• ···
For kort nederdel

Gravkaffe

“Pas godt på dig selv. Vi ses snart igen”. Min Mor og jeg krammer farvel.

Det er tirsdag morgen og 10 dage med fællesskab, oplevelser og Mormor-omsorg er forsvundet med lynets hast.

IMG_4227

Det her bliver aldrig nemt. Uanset hvor mange gange, vi øver os.

Hun sætter sig ind på bagsædet – og taxien vender rundt på den tomme, mørke gade.

Et luftkys ud af vinduet og hun er borte på et øjeblik.

Jeg læner mig op ad væggen og trækker vejret dybt. Tårerne ligger lige for, men hvad hjælper det?

Jeg bliver aldrig nogensinde for gammel til at have brug for min Mor.

Der er savn og længsel allerede i det øjeblik, hvor taxien ikke længere kan ses.

IMG_4375

Der er knapt 25 grader kl. 5.45. Svalt og behageligt. Hvis ikke det var så forbandet tidligt, ville temperaturen være perfekt til en gåtur.

Og nu er Mormor så på vej hjem til rusk, regn og hverdagsliv.

Væk fra sol, leg og ferieliv med os.

IMG_4283

“Hvor er Marmuuu henne?”, spørger Mille, da hun bliver vækket. Hun hiver sutten ud og ser spørgende på sin Far.

Mormors seng på gæsteværelset står tom. Vi må konstatere, at hun er væk. Rejst.

IMG_4374

Og så tager vi forklaringshistorien igen om Mormor i en flyvemaskine på himlen – på vej til Danmark, fordi hun skal hjem for at arbejde.

I aftes drikker vi gravkaffe på Jones The Grocer – en australsk delikatessebutik og restaurant i Umm Suqeim-bydelen. Begge er vi lidt trykkede over, at Mor skal hjem i morgen.

IMG_4371Vi trøstespiser naturligvis også de fineste, små kager.

IMG_4370

Der er så mange, gode minder fra hendes første tur til Ørkenstaten. Dagene er bare gået alt for hurtigt.

IMG_4372

Forhåbentlig kommer hun snart igen?

Hun virker ihvertfald meget betaget af sit arabiske eventyr.

IMG_4373

Og selvom min hjertekule er øm og huset føles tomt, så ved jeg jo, at hverdagslivet ligeså stille vender tilbage.

Men det tager et par dage at vænne sig til, at Mormor ikke er her mere. Hvor savnet er stærkt tilstede og minderne om hende følger mig igennem rummene.

Der er duften af hendes creme på badeværelset.

Der er fantomlyde af hvordan hun brygger kaffe og trisser igennem huset på bare tæer.

Og jeg hygger om pigerne med chips og Barbiefilm, som kompensation for min mathed og tristhed.

IMG_4376

Det giver et særdeles intens samvær med familie og venner, når man bor og lever på denne her måde. Med stor geografisk, fysisk afstand.

Ofte går der længe i mellem at vi ses.

Men når vi så endelig ses, er dagene pakket med oplevelser, fællesskab, sjov, leg og nærvær.

Der er fokus på at tale sammen, være sammen, opleve sammen.

Måske lærer vi vores familiemedlemmer og venner bedre at kende, fordi vi er tæt sammen 24/7 i mange dage – end hvis vi blot mødtes et par gange om måneden til familiemiddage, kaffeaftaler eller børnefødselsdage?

Og vi sætter naturligvis den praktiske gris og husholdningsopgaverne på standby, fordi vi nyder at have tid sammen med dem, vi holder af, når nu de har taget sig tid til at besøge os.

Efter besøget venter så min gammelvante tomrums-tristesse og en to-do-liste så lang med ting, der skal gøres, fixes, ordnes og regeres.

Men jeg tror lige, at jeg venter til i morgen. Jeg kan sgu’ ikke overskue det idag.

IMG_4361

IMG_4360

   

12 kommentarer

  • Eva

    cómo te entiendo, Tine! Pero qué bien que puedas disfrutar de estos momentos tan únicos y fantásticos. Beso grande!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som barn flyttede og rejste vi så meget (=mange farvel og afsked) at jeg blev miljøskadet – at sige farvel har aldrig rørt mig. Jeg troede længe der var noget galt med mig, når alle græd omkring mig og jeg nærmest intet følte. Nu hvor jeg er blevet ‘voksen’ har det ændret sig. Jeg tuder hver gang jeg skal sige farvel til min mor. Det er det sværeste i mit liv. Måske er det fordi jeg selv er blevet mor. Men det bliver ligesom ikke nemmere.
    Men det jeg bare ville sige er, at det vist et en naturlig reaktion og at jeg fuldt ud forstår.mødre er det bdste i verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte Ditlevsen

      Ligesom døtre er det bedste i verden!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uanset om det er mødre, eller døtre, der er de bedste i verden – så kan vi med garanti blive enige om at relationen og fællesskabet er det bedste i verden 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Christine,
      Jeg tror faktisk, at mine egne døtre har det ligesom dig, som da du var barn. De kigger overraskede på de mennesker, som bliver berørt af afsked og trækker sig indimellem lidt væk fra det, fordi de ikke forstår hvad der egentlig er “problemet”. Eller sådan læser jeg dem ihvertfald. De græder aldrig over, at nogen er rejst retur eller skal et andet sted hen. De er bare glade, når der kommer gæster (eller vi selv skal ud) og så er dén ikke længere.
      Samtidig kan jeg mærke, at nogle af vores gode venner hernede, stort set ender med at blive en form for familie – eller ihvertfald en meget nær relation i forhold til det normale venskab.
      Og jeg er bestemt også blevet MEGET mere berørt af afskeder i mit voksne liv – efter at jeg er blevet Mor 🙂
      Måske er det hele bare en ganske naturlig proces? Og jeg må nyde, at mine piger kan tage det hele “som det kommer” – for jeg anser ihvertfald ikke deres mangel på reaktion for værende forkert eller mærkelig 🙂
      Mange hilsner til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Ditlevsen

    Dejlig beskrivelse af det svære – for det er det!- og det bliver det ved med at være, uanset hvor mange gange vi øver os

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg kender alt for godt den følelse du har. Det sucks, og det eneste gode ved det er, at man ved, det bliver hverdag igen. I mellemtiden er det eneste rigtige masser af sofahygge og trøstespisning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hverdagen har indfundet sig igen, Denmark to Delaware! Der er lige et enkelt glimt ind i mellem og et lille hul i maven – men jeg kan da tænke igen og er gået igang med den lange to-do-liste 🙂
      Kram til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Ved nøjagtig hvordan det føles . Sender ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For kort nederdel