Sheikh’ens palads

Mens Farmor og Farfar sætter sig til rette i en af Emiraternes store stålfugle, står det ned i stænger i Ørkenstaten. Det er himlens tårer, der spejler vores savn. For selvom vi er trætte efter 3 x dejlige gæstebud henover efteråret, så er det også tomt og stille, hver gang gæster rejser fra os. Nu havde vi det jo lige så sjovt og hyggeligt.

Pigerne er salige over regn på en fridag. Det svarer vel til danske børns glæde over sne-fri, hvis det da nogensinde indfinder sig?

De leger “overlevelse” i haven med hjemmebygget hule og varm cacao i krus. Lidt senere går de over for at samle plasticaffald op fra gaderne og parken, så det ikke ryger ned i kloaksystemet med vandmasserne, og dermed videre ud i den lokale sø, hvis ikke helt ud i havet. De kalder det “taking action and serving in the community”, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt over deres IB-skole-hjernevask.De ender med at have en hel pose fyldt af plastic, papir, skum, metal og cigaretskodder, som de smider forsvarligt ud.

Regnvejr bliver lynhurtigt til et reelt problem i en ørken. De her billeder er taget EFTER den store kloaksuger har været der og suget langt det meste af vandet op i en times tid. Der er afløb i gaderne, men de ser ikke ud til at kunne sluge ret meget vand ad gangen.Google’r du “Rain + Dubai Mall“ vil der også komme nogle ret skøre billeder og videoer op af, hvordan de handlende går rundt i 20 cm. regnvand og shopper uanfægtet videre inde i Louis Vuitton. The show must go on, og vi lukker da ikke ned på grund af en smule regnvand i centret. Men … det kunne da godt være, at man skulle finde ud af, hvorfor og hvordan regnen trænger ind?

Ikke mere om regn for denne ombæring. Jeg er sikker på, at jeg nok skal kede jer med emnet igen, for det forlyder at staten forberede mere cloud-seeding her i løbet af efteråret og vinteren. Cloud-seeding går aldrig rigtigt stille for sig – for regn i en ørken er måske nok velkomment og glædeligt, men det spidser ofte lidt til.

Én af de sidste ting, vi nåede sammen med Farmor og Farfar var en tur til Qasr Al Watan, der som bekendt er H.E. Sheikh Khalifa Bin Zayed Al Nahyans repræsentations-palads i Abu Dhabi. Førnævnte er De Forenede Arabiske Emiraters Præsident og enerådig hersker af Emiratet Abu Dhabi.

Det tager godt og vel 1.5 time fra Dubai, hvis man har lyst til at drøne ud af landevejen og ned ad Abu Dhabis flotte Corniche forbi Emirates Palace og Etihad Towers til det pompøse paladsområde.Vi besøgte paladset første gang sammen med Morfar og Conny i september måned – og vanvittigt imponerende som det er, så bliver man ikke færdig efter en enkelt gang.Farmor og Farfar har selvfølgelig glædet sig til at se den ualmindeligt smukke og elegante kalligrafi-skulptur, der vel nok er det mest iøjnefaldende element i hele paladset, som ellers er den ene godbid for øjet efter den anden. Faktisk er det stort, spraglet-vildt og gyldent i en sådan grad, at det nærmest svimler for øjnene, når man forsøger at dreje rundt og få det hele med.Det er den vildeste magtdemonstration udført i ædle materialer som marmor, bladguld, krystal og mosaik. I disse dage omkring Flag-Dagen er landets smukke nationalflag naturligvis også på podium-display. Ikke et øje er tørt. Forleden var Ruslands Præsident Putin på besøg, og jeg kan kun forsøge at forestille mig, hvordan Abu Dhabis Vice-Præsident, Sheikh Khalifas søn og Putin har travet igennem marmorpaladset uden at fortrække en mine, mens de har spillet med de geopolitiske udenrigs-muskler over for hinanden.

Måske har de tilmed spist russisk kaviar sammen her i spisesalen?Pigerne har godvilligt accepteret dagens kulturprogram, fordi de er vilde med de 4 moderne spejlskulpturer, der står i hjørnerne af den store hall. Man kan gå ind i skulpturerne og kigge ud – uden at folk uden for aner det. De havde derfor lagt store planer for at skræmme livet af Farmor. Og det lykkedes næsten.Martin er nærmest hjemmevant i paladset nu, i modsætning til mig, der stadig kan blive forvirret i en telefonboks.Efter godt en times studeren 12 tons lysekroner med 350.000 krystaller og indre trappe til rengøringskonen og alt muligt andet godt og flot, vender vi snuden mod udgangen.Uden for lyser de sene eftermiddagsstråler over Rigets Storhed.Og over Downtown Abu Dhabi, som er noget så chik.Hvad skal man så vælge på en dagstur fra Dubai til Abu Dhabi nu?

Sheikh Zayed Grand Mosque?

Qasr Al Watan?

Farmor peger på præsidentpaladset, Qasr Al Watan som en større oplevelse end moskéen. Jeg er ikke helt enig.

Hvis I kun er voksne mennesker på tur, kan I sagtens nå begge steder på én dag. De ligger ikke dør om dør, men hvert sted tager 1-2 timer at opleve. Louvre kunne endda nappes som sidste stop, hvis bare man sørger for at få rigeligt med mad undervejs, men så er dagen også udnyttet ganske grundigt.

Personligt foretrækker jeg stormoskéen på grund af den højtidelige stemning og ansatsen til stilhed i en folkemængde, men hvis man er på tur med livlige børn, er det klart lettere at besøge Qasr Al Watan og/eller Louvre Abu Dhabi, der også er et virkelig børnevenligt museum. Hvis man er på tur med rolige børn, der kan lide at skitsere eller fotografere, ville jeg klart vælge stormoskéen og gøre et nummer ud af at studere de smukke arabiske mønstre.

Stemningen og formalitetsniveauet i Qasr Al Watan er noget andet end i Sheikh Zayed Grand Mosque, der jo er en fungerende moské med alt, hvad det indebærer af respektfuld påklædning og ditto adfærd. Selvom der ikke er streng dress-code i præsidentpaladset, vil jeg anbefale, at man bærer lange bukser og dækker skuldrene til (uanset køn) af respekt for den kultur, vi befinder os i. Det gør langt fra alle de besøgende i paladset (sig hej til kineserne og russerne), og der udleveres jo ikke abayaer ligesom i stormoskéen, men jeg synes det er en misforståelse at troppe op i noget stramt og kort, for de ekstra ærbare centimeter i bukse- og ærmelængde gør altså ikke den store forskel rent varmemæssigt.

Man må medbringe en vandflaske i Qasr Al Watan, men ingen former for mad, slik eller snacks. Tasker og mennesker bliver scannet og bøjle-BH’erne befamles grundigt – men det er vel prisen, når man lukkes ind i hjertet af landets repræsentation.

Der er ikke meget gang i de to små spisesteder inde i Qasr Al Watan – i modsætning til den travle, men simple café i stormoskéen og de udmærkede spisemuligheder inde på Louvre, men Emirates Palace ligger lige ved siden af og lokker med bladguld i kaffen, og der er Marina Mall 3 minutter derfra, så sulten stilles andetsteds.

Og turen til Abu Dhabi var dermed sidste stop på ferien for Farmor og Farfar. Forhåbentlig kommer de snart igen, og så må vi finde på nye, spændende ting at opleve sammen.

Uanset om man er førstegangs-turist eller genganger i Dubai, så er en dagstur Abu Dhabi altid herlig – hvis man da ikke planlægger at bliver der en hel weekend. Hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater er og kan noget andet end Dubai, og det er ret fint at opleve flere sider af landet end “bare” Dubai.

Hav en dejlig dag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Den Grønne Planet

Dagene flyver afsted, når der er gæster i huset. Jeg glemmer cirka halvdelen af de almindelige dagligdagsting, fordi vi hygger og dimser omkring, og sådan går det til, at Mille misser torsdagens tennislektion og køleskabet konsekvent står gabende tomt.

Men – vi er sammen og vi er i nuet – og det er vel det vigtigste.

Når skolegang møder gæstebud går der metaltræthed i maskineriet. Det sker hver gang – også selvom det er langt lettere at have besøg af en eller to voksne end en familie med børn. Bedsteforældre forstår jo så evigt godt, at pigerne er trætte efter en hel dag i skolen, og at de har brug for at trække sig lidt fra fællesskabet i storfamilien bag lukkede døre med legetøj og iPads på værelserne.

Men en enkelt dag i løbet af skoleugen finder vi tid og energi til at tage i The Green Planet, der ligger i området City Walk på Jumeirah-siden, lige over for Downtown Dubai.

Hvis København har Den Blå Planet, så har vi da bare lige en grøn.Bygningen er et helt økosystem og æstetisk kunstværk i sig selv. Så smuk og elegant står den over for det eksklusive shoppingområde City Walk. Der er masser af parkeringspladser lige uden for døren – kort sagt er det en nem og lettilgængelig turistattraktion, hvor alle aldre kan finde noget at glædes over og dele med hinanden. Det samme gør sig gældende for det store akvarium, The Lost Chambers på Atlantis The Palm, men dér har Farmor og Farfar allerede været – og de skal da prøve noget nyt, når de er på besøg hos os.Bygningens indre er konstrueret således, at man tager en elevator til 4. sal, hvilket er på højde med det allerøverste lag af trækronerne i regnskoven. Herefter bevæger man sig via ned igennem regnskovens lag helt ned til den mørke skovbund, som er dampende fugtig og fyldt af vandhuller og vandsprøjt fra små vandfald.Undervejs møder man en masse smukke dyr, der normalt bor i regnskove rundt omkring i verden – farverige papegøjer f.eks. Alle dyr er kommet hertil fra certificerede zoologiske haver i Europa og fra rescue-centre, når mennesker helt misforstået har erhvervet sig et krævende, vildt dyr, som de alligevel ikke kunne have i deres hjem.Reptiler og alle former for insekter er der også myriader af. Det værste er alle de giftige tudser og frøer, hvis du spørger mig, men myrerne og kakerlakkerne kunne jeg såmænd også fint være foruden.Vi hilser også på en boa, der i følge dyrepasseren er i fint humør, fordi hun har skiftet ham for nogle dage siden og tilmed spist et måltid. Så får hun lov at komme ud og blive klappet forsigtigt af gæsterne.Overalt, hvor man vender sig hen i det cylinderformede økosystem er der frodigt og grønt, og fuglene letter fra alle niveauer med veltilfredse, pludrende kald til hinanden. Rengøringsfolk trisser omkring og renser fugleklatter og madrester af, for der bliver svinet godt og grundigt, når de frithængende melonskiver bliver indtaget.

Nederst i systemet finder pigerne til deres store begejstring ét af Den Grønne Planets hovedattraktioner: Dovendyret Liam. Hans veninde Lola er ikke til stede. Hun er ude for at spise og slappe af, siger dyrepasseren. Det er et hårdt liv som dovendyr.Vi er heldige, at Liam er vågen og aktiv. Vi får chancen for at følge ham fra bunden af regnskoven og fire etager op til toppen, fordi han selv vælger at vandre derop.Undervejs får han støtte og assistance fra to dyrepassere, som genner ham venligt i rette retning, når han er ved at tage en afstikker. Der er heller ingen direkte kontakt mellem dovendyret og gæsterne – og det gælder stort set alle andre dyr også, da det lukkede system i Den Grønne Planet er 100% dyrenes domæne.

Jeg synes godt, at man kan fornemme, at dyrene aldrig oplever direkte kontakt eller “truende adfærd” fra mennesker, bl.a. fordi de bare gør helt som de plejer, uanset om vi stopper op og glor på dem på ganske nært hold.Dyrepasserne er ualmindeligt flinke og tålmodige. Mille og Cille stiller det ene spørgsmål efter det andet, og de får uddybende svar og forklaringer. Nu ved vi en masse om dovendyr, der på ingen måde er en truet dyreart, fordi de ikke rigtigt er interessant fødekilde for andre dyrearter. De er i familie med myreslugeren, og de sover 18 timer i døgnet. De spiser helst de sødeste frugter, men accepterer også søde kartofler, insekter og blade, hvis der ikke lige er en klase druer at kanøfle.Vi er 100% solgt til stanglakrids, når det gælder dovendyr. De er så sære og kære på samme tid. Man kan ikke andet end at være fascineret af det lille dyr, der klatrer omkring med sine lange, stærke negle, plirrer med øjnene og vender snuden ud mod os for at finde ud af, hvad vi mon er for nogle sære fætre.

Og efter en rundtur i det lillebitte område i kælderen, The Australian Walkabout, hvor de har kookaburras og wallabies i skøn forening, ender pigerne med at slippe 430 kroner for hvert deres dovendyr i gavebutikken. Det var HELT UMULIGT at forlade The Green Planet uden de to bamser. Og så er det jo heldigt, at de har en solid pengetank derhjemme, som de kan slå hul i.Dét er en ting, Dubai kan. At få pengene til at flyve ud af lommerne.

Og jeg må indrømme, at de to dovendyr (opkaldt efter virkelighedens Liam og Lola), som nu sidder på mit bagsæde og venter på pigerne, er pænt svære at stå for.

2 x 430 kr. svære at stå for.PS: Du kan bruge Entertainer vouchers “buy 1 get 1 free” til entrébilletterne i The Green Planet – eller du kan spare 10% ved at booke online forud for dit besøg. Uanset hvordan du vender og drejer det, så er det en dyr fornøjelse, ligesom alle andre steder, der har noget med dyr at gøre.

Men – så skal det også siges, at dyrene ser virkelig ud til at have det godt og alting foregår på deres præmisser, så jeg er absolut fan af The Green Planet.

Det tager 1.5-2 timer at besøge stedet, afhængig af ens tålmodighed og gæsternes aldre. Der er en lille café uden for, hvor man evt. kan få kaffe, men det vil være endnu bedre at kombinere det med et smut over i City Walk, der bugner af lækre caféer og spisesteder.

Se mere lige her: https://www.thegreenplanetdubai.com/en?id=parkmap

🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿🌿

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Queen Elizabeth 2

Når Farmor og Farfar er in town, plejer vi at booke ind til en af Dubais overdådige Friday Brunches. Så tager vi pigerne med under armen og pacificerer dem med en fin blanding af kids club og iPad-parenting, mens vi ta’r os en lille én eller fem.

Denne gang skulle vi prøve Friday Brunch ombord på cruise-skibet Queen Elizabeth II, som ligger evig-forankret i havneområdet Mina Rashid i det nordlige Dubai.Skibet tog sin jomfrurejse fra England til New York i 1969, og hun har haft en lang række forskellige formål og opgaver i løbet af sit liv, bl.a. har hun sejlet britiske tropper til Falklandsøerne i krigen mod Argentina i 1982.

I 2007 blev hun så solgt til et af Dubais statslige investeringsselskaber, og siden 2008 har hun ligget fast i havneområdet Mina Rashid, hvor man kan overnatte i kahytterne til utrolig fair priser – og så er der ellers Friday Brunches og alle mulige aktiviteter hver eneste dag.Helt skarpt står hun ikke – altså Queen Elizabeth II, naturligvis ikke Farmor 😉 – og det er måske nok forståeligt, taget damens høje alder i betragtning. Hun kunne godt trænge til en omgang maling udvendigt, men indvendigt er det tydeligt, at hun er renoveret fornyligt, som her i den store buffetrestaurant, Lido.Vi får et bord midt i det hele – og for at det ikke skal være løgn, kører Halloween-temaet videre med gæster i fuld udklædning og masser af gys og gru i buffeten.Efter tre timers bobler, orme i gelé og små knasende skeletter, trisser vi ned på agterdækket, hvor solen er på vej ned.Vi gynger efterhånden også med, som om skibet sejler, og det er tydeligt, at festen fortsætter på dækket, når arrangementet inde i Lido lukker ned. Briterne går aldrig hjem….

Der er en dejlig udsigt over vandet. En masse smukke lejligheder er ved at blive bygget langs havnefronten, og en flok fine yachts ligger forankret ud for små semi-private jetties. Mina Rashid skal nok “blive til noget” om nogle år, selvom det pt. ligger uden for lands lov og ret, og hvis man valgte at overnatte her i en kahyt til en lav pris, ville man være nødt til at køre en del i taxa for at komme rundt og opleve Dubai. Der sker absolut intet uden for skibets område.

Friday Brunch på QE2 kan vi fint anbefale. Der er alt dét i buffeten, man forventer – tilsat høj musik, venlige tjenere og en stemning af at være taget på krydstogt-for-en-dag. Skibet kører med et tilbud på overnatning, morgenmad og rundvisning i forbindelse med deres Friday Brunch – og det lyder faktisk som en ret snedig løsning, hvis man skulle afsted en anden gang.Tilbage står vi nu med mindet om en fin fredag ombord på en britisk kulturinstitution, der nu er ejet af et arabisk investeringsselskabet.

QE2 som fastliggende cruiseskib er en finurlig idé og lidt af et spøjst klenodie, men det er også både hyggeligt og stemningsfyldt at være ombord.

Du kan læse mere og booke kahyt eller middag på: https://www.qe2.com/

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hatta Honeybee Garden

Sidste skud ud til Hatta i denne omgang.

Jeg er lige en smule forsinket i mine skriverier, fordi der sker så mange dejlige ting rundt om mig. Farmor og Farfar er her jo , og pigernes favorithøjtid, Halloween, har krævet en del praktisk forberedelse.

Som beskrevet i sidste blogindlæg, tog vi Faster D med på tur ud af Dubai, så hun kunne se, at De Forenede Arabiske Emirater er så meget mere end glitzy skyskrabere og fancy restauranter. Med små børn er det relativt begrænset, hvad man kan foretage sig i Hatta. Efter en hyggelig donut-tur på Hatta Dam den ene dag, stod valget mellem at køre ned i Wadi Hub og trække pigerne en tur på en pony eller at besøge Hatta Honeybee Garden.

Vi valgte det sidste.GPS-signalet er (ikke overraskende) ret dårligt ude midt i Hajjar-bjergene, så vi kom noget på omveje og nærmest ind ad bagvejen til honning-stedet, forbi små landbrug med kameler, geder og dadelplantager. Men om ikke andet så fik Martin da endelig brug for sin firhjulstrækker.

250 dirhams senere og vi er alle i gule bee-keeper-costumes! Ømt syn, jeg ved det.Lige umiddelbart virkede stedet som noget af et rip-off eller en ren udstillingskulisse med både hashtag og kunstgræs i bedste Instagram-venlige stil. Rundvisningen starter ud med at man ser tre små udstillings-træer i de tre træsorter, som bierne tager pollen og nektar fra i området: Samar, Sidr og Ghaf.

Det er træsorter, som gror naturligt i hele landet og også her i Hajjar-bjergene, og som hver især sætter blomster i en ganske afmålt to-måneders periode, hvilket gør, at man let kan “styre”, hvilken slags honning, man producerer. Ved indgangen til haven sælger de alle tre slags honning i forskellige flasker og krukker, samt bivoks, chokolader med honning, royal jelly og skønhedsprodukter med honning som ingrediens.

Der er også smagsprøver på de tre honning-varianter, og det er overraskende, hvor stor forskel der er på smagen af nektar fra samar-, sidr- og ghaf-træerne.

Efter træerne kommer man til en udstilling af de forskellige typer af bistader, der traditionelt er anvendt på Den Arabiske Halvø. Jeg er særligt vild med de udhulede palmestammer, som man har anvendt i gamle dage i De Forenede Arabiske Emirater. Nu om dage er staderne af plastic eller polystyren.Endelig kommer vi til den del, der virkelig er noget ved. Håndtering af de fine honningbier!Først får bierne lige en smule røg til at dulme nerverne med, hvorefter en af biavlerne linder på låget og lader os opleve det summende liv i staden. Der er tale om italienske honningbier, som er den “flinkeste” (mest håndterbare) slags i verden. Det er nok også meget smart, at vi kun kommer i nærheden af den roligste slags, da det alligevel er en smule spændende at stå ansigt til ansigt med hundredevis af travle arbejdsbier, der summer omkring på tavlerne.Men bierne tager ikke rigtigt notits af os – og vi håndterer tavlerne med rolige bevægelser og får set dem helt tæt på.Vi får lov til at trykke bivoksen lidt ind og ned i hjørnet af tavlen, så den gyldne honning flyder ud på handskerne, og en lille flok arbejdsbier klatrer over for at spise sig mætte.Jeg ved ikke hvilken form for fancy markeringsteknik, Hatta Honey anvender, men dronningebien ses tydeligt ved den lysende blågrønne markering oven på hovedet.Efter hyggelig nærkontakt med honningbierne går vi videre ud for at se, hvordan de har stader stablet op overalt. De har langt større arealer med bistader end her, da stedet kun er tænkt som en besøgshave for turister.Til sidst går vi forbi et par pavilloner, hvor Hatta Honey har intentioner om at tilbyde forskellige former for terapi til de besøgende. Højst sandsynligt først om et par år, hvis jeg skal komme med et forsigtigt gæt, da det hele ser noget slunkent ud. De vil bl.a. tilbyde stik med bi-gift som en naturlig form for botox, smertelindring til psykisk syge og austister i form af bistik, og en række forskellige indåndingsmasker, hvor man kan indtage ilten fra summende bier, som efter sigende skulle være godt til folk med åndedrætsproblemer, astma, bronkitis osv. De har også et stort laboratorium andetsteds, hvor de laver masser af bi-inseminering og udvikling af bidronninger i små separate kasser, så man sikrer sig en optimal og hurtig udvikling af nye (og befrugtede) dronninger til staderne. Alt sammen i et forsøg på at intensivere og optimere produktionen af honning.

Tilsyneladende er en krydsning mellem en italiensk dronningebi og tyve canadiske droner (hanbier) den perfekte kombination, da den italienske honningbi som sagt er venligsindet, og den canadiske honningbi er den mest hårdtarbejdende af alle arter. Ser man det. Hvem vidste overhovedet , at der er nationale honningbier fra Yemen, Saudi Arabien, Canada og så videre?

Der er ingen tvivl om, at det kan noget ganske særligt, hver gang man kommer rigtigt i nærkontakt med et dyr. Det bliver håndgribeligt og interessant på en helt anden måde, end hvis man bare står og ser på dyret på afstand.

Vi lærte helt sikkert en masse om honningbier, som vi ikke vidste i forvejen – og vi er pludselig noget så duperede over de gyldne honningdråber, royal jelly og dets mange anvendelsesmuligheder – og i det hele taget biernes betydning for vores økosystem og liv her på jorden.

Save the bees og læg endelig vejen forbi Hatta Honey, hvis du får muligheden!

🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hatta Dam

Klokken viser lidt over midnat.

Snorkefrøknerne gør dét, de er bedst til, og har gjort det i timevis allerede.

Huset brummer stille af airconditioning, opvaskemaskine og vandkøler.

Jeg er ramt af Den Store Vuggestuepest på 8. dagen eller deromkring, men i stedet for at sove, sidder jeg nu her og venter spændt, mens jeg pudser næse og forsøger at trække vejret nogenlunde sammenhængende.

Ventepositionen handler om Farmor og Farfar, der lander lige nu i DXB Lufthavn.

Det er kun halvandet døgn siden Faster D rejste retur til Hillerød.

Vi er knapt nok kommet os over, hvor fantastisk hendes besøg var, og nu er vi så så heldige, at der kommer en ny invasion fra nord. Pigerne har ønsket sig inderligt, at Farmor og Farfar skulle opleve Halloween sammen med os – og deres bedsteforældre kan lige nå at få sovet en lur eller to, før løjerne går løs i morgen aften.

Det allersidste, vi foretog os sammen med Faster D var, at tage hende med uden for Dubai. Der var ellers 1.000 ting mere, vi kunne have set og gjort i byen, men det var vigtigt for os, at hun også fik et glimt ind i alt det andet fantastiske, De Forenede Arabiske Emirater også byder på.

Så afsted tog vi.

På et road trip, der tog godt og vel 1 time og 45 minutter ud af byen til Hatta i Hajjar-bjergkæden, som De Forenede Arabiske Emirater deler med naboen, Sultanatet Oman.(Photo lånt fra Lonely Planet)

Hatta ligger i Dubais emirat, selvom det kan være svært at gennemskue, da det ligger noget afsides og nærmest ind i en krog mod Oman – og man kører da også ind i emiratet Sharjah undervejs derover.Vi har ikke tidligere været i Hatta, men derimod er Fujairah et yndet weekendmål for Dubai-folk med fin snorkling og vild bjergnatur.

Men for 1-2 år siden begyndte boligselskabet MERAAS at investere massivt i at gøre Hatta til et nyt centrum for økoturisme.Indtil da havde interesserede kun kunnet overnatte på JA Hatta Fort Hotel, se lidt ud over Hatta Dam og gå en tur igennem Hatta Heritage Village, der (som alle andre heritage villages i landet) skulle være lidt af et turist-tingel-tangel. Med MERAAS’ indtog i Hatta skulle der nu komme flere boller på suppen og mulighed for at opleve naturen endnu tættere på og mere autentisk end tidligere.MERAAS har således bygget en række små lejligheder, Hatta Damani Lodges, og en trailer park, Hatta Sedr Trailers samt et telt- og campingsite direkte ud i de fredede områder ved Hatta Dam. Her kan man grille, nyde livet fra private terrasser og tage ud for at sejle i kajak på Hatta Dam, hike på en af ruterne i det godt og vel 35 km. lange stisystem eller prøve kræfter med klatring, mountainbike, zip-lining og alle mulige andre former for adrenalin-boostende aktiviteter i aktivitetscentret, Wadi Hub.Jeg havde udvalgt og booket Hatta Sedr Trailers, som jeg har markeret på kortet med en rød ring. Jeg forestillede mig, at det ville være den største oplevelse for os. De parkerede, amerikanske Airstream Trailers har bare et eller andet over sig – og det ville lige være noget for et par småpiger, frem for et almindeligt værelse i Damani Lodges.De top-cute trailere skuffer da heller ikke ét sekund.

Pigerne kan bevæge sig fra Fasters trailer til vores trailer på et øjeblik, og de spurter rundt om sig selv i små cirkler, mens de ih’er og næh’er over, at alting er præcist som på et veludstyret hotelværelse – bare meget sjovere og hyggeligere.Der er en food-truck on site, som serverer morgenmad, frokost, snacks og kaffe, så ingen lider nød på noget tidspunkt. Her henter vi lækre burgere til sen frokost, da vi ankommer – og næste morgen køber vi også morgenbrødet der. Man kan bestille grillspyd til om aftenen og købe pommes frites til, men vi har taget maden med hjemmefra.Og så er det ellers om at nyde de spektakulære omgivelser. Hajjar-bjergene er så ustyrligt smukke i al deres stenede enkelthed.Da frokosten har bundfældet sig, sejler vi ud i en såkaldt “donut” på Hatta Dam, mens tusmørket efterhånden breder sig. Når man ligger gemt inde i en stor bjergkæde, forsvinder solen ganske drastisk der om eftermiddagen.Og da først mørket og stilheden sænker sig over Hajjar-bjergene, sænker vi skuldrene helt og tusser rundt, mens vi finder grillkul frem, drikker rosévin og åbner køletaskerne, som gemmer på oksemørbrad, pitabrød, oliven, hummus og salater.Simpel og noget så lækker bliver maden altid, når man spiser i det fri og har al tid i verden til det.Læg lige mærke til, at trailerens terrasse er virkelig hyggeligt indrettet.Senere på aftenen laver Martin et bål i grillen med birkebrænde, og vi sætter os hen til det med Faster D og summer over livet. Den der lune ørkenvarme og den disede himmel med svage stjerner aftegnet, kan bare noget helt særligt.

Det er sådan en stjernestund, man aldrig vil glemme.

Næste morgen vågner vi til skarpt solskin og høj varme.Jeg er da blevet fuldstændig forgabt i de her Airstream Trailers, der ser ud som om de altid har stået lige dér midt i Hattas stenede skønhed.Der er kun virkelig pæne ting at sige om Hatta Sedr Trailers.

Servicen er i top – alle medarbejdere er venlige, hjælpsomme og effektive.

Traileren har alt, hvad et pænt hotelværelse har – dvs. telefon til reception og room service, føntørrer, opredning til børn ved siden af dobbeltsengen, velfungerende badeværelse med WC, bruseniche, bløde håndklæder, sæber, plus en række TV-kanaler og Wi-Fi. Der er således tale om glamping i den femstjernede kategori, selvom trailerne kun har fået to hotelstjerner tildelt af Dubais myndigheder.

Det fungerer perfekt med udsigtsdækket eller terrassen, hvorfra man kan nyde synet af bjergene morgen-middag-aften. Vi medbragte grillkul, brænde og mad hjemmefra, men man kan sagtens bestille on site eller hente det selv i Hatta’s Union COOP.

Der er cirka 10 meter mellem hver af de i alt 13 trailere. Man hører og fornemmer stort set ikke naboerne – og alting er lavet så diskret som overhovedet muligt, så alle får en oplevelse af at være helt ude i naturen uden på nogen måde at “rough’e” den.

Prisen er fin. Vi betalte 625 dirhams pr. trailer fra søndag til mandag. Jeg har på fornemmelsen, at man skal booke i god tid, da de søde trailere virker populære.

Kajakkerne og donuts’ene er lidt “pebrede” prismæssigt for den smule sejlads, man kan foretage sig på dammen, men der er dog halv pris for overnattende gæster i Sedr Trailers, så det hjælper lidt på det.

Ud over sejlads og hiking er der Hill Park og små udsigtspunkter, man kan besøge i Hatta Centrum. Der er virkelig tale om en lille soveby i bjergene, men det i sig selv er ganske og aldeles charmerende, når man kommer fra pulserende, bimlende Dubai.

At se en flok brægende geder komme ud fra den indre gård i et landsbyhus eller et par kameler, der bliver transporteret på ladet af en pick-up – dét er også en fornøjelig del af oplevelsen ved at komme langt ud på landet i De Forenede Arabiske Emirater.

Jeg er helt solgt til konceptet – og det er resten af familien også, så nu planlægger vi at vende tilbage til bjergene efter jul.

Du kan læse mere om Hatta og de forskellige muligheder for overnatning og aktiviteter lige her:

https://www.visithatta.com/en/

Mange hilsner fra Mor i Udlandet