• ···

Lejrskole

Hende her er taget på sin første rigtige lejrskole her til morgen.img_1491Med min gamle Camino de Santiago-sæk på ryggen og soveposen stoppet ned i et stort indkøbsnet, som gør det lidt lettere at håndtere nedpakning dagen efter.

Hun har øvet sig hjemmefra i den ædle disciplin sovepose-nedpakning. Mosning, kunne man fristes til at kalde hendes teknik på nuværende tidspunkt. Men hvad gør det, sålænge hun selvstændigt kan tage soveposen op og pakke den ned igen.img_1452Hun har deltaget i indkøb, pakkeliste-tjek og omstændelig nedpakning af grej i rygsæk sammen med Mr. Mesterpakker-I’ve-Been-In-The-Military-Himself.img_1454Hun har test-sovet de sidste par nætter i soveposen for liiiige at sikre sig, at den nu også føles så hjemlig og varm og tryg, som hun kunne ønske sig.img_1475Lillesøster har betragtet forberedelserne med sine store, mandelformede øjne.

Man kan fornemme, at det er næsten for meget af det gode – med al den storesøster-ståhej og de voksnes udelte opmærksomhed, som tilstrømmer dén, der må komme afsted på salig lejrskole.

Og så er det jo godt, at man kan sine søsterlige kunstgreb til fingerspidserne.img_1451Der er dét kneb, hvor man simpelthen lægger sig fysisk ovenpå hovedpersonen og tiltusker sig lidt af vedkommendes stråleglans ved at kysse og kildre og fladmase.

Der er også dén manøvre, hvor man klamrer sig i hovedpersonen for at føle sig som en del af festen.img_1455Det her handler selvfølgelig om, at det er mærkeligt og forunderligt, at Cille pludselig skal være væk fra os i to dage.

Mille kender nærmest kun vores familie med Cille som fortrop.

Og nu skal hun være helt alene hjemme med Mor og Far, mens Cille laver seje ting sammen med de andre Year 4 elever på en lejrskole i Ras Al Khaimah.

Indtil videre går det rigtig godt.

Mille får pandekager med nutella til aftensmad med Farmanden, efterfulgt af popcorn og film. Og nu står den på smørhuls-samsovning hele natten – og ekstra kys og opmærksomhed at sole sig i.

Og Cille?

Indtil videre går det rigtig godt.

Hun får nok testet højdeskrækken lidt på klatrevæggen, men at dømme på hendes ansigt, så er hun nok i fuld sving med at slå dén skræk ihjel.743c1e5b-fc0e-4e15-a714-f2eb1cc399b87b803b41-c778-404b-ac32-9803bb17eb8ef28334f7-04db-4a9f-a29d-81a5ede38ff7Og i morgen skal de sejle i havkajakker og stå på paddle-boards, før de vender snuden mod Dubai om eftermiddagen.

Det er alt sammen så fint og godt.

Men jeg savner Cille helt vildt.

Allerede.

Det er komplet fjollet.

Og min hjerne siger, at jeg skal være rigtig stolt af hendes selvstændighed og lyst til at komme hjemmefra for at få oplevelser på egen hånd med sine kammerater. Tænk, at hun som 8-årig valser ud af døren uden at se sig tilbage!

Men mit hjerte siger til gengæld, at hun vokser op alt, alt for hurtigt. Og før jeg ved af det, så er hun en færdiguddannet 25-årig – og jeg er en mimregimpe, der taler om gamle dage og trådte barnesko.

PS: Jeg forsøger virkelig at keep’e mit cool. Udadtil. Og uden at nævne navne, så er der enkelte mødre i klassens WhatsApp-gruppe, der ikke klarer lejrskolen helt så godt som deres børn. Just sayin’.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Tålmod er en tung dyd

Vinterferien lakker så småt mod enden.

Jeg har haft en ubændig trang til vin hele ugen. Fra kl. 10 om morgenen sådan cirka.

Bare til lige at tage toppen af mine halvflossede nerver.

Men det går jo ikke.

Det ved enhver med sans for livets barske realiteter.

Og det er heller ikke blevet til ét eneste glas. Hverken kl. 10 eller kl. 22.

Der har ganske enkelt ikke været tid til den slags pjat.

Til gengæld har jeg haft fornøjelsen af at sætte kreaværksted op et fuldstændig uhyrligt antal gange med limpistoler, silkebånd, perler og glitterpapir galore.img_1326Og hvis vi virkelig viser os fra den kvikke side her i huset, så kan vi – i løbet af en effektiv halv times tid – sagtens nå et spil Uno, lidt vandpjaskeri på et par maletæpper og en omgang hulebygning i stuen med halvdelen af mine tørklæder og husholdningens fulde tøjklemmebeholdning.

FML, som man si’r på godt dansk.img_1330img_1328img_1327Men efter sådan en omgang i manegen, så skal der altså findes et væld af snacks frem, for vi bliver glubsk sultne af at rode så meget rundt.

Og hvis ikke det var for fantastiske Maricel, så ville det Kaalund’ske hjem være eksploderet i et sandt festfyrværkeri af silkepapir, LEGO-klodser og vandfarver efter en uges ferie med børn på slap line.

Det er jo helt ufatteligt, hvad de unger kan nå at rode ud og åbne op i løbet af et splitsekund.

Især når de har været uartige og får frataget iPad’en som straf tre stive dage i rap.

Jeg ved nærmest ikke hvem straffen er størst for.

Mor eller datter?

For når man ikke har iPad’en som distraktion, så er der virkelig mange timer i løbet af en dag, hvor man kan finde på noget nyt fra det ene øjeblik til det næste. Det er skidesmart, er det.

Og du har bare at finde akrylmalingen frem med det vuns, Mummy. Ellers er der overhængende fare for at et barn dør af kedsomhed. Og vil jeg virkelig have død og ulykke på samvittigheden, hva’?img_1312Og lige så hurtigt som Mutter her disker op med de befalede grønne nuancer akrylmaling, lige så hurtigt er vi videre til trampolin-hop. Eller stå-på-hovedet-i-sofaen-konkurrence. Eller en frisk lille drilleleg med efterfølgende gratis håndmadder udstukket blandt venner. Eller noget helt fjerde.

Og i en stille morgenstund bliver der skrevet farverige noveller.img_1350Og i en stille eftermiddagsstund bliver der hygget med pandekager og dejligt selskab.img_1251Der er også biografture, cafébesøg med varierende niveau af hygge, som man kunne vælge at formulere det; der er picnic og der er legepladser.img_1405img_1402Og midt i det her kontinuerlige flow af rimelige forespørgsler og urimelige krav udvandrer jeg.

Går eller løber mig en tur.

Læser en god bog.img_1339Vinker ivrigt farvel til børnene og overlader dem en times tid i hænderne på kompetente fagfolk.img_1337Gemmer mig bag computeren med blok til huskeliste, varm kaffe og trøstedadler til lige at tage toppen af frustration.img_1408Det er en velsignelse at have god tid sammen med børnene.

Det er bare ret meget en skam, at de samtidig driver mig til mildt vanvid på daglig basis.

Og lige hér er det, at jeg er så død-taknemmelig for ærlige Mummy-venner, som godt ved, hvad det her handler om.

Som også træder vande et sted mellem at elske og hade en uges vinterferie med poderne.

Som også ved, at vi er møgforkælede og drønheldige, at vi har mulighed for at tilbringe så meget tid med vores børn frem for på arbejdspladsen.

Men der er i sandhed tale om et syrlig-sødt privilegium. Som kan være svært at værdsætte og se det sjove i, når vi for 117. gang diskuterer med vrælende, forurettede, plagende unger om dette og hint midt i et offentligt rum med måbende tilskuere.

Tålmod er en tung, tung dyd at bære i disse vinterferiedage.

Men i morgen er vi endelig to til børnetango.

Martin har nemlig fri hele weekenden – og jeg glæder mig inderligt til at høre hans stemme i debatten. Fuld af ræson og rimelig rettergang, som den plejer at være.

♥ God weekend og god vinterferie ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Blomster-Martin

De af jer, der har fornøjelsen af at arbejde med eller i regnskabsafdelinger véd, at januar og februar er notorisk vanvittige måneder. Og som medlevende ægtefælle skal man i disse måneder være glad for de ganske små ting i livet.

Som f.eks. at fornemme rygvarmen af ens helt egen udmattede regnskabskalif om natten.

Eller at man kan sige et hurtigt halløj-kan-du-huske-mig henover tandbørstningen om morgenen.

Resten af tiden er det afbrudte telefonsamtaler, aflysning af aftensmad og arbejde til sent om aftenen.img_1369 Den hårdtprøvede tal-kriger er opslugt af en uforudsigelig excelarks-jungle både fysisk og mentalt.

Hele ståhejet handler om aflæggelse af årsregnskab, naturligvis.

Og i år er på ingen måde en undtagelse.

Det bliver det sidste årsregnskab, Martin leverer for det uddøende arabiske shippingfirma. Og som om bogslut ikke er nok i sig selv, så er der tale om en dobbelt-whammie i år – med gamle araber-systemer og nye tysker-systemer, der skal forsøge at give et nogenlunde ensartet output.

Det kan I roligt regne med er hylende morsomt hele vejen igennem.

Ironi kan forekomme, men kun hvis man tilvælger det for egen regning.img_1325Og før vigtige møder ligger der excelark på excelark på spisebordet. Han forsøger at forklare mig, hvordan ét tal fra det ene ark møder nogle tal i et andet ark, som så bliver til et tredje tal i et fjerde ark – og jeg begynder at skele og svede i et akut udbrud af ren og skær tal-angst.

Men i dag er det Valentinsdag.

Kærlighedens festdag.img_1372Og årets tal-marathon går nu ind i sin slutspurt, så overskud og familietid kan vende tilbage.

Og dørklokken ringer kl. 7.30, hvor en glad inder overleverer Blomster-Martins overdådige kærlighedserklæring til mig.img_1378Og jeg tager imod det hele med salig glæde.

Sluger det indiske oasis-arrangement råt.

Blomst for blomst.

Ord for ord.

Konfektstykke for konfektstykke.

Det samme gør pigerne.img_1368De får bløde bamser og røde roser af deres Far, som er fast besluttet på at lære dem, hvordan de med sindsro kan forvente at blive behandlet af mænd langt derude i fremtiden, hvor de ikke længere vil giftes med farmand.img_1376Hver eneste gang han forærer dem blomster, så går det lige i hjertet på mig. Det er da den fineste kærlighedserklæring, som enhver pige vil elske at få af sin Far.

For vores piger er det en selvfølgelighed, at Far sender blomster og skriver kort engang i mellem. De har ikke den fjerneste anelse om, at den slags faktisk er så langt fra en selvfølge, som noget kan være – og for dét er jeg taknemmelig.img_1375 Maricel har også lavet rørende, fine kort til os alle – og damerne i familien vælger at gå ud til onsdagsfrokost på Regnskabschefens regning.

Mille har allerede lavet en præmatur Valentins-fejring for Maricel forleden, fordi “hin ikke har nogen mummy og daddy til at lave en Valentine for hin”, som hun forklarede mig med stor medfølelse i stemmen.

Der blev købt ind i afstemt, rosenrødt tema.img_1286Og lavet inderlige takkekort.img_1291Mille skriver “We are so thankful for you” til Maricel – og tegner dem begge løbende op over en bakke for at komme hen til hinanden.  img_1289Ikke et øje er tørt.

Og vi er i dén grad taknemmelige for Maricel.

Og for Blomster-Martin.

Og for Troldebørn.

♥ Happy Valentine’s Day, allesammen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Vinter i Dubai

Vinterferien starter med det her søde slæng i Al Barsha Pond Park.4c797bda-eeb1-4d3e-9e98-643536fa128eVintermånederne i Dubai er bare vidunderlige. Den lune brise og den sarte sol er fuldstændig perfekt afstemt, så vi griber enhver chance for at komme ud og suge D-vitaminer til os.

Vi står midt i det søde udendørs driverliv, hvor den ene behagelige dag afløser den anden, og hvor vi hver nat sover for åben altandør, så den kølige natteluft og lyden af cikaderne luller os i søvn.

Lige nu – i fortrængningens rosenrøde skær – virker det helt utænkeligt, at det her fantastiske vejr afløses af ulidelig hede, hermetisk lukkede vinduer og kontinuerlig air-conditioneret luft.

Men dén bekymring ta’r vi til marts.

For nu slentrer vi voksne afsted og sludrer om løst og fast, mens børnene får tiltrængt luft under vingerne. De har begge haft mange opgaver og projekter i skolen de sidste par uger, så en uges vinterferie er kærkommen for dem.  285dde7c-9136-4602-8584-b7b0385170f0Al Barsha Pond Park er absolut et besøg værd. Det er en ikke-så-stor, offentlig park tæt på Mall of the Emirates med gratis adgang og mulighed for picnic i græsset eller kaffe og is på den lille café.

Der er to store legepladser – en for de 3-6-årige og en for de 6-12-årige – og så er det ellers bare skønt at gå, løbe eller cykle rundt om den kunstige sø, som parken ligger rundt om.img_1269Selvom min veninde og jeg forsøger at holde trit med scooter-banden, så løber de så nemt som ingenting fra os. Og hér tænker jeg hver eneste gang, vi er ude, at det er så rart at bo i en by, hvor jeg ikke skal føle mig bekymret for børnenes sikkerhed, når de løber og leger.

Ungerne kommer dog hurtigt tilbage, fordi de vil vise os, at de har fundet en sød andemor med et dunet kuld ællinger under et palmetræ.img_1270Lidt naturoplevelser og dyreliv er der at finde hér midt i en støvet storby.

Og nu vil jeg ud at nyde vinteren, sålænge den varer.

Rigtig god vinterferie til jer alle!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

American Girl

Pigerne – eller primært Cille – har virkelig gjort en indsats her i januar for at rydde op og sælge ud af legetøj og bøger, som de ikke længere bruger.

Det er faktisk en fin øvelse at gennemgå skuffer og gemmer, så andre kan få glæde af tingene, når nu julen har sørget for en solid tilgang af nye, spændende stykker legetøj.

Vi har solgt tingene på forskellige Facebook-sider og der er blevet tjent en god sum penge til pigerne.

Og pengene brænder noget så gevaldigt i lommerne, for pigerne har opdaget American Girl-konceptet.

Oh…yes…

Dukkerne, der kommer i alle hud-, øjen- og hårfarver, så de matcher én selv helt præcist – og hvor man kan købe tøj til sig selv, som så matcher dukkernes tøj.

Guuuurl friends, tror jeg nok.

Dét her er stort i en 5-årig og en 8-årig piges univers.

Og det er indkøbsposerne dælme også.img_1171Her ses de to stolte dukke-ejere i matchende outfits.img_1188img_1185Det blev også til matchende T-shirts med jeans til, naturligvis.img_1190Og så er der ellers en hel vanvittig mængde extra-ting, man kan købe sig fattig i. Sko, for nu at komme med et eksempel.img_1191Og Cille er nu indehaver af en abrikos-farvet puddel og en kanin, mens Mille kaster sin kærlighed på en chokolade-farvet labrador.44e8e16d-da51-4760-afc5-918a9e966e8dDét her bliver med 110% garanti skruen uden ende.

Når butikken også har en komplet in-house beauty salon til dukker, så de kan få neglelak på, sat hår og øreringe i, så ved man, at der ikke findes en naturlig stopper for ens økonomiske kvaler.

Men hvad gør det, når Cille selv har sparet størstedelen op – og er begavet med både en Farmor og Far, som er villige til at spæde til?

Se hende, som hun står der med sin veninde i cykelkurven efter skoletid. img_1242Hvis det kan få en tween til fortsat at lege med dukker, så er jeg solgt. Til stanglakrids eller noget.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Glamping og gode grin

Wauw, en weekend!

Det er længe siden, jeg har grinet så højt og længe. Ikke af nogen, men med.

Og dét er hele pointen.

Vi er fyldt op med feel-good-stemning efter et døgn i herligt selskab.img_1108Og det er ikke kun selskabet, der er helt perfekt. Det hjælper helt klart også på overskuddet at blive mere rutinerede til camping. For hver gang vi er i ørkenen, justerer og optimerer Premierløjtnanten lidt på tingene. Denne gang var det vores små liggeunderlag, der måtte se sig udskiftet med rigtige luftmadrasser, som naturligvis pustes op med en lille elektrisk kompressor inde i bilen. Det er jo ikke glamping for ingenting.

Mændene bliver også hurtigere og hurtigere til at få gravet biler fri igen, når de sidder fast i det bløde ørkensand. Denne gang gik det så hurtigt, at jeg ikke nåede at få andet end et opgravnings-sejrsbillede.img_1146Og inden længe står Camp Dannevang snorlige.44a2cbd2-ccc8-44b6-b6ac-baedcf09fc35Så er der faktisk ikke andet at gøre end at læne sig tilbage i campingstolen eller varme en kedel vand over bålet til kaffe og så udskifte kaffe med hvidvin og champagne, når solen begynder at gå ned og mændene vender retur fra en anden camp, hvor de har hjulpet et par med at opsætte et lidt ubehjælpeligt telt.img_1143Og børnene?

De fortaber sig i evigheden.

I det bløde, rødbrune sand, som har lagt sig som bølger i en havoverflade, fordi det blæser her om vinteren.

Vi ser dem knapt nok.

Og der er ingen, som beder om iPads eller keder sig.

Der er walkie-talkies, snobrødspinde og sand-boards at lege med i den store sandkasse. Og det er mere end nok til at få fantasien til at udfolde sig.img_1149Da mørket falder på, uddeler vi lommelygter og så fortsætter børnene ufortrødent med at lege, mens Grill-Bill steger mørbrad og luner pitta over åben ild.img_1151Og som timerne går og humøret stiger, bliver der spist og snakket, grinet og klovnet (jeg nævner ikke noget om stoleudfordringer overhovedet!), fortalt vitser, åbnet flere flasker og fundet snobrødsdej og skumfiduser frem.img_1157d4e8019b-ca44-4c8a-96d4-f3a22c3b90d4Mille elsker at sove i telt, så hun kommer selv listende senere på aftenen og beder om at blive puttet i soveposen af Far. img_1155Der er et eller andet ved al den friske luft og bålet og campinglivet som gør, at man bliver så dejlig træt.

Og dér i teltet vågner jeg næste morgen.

Præcist klokken syv – med min fredeligt sovende familie omkring mig.img_1159Jeg lister uden for og ser op på månen, der lyser hvidt på vinterhimlen til den ene side.img_1161Og solopgangen til den anden side er betagende med sit skydække, som kun hører vintermånederne til i en Ørkenstat.img_1162Kort efter har solen helt overtaget himlen – og Mille kommer stavrende ud til mig i den kølige morgenluft.img_1165Nu skal vi ha’ æg, bacon og sort kaffe, før teltet skal pakkes ned og turen går hjemad til brusebad og tøjskifte.

Pigerne går fra den ene yderlighed til den anden i denne her weekend.

Fra ørkensand til sne på pisten. img_1168Det er én af mange vanvittigt gode ting ved at bo i Dubai. At den slags overhovedet kan lade sig gøre.

Og vores hjemlige engel har selvfølgelig vasket, ordnet og regeret med al campinggrejet, da vi kommer retur senere på aftenen.img_1194Maricels effektive rengøring og nedpakning af grej gør unægteligt afslutningen på campingweekenden til en anden oplevelse…- og jeg gentager lige, at jeg efterhånden ikke ved, om jeg kan leve uden hende.

Rigtig god søndag aften!

I morgen vanker der hverdag til jer!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Bøf, bål og Herlufsholm

Sådan ser mit bagagerum ud her til formiddag.img_10834 sække birketræ fra den lokale tankstation. Det er nemlig hér, man nemmest køber brænde i en Ørkenstat.

Der skal laves et seriøst bål, hvis noget skulle være i tvivl.

Og oven på bålet skal der lægges 3 kilo australsk angus-prima-kvali-ko.img_1082Vi skal på telttur i ørkenen.

Og vanen tro opererer vi med en kombination af spejderlejr og glamping. Det er basis-lejr med snobrød, soveposer og ud at grave et lille diskret hul til you-know-what. Men samtidig er det også champagne i solnedgangen og den møreste oksemørbrad grillet til perfektion og stoppet ned i friske pitabrød.

Hvem kan sige nej til dén rustikke, charmerende combo? Ikke en gammel KFUM’er som mig.

Jeg har faktisk altid lyst til camping i ørkenen, men det er lidt af et puslespil at finde en fri weekend til arrangementet – og et endnu større puslespil at få pakket alle de nelliker, der skal til for at få en overnatning til at fungere derude.

Men denne weekend gør vi det altså.

Og jeg glæder mig helt vildt til den forunderlige uendelighedsfornemmelse og ro, som ørkenen instinktivt giver én.

Der er også en kæmpe sjælstilfredsstillelse ved at sidde og glo ind i bålets flammer og en dyb glæde ved at betragte børnene, når de leger med og i naturen – helt fortabte for omverdenen, tid og sted.

Det bliver så godt. Når bilen altså er pakket og vi sætter kursen mod Al Qudra.

Indtil da er det ren logistik og praktik – men hey – det er weekend, og jeg må få vin om en time eller to….

And now – on another happy note, så har Herluftsholm Kostskole henvendt sig for at bede mig videreformidle information her på kanalen om, at skolen besøger Dubai i næste uge – og at alle interesserede danskere er hjerteligt velkomne til at møde op til informationsmøde.

Jeg har som sådan intet at gøre med Herlufsholm eller nogen andre skoler i Danmark, men jeg synes at det er helt fantastisk, at danske skoler er begyndt at tage på charmeoffensiv her hos os i Dubai.

Husk også, at der f.eks. findes Ranum Efterskole College i Jylland og en hel masse andre muligheder for kostskole, kostgymnasium, efterskole og højskole i gamle Dannevang, hvis dit barn trænger til at komme på genopdragelse i hjemlandet.image001

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Børnearbejde

Jeg er ingen sure sild værd.

Nu igen.

Faktisk var jeg lige kommet oven på efter en penicillinbehandling for halsbetændelse.

Som nu er kommet retur.

Eller måske gik den aldrig væk?

Og mens jeg synker hen i selvmedlidenhed, foregår der decideret børnearbejde i hjemmet.

Cille rydder ivrigt op på sit værelse og sorterer sine ting i tre bunker. Dét legetøj, hun leger med og gerne vil beholde. Dét, hun kan sælge – og dét, der skal foræres til Maricels niecer på Filippinerne.

Hun sælger sine læste bøger. Udklædningskjoler. Sit gamle løbehjul. Sin Shopkins-samling. Og får en nyfunden respekt for sine gamle ting, der pludselig repræsenterer en ny værdi – for andre end hende selv.img_1017Hun arbejder også på biblioteket med at sortere bøger og sætte dem på plads i bogkasserne – og dét får hun lidt lommepenge for. Hun køber ind og laver mad, hvilket udløser en lille skilling.

Og Mille følger trop, så godt hun formår.

Børnearbejdet har et meget specfikt formål. Det handler om at få sparet penge nok op til nyt legetøj.

American Girl dukker – for nu at være helt præcis.img_1009American Girl-dukkebutikkerne er netop åbnet i De Forenede Arabiske Emirater – og pigerne er helt solgt.

Og jeg forstår godt hvorfor.

For hér kan man få en dukke, der ligner én selv på en prik. Hudfarve, hårfarve og etnicitet er ikke et problem at italesætte i denne her forretning. Tværtimod – så fremhæves det smukke i alle farver på alle hylder.

Og når man har valgt dukke, kan den tilpasses og individualiseres efter ens præferencer. Der er nemlig en beauty bar, hvor dukken kan få lagt neglelak på, sat øreringe i eller flettet håret, så den ligner én selv mest muligt. Udover at tilpasse dukkens udseende, kan man vælge tøj og tema efter ens præferencer. Er man f.eks. til videnskab og teknik, kan man købe en astronaut-pige og så fremdeles.

Og når man så vælger tøj til dukken, kan man samtidig købe et sæt magen til i “menneskestørrelse”, så man matcher hinanden.

Sidst, men ikke mindst, så er der selvfølgelig en hel række fantastiske accessories og universer, man kan købe til at lege med dukkerne i. O.M.G. og en hel række tøsesuk.a102d15a-b532-4892-8564-c16d1695d3c6Som I sikkert allerede har fornemmet, så er de her dukker fuldstændig dragende for en 5-årig og en 8-årig. Og naturligvis svimlende dyre.

Men forventningens glæde kan ingen tage fra pigerne, som tæller mønter og sedler og ser frem til at have sparet penge nok op til at kunne købe hver deres dukke med matchende outfits.

Og der er ikke langt til at målet er nået.

Især ikke nu, hvor Cille har ringet til Farmor for at fortælle hende om de uimodståelige dukker og alt det børnearbejde, hun har udført i de sidste par uger uden et kny.

Hun forbereder grundigt sine argumenter inden telefonopkaldet.img_1032Og heldigvis kan Farmor ikke stå for Cilles talegaver, og hun lover pigerne, at hun gerne vil give dem et tilskud til dukkerne.img_1035img_1036Nu skal søde Cille bare lige have grejet, hvordan pokker hun modtager Farmors penge i en fjern Ørkenstat, når nu Farmor sidder så langt væk i Danmark og postvæsenet ikke fungerer…

Og i baggrunden sidder jeg med ru hals og varm te og sender en kærlig tanke til min gavmilde Svigermor, som har gjort pigerne så glade ved at ville give dem et bidrag til dukkerne.

Det her er fin livslæring for pigerne.

At de ting, vi ønsker os og arbejder hårdest for at opnå, er dem, vi ender med at værdsætte mest.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Opdatering på Maricels hus

Da Maricel er hjemme på Filippinerne i december for at holde juleferie, flytter hun ind i sit nybyggede hus sammen med sin mand Juma og deres søn Clarence.8a25ad6b-b748-47bc-b764-8a72caac95e8Det er en milepæl for det lille trekløver – og hun viser mig de seneste billeder med stoltheden malet i ansigtet.

At have deres helt eget hjem, hvor kun de selv og Bedstemor skal bo, er en stor drøm for både Maricel og hendes mand.

For det er ikke nemt at leve i Maricels Mors hus, hvor der altid bor en stor samling onkler, tanter, fætre og kusiner på et meget begrænset område.

Med mange familiemedlemmer på få kvadratmeter kan man let forestille sig, at der opstår diskussioner og uenighed om alt fra mad og pligter til penge og betaling. Og alle i familien forventer, at Maricel og Bedstemor gør alle de huslige pligter og laver mad, fordi de er så dygtige til det (og konfliktsky).

Men tilbage til frugten af Maricels hårde arbejde.

Huset. 73863057-3744-41da-81f0-66ee1f7a0bc0Her kan man se, at der netop er sat vindue og fordør i facaden, mens der mangler en del mere finish på bagsiden af huset.5943b03e-ed9b-4473-aafa-2c90118e969fJuma og Maricel har sammen trukket strøm ovre fra Maricels Mors hus, der ligger et stenkast derfra.

For Maricels hus er endnu ikke tilsluttet vand og el fra det offentlige system. Den slags anmodninger kommer først senere i byggeprocessen. Og når nu det alligevel er Maricel, som betaler for hele familiens elforbrug, så er det kun ret og rimeligt, at hun kan trække det fra familiens etablerede hus, så hun kan få fornemmelsen af at leve i eget hjem.

Inde i huset er der to soveværelser. Et til Maricel og Juma. Et andet til Clarence og Bedstemor.

Men kun Maricel og Jumas værelse er beboeligt lige nu, så dér bor de alle sammen.

Maricel har købt gardinerne i Carrefour i Dubai, og de har sammen lagt et linoleumsgulv oven på den støbte cement. Sengen har de tømret sammen af brædder – og Maricel drømmer om at købe sengetøj og puder, som hun kan sende hjem til sommer i en stor kasse.6fa3ae15-0119-4193-9dbc-6d7308c6e8f6Elektricitet bliver kun anvendt til TV’et og køleskabet – og nogle enkelte elpærer om aftenen. Der vil ikke blive tilsluttet alle de elektriske hjælpemidler og hårde hvidevarer, som vi andre anser for helt uundværlige – vaskemaskine, fryser, A/C, microovn osv. Det er ganske enkelt for dyrt.

Og her i køkkenet vil der ikke blive indsat en ovn, en opvaskemaskine eller elektriske kogeplader, som vi andre kunne forestille os. En enkelt gasflaske og to gasblus vil blive stillet ind – og så vil gassen ellers kun blive anvendt ved særlige lejligheder.629869ef-a58e-45c8-98dc-65b962515326For familien laver deres tre primære måltider over bål hver eneste dag. Det er også hér, de varmer vand til at bade og vaske tøj i.

Og selvom der vil blive bygget et badeværelse med rindende vand og WC, så er det ikke sikkert, at der er råd til en bruseniche. Og det er helt sikkert, at der ikke er mulighed for at få en vandvarmer sat op. Det er utænkeligt at betale for den slags bekvemmeligheder.

Her ser vi Clarence på gulvet, Bedstemor på sengen og en tante liggende ved siden af. bc24526a-b099-40d4-91f8-b6e52dfda35dMan kan tydeligt fornemme Clarence’s tilfredshed med det nye hjem. Huset er det konkrete, håndgribelige bevis på, at Maricels arbejde i udlandet gør en forskel for deres lille familie.

Og Maricel siger, at det er godt for Bedstemoren, at hun og Clarence er flyttet ind. Der er mere stille i det nye hus med færre mennesker omkring dem – og dermed færre forpligtelser for Bedstemoren, som er oppe i årene.

Det glæder mig inderligt, at Maricel opnår nogle af de livsdrømme og mål, som hun og hendes mand har sat sig.

Det betyder alverden for hende midt i de afsavn, hun hver dag må bære.

Jeg har i øvrigt spurgt Maricel om yder- og indervægge skal vandskures og males – og det bekræfter hun. Når der bliver råd til det, så er det normalt at male husene udvendigt og indvendigt. Nogle får også lagt klinker i stedet for det billige linoleumsgulv.

Men før vi kommer til the finishing touches, skal der spares op til at anlægge badeværelse; til at få de manglende vinduer indkøbt og sat i; til at købe en gasflaske og to blus; til at melde huset til vand og el hos det lokale værk – og måske også til en palle klinker til gulvene.

Vi er ikke færdige i overmorgen. Det står klart for enhver.

Men vi er igang. Og det betyder alt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Flamingo

Hold da op, det blev hurtigt mandag igen – eller er jeg den eneste, der har det sådan?

Så jeg drømmer mig tilbage til i torsdags, hvor pigerne og jeg havde en dejlig fridag i det skønneste, sarte vintersolskin.

Mentalt har det været ret tumultarisk på det seneste – og fysisk har jeg heller ikke været helt på højkant med halsbetændelse osv., så det var ren balsam for sjælen at have fri til at sidde i en have og kigge op i den lyseblå himmel igennem de her florlette bladgardiner. Tilsæt lidt fuglekvidren, en kop varm kaffe og en baggrundskulisse af mennesker, der hygger sig og taler dæmpet henover morgenmaden. Herligt. Intet mindre.the-farm-al-barariHaven med de smukke træer tilhører restauranten The Farm, der ligger i det eksklusive compound Al Barari i det nordlige Dubai.

Det her er udsigten til den ene side af et lille anlagt vandløb. img_0796Og her er udsigten til den anden side.the-farm-al-barari-1En grøn frodighed – som enhver, der har været i en ørken, ved – er noget ganske særligt.

Man kommer til at værdsætte planter og træer på en helt ny måde, når der er naturlige begrænsninger i dagligdagen på grønt til at lade øjnene løbe ud i. Jeg har sagt det så ofte før, men jeg har selv skullet bytte mit Barnaby-idylliske landsbyliv i England ud med en sandblæst Ørkenstat, før jeg rigtigt forstod at værdsætte det flimrende lys i en bøgeskov. Eller udsigten over en frodig eng. Eller fornemmelsen af at kigge op i himlen igennem en trækrone. Faktisk er jeg ved at blive lidt af en sær tree-hugger på mine gamle dage, men det skal jeg nok lade være med at underholde jer yderligere med. Det går for det meste kun ud over særligt udvalgte træer i Grib Skov et par gange om året…the-farm-al-barari-2Børn er i øvrigt hjertelig velkomne på The Farm. Også når de piller ved de fine træskulpturer og løber omkring i haven for at finde bænkebidere, der skal spise morgenmad ved bordet sammen med resten af selskabet. True Story. Eller rettere: Story of My Life, siden Cille kom til verden.the-farm-al-barari-3Og på vej ud af restauranten, kan man hilse på køkkenpersonalet og købe lidt friske øko-grøntsager.img_0805img_0806Det kan varmt anbefales at lægge vejen forbi The Farm. Uanset om du er fastligger eller turist, er stedet et besøg værd – ikke kun på grund af den dejlige have, men også den friske, sunde mad.

Men hvorfor står der så flamingo i overskriften?

Det gør der, fordi vi var på flamingo-spotting i Ras Al Khor, før vi spiste morgenmad på The Farm.ras-al-khor-1Industriområdet Ras Al Khor i det nordlige Dubai er vist mest kendt for sit brugtbilsmarked, frugt- og grøntmarked, værksteder osv., men Dubai’s bystyre har også skabt en kunstig mangrove på den anden side af vejen.

Her holder de flamingoer og en masse andre fuglearter til ved at fodre dem hver dag.ras-al-khor-2Og de pumper afsaltet havvand ind i området, så der fortsat er et reservat for fugle så tæt på storbyen.ras-al-khorSelvom vandet ser lidt plumret ud på billederne hér, så kunne vi sidde og se på stimer af sølvfarvede småfisk, som de langbenede fugle vandrede rundt og fangede.

Helt meditativt var det, at sidde dér helt stille i de små udkigshytter og kigge på fugle.

Ihvertfald lige indtil en busfuld kinesiske turister troppede op og knipsede billeder ved at læne sig ind over min skulder og efterfølgende råbe et eller andet i mit øre.

Måske sad jeg i vejen for dem?

Hvad ved jeg om kinesere i Dubai?

Hav en dejlig mandag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

The Farmers’ Market on the Terrace

Det kører ikke ligefrem på skinner i Ørkenstaten.

Martin kom hjem fra Jeddah og hev mig i storetåen kl. 2 om natten. Ligbleg, iskold og febervarm på samme tid. Jeg sov nu ikke så dybt. Min hals gjorde også mistænkeligt ondt.

Efter at have moret os med skadestue kl. 3 om morgenen, hvor sygeplejersken stak kæmpe vatpinde i vores næser og svælg, er konklusionen, at vi begge har halsbetændelse. Muligvis en “arv” fra Cille, der fik det samme, lige før vi rejste hjem fra Danmark i starten af januar. Men der er mange andre potentielle smittekilder, sådan som folk snøfter og hoster i ørkenens 20-22 graders vinterkulde.sick_emoji

Og der er ikke noget at gøre. Vi kan ikke bare blive under dynen, ha’ ondt af os selv og lade verden gå videre.

Martin må tage på arbejde hele weekenden.

Årsregnskabet laver ikke sig selv – og en sviptur til Saudi Arabien har ikke ligefrem hjulpet på hans lange to-do-liste.

I mens tager pigerne og jeg på tur til Bay Avenue i DownTown-området. Et sted, som jeg aldrig har skænket en tanke, men tingene går også virkelig stærkt i Dubai. Der skyder nye, flotte bydele op hele tiden.img_0868Og Bay Avenue er et dejligt beboelsesområde med en fin, grøn park. Her afholdes The Farmers’ Market on the Terrace.img_0860Et weekendmarked, hvor lokale landmænd sælger deres økologiske afgrøder og æg. Et par enkelte mad- og kaffeboder er der også, men bortset fra det, så er fokus ene og alene på at sælge de lækre, friske lokale råvarer til overraskende gode priser.img_0853Pigerne hygger sig med at udvælge grøntsager – og Cille fortæller mig, at friske gulerødder dufter dejligt, når de lige er hevet op af jorden. img_0858Sådan en sanseoplevelse er en sjældenhed i et land, der importerer stort set alle råvarer.img_0855Lidt senere tager pigerne deres nye løbehjul i brug på den lokale skate- og scooterbane.img_0861Og Mille leger på den lille legeplads, mens jeg drikker kaffe og nyder skyggen med Cille.img_0871Nu er hun pludselig blevet utilpas og helt flad på batterierne.

Sikke en weekend. Jeg håber bare, at vi ikke får smittet Mille (eller andre) med alt det sære, vi tre andre render rundt med.

Forhåbentlig hjælper dagens sunde indkøb med at få immunforsvaret op på dupperne igen.img_0872The Farmers’ Market on the Terrace er afgjort et besøg værd. Der er en roligere og langt mere afslappet stemning end på det større Ripe Market. Og jeg savner på ingen måde Ripe Market’s boder med tingel-tangel og take-away. Det er nemlig grøntsagerne, jeg kommer efter. Og priserne hér på Bay Avenue er go’e – især når man tænker på, at alt er økologisk.

PS: Du kan tjekke landmændene og deres produkter ud på Facebook-siden “The Farmers’ Market on the Terrace”.

PPS: Hvis du er turist, ville jeg vælge at tage min morgenkaffe og croissant på Ripe Market i Za’beel Park, som er et langt større rekreativt område, hvor børnene kan lege på vidt forskellige legepladser – og du skal jo ikke have bagagerummet fyldt med grøntsager alligevel.

Rigtig god – rask og sund – weekend til jer alle!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Privatskoler

Normalt taler vi sjældent om vores privatøkonomi ude i det offentlige rum.

Her tænker jeg ikke kun på Martin og jeg specifik, men sådan helt generelt.

Det “rager” ligesom ikke andre, hvor mange (eller få) penge, man tjener og hvordan man vælger at formøble dem igen.

Egentlig lidt “sjovt”, når nu det er én af de vigtigste faktorer i og forudsætninger for et harmonisk familieliv og parforhold.

Og jeg oplever her på bloggen, at penge er ét af de mest tilbagevendende emner, når folk henvender sig til mig.  Det er ofte i forbindelse med, at de har modtaget et jobtilbud i Dubai, som de skal vurdere værdien af – eller det kan være en tænkt situation, hvor de drømmer om at flytte herned, men ikke rigtigt ved, hvad de kan forvente sig rent økonomisk.

Og det er noget af det allersværeste at rådgive andre om. For vi har alle vores egne, økonomiske “kæpheste” og vores egen opfattelse af, hvad der er “standard”, “value for money”, “uundværligt” og så fremdeles.

Hvad koster en “okay” bil f.eks.? Ja, hvis du spørger en mangemillionær, får du nok et andet svar, end hvis du spørger en enlig mor til to.

Og det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi i De Forenede Arabiske Emirater har egenbetaling.

For alting.

Og fordi der så ofte kommer spørgsmål om penge og privatøkonomi, så vil jeg her vise jer, hvad det koster for et halvt års skolegang på en “middel-dyr” international skole i Dubai.

Med ordet “middel-dyr” forsøger jeg at indikere, at skolens gebyrer ligger sådan cirka midt i skalaen for internationale skoler. Du kan finde masser af skoler, som er en del billigere, men så er de højst sandsynligt ikke af interesse (af mange årsager). Du kan endnu lettere finde skoler, der er dyrere – og de tilbyder med stor sandsynlighed et nyere campus med bedre faciliteter og et større udbud af aktiviteter.

Her er regningen for 2. halvdel af Milles Year 1-skoleår, som vi lige har betalt idag.img_072122.856 dirhams er 37.927 danske kroner. For dét, der svarer til et halvt år i 0. klasse eller børnehaveklassen.

Herudover tilfalder extra betaling for skoleudflugter, og der er sikkert også udgifter til lidt uniformsdele og større skolesko, før året er omme.

Her er regningen for 2. halvdel af Cilles Year 4-skoleår.img_072325.883 dirhams er 42.950 danske kroner. Igen for 2. halvdel af skoleåret i dét, der kunne være 2. klasse i Danmark. Her kommer der ligeledes extrabetaling for udflugter og uniformsdele oveni.

Den totale regning for et halvt skoleår er således 80.877 danske kroner.

Og det interessante er, at skolegangen for de danske børn i Danmark koster det samme – sådan cirka, ihvertfald.

Vi mærker det bare ikke, fordi der er et skattesystem, som fylder en fælles pengekasse op, så der er mulighed for at drive en folkeskole, som er åben for alle børn – uanset deres forældres økonomiske formåen.

Det var bare lige et par strøtanker fra en mandag formiddag i en diset og tåget Ørkenstat, hvor MasterCard’et er blevet lettet en smule.

Måske giver det også stof til eftertanke på en iskold vinterdag i Dannevang?

Jeg ved det ikke.

Men det begynder at gå op for mig, hvad det er, man “får for pengene” i et system, hvor man opererer med fælleskasse versus brugerbetaling.

Og jeg er ret meget i tvivl om, hvilken ideologi, jeg bedst kan lide.

Hav en dejlig mandag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet