Kærlighed

Ugh.

I aftes måtte vi til det. Farvelkrammerne før sengetid og det alt for tidlige morgenfly mod Kastrup.Solen var ellers lige kommet frem fra sit vinterhi, bedst som familien skal rejse retur mod råkolde, regnvåde Danmark igen. Men vi fik da en dejlig sidste-dag i poolen med varme solstråler, leg og middag på vores lokale pub, Reform.Det er en fantastisk fætter-kusine-konstellation. De leger og leger og leger – skifter lidt rundt indbyrdes og finder på alt muligt sjovt undervejs. Det er en kæmpe glæde at se.

Når vi er intenst sammen som hér i vinterferien, sker der en masse godt i familierelationerne. Det er helt anderledes end bare at være sammen en enkelt eftermiddag i ny og næ eller til de vanlige familiefødselsdage og den slags. Hér er alle mere afslappede og der er ganske enkelt bedre tid til bare at være, tale og lege sammen.

Men selvom der er gensyn om ganske få måneder i sommerferien i Danmark, så føler jeg mig alligevel tom og trist, da jeg står og kigger efter baglygterne på bilen, der er lastet til randen af kufferter, børn og habengut her til morgen.

Nu havde vi det lige så sjovt – og så venter hverdagen og huskelisterne bare i stedet. Hvem fanden gider det?

Det er forståeligt nok, at det føles stille efter 8 dages gang-i-den i storfamilien. Og det er i virkeligheden nok en god ting, at jeg har det lidt, som om jeg er blevet slået med et bat i hovedet i dag. For det betyder jo, at jeg på ingen måde er ligeglad eller følelseskold – og at familien stadig er det aller, allervigtigste i vores liv. Den matte fornemmelse kunne nu også have lidt at gøre med en manglende væskebalance efter et par store glas hvidvin i aftes oven på en hel dag i solen, men lad nu dét ligge.Da Martin kommer retur fra lufthavnen lægger vi os hånd i hånd og slumrer lidt videre. Der er ikke så meget at sige. Han har afleveret en træt lille familie, der er ærgerlige over, at deres ferie er slut, og som bare gerne vil ASAP retur til deres eget hjem og få ordnet det hele, så de er klar til hverdagen, når den rammer dem på mandag.

Han ved godt, at det er svært, når vores familiemedlemmer rejser retur igen. Vi mærker jo alle sammen, hvor godt det er for alle parter, når vi er sammen med vores allernærmeste. Det betyder noget, at få lov til at leve tante-, onkel-, moster-rollerne ud og mærke nærværet i familien. Det betyder noget, at vores børn har så gode, umiddelbare og nære relationer til deres fætre, kusiner, onkler, tanter, mostre og fastre. For slet ikke at tale om vigtigheden af bedsteforældrene. Og så er det jo fantastisk, at vi har mulighed for at være værter for vores familiemedlemmer her i Dubai – og at de omvendt vil være det i Danmark, når vi er dér.

Og bedst som jeg overvejer at stå klatøjet op, ringer det på døren.

Der står en storsmilende mand med favnen fuld af Valentines-buketter til pigerne og jeg. Han ligner nærmest en hel blomsterbutik, og jeg kommer sådan til at grine, for det må da i virkeligheden være alletiders job at bringe blomster ud. Det har jeg aldrig tænkt på før, men at arbejde med blomster må være noget så positivt. Lidt ligesom at sælge kager eller chokolader.Martin gør en dyd ud af at forære sine døtre blomster. De får hver deres smukke buket røde roser med tilhørende kærlighedserklæringer og hjerte-chokolader med op på værelserne. Han sætter barren ganske højt for, hvad der kan forventes af manden i deres liv – og det gør mig simpelthen så lykkelig.

For vejen til en mors hjerte er ofte igennem hengivenhed til børnene, tror jeg på.Så nu sidder jeg hér.

Helt rørstrømsk, omtumlet og træt.

Med en udsigt til et væld af røde roser og en dyb kærlighed til den mand, jeg har elsket i 19 år.Faktisk har jeg hele to rosenbuketter, for Stine og Michael forærede mig også én forleden. Jeg er så megaheldig.Tusind tak for besøget til S, M, V og F. ❤💞

Og tak, Martin, fordi du er alt, hvad jeg drømmer om, ønsker mig og har behov for i det her liv.

❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hvad skal man se i Dubai: Børnefamilie-Edition

Servicemeddelelse: Nederst i blogindlægget finder du en liste med forslag og inspiration til gode aktiviteter med børn/børnefamilier i Dubai – hvis du er så heldig at få besøg af sådan én eller er på ferie hernede. 

Men først lidt af mit vanlige småsludren.

Vinterferien triller afsted i storfamiliens skød. Det er Martins lillebror, hustru og to børn, der er hos os.Det eneste, der ikke er i vinkel er vejret.

Som samtidig er stort set det eneste, ingen af os kan gøre noget ved.Vi har ganske enkelt den koldeste (læs: køligste – for koldt i en dansk referenceramme bliver her aldrig) vinter nogensinde i de godt 6 år, vi har boet her i Dubai.

Det er uhørt køligt både om dagen og om natten – med regn, vind og skyer på den ellers så blå himmel. Vi fastliggere stornyder at sove for åbne vinduer og løbe friske ture om morgenen, for vi er klar over, at det hurtigt kan få en ende. Men for gæster fra Danmark, der hungrer efter solen, er det småtræls, at det nærmest er for køligt til at gå i pool’en.Men vi bruger tiden så fornuftigt, som vi overhovedet kan. I går var vi f.eks. på legemuséet Oli Oli, der altid er et hit hos de 3-10-årige. De har dinosaur-udgravning som særudstilling i januar og februar, og ellers er stedet fyldt af gode legeområder og aktiviteter.

Her er de 4 unger i gang med hulebygning.Og her tegner vi – og scanner efterfølgende tegningerne ind til fremvisning på store, lysende tavler i mørket.Oli Oli bliver ved med at være et virkelig godt sted, selvom priserne ikke ligefrem er budgetvenlige – og så irriterer det mig, at de vil have små 80 kr. for entré per voksen, når voksne jo stort set ikke anvender faciliteterne.Vi har også kigget dyr i Emirates Zoo uden for Abu Dhabi en hel dag. Det var skønt vejr, og børnene havde det virkelig sjovt med at spurte rundt og fodre geder, får, heste, kaniner, skildpadder æsler, kameler osv. med ærtegræs, som man køber i bundter.Der hersker vist ingen tvivl om, at Emirates Zoo ikke ligefrem har de mest fantastiske faciliteter til alle dyrene – særligt petting zoo området er sølle og minder mest af alt om betonbåse, der aldrig har fået en opgradering, siden stedet blev bygget, men umiddelbart ser dyrene raske nok ud.Der er vist ikke andre steder i landet, hvor man kan fodre så mange forskellige slags dyr og komme så tæt på dem, men det må være en stakket frist i forhold til dyrevelfærd og etisk behandling af dyr i zoo.

Udover fodring af dyr fik særligt Cille og Victor også klaret lidt af en manddomsprøve, da de skulle op og balancere i trækronerne. Mille har prøvet det før, og gik helt hjemmevant til opgaven.Og midt i udflugter ud af huset og gode oplevelser med familien, bliver der også tid til lidt tennis og leg på legepladserne rundt om i The Lakes.En middag ved Dubai Fountains for foden af Burj Khalifa er også et obligatorisk event i ugeskemaet.Jeg bliver aldrig træt af at opleve musikken og springvandet. Det er så fint og hyggeligt i mørket og med alle de små lys, som araberne er helt fantastiske til at arrangere i palmetræer osv.Det er så dejligt at have god tid til leg, snak, hygge og nærvær med de allernærmeste. Og der er ingen tvivl om, at kusine-fætter-forholdet udvikler sig godt i løbet af sådan en ferie her.

Inspiration til gode oplevelser med børn i Dubai og Abu Dhabi:

– Oli Oli Play Museum (for 3-10-årige)

– Bounce eller Flip Out (“trampolinland” for 3-15-årige)

– KidZania (for 6-10-årige)

– Al Ain Zoo (for alle)

– Emirates Zoo (for 1-10-årige)

– Dubai Fountains (for alle)

– En stranddag på La Mer eller Kite Beach (for alle)

– Al Barsha Pond Park (for 1-10-årige)

– Friday Brunch på Caesar’s Palace – hovedrestauranten Bacchanal (for alle)

– Burj Khalifa (for alle)

– Dubai Frame (for alle)

– Lego Waterpark (for 1-10-årige)

– Legoland Dubai (for 3-10-årige)

– Atlantis: Aquaventure og akvariet The Lost Chambers (fra 3 år og opefter)

– Motiongate (for 3-15-årige)

– Garden Glow Park (for 1-10-årige)

– Dubai Butterfly Garden (for 3-10-årige)

…og så er der helt sikkert en masse andre vandlande og action-parker, som jeg ikke har nævnt, fordi vi ikke selv har været der eller er interesserede i det.

Happy Valentine’s i morgen!

❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Caesars Palace Bluewaters

I 2013 begyndte selskabet MERAAS at bygge en kunstig ø ud for kysten foran Dubai Marina og Jumeirah Beach Residence (JBR). Øen hedder Bluewaters og stod (stort set) færdigbygget i slutningen af 2018.

Det der med at bygge kunstige øer ud for Jumeirah-kysten er stort set hverdagskost i en fjern Ørkenstat, og fastliggere som os har nærmest kun et skuldertræk til overs for the next new thing. Det er egentlig ret vildt, at man kan få det sådan, når man tænker på, hvilken ingeniørkunst det er, sådan at rende rundt og konstruere kunstige landområder, som samtidig er vanvittig elegante.

Stor kunst eller ej, så kan jeg tilføje, at Bluewaters er forbundet til Sheikh Zayed Road via en lang viadukt-lignende bro, og så er der også en 500 meter gangbro mellem øen og stranden i marinaen, så der er let adgang til at promenere frem og tilbage i vintermånederne.Photo credit: Gulfbusiness.com

På Bluewaters ligger resortet Caesars Palace i en mindre version end det i Las Vegas – minus casinoet, da spil jo er haram. Det store London Eye-lignende hjul – Ain Dubai – er rejst op, men endnu ikke åbnet, da der fortsat mangler de nok så essentielle passagerkabiner.

Men up and running er Bluewaters-øen, og man skal ud med den seriøst store pengepung for at købe en lejlighed hér – eller for bare at betale sig fra en uskyldig uges ferie på hotellet, dét er helt sikkert.

Vi nøjes med Friday Brunch på stedets hovedrestaurant, Bacchanal. Vi har glædet os til det, fordi vi har hørt så meget godt om brunch’en – og fordi det er en perfekt mulighed for at få de jetlaggede gæster fra Danmark til at sænke de januarkolde skuldre, slå håret lidt ud og begynde at nyde deres ferie sammen med os.Jeg havde valgt på forhånd, at vi skulle sidde ude, så børnene nemmest muligt kunne lege uforstyrret – og fordi vi så kunne holde lidt øje med dem uden hele tiden at skulle løbe forvildede rundt.

Resortets have og poolområde er så megafint lavet – og det her er nok Dubais mest børnefamilievenlige brunch for tiden, med små telte, hvor børnene kan lave slim, tegne og klippe-klistre. For ikke at tale om scenen, hvor der var trylleshow, Elsa fra Frost optrådte med fællessang, der kom akrobatiske klovne cyklende og jonglerende rundt – og Kejser Caesar kom selvfølgelig forbi for at hilse på os med sin Cleopatra.Der er en smule røg fra grillkul, men ingen cigaretrøg undervejs – og så er der støj fra flyene, der konstant letter fra Zero Gravity-området med faldskærmsudspringere. Men i den kølige del af året vil jeg klart foretrække at sidde ude, selvom der er lidt støj- og røg-gener.

Indendøre er der den fineste buffet, man kan ønske sig. Ikke overvældende stor som Bubbalicious, hvor man nærmest kan miste sig selv fra den ene ende til den anden – og heller ikke eksklusiv som Zuma eller Nobu – men den lander et rigtig fint sted midt i mellem, hvor man stadig får den der overdådige og dekadente følelse af at kunne vælge A.L.T, hvad hjertet måtte begære.

Børnene havde det også helt forrygende.Konceptet “Family Fest” er langt mere end det her superflotte display af børnevenlig mad og drikke.Som uden tvivl er det flotteste set-up, jeg har set til børn i Dubai.Der er nemlig også en sej tween-klub med air hockey, playstation og bordtennis, og en klassisk børneklub.Foruden alle de førnævnte forskellige optrædener og aktiviteter undervejs i selve brunch’en.

Med andre ord er det umuligt ikke at more sig her, og lige så umuligt at være utilfreds med mad og drikke. Der er simpelthen ikke en finger at sætte på denne her Friday Brunch-oplevelse for hverken store eller små mennesker. Og over alt var personalet superflinke, imødekommende og smilende, så man kun kan konstatere, at Caesars Palace er topprofessionelt og klar til at betjene sine gæster.Jeg ta’r altså gerne en tur igen, når chancen byder sig!

Bemærk, at jeg sagde når, ikke hvis

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Og mens vi venter…

Der er nedtælling på i det lille hjem.

Nedtælling til næste uges fri fra skole, der burde hedde vinterferie, men det kalder vi jo juleferien (fordi vi ikke vil tale om det der jul i en Ørkenstat), så i mangel af bedre siger vi Half Term. Half Term er således en “halvvejs-ferie”, før vi rammer den næste længere ferie ved udgangen af marts.

Man kan virkelig ikke komme og anklage os for altid at gå i skole. Dét er helt sikkert. 180 dage bliver det til om året, minus regnvejrs-lukke-dage og hvad der ellers kommer af force majeure undskyldninger undervejs.

Men mens vi nu tæller ned og venter på friheden, får vi en masse gode ting fra hånden.

Jeg får f.eks. lavet nye displays til tavlen uden for danskklassen med alle de fine ting, som børnene producerer. Jeg er stolt af, hvad eleverne når i løbet af deres tre ugentlige dansktimer. Fuld smæk på.Pigerne får også lige et par vacciner mod tyfus, nu hvor vi skal ud i den store verden til marts. At dømme på ansigtsudtrykkene er der ret stor forskel på, hvordan de to unge damer tackler at få et skud i skulderen 😂😇.Mille får også en fin anerkendelse i tirsdags under fællessamlingen for sin præsentation om Jellingestenene og vikingetidens artefakter.Det passer trunten mægtigt at stå der på rækken med de andre børn, der også bliver fejret for deres bidrag, læring og initiativer.

Det er altid Martin, som deltager, når pigerne får certifikater eller hvis der f.eks. bliver afholdt info-møder lige efter at børnene er afleveret. Jeg underviser jo hver dag fra morgenstunden, og dét kan man ikke bare sådan lige skulke fra i en halv times tid. Til gengæld er jeg så færdig med at arbejde på samme tid som pigerne har fri fra skole. Det passer helt fint, selvom jeg også gerne ville have mulighed for at deltage i de små ting og aktiviteter, som foregår i løbet af dagen. Men man kan ikke alting, vel?

Og jeg elsker jo mit arbejde.Men arbejde og skole er som sagt på stand-by i den næste uges tid. Nu i aften – lige omkring midnat – lander Martins lillebror, kone og deres to børn for at tilbringe vinterferien her hos os.

Vi glæder os helt vildt til at hygge, snakke og lege med dem i en uge.

Cille har tegnet et velkomstbrev, fordi hun for længst sover, når familien ankommer.Det bliver herligt med ferieliv i storfamilien og fætter-kusine-tid.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Frisk luft i Al Ain

Det er tid til obligatorisk eftermiddagskaffe i sene eftermiddagssolstråler.Jeg bliver aldrig træt af at bo lige ned til noget vand. Her er det en fuldstændig kunstigt anlagt sø, mens det i de go’e gamle dage var slutningen på Københavns kanal. Det er guld værd at bo i en vandkant, for der er noget beroligende over at glo på vand, og vandspejlet sender samtidig en masse lys ind igennem vinduerne, uanset årstiden.

Om vinteren er søen her mere fyldt end om sommeren, fordi den er et regnvandsreservoir. Derfor er der også strøm og urolige bølger i overfladen for tiden – og sidder man og glor længe nok, føles det næsten som at være ombord på en færge.

Der er mere stille på bloggen lige nu end der normaltvis er. Jeg har bemærket, at det er noget, der sker – helt af sig selv – når mit hoved er helt fyldt op. Så bliver jeg pludselig stille. Får mindre lyst til at berette og dele. Lukker i og lukker ned som en anden østers.

Det handler om vores jobsituation her i landet. Det er ikke noget, jeg sådan rigtigt kan fortælle om hér, men hovederne bliver voldsomt fyldte, i takt med at økonomien bliver presset eller begrænset. Som jeg har skrevet om tidligere, så er det på samme tid et gevaldigt og ustabilt korthus, man bygger op, når man flytter væk fra ens hjemland.

Et korthus, der er langt skrøbeligere end det ville have været, hvis man var blevet boende ‘derhjemme’. Alt hér afhænger af en velpolstret pengepung, af ens mentale stabilitet og et godt helbred. For her er ikke noget sikkerhedsnet – hverken økonomisk, emotionelt eller socialt. På dén måde bliver man tættere og stærkere som familieenhed, men samtidig også markant mere sårbare, fordi der skal så lidt til at tippe balancen.

Men vi er her – vi står sammen, taler med hinanden og læner os op ad hinanden. Og vigtigst af alt, så trives vores piger i deres skole og trygge hverdag med venner, aktiviteter og rimeligt fornuftige vaner.Men hvad gør man så, når verden er krævende, og hovederne ikke rigtigt kan stoppe med at spekulere, og der sådan set ikke er noget, vi for alvor kan gøre ved det lige her og nu?

Ud, er løsningen.

Ud i den friske luft.Så vi fylder køletasken med drikkevarer og sætter kursen mod Al Ain, der er et grønt og frodigt område i emiratet Abu Dhabi, helt ovre i det sydvestlige hjørne ind mod Oman.Det tager godt og vel halvanden time at køre til Al Ain fra Dubai. Intet er sådan for alvor ‘langt væk’ i De Forenede Arabiske Emirater, så hvis man kan lide en køretur ud i det blå med udsigt til endeløs ørken og kameler i siden af vejen, kan det varmt anbefales at køre fra Dubai og til ét af de andre emirater for at opleve noget helt, helt andet.

Vi har efterhånden været i Al Ain en del gange. Der er masser at se. Jabal Jais, der er det højeste bjerg i landet; de grønne terrasser, Green Mubarrazah, som ligger neden for bjerget; et væld af smukke dadelplantager og muséer i den gamle del af byen og det støvede, men meget aktive kamelmarked.

Og så er der Al Ain Zoo, som jeg antager er den bedste og mest reelle zoologiske have i De Forenede Arabiske Emirater, hvis man tænker lidt på dyrenes velfærd.Vi var her for godt 4 år siden, hvor vi fik et meget positivt indtryk af parken. Der er sket meget siden da. Dyrenes indhegnede områder er bestemt ikke blevet mindre, og de gør enormt meget ud af at sikre sig, at der er grønt, rent og pænt over alt – for både dyrene og gæsterne.Det var sådan en smuk januardag med lysende blå himmel og lune solstråler, så havens tre geparder lå og slikkede sol i halv skygge under akacietræerne. En kæmpe fornøjelse at se på dem og deres langstrakte liv.Haven har også masser af områder med lokale dyr – oryx, gazelle og andre hjorte, bjerggeder og så fremdeles, der lever vildt i naturen her i landet. Deres områder er stenede og med spredte buske, ganske som de ville være det ude i deres naturlige habitat. De bliver fodret af med hø og grønt græs.Siden sidst har Al Ain Zoo fået lavet en rigtig fodringsplatform til girafferne, der nu siger ja tak til kløver og ærtegræs uden at skulle bøje nakkerne.Pigerne morede sig over giraffernes lange blå tunger, der tog grådigt imod, så det skummede grønt om munden på dem. Det er også en snedig ekstra indtægtskilde til parken, da de tager ca. 30 dirhams for græsset og adgang til fodringsområdet. Sådan var det ikke sidste gang, men entréen til parken hører virkelig til i den lave ende (omkring 30 dirhams pr. voksen, hvilket er godt og vel 60 kroner), så vi betaler gerne lidt ekstra for at få fornøjelsen af lidt nærkontakt med de skønne giraffer.Midt inde i haven mellem de store dyrs områder, ligger der en form for “petting zoo”, der nok er dén del af haven, som er mest “forkert”/politisk ukorrekt, hvis man kan formulere det sådan. Her kan børnene igen købe kløver og ærtegræs til at fodre kaniner, skildpadder, geder, får, ponyer og kameler med. Indhegningerne er små, og det virker til at være den ældste/oprindelige del af haven, hvorefter man har udbygget med mere tidssvarende og politisk korrekte indhegninger og områder.

Pigerne elsker at fodre dyrene. Og så længe de respekterer dem og er forsigtige, lader vi dem altså gøre det. Mille kunne pludselig heller ikke leve videre uden at få en ridetur på Pippis hest.Det er møgsvært, det med dyr i fangenskab. De burde jo dybest set slet ikke være dér i bure og indhegninger – men samtidig er der bare så meget umiddelbarhed og glæde i at opleve dyr på helt tæt hold.Når man fodrer sådan en frisk fyr, som ham hér, er det bare ganske umuligt at spekulere over eller være bekymret for fremtiden. Man kan kun smile – af ham og af tilværelsens absurditeter.

Nuet er bare godt at være i – og der befinder man sig helt automatisk, når man er i selskab med børn og dyr.PS: Al Ain Zoo har lavet skygge ved hjælp af solduge, træer og anden beplantning stort set over det hele, så du kan sagtens besøge haven i hele “vinter”-sæsonen fra oktober til medio april uden at smelte eller blive stegt.

Haven primære frokostrestaurant er der desværre ikke blevet pillet ved eller justeret op på. Maden er meget billig og sådan nogenlunde okay for et familiested, men det tager virkelig lang tid at få maden, og det er en meget rodet oplevelse at få bestilt. Det er muligt at sidde på græsset og spise medbragt mad, men hvem gider at slæbe rundt på det i flere timer?

En hel dags oplevelser med mad, drikkevarer, is, kaffe osv. beløber sig til ca. 300 dirhams, hvilket er godt og vel 550 kroner. Det er virkelig value for money, hvis man sammenligner med så mange andre oplevelser og aktiviteter, man skal betale for i Ørkenstaten.

9 ud af 10 stjerner til Al Ain Zoo, som vi bestemt besøger en anden gang. De skal bare lige have styr på deres petting zoo (læs: nedlægge den helt) og få fundet en anden løsning til deres restaurant.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet