Danmarkshistorien

Sommerferien triller ligeså stille og roligt derudaf. Vi har nu været i Danmark i 25 dage, og det meste af tiden går med små og rolige hverdagsaktiviteter, afbrudt af indkøb og lange gåture i den smukkeste natur. Der er ikke megen energi i vores lille flok i år, men det vigtigste er, at vi får set vores familie og venner, så meget som det kan lade sig gøre. Og så fokuserer vi på god søvn, god mad og pauser, pauser, pauser.
Indtil videre har vi haft en uge i Blåvand og knapt to uger sammen med Farmor og Farfar i Odsherred.Traditionen tro fik vi en tur med den lille færge mellem Hundested og Rørvig. Det har ikke rigtigt været sommer uden dén færgetur. Sådan har Farmor det, og sådan har vi det også.Vejret har været omskifteligt i klassisk dansk stil, og der er ind i mellem ikke andet at gøre end at bage en kage, løse en kryds-og-tværs, sludre, sove eller spille 500.Og så pludselig skinner solen pludselig igen. På én af de varme dage malede Kusine Emma og Cille porcelæn inde på Frederiksberg, mens Mille og jeg forsøgte at drikke al tilgængelig slushice i Københavns Zoo.Vi siger ikke, at slushice-maskinerne er det bedste ved Københavns Zoo, men når nu man kommer fra et land, hvor slushice er meget svært tilgængeligt, så er det altså lidt som at være i iskold-sukkervands-himlen. Ihvertfald for en 10-års-Mille.Vi fik da også gloet på pingviner, pandaer, næsehorn og elefanter, der faktisk også så ud til at trænge til en slushice-nedkøling.Det var vildt dejligt med en opdelt dag, hvor Cille nød at være ‘stor’ i selskab med sin store kusine, som tog hende med ud i sin fine dele-lejlighed i Valby efter Creative Space, og jeg nød at have fuldt fokus på Mille, der lige pt. lever livet som side-kick og søsteren-med-overskuddet.Vi har faktisk også haft en anden dagstur til København denne sommer. Det startede med, at vi besøgte Solvognens fundsted i Trundholm Mose, som ligger ganske kort kørsel fra Farmors sommerhus.Pigerne var ikke synderligt benovede over Danmarkshistoriens vingesus i form af en granitsten med lidt hegnspæle omkring, efterfulgt af en kort gåtur på planker i en mose, hvor man møder fortællingen om Solvognen på nogle enorme jernplader, der ellers passer ret elegant ind i naturens farver. Som voksen er det en fin lille oplevelse, men som barn er det nok bare endnu en gåtur, man er blevet tvunget ud på sammen med de keeeedelige voksne. 😀

Og vi forstod egentlig godt, at en sten-markør for et mosefund ikke lige fik en større klokke til at ringe hos pigerne, så dagen efter ville vi finde den ÆGTE Solvogn til dem. På Nationalmuseet, naturligvis.Jeg elsker at bruge Nationalmuseets hjemmeside og videoer i min undervisning af indskolingsbørnene, så jeg var svært begejstret for at vise pigerne det virkelige museum denne sommer.Og museet skuffede bestemt ikke. Der var virkelighedens lillebitte solvogn i en montre. Der var kæmpestore lurer, de falske guldhorn, tusindvis af smykker, spyd og øksehoveder, potteskår, ofringsobjekter og masser af seje mumier fundet i moser her og der.Vi fandt også 1970’erne, hvor familien satte sig til rette i en TV-stue, der ligeså godt kunne have været min egen elskede Bedstes stue – der manglede såmænd bare, at hun sad i lænestolen og røg en Cecil, mens hun hujede over en håndboldkamp og kastede romtoppe i munden med jævne mellemrum.Cille fik også fat i en islændersweater fra Mormor og Morfars pure ungdom, men hun nægtede at tage den lilla ble om håret. Mille var vist tilbage i Renæssancen med sin pufkjole og paryk.70’er-sweater og brun stue. Vikinger og Jernalder. Bjarne Riis’ vindercykel fra Tour’en. Hansen Is i den brolagte gård og stenalder-mødding. Nationalmuseet kan det hele.

Et andet københavnersted, der kan det hele, er naturligvis Christiania.Vi gik dertil i smukt solskin, hvor Børsens krokodiller vajede med ukrainske flag, og Vor Frelsers Kirke havde masser af turister oppe i det snirklede tårn.Vi kiggede også forbi Christiansborg, som jo stadig er en ‘underlig størrelse’ for pigerne, der vokser op så langt fra folkestyre og demokrati, som man overhovedet kan komme.Og vi fik virkelig én på opleveren. Ikke at der var voldsom aktivitet i Pusher Street på en stille solskins-formiddag, men Fristaden er alligevel meget langt fra pigernes hverdag.Vi så på upcycling af byggematerialer i Den Grønne Hal og kiggede på folk, der chillede med en joint ved Nemolands slukkede scene. Vi fandt dekorative stræder og huse, der så tuttenuttede ud midt i snavs og rod.Vi talte om skrald, genbrug, klunsere og graffiti i det frie byrum. Vi hilste på løse hunde og godtfolk, der bl.a. fortalte os, at skole ødelægger børns hjerner og fantasi, og at hunde er langt at foretrække over mennesker. Så langt, så godt.Jeg ved ikke, hvor meget pigerne tager med sig af de her ting og oplevelser i Danmark, men en eller anden form for Danmarkshistorie bliver det vel til i deres indre minde-bank?

Og som alle andre turister i København, måtte vi lige sidde lidt på Christianshavn med alt for dyrt og alt for kedeligt bagværk. Pigerne gjorde store øjne, da torvets kranke skæbner mødtes og skændtes om flaskepant og bommede cigaretter hos hinanden. På en måde er det underligt at se alle de her ting udefra.Det er som om, der er 1:1 dele stinkende pis og fuldkommen kærlighed i det københavnske bybillede.

Jeg håber, at pigerne vil vokse op og få et kærlighedsforhold til København. Uanset snavset og pisset i hjørnerne. Måske drømmer jeg om, at de kan få et ungdoms- og voksenliv i den by, jeg selv havde et skønt liv i, og som jeg voksede sådan rigtigt op i med voksen-arbejde og mit første realkreditlån. Som i øvrigt blev taget til en bolig lige her i 2008.Metropolis ligner sig selv, men Sydhavnen har heldigvis fået lidt mere etableret liv, siden vi flyttede dertil og derfra. Det var en ren byggeplads dengang i 2008, hvor boblen bristede og vi alle måtte til at tænke lidt mere over vores italienske marmor og samtalekøkkener. Det gik fint dengang i Kongens By. Og det gør det heldigvis stadigvæk. Jeg vil endda strække mig så langt som til at sige, at jeg godt kunne se mig selv bo der engang igen. Ikke i Sydhavnen, trods alt, men måske engang på Frederiksberg.

Bid for bid gumler vi lidt på vores helt egen version af Danmarkshistorien. Hver sommer og hver jul.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Sommer-musestille

Der er helt sommer-musestille på bloggen.Vi er ellers fint i gang med at leve sommerlivet i Danmark, hvor vi lagde ud med dejligt Studentergilde og ditto Afternoon Tea Party, efterfulgt af en uge i Blåvand ved Vesterhavet og nu en uge i Odsherred ved Sejerøbugten.Alting er på en måde som det altid har været – og så alligevel slet ikke, når der er en sygdom at tage hensyn til og tilgodese på den bedst tænkelige måde. Én af de positive ting, der er kommet ud af pandemien er, at lægekonsultationer nu kan foretages online. Og på dén måde kan både speciallægen og patienten rejse på sommerferie uden at miste kontakten eller tabe pusten i det spinkle fremskridt, der er så hårdt behov for at se og mærke.Jeg er venlig over for mig selv. Det meste af tiden. Okay, hvem lyver jeg overfor her? 50% af tiden. Men der er nul overskud til at følge op eller planlægge de helt store ferie-udskejelser. Som vi i øvrigt heller ikke ville kunne klare eller overskue på dagen, hvis vi skulle k0mme til at forberede noget, dér var lidt større eller vildere end først tænkt.For første gang nogensinde i alle vores alenlange sommerferier, har jeg lagt tre dages pause ind til mig selv. Tid, som jeg vil tilbringe i selskab med min Mor. Og Farmor er så megasød at have pigerne i de tre dage. Jeg har brug for det. Det har jeg egentlig også haft tidligere, men oven på de sidste mange måneders bekymringer er jeg helt askegrå og porcelæns-skrøbelig indeni (og sikkert også udenpå, medmindre jeg fuldspartler og smiler det bedste, jeg har lært). Min Mor er godt selskab til at spise, tænke, tale, hvile og vandre. Så det vil vi gøre sammen. Og jeg glæder mig virkelig til det.Familiedynamikken er som altid interessant, når vi er sammen 24/7 i 60 dage. De fleste familier har 2-3 uger i højsæsonen sammen, hvor 1-2 uger måske er med et fuldt planlagt indhold, hvis man da er så heldig at have råd til at rejse eller har et dejligt sommerhus at opholde sig i. Efter sådan et par uger med børns cirkulære behov, krav og forventninger, kan det føles som helle at få lov til at tage på job eller skulle noget andet uden for hjemmets fire vægge. Jeg kender det. Efter et par uger (ud af de i alt otte – ho ho) har jeg lyst til at løbe skrigende hjemmefra, når jeg har bagt morgenbrød, som pigerne da ikke gider spise, hvorefter jeg forhandler morgenmadsprodukt-indtagelse med ihvertfald én af dem, som straks efterfølges af behovet for en let snack, og hvor er frokosten egentlig, når man be’r om den, hva’?Og selvom behovene, ønskerne og kravene følger med, uanset hvor vi befinder os, så er vi enormt glade for og lettede over at have købt sommerhuset i Blåvand.Faktisk arbejder vi på at kunne lave et lignende arrangement i Hillerød, hvor vi pt. står med skødet på en kolonihavegrund i hånden. Vi har endnu ikke fundet et byggefirma til at bygge et sommerhus på kolonihavegrunden, men vi satser på, at det kan lade sig gøre inden alt for længe. De to ‘opholdssteder’ vil klart gøre det lettere for os i fremtiden, hvis vi fortsat opholder os så mange uger i Danmark om sommeren og til jul.

Det er fantastisk at have god tid sammen med bedsteforældrene, når vi bor sammen. Men det er samtidig svært at få firkløver-familielivet til at fungere, og vi har ihvertfald så småt fundet ud af, at behovene er ved at ændre sig for os.

Da pigerne var små, var det skønt at have bedsteforældrenes ekstra hænder til de praktiske ting – og til samtidig at mærke deres ligesindede begejstring for trunternes gak og optrin. Jeg husker netop dét at observere pigernes udvikling og alle deres sjove sider og finurlige idéer som enormt ensomt at gøre helt alene i udlandet. Der skal faktisk en hel hær af familiemedlemmer til at bygge en lille ny familie solidt op. Dét har jeg lært på bagkant.Men nu har de to trunter altså teenage-lignende behov for egne ‘rum’ til at læse, sove længe, slappe af og connecte med vennerne over Zoom og WhatsApp osv. De vil selvfølgelig gerne se deres bedsteforældre, onkler, mostre og tanter og alle andre, vi savner og holder af, men deres grænser, udvikling og behov er i konstant forandring, og dermed er vores liv og verden som forældre det samme.Som altid er vi lige lidt bagud på point. Det er jo ikke nemt at forudse ens børns behov flere år ud i fremtiden, for vores viden og erfaring i forældreskabet begrænser sig jo til nuet og fortiden, og selvom det ville have været smart at have fundet ud af sådan noget med sommerhuse allerede for mange år siden, så ligger der jo gode grunde og årsager bag.Økonomien – helt åbenlyst – skal være der til at investere i to boliger i Danmark, uanset at det er i sommerhus- og kolonihave-regi. Den slags kommer virkelig ikke af sig selv, når der samtidig er kæmpe udgifter forbundet med at bo i udlandet. Martin arbejder mellem 10 og 12 timer i døgnet 6 dage om ugen for den løn, han henter hjem, og det er helt sikkert ikke holdbart i længden, dét der med aldrig at have helt fri som e-mail-kriger.Tøven har der også været en del af. For hvad er det egentlig, vi gerne vil – og hvor skulle det sommerhus overhovedet ligge? Når vi drøner til Vesterhavet, mister vi forbindelsen til alle vores gamle venner, kollegaer og bekendte, som bor på Sjælland/i Storkøbenhavnsområdet, og man kan lige knapt skrue to personer ind i Blåvandshuset som overnattende gæster, hvilket gør det lidt stramt med at tilbyde overnatninger til hele familier, der måtte komme rejsende til fra Sjællandssiden.Jeg trøster med mig, at vi er mere på vej nu, end vi har været tidligere. Vi har et dejligt sted at være, når vi er sammen med den jyske side af familien, og der er udsigt til samme løsning på den sjællandske side af familien, hvis bare vi har lidt tålmodighed.Og indtil da trækker vi alle sammen vejret ned i maven, og mærker, at der er lige dele glæde og frustration ved at være sammen non-stop, store som små, unge som ældre. Jeg ved, at jeg aldrig vil fortryde alle de mange timer, vi er sammen. For den slags kan ikke gøres om, når bedsteforældrene en dag måske ikke har helbredet med sig mere.Og når vi så bliver for mange om bordet, er det faktisk helt okay med små pauser, hvor vi deler os op. Det har jeg ikke altid været så god til at spotte, men det skal der klart gøres mere brug af, specielt nu, hvor vi snart har en ‘rigtig’ teenager med andre behov end lillesøsteren, der er ved at nærme sig ‘tween-stadiet’.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ramadanliv

Ramadanen 2022 går bare for hurtigt. Det gør den sikkert ikke, hvis man er fastende og dermed ved at være inde i en fuldstændig omvendt døgnrytme på nuværende tidspunkt. Men for os andre – de udenforstående – der blot titter ind i Ramadanlivet, er der lutter skønne ting at sige om den hellige måned.Her er Mille ved at fylde et af vores lokale Ramadan-køleskabe med frugt, kiks og Vimto-saft. Det kan godt være, vi ikke faster, men vi kan sagtens deltage på vores egen måde.Når der er Ramadan, åbner skolen først dørene kl. 8.00, og der registreres tilstedeværelse/fravær kl. 8.30. Det er en helt perfekt starttid, hvis man spørger os, B-menneskerne.

Skolen lukker dørene igen kl. 1.30, så de fastende kan nå hjem og få sig en ordentlig eftermiddagslur, for at tiden frem til solnedgang kan gå så hurtigt som muligt. Igen er der ikke andet at sige, end at eftermiddagen føles så meget længere – på en god måde – fordi vi er dét tidligere hjemme.Kunne vi ikke bare have Ramadan-tider altid?

Det ville give så meget mening – og et langt mindre stressende liv for børn og voksne. Pigerne vågner mere naturligt af sig selv, og de når i skole helt uden at jage afsted. De har bedre tid om eftermiddagen til at læse, gå i poolen eller dyrke sport, lege eller være sammen med venner, og om aftenen kan man rent faktisk nå ting sammen. Alt i alt er der kun gode ting at sige om Ramadanlivet.For mit vedkommende – som lærer – er alle lektioner kortet ned fra 60 til 40 minutter, hvilket fungerer betydeligt bedre for de yngste børn, hvis koncentration er begrænset. For de større børn er 60 minutter ikke noget problem, og jeg kan sagtens se, at der er meget logistik forbundet med at skifte fag hver 40 minutter, men rent koncentrations-, indlærings- og dynamikmæssigt er det en stor fordel for eleverne og lærerne.Jeg elsker også dén ro, der indfinder sig i byen, når Ramadanen er over os. Dubai går i sandhed ALDRIG i stå, men tingene går bare lige et hak langsommere under Ramadanen, så der pludselig er tid til en længere gåtur, til at kigge på blomster eller måske læse lidt. Det eneste minus er trafikken lige omkring solnedgang, selvfølgelig – den er decideret vanvittig…som altid, når de sultne fastende jager den hurtigste vej hjem til kødgryderne.I de senere år er ritualerne og ‘askesen’ omkring Ramadanen blevet mindre og mindre. Tidligere skulle man passe meget på med at respektere de fastendes behov for, at mad og drikkevarer ikke var synlige eller tilgængelige i dagstimerne. Det blev anset for yderst respektløst, hvis man søgte noget at drikke og spise i ‘det offentlige rum’, mens andre intet måtte få. De få restauranter og caféer, som havde økonomisk råderum og mental energi til at ansøge om en ramadanbevilling, måtte gemme sig under lag af tæpper, opsat karton eller plastikforhæng, så ingen kunne se udefra, at de bød menukortet til over for de ikke-fastende i noget så ukristeligt som dagslys.

Jeg husker særligt vores første Ramadan i den ekstreme sommervarme, hvor jeg listede ind på offentlige toiletter for desperat at drikke vand af en flaske, jeg havde gemt på bunden af min taske, så ingen opdagede, at jeg medbragte drikkelse. Dengang føltes det også forkert at gå ind i klassen med et krus kaffe eller en madpakke, og det at bestille mad udefra i dagslys eller at bringe take away mad med ud i bilen fra et spisested, for at transportere det hjem til fortæring, føltes helt forkert. Dengang måtte man ikke engang tygge tyggegummi eller tage en slurk vand i bilen, når man kørte, fordi det blev opfattet som et ‘offentligt rum’.De tider er ovre. Fuldstændigt. Nu kan man få en øl ved poolen kl. 11 om formiddagen, hvis man er en turist med den slags lyster. Nu holder alle beværtninger åbent – ikke blot som tidligere, men med tilføjelse af særlige menuer og smukke arrangementer for iftar og suhoor, så det alt i alt giver en betydelig meromsætning og længere åbningstider end normalt. Det er den omvendte verden, og de fastende ser ud til at acceptere de nye omstændigheder uden et muk.

På skolen er der i gennemsnit 3-5 fastende pr. skoleklasse på 23-27 elever, ihvertfald fra 9-10-års alderen. De fastende har særlige opholdsrum, de kan være i, når de andre elever spiser snacks og frokost, men langt de fleste fastende børn bliver i deres respektive klasser, og lever med, at der bliver spist lige rundt omkring dem. Nu bliver det anset for et personligt valg at faste – og det respekteres og er bestemt noget at være stolt af – men ikke-fastende skal ikke længere gemme sig væk.

Tidligere har jeg også svaret flinke forespørgsler om “Ramadan do’s and dont’s”, at man altid bør klæde sig ærbart og respektfuldt i De Forenede Arabiske Emirater, men at Ramadanen er en yderligere årsag til at være opmærksom på både opførsel og beklædning. Sådan er det heller ikke længere. Med russernes invasion er croptops og miniskirts i buffeterne nu blevet 100% dagligdag. Ikke ét øjenbryn hæves over procentvis mere bar end tildækket hud i et mall eller på en restaurant, hvilket tidligere ville have været et no-go, hvor man diskret var blevet ‘pakket ind’ i et tørklæde af en velmenende front of house manager, som ikke ønskede at ødelægge ens aften ude, men som samtidig var nødt til at sørge for, at der ikke indgik klager over ‘vovede’ damer.

På en måde er der noget vemodigt ved at traditioner og kulturelle/religiøse ritualer udvandes eller fortyndes af den vigtige mammon, som Los Turistas lægger i coronaslunkne kasser. Vi har brug for pengene under og efter pandemien. Ingen tvivl om det. Og selvfølgelig skal de arabiske lande følge udviklingen og selv bestemme, hvad de føler er det rigtige for dem. Og tiderne skifter i disse år. Ikke kun ift. Ramadanens traditioner og de ikke-fastendes muligheder for at spise og drikke i den hellige måned, men også ift. kalenderen. Vi har fået weekend lørdag og søndag, som i den vestlige verden. Vi får tidligere besked om de måne-baserede helligdage, hvor vi før måtte vente helt frem til aftenen før en potentiel helligdag, før vi kunne vide, om der var skole og arbejde næste dag eller ej.

Her i den sidste ende af Ramadanen har vi haft besøg af Onkel M, Tante S, Fætter V og Kusine F.De nød påskedagene, solen, havet og poolen her hos os, mens vi trillede afsted på job og i skole på reduceret tid. Vi nåede heldigvis at lege, spise, hygge og snakke om aftenen.En enkelt fælles-tur ind til Dubai Fountains ved Dubai Mall blev det også til. For første gang havde vi booket en båd, der sejlede rundt både før og under springvandsshowet. Det var en fin og anbefalelsesværdig oplevelse, som er klart anderledes end “bare” at se på fra en restaurant eller fra rækværket. Billetterne købes online og i lidt god tid, hvis det er turistsæson.Før vi får set os om, afløses de 30 dages faste af den store fest, Eid al Fitr. Skolerne og de offentlige arbejdspladser har allerede fået en hel uges ferie i dén anledning af myndighederne, mens den private sektor har fri i to weekenddage og tre ugedage.
Herligt, siger skolelæreren og de to ‘skoletrætte’ trunter, der selvfølgelig altid kan bruge en uges ferie. Hvem kan ikke dét? ❤🌸😆

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Forårsferie i Danmark

For første gang nogensinde er vi på Spring Break i Danmark.Det kunne jo have været dejligt, hvis ferien var faldet sammen med påsken, så familie og venner havde fri fra arbejde, men en kristen højtid er altså irrelevant i et muslimsk land, på samme måde som Ramadanen heller ikke får den store bevågenhed i de kristne lande.

Påske eller ej – vi fejrede da bare på forskud, og det kunne Påskeharen i Blåvand og omegn sagtens finde ud af.Mille havde glædet sig til noget så eksotisk som udendørs æggejagt, fordi vi altid er nødt til at gemme chokoladeæggene indendøre i Dubai, hvor påskedagene altid er smeltende varme.

For at Påskeharen kunne få fred til at lægge sine æg, gik vi en tur ned på stranden. Prøv lige at se, en himmel! Det er ikke kun Vesterhavet, der er den blå’este blå farve i Blåvand…Vores sommerhus ligger 800 meter fra “muldyrene”, der er en kunstnerisk forskønnelse af den lange række bunkers, der ligger som barske minder om 2. Verdenskrig langs den jyske vestkyst. Muldyr kan som bekendt ikke formere sig, og rent symbolsk håber vi så, at verdenskrige heller ikke kan gentage eller formere sig. Det ønske eller håb er temmelig presente i disse dage.

Efter nedfrysning på stranden er der ikke noget bedre end en varm brændeovn.Det skulle da lige være hotdogs til frokost.Heldigvis for os, der var kommet på ferie på et helt ureglementeret tidspunkt, havde en stor del af de kære familiemedlemmer, vi gerne ville hjem og være sammen med, fri på ubestemt tid. Mormor og Morfar er netop gået på efterløn, og Farmor og Farfar har været pensionister i en del år. Så bedsteforældrene havde heldigvis god tid – uanset ugedag og tidspunkt.Vi var også så heldige, at Moster L havde fri og tid til at lave påske-klippe-klistre-dag med os på en højhellig mandag.Cille var også heldig at få lov til at følge 6. klasse en hel skoledag sammen med min bedstevenindes jævnaldrende datter – og Mille flyttede direkte hjem til Mormor, så snart det kunne lade sig gøre på Jyllands-turnéen. De havde begge glædet sig til deres udflugter væk fra halv-irriterende søster og forældre, og der skal ikke herske tvivl om, at de begge vokser af at komme ud og opleve forskellige sider af deres hjemland, som på mange måder fortsætter med at være ret eksotisk for dem.Vejret har virkelig været med os. Sne, hagl, regn, blæst, forårssol og vindstille. Nogle dage har vi oplevet det hele inden for et par timer, så det aflagte vintertøj har fået en renæssance. Alt dét, vi ikke kan få derhjemme, får vi her i Danmark. Natur. Kulde. Udeleg. Gåture. Og frisk luft, for pokker! Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men det er så ubeskriveligt dejligt at trække den friske, kølige luft helt ned i lungerne langt ude i Grib Skov, før jeg skal bruge både et brusebad og en stor tår morgenkaffe til at tø op igen.I Blåvand har vi hygget os med den jysk-fynske side af familien. Niece Jo, Nevø A og Mille blev fejret i Bork Legeland, hvor hele familien tumlede rundt en hel dag.De to 10-årige fik gavekurve fyldt med guf, legetøj, bøger, smykker og andet i anledning af deres første, veloverståede årti – for i Jylland får man en gavekurv ved jubilæer og runde fødselsdage. De havde begge glædet sig helt vildt til deres kurve – og jeg tror, Mille endte med at få 6 kurve, før vi vendte snuden mod Sjælland igen!Denne forårsferie gav os mulighed for at være halvanden uge i vores sommerhus.Vi har ejet huset i 13 måneder og kun haft mulighed for at være der én uge i august sidste sommer, så det var dejligt at komme tilbage og se alle de gode forbedringer, der er blevet lavet i huset siden sidst. At sneen dalede fredfyldt ned over huset, da vi ankom og krammede Mormor, der stod klar derinde i det brændeovns-lune hus, var nærmest magisk.Sne og kulde er noget af det bedste, fordi vi ved, at vi kommer ned til en overophedet ørkenstat igen – lige om lidt.Hvis ubestemmeligt gråvejr stod på i lange perioder, ville vi drømme ligeså meget om solskin og varme, som de fleste danskere gør, men det at få et afbræk med omskifteligt vejr, dejligt familieliv og sammenflettet fællesskab har været helt perfekt og præcist, som det skulle være. I virkeligheden er vi nogle heldige kartofler, sådan som vi får det bedste af to verdener. ❤

Feriens eneste kulturelle indslag med lidt noter af historie og kreativitet rullede i øvrigt ind på en tirsdag med Morm0r ved roret. Vi tog firlingerne med til Koldinghus – helt uden at spørge dem, om de havde lyst.Koldinghus er altid et besøg værd. Påskeaktiviteterne var endnu ikke skudt igang, men der var en skattejagt for børn rundt på slottet, hvor de skulle finde bestemte detaljer.Og der var et gratis crepe-blomsterværksted, som vi brugte lang tid på.Der var også et helt fantastisk udklædningsrum, som især Mille og Jo nød at lege i. De ville meget gerne have haft et par af prinsessekjolerne med hjem.Efter SÅ mange timers højkultur, var belønningen på et ægte lavkulturelt niveau. Men læg lige mærke til børnenes veltilfredse ansigter. De følte helt sikkert, at de havde trukket det længste strå.
I morgen vender vi de iskolde næsetipper sydpå. Daisy og Maricel venter derhjemme – og det gør Ramadanen også – med kortere skoledage, gode gerninger og dejlige iftarer.
Om tre måneder vender vi tilbage. Så henter vi Fætter V på skolen igen. Og finder vej ud til kronhjortene på vestkysten.Af hjertet tak til alle de dejlige mennesker, vi trods alt nåede at kramme og hygge med i løbet af forårsferien. Næste gang er der heldigvis endnu bedre tid, så vi kan nå at arrangere hyggestunder hele vejen rundt. 💜

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Tines tips til Dubai

Wow, det er lang tid siden, jeg har lavet sådan noget læs-med-her-hvis-du-er-ny-i-Dubai-eller-glad-turist-i-sandkassen.Det har der ligesom ikke været den store årsag eller anledning til de seneste to år, hvor COVID-19 har sendt de fleste af os hjem i en bizar form for tidsubestemt arbejdslejr.

Samtidig virker det helt ude af trit med virkeligheden, når jeg begynder at tale om hotelophold og solskin, mens ukrainerne egenhændigt er i færd med at forsvare deres land mod én af verdens supermagter, der er skingrende vanvittig.Men der er jo det forunderlige ved verden. At den går videre.

Midt i en pandemi og på kanten til noget, der ligner en tredje verdenskrig.

Midt i sorg, død, ødelæggelse, flugt, savn og smerte traller vi rundt i hverdagstrummerum og planlægning af weekendens indhold. De fleste af os kan ikke gøre så meget mere end at støtte en pengeindsamling, aflevere relevante ting til at sende afsted eller hjælpe til, hvor nogen har brug for en håndsrækning.

Behovet for solskinsvarme på frosne skuldre og næser bliver nok heller ikke mindre af alle de problemer, verden kontinuerligt rammes af.Så – når nu du ikke kan styre udlængslen og rejsetrangen længere, er der i de kommende måneder ‘gode priser’ i De Forenede Arabiske Emirater. ‘Gode priser’, fordi det snart bliver seriøst varmt hernede, og så slutter den traditionelle turist-højsæson, fordi de fleste mennesker bliver skræmte af +40 grader. Snart bliver det også Ramadan, og den hellige måned er altid lig med festligheder og slagtilbud på alle hylder.

Ramadan og hedeslag – du kan sagtens tage afsted alligevel, og højst sandsynligt spare en bunke penge eller opgradere til noget endnu flottere, fordi der er så mange, der ikke orker ørkenens ‘rigtige’ varme.

Det handler om forventningsafstemning – så hvis du er helt okay med at opholde dig meget i poolen eller indendøre på et lækkert hotel, i centre, på restauranter, caféer og muséer, så er det absolut intet problem at være på ferie i Ørkenstaten mellem april og oktober.

Hvis du derimod har et stort behov for at bade i havet, gå lange ture langs stranden og opholde dig mest udendørs i naturlige omgivelser, så er det en rigtig fjollet idé at rejse hertil i den varmeste periode af året. Vent til november eller februar, som er de to dejligste måneder på hele året.

Jeg fik inspirationen til dette blogindlæg for et par weekender siden, hvor vi var på hotelophold med vores belgiske venner. Den ene arbejder for det store byggefirma, EMAAR, der nok er det mest etablerede og troværdige entreprenørfirma hernede, selvom der er mange om buddet. Byggebranchen boomer næsten altid i Dubai, selv når det går skidt mange steder i verden. På grund af deres tilknytning til førnævnte firma, foreslog de, at vi skulle besøge det næsten ny-åbnede The Address Beach Resort i Fujairah.Og hvilken fin oplevelse, det var.I et land, der ikke skorter på kæmpe hoteloplevelser, må Address Beach Resort i Fujairah betegnes som et boutique hotel, der ligger placeret så uendeligt smukt – nærmest ind i en bjergside.I Europa ville hotellet nok være standard størrelse, men med de enorme hotelkomplekser, der findes her i ørkenen, føltes Address småt på den virkelig fede måde – med tre mindre pools, der var afgrænsede på tre plateauer, og med direkte adgang til en dejlig strand, hvor der desværre var krible-krabledyr i havet, der gjorde det til en ubehagelig oplevelse at bade. Jeg ved ikke, om det var goplernes larver, som ofte skaber problemer hernede, men jeg kom ihvertfald hurtigt op af saltvandet igen og ned i klorbassinet, før jeg fik reddet mig en omgang hudirritation.

Udover dejlige pools og havudsigt, skal hotellet også have ros for dejlig og veltillavet mad – både ved poolen og i hovedrestauranten, hvor vi spiste buffet både morgen og aften, fordi børn…rigtig mange børn.Samtidig var indretningen virkelig pleasing.Med masser af tørrede og friske blomster – og hyggelige siddepladser overalt, der inviterede til læse- og kaffepauser.At tage på hotel er én af de mange luksus-goder, vi har ved at bo i De Forenede Arabiske Emirater. Forlængede weekender, Ramadan-tilbud og residents-offers næsten året rundt gør det til en hel nationalsport at finde skønne hotelophold til gode priser. Vejret, serviceniveauet og de elegante omgivelser får en almindelig weekend til at føles som en mini-ferie – og det elsker jeg af hele mit hjerte. Faktisk ved jeg slet ikke, om jeg kan holde ud at tænke på at bo andre steder, men det er som bekendt lettere ytret end fikset.Hvis du får lyst til en tur ned i sommer-heden, der absolut er kickstartet her i marts, kan jeg varmt anbefale at kigge på The Address- og Vida-hotelkæderne – og selvfølgelig Jumeirah-gruppen, som dog ofte er voldsomt dyr. Der er også andre boutique hoteller, der skyder op, som f.eks. Zabeel House, der er en ny og billigere del af Jumeirah-gruppen.Prøv også at kigge uden for Dubai i én af de mindre kendte Emirater, f.eks. Fujairah, Ajman eller Ras al Khaimah. Det tager et par timer fra Fujairah til Dubai, hvis du vil ind og opleve Expo eller noget andet godt, men køreturen er smuk og spændende.Det er muligt at leje bil på dansk kørekort, og ellers kan man lave en aftale med det lokale taxa-selskab, der helt sikkert kan køre rundt i en dags tid for en slat penge. Lad ikke hotellets bil køre dig rundt – det er alt for dyr en løsning ift. de andre udmærkede løsninger, som Careem og Über.Der er meget stor prisforskel på at bo i f.eks. Umm al Quwain på Vida Beach Resort og så et centralt hotel i Downtown Dubai. Og skulle du have mest behov for sol og afslapning, giver det ikke rigtig mening at betale ekstra for at bo inde i Dubai. Hvis du omvendt meget gerne vil ud og opleve byens seværdigheder, er det svært at bo længere væk i én af de andre Emirater, fordi trafikken frem og tilbage er temmelig “spændende” morgen og aften.Rigtig god ferie, hvis du ender i sandkassen – i enten det ene eller det andet Emirat.

 

Mange hilsner fra Mor i Udlandet