Dag 15

Forleden havde vi den skønneste dag med den heldige kombination af Mormor og Farmor. Den slags lader sig sjældent gøre, men når det lykkes, så hygger vi os simpelthen så meget på kryds og tværs. Og jeg er ret sikker på, at de to bedstemødre hver især nyder at opleve, hvordan de på forskellig vis har et tæt forhold til begge piger.

Mormor havde foreslået, at vi skulle mødes i Helsingør og besøge Kronborg Slot. Der havde jeg ikke været, siden jeg selv var 3 år gammel – og pigerne har heller ikke besøgt slottet, så det var ikke svært at overtale mig.

Netop dén dag viste Kronborg sig fra sin allersmukkeste side med høj, sommerblå himmel over de irgrønne kupler.Der var ikke kun arrangeret vajende Dannebrogsflag i let sommerbrise, men også et elegant svanepar med deres flok af pjuskede, grå ællinger i voldgraven, så de amerikanske og kinesiske turister fik både et skud dansk nationalisme og en diskret hyldesthilsen til vores verdensberømte eventyrdigter, Hans Christian Andersen med hans Ugly Duckling.Pigerne var muligvis ikke 100% overbeviste om det fede i at skulle finde Holger Danske i kasematterne eller at glo på gobeliner i gamle slotssale, men i billetlugen informerede de os om, at en børne-rundvisning ville finde sted godt og vel 45 minutter efter vores ankomst. Dén ville de til gengæld gerne med på.

Så vi fordrev ventetiden med at lege med det traditionelle legetøj – snurretoppe, stylter og lignende – som slottet stiller til rådighed i slotsgården.

Og når pigerne var uartige, fik de lige en tur i gabestokken.Hele dagen igennem udspillede en række engelske og danske skuespillere Shakespeare’s Hamlet i slotsgården som et interaktivt gadeteater, hvor vi som publikum/slotsbesøgende kunne respondere og “spille med” ved at besvare skuespillernes spørgsmål og henvendelser.

Her ser vi den unge, smukke Hamlet med sin onkel Kong Claudius’ rådgiver, Polonius, som er far til Ophelia, der er forelsket i Hamlet.Børnerundvisningen foregår et par gange om dagen og varer ca. 45 minutter. Forældre er velkomne til at trisse med og lytte til alle de spændende fortællinger og informationer, som rundviseren kommer med.

Til denne her rundvisning skulle børnene klædes ud som fattige 1600-tals børn, der hjalp til på slottet med de daglige gerninger, fordi de enten havde mistet deres forældre eller var blevet sendt til slottet for at tjene kongen og ikke ligge deres fattige forældre til last.Rundviseren havde virkelig glimt i øjet – og lagde ud med at fortælle børnene, at de nu ikke havde deres forældre mere – og at hans viskestykke kunne bruges til at smække enhver uartig unge, der ikke måtte gøre, som han befalede.Så fortalte han dem, at kongen og hans gæster skulle have 12 retter mad serveret kl. 1o og 12 retter mad igen kl. 17.

Børnene kunne få opgaver i køkkenet med at dreje de tunge spyd med hele dyr og store stykker kød over brændebålet, med at ordne kartofler, rense sild, hente varer på havnen, som skulle bruges i madlavningen eller som malkepiger, der skulle gå 6 km. ud til kongens kostald, hvor de skulle malke, og efterfølgende bære to tunge junger mælk hjem igen. Malketjansen skulle udføres to gange dagligt. Tidlig morgen og igen over middag, så mælken var frisk til aftenmåltidet kl. 17.

Men så måtte de også både få en skål havregrød kogt på vand ved solopgang og helt op til 4 liter øl at drikke dagligt. Dét undrede børnene en del, at en masse øl skulle være belønningen for en hel dags hårdt, fysisk arbejde.

Vi var også nede under slottet i de mørke hvælvinger og stalde, hvor børnene kunne få opgaver med at muge hestepærer og feje efter kongens heste, med at hente proviant fra store og små tønder samt rengøre de store vinfade, der var snavsede af tyreblodsslagger, som skulle renses ud, før fadene fyldtes igen.Pigerne meldte sig frivilligt til at feje hestepærer og trille sildetønder hen over slotsgården til kongens køkken.

Det var virkelig en fin oplevelse for børnene at deltage i rundviserens rollespil, som gav dem et fint indblik i 1600-tallets børneliv, som virkelig ikke har været for børn.Bagefter måtte vi en tur ned i de mørke og halvklamme kasematter for at finde Holger.Mormor og Farmor førte an og insisterede på at følge pilene rundt, selvom Cille mente, at der bestemt måtte være et short-cut, så man kunne komme hurtigere ud af så uhyggeligt et sted 👻🙄

Og han sad der endnu.

Fine, ensomme, eftertænksomme og halvbryske Holger Danske under Kronborg Slot.Bagefter fandt vi ham endda i en Insta-Friendly version med indlagt Mille-smil.Efter den fortættede oplevelse i kasematterne steg vi til vejrs i et af slottets tårne for at få frisk luft og overblik hele vejen til Sverige, hvor vi jo lige var kommet hjem fra.Kronborg Slot får topkarakterer for en fuldendt sanse-oplevelse. Hamlet-skuespillet, der udfolder sig i slotsgården og de indlevende børnerundvisninger er virkelig med til at engagere de besøgende og giver en livlig stemning, så et slotsbesøg på ingen måde bliver tørt eller noget med at “gå stille rundt og læse små skilte på væggene”, som vel er dét, børn stejler over, når de får at vide, at de skal se et slot eller et museum.Vi endte Helsingørturen med at spise lækker mad og hygge i flere timer i en Street Food Hal lige over for slottet.

Mormor var glad. Farmor var glad. Pigerne var glade. Og jeg var dæleme mindst lige så glad – hér, hvor jeg smiler til min mors kamera.

Danmark holder bare 100% i solskinsvejr.

Og når fortælle- og skuespilkunsten bliver så nærværende og engagerende på et historisk sted, så vi ikke bare følger med som passive observatører, men deltager direkte, fylder det ren og rå energi på sjælen og giver forhåbentligt pigerne et mere længerevarende minde om besøget, end hvis vi bare var vandret rundt på må og få i et par timer.

Håber jeg ihvertfald.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 14

Dagene forsvinder mellem fingrene på mig, som om jeg går og foretager mig noget. Hvilket jeg ikke gør, hvis nogen skulle komme i tvivl.

Ferien i Sverige – for eksempel – forløb så hurtigt, at den var slut, før vi kom rigtigt igang. Faktisk kan man altid ønske sig mere tid i Sverige, for hvor er der dog skønt på alle mulige måder. Jeg bliver bare aldrig trött af broderlandet.

Efter vores 2-dages pas til Astrid Lindgrens Verden havde vi brug for ro og fuldstændig fri leg i fri natur. Det fandt vi til fulde ved en af de lokale badesøer uden for Målilla.Der var stort set ikke en sky på himlen den dag, og solens stråler gennemvarmede os så meget, at vi fik lyst til at bade i det iskolde, klare vand.Faktisk lykkedes det mig at sænke mit luksuslegeme i den svenske skovsø, før min mor – og dét i sig selv er en nærmest overmenneskelig bedrift. Aldrig sket før. Sker muligvis heller aldrig igen. Aner ikke, hvad der gik af mig, men den indre viking vågnede pludselig til dåd.Børnene elskede at lege i søens mudder og de bemærkede knapt nok, at vandet var rigtig koldt. Med undtagelse af Cille, der altid er mega-kuldskær, fordi hendes neopren-dragt er ikke-eksisterende. Sådan så jeg også ud engang, believe it or not.Børnene samarbejdede så fint om at bygge kanaler og slotte med de bare næver – for vi havde hverken medbragt spande eller skovle til ferien hinsidans. Simple living og begrænsede bagagerum…I mens nød vi voksne at mærke roen sænke sig på den der langstrakte måde, hvor tidsfornemmelsen mistes, så en eftermiddag kan føles som en hel dag. Jeg fik endda en lure-lur til lyden af legende børn.

Det var bare en helt igennem lyksalig sommerdag.Dagen efter insisterede børnene på at tage tilbage til badesøen for at tjekke, om deres kanaler og slotte mon stadig stod, som vi forlod dem dagen før.

Dét gjorde de, men desværre drev der store, mørke skyer ind over os med det samme efter ankomst, så efter en ultrakort badetur lå pigerne under håndklæderne og skuttede sig, mens de søgte hinandens kropsvarme. Der er intet som at ligge der med sin kusine, fnisende og frysende.Lidt efter blev verdenssituationen vendt over 4 x komfritter med korv fra Grill-Stugan, og så foreslog Mormor, at vi tog på blåbærrov i skoven i stedet for at blive i vandkanten, der var så skuffende kold på denne her gråvejrsdag.Sikke himmerigs-mundfulde af sommermodne blåbær. De var på ingen måde svære at finde. Vi vadede stort set i dem.De små skov-blåbær gav helt purpurrøde munde hos grovspiserne og lilla fingre hos bærplukkerne.Ud over dagene i Astrid Lindgrens Verden og i den smukke natur ved skovsøen, opholdt vi os stort set hele tiden på Kristineberg i Målilla Elgpark. Der var nemlig altid noget at gøre for en lille flok selvbestaltede landmænd.

Man skal jo ud med kartofler og birkegrene til elgene flere gange om dagen.

De store dyr skal også besigtiges; nusses lidt på mulerne og håndfodres med en enkelt kartoffel, hvis man da ellers tør.Og når de selvbestaltede landmænd så havde puslet færdigt om geder, kaniner og elge, var det bare om at få afprøvet så meget som muligt af sortimentet i elg-butikkens fryser, der var fyldt med SIA Glass.Finaste Sverige – vi kommer igen efter mere en anden gang.

Efter mere fika med filterkaffe og kanelbulle. Efter mere falukorv, polarkaka, knäckebröd, prästost, frisk luft, dyreliv, stille stunder, gåture, bær i skovbunden, iskoldt søvand, myggestik og en hel flok pæregrønne piggelin-is.

Du har alt dét, vi så desperat trænger til for at få ørkensandet rystet ud af krop og sjæl.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 8

Tilbage i sådan cirkus 1994 besøgte min mor, søster og jeg Astrid Lindgrens Verden på en ferie, hvor slutdestinationen var smukke Øland. Dengang var vi vildt begejstrede for “Pippi-Land”, og derfor har vi mange gange talt om at vende tilbage sammen med vores egne børn og Mormor.

Og turen ned ad Barndommens Ferie-Gade skuffer ikke.Hun er der endnu – søde, frække Pippi Langstrømpe – som laver ballade og skandaler og klarer ærterne helt uden betænkningstid. Børnene Lisa, Bosse, Lasse, Olle, lille Kirsten, Britta og Anna er til gengæld ikke hjemme i Bulderby, men man kan da lege sig ind i universet i de tre fine huse, der ligger på rad og række, præcist som i bøgerne.Emil er selvfølgelig hjemme på Katholt, hvor han som sædvanlig får skabt furore helt uden at ville det – og må styrte ind i snitteskuret for at snitte træmand nr. 100 i fred, mens hans iltre far damper af.Der er kontinuerlige forestillinger hele dagen igennem i parken – og efter hver forestilling er man velkommen til at kigge ind i alle husene, røre, pille og undersøge det hele. Her pumper Mille vand uden for Katholt.Vi besøger selvfølgelig også Madicken og hendes lillesøster Lisabeth på Junibakken, hvor de bliver passet op af deres søde barnepige Alva og får kram af deres rare far, avisredaktøren.Én af forestillingerne på Junibakken handler om dén dag, hvor Madicken forsøger at flyve ved hjælp af en paraply. Hun og Lisabet er klatret op på tagryggen og i bogen ender det ganske galt. Da vi ser forestillingen slår den lille mørkhårede Madicken sig rent faktisk også ved sit stunt ned fra tagryggen, men heldigvis ikke mere end at hun stadig er klar på at optræde igen, og hun smiler da pænt til kameraet og hilser på pigerne.Det er klart en fordel at have forberedt sig godt hjemmefra, før man besøger Astrid Lindgrens Verden.

Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vores piger ville synes, at der var spændende at være i parken – for måske hørte figurerne og fortællingerne i virkeligheden mere til i min egen barndom end i deres?

Men de seneste par måneder op til sommerferien, har vi været i skarp Astrid Lindgren-træning derhjemme, hvor vi har set filmene om Madicken på Junibakken og læst Karlsson på Taget, Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte og samtlige Alle Vi Børn i Bulderby-bøger.

Faktisk har det været en ganske tilfredstillende proces for mig at (gen)læse Lindgrens bøger for mine egne piger, og at opleve, hvordan de har levet sig ind i de samme universer og sympatiseret med de samme karakterer, som jeg selv elskede så højt i min barndom. Det må vel også kvalificere som en del af deres genopdragelsesproces, sådan at blive sat til den svenske børnelitteratur inden en tur til broderlandet.Som mange sikkert nikker genkendende til, så er særligt Brødrene Løvehjerte gået direkte i hjertekulen på Cille. Det er nok dén fortælling, som rammer dybest på grund af drengenes smukke broderskab og deres heltemod – og den er en fin afløser-bog for en tween-pige, der ikke rigtigt gider de gakkede galestreger i Pippi- og Emil-universerne længere.

Så Cille og jeg måtte bare se flest mulige forestillinger i Rosendalen, hvor Jonatan og Karl (Tvebak) Løvehjerte holder til. Det var nogle fantastiske skuespilspræstationer – med indslag af hvide duer, heste og en uhyggelig Katla-drage, der spyede ild ned over Tengilsmænd og fattige landsbyboere.Vi får også genset karakterer fra film og bøger, som vi voksne knapt kunne huske – f.eks. Vi på Krageøen, Lotte fra Ballademagergade og Nils Karlsson Pyssling, som bliver lillebitte, når forældrene er på arbejde, og han keder sig derhjemme. Hans hus med kæmpeting elsker børnene at klatre rundt i.Og ind i mellem dykkene ned i alle de smukke litterære universer finder vi tid til en masse is- og kaffepauser.Over alt er der grønne åndehuller, legepladser og hyggelige stier, så børnene kan få et mentalt hvil fra at koncentrere sig om forestillinger og aktiviteter omkring kulisserne.Og da grå skyer trækker op til et gevaldigt regnvejr, nupper vi et par af Pippis krummelure-piller, mens vi aftaler, at vi klart skal i Astrid Lindgrens Verden dagen efter igen. For der var alt for mange ting, vi ikke nåede den første dag.Strømmen når dog at gå på grund af lyn og torden, så vi ikke kan veksle dagsbilletterne til to-dages-billetter, men en flink billetsælger giver os en bon med, så vi dagen efter kan slippe med at betale differencen.Og således gik dén dag i “Pippi-Land”.

Med et ægte, svensk sommervejr, der starter blidt op med halvlunken varme, efterfulgt af truende skyer og til sidst helt åbne himmelsluser, der sender styrtregn ned over os, så vi må spurte mod udgangen og hjem til det gamle træhus i elgparken.

Jeg kan varmt anbefale en tur til Astrid Lindgrens Verden i Småland. Et to-dages-pas er at foretrække, fordi der så falder helt ro over flokken, når der er to dage til at se forestillinger i og lege rundt i alle kulisserne. Stedet er vitterligt lige så fint og autentisk som i din barndomserindring, og der er blevet videreudviklet på koncepterne uden at det på nogen måde er blevet til en ‘professionel’ eller ‘international’ forlystelsespark – hvilket er en stor del af charmen ved stedet, hvis du spørger mig. Priserne på mad og drikke er dog ret høje – fordi man jo er “lukket inde” – men til gengæld er det hele veltillavet af lokale råvarer, så hvis man ikke er til medbragte madpakker, kan man let finde en korv med mos, en bakke jordbær eller en smørgås.

Personligt ville jeg ikke komme her uden for højsæsonen. Forestillingerne rundt omkring i parken og de top-dygtige skuespillere, der virkelig lever sig ind i deres karakterer er dét, der gør stedet til noget helt særligt. Jeg tror nok, at jeg ville føle, at det var noget af en “Western-kulisse” eller en “Mini-by”, hvis skuespillerne var væk. Så pyt med at entrépriserne er ret så høje, og at vi er mange besøgende på én gang – man er nødt til at have ‘hele pakken’ med, når nu man endelig er i Vimmerby!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 6

🇸🇪 Heja Sverige 🇸🇪Nu endda med batteridrevet færgeoverfart mellem Helsingør og Helsingborg. Fagre nye, miljøvenlige verden eller noget.

Men ombord ligner alting sig selv. Der er de obligatoriske svenskere, der bunder Carlsberg i et tempo, så man kun kan blive imponeret. Der er Underberg Bitter i shotglas inde i Truckers’ Lounge for de særligt indviede, og blålilla pølser, der ligger lit de parade i det lille cafeteriaudsalg.Vi klarer dog den medbragte frokost en times kørsel oppe i Sverige, hvor vi helt uventet drejer ind på en tankstation med eget godis-flyg.Sådan et paradis kan vi jo ikke være landet i ved et tilfælde. Der må findes en højere mening med galskaben, så den forsøger vi at finde ved at grave dybt ned i sukkergruberne.Efter nogle timers kørsel gennem Skåne til Småland lander vi ved herregården Kristineberg uden for landsbyen Målilla i Hultsfred Kommune.Min Mor og Søster har fundet et stort, gammelt træhus til os midt i Målilla Elgpark, som – foruden 15 elge – også tæller en masse bløde kaniner, en flok søde geder, lidt høns og en kæmpestor hund.Fra første øjeblik er børnene “væk”.

Tænk, at have fri adgang til en masse skønne dyr, der ‘sulter’, hvis ikke de plukker og håndfodrer dem med mælkebøtter og friskt græs mindst 100 gange om dagen!Og med børn, der er travlt beskæftigede til anden side, er der pludselig tid til stille aftenkaffe i solnedgangen på en lille bakke med udsigt til legende børn og drøvtyggende elge.Kristineberg er en temmelig rustik herregård med verdens flinkeste værtspar, som hilser hjerteligt og forklarer om stedet, der er et sammensurium af lader, udhuse og udlejningshuse. Sidstnævnte passer de udmærket indvendigt – der er f.eks. ikke en finger at sætte på rengøringsniveauet i det store hus, vi har lejet – mens det udvendige på alle bygninger får lov til at passe sig selv og forfalde i naturligt tempo. Det samme gælder de grønne arealer, hvor ukrudtet lever sit eget liv og kun de mest nødvendige områder bliver slået med græsslåmaskinen.I dagstimerne mellem 10 og 17 er elgparken åben for besøgende udefra. Vi andre, der bor udlejningshusene, er velkomne til at være på hele området på alle tider af døgnet.

Og dét benytter vi os af.

Børnene elsker at have dyrene for sig selv – og sandkassen og stierne rundt blandt indhegningerne, hvor elgene falder helt til ro, når dagsgæsterne er gået hjem, og eftermiddagssolen sender sine lange, varme stråler ned over os.Vi finder tilmed et lille udhus med træskærerværksted, der leder tankerne hen på Emil fra Lønneberg, der jo sad i sit snitteskur på Katholt.Elgene er ret tamme og gemytlige.

De gnasker kartofler og afbarker birkestammer og grene, mens de glor på os, der glor på dem.Enkelte af dem accepterer håndfodring med de førnævnte kartofler, og alle accepterer at blive rørt forsigtigt på deres varme kroppe og lådne gevirer.

De er i sandhed nogle fredsommelige dyr, som er blevet indhegnet og dedikeret til evig fremvisning for nysgerrige danskere, svenskere og tyskere, som gerne vil helt tæt på de prægtige dyr, der normalt er ret ensomme majestæter i de stora svenska skogar.Hvor er vi bare heldige at dumpe ned i denne her svenske herlighed. Stedet passer perfekt til storfamilieferie – afslappet, uprætentiøst og levende – med dyr og børn overalt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 3

Dag 3 er en ud-af-huset dag.

Vi skal besøge Den Blå Planet i Kastrup, fordi Fætter V har ønsket sig at vise stedet til sine to kusiner, lige siden han selv var der første gang.

Og dét kunne vi da ikke stå for.

Pigerne elsker også alle aktiviteter, der omhandler dyr, så de var lette at overtale.I Dubai har vi to helt fantastiske akvarier. Ét på Atlantis, der hedder The Lost Chambers, som er vores favorit – og så det elegante Dubai Aquarium inde i Dubai Mall. Med andre ord er vi ret forvænte, når det kommer til at opleve havets dyreliv på tæt hold.

Men Den Blå Planet skuffer bestemt ikke. Det er ikke “Dubai-stort” – det er der jo intet, der er i Danmark, og det er heller ikke vores behov – men til gengæld har stedet en masse andre positive sider og kvaliteter. Her er f.eks. masser af muligheder for at komme helt tæt på havdyr, som søstjerner, søpindsvin, småfisk, babyhajer, krabber, rokker og en masse andet spændende i forskellige røre-bassiner. Og hvem elsker ikke det?I tropeområdet møder vi også en smuk kornsnog, flagermus, piratfisk, frøer og meget andet eksotisk, som de ansatte er rigtig gode til at fortælle om i børnehøjde.Den Blå Planet har også etableret forskellige områder undervejs, der indbyder til fordybelse og ro, som hér, hvor børnene slapper af på puder i halvmørket, mens de ser på hajer, rokker, en havskildpadde og en masse flotte fisk. Det er jo nærmest meditativt at se på fisk og havpattedyr i et stort akvarium.I dag er heldigvis en af de gode dage med blå himmel og nogenlunde venlige skyer, så vi kan nyde de gode udendørsområder, som Den Blå Planet også byder på. Børnene leger et par timer på sand- og vandlegepladserne, og de fisker også efter småkryb i et anlagt vandhul. Det er ikke mange insekter, de tre fiskere får fat på, men der er da lidt at studere under forstørrelsesglas og mikroskop.Efter 5 timers leg sætter de sig til sidst til rette i magelige liggestole, og kan alligevel godt overtales til at tage med hjem igen.Jeg holder så meget af, at danske turistattraktioner giver børn muligheden for at fortabe sig i fri leg og uforstyrret fordybelse (minus Bakken og den slags flimmer). Der er ikke noget med at blive kontinuerligt instrueret i aktiviteterne af velmenende voksne eller en hel bunke regler, der skal følges for at kunne deltage eller ‘opføre sig ordentligt’.

Dét er virkelig et grundlæggende princip hos danskerne, som jeg ikke ser ret mange andre steder: At børn skal have lov til at være børn – og at børn har retten til at lege og bevæge sig frit på egne præmisser.

Jeg holder også rigtig meget af, at danske turistattraktioner tænker naturoplevelser og frirum ind i besøgsoplevelsen, hvor det nogle gange i udlandet kan føles mere som et forhindringsløb af markeringssnore, pile og skilteanvisninger at komme igennem en turistattraktion end en ærlig oplevelse, hvor den enkelte får lov til at vælge.

Her på Den Blå Planet er der også den skønneste udsigt over Øresund med alle dens småskibe, der duver afsted, og flyene, der er på vej ned mod lufthavnen. Der er dejlige bænke, borde, liggestole, legepladser, et vandhul til at fiske krible-krable-dyr og helt naturlig beplantning, som giver ro og afslappet stemning – selv på en travl dag med virkelig mange besøgende.Jeg kan varmt anbefale Den Blå Planet, hvis du ikke allerede har været der.

Vælg dog en dag med et rimeligt vejrlig, for en stor del af oplevelsen foregår udendørs – ihvertfald i min optik. Måske afhænger det også af børnenes alder, men vores medbragte unger på 6, 7 og 9 år ville virkelig have følt sig snydt, hvis det havde været for vådt eller koldt til at bruge lang tid udenfor.

Der er fine picnic-områder til medbragte madkurve både inde og ude – igen et typisk dansk træk, at der skal være plads til alle og til forskellige størrelser pengepunge – og så serveres der ellers udmærket, men virkelig dyr mad i cafeteriaet. Vi lod børnene spiste friskstegt fisk med fritter til – og det var de vilde med. Dankortet var mindre begejstret.

Jeg ved ikke, om vi besøger Den Blå Planet igen, nu hvor vi har nogle virkelig flotte akvarier derhjemme i Dubai, men det var ihvertfald en helt igennem skøn og glad dag – med fisk mellem fingrene og i maverne. 🦈🦀🐟🦐🐠🐙

Mange hilsner fra Mor i Udlandet