Yrk. Det er så hårdt at være tilbage i hverdagen igen. Vi er stadig tidsforskels-groggy, lettere inf
Se næste indlæg >
Wadi Musseili
I lørdags tog jeg mod til mig.
Det var præcist ti måneder siden, at jeg for første gang havde meldt mig til en vandretur i Hajjarbjergene – og selvom det er én af mine store ønsker at blive dygtig til at hike, havde jeg ikke været ude siden marts 2023.
Dengang var det egentlig tiltænkt som en forsinket fødselsdagsgave til min kære Mor, som skulle have været med på turen, men hun lå hundesyg derhjemme med en grum kombination af Influenza A og B, så jeg endte med at tage afsted alene til Waib Al Hanna. Dén tur kan du se lige her:
Dengang var det en ‘intermediate plus’ hike, jeg havde tilmeldt os, og jeg huskede mig selv på, at det var nok liiiige til den krævende side, selvom jeg er i god grundform. Desuden havde jeg ikke brudt mig om, at der var så mange støjsendere i gruppen, som enten sang a capella eller muntrede sig med at spille musik over deres telefoner. For mig er en hike naturoplevelsen i sig selv – og faktisk gerne uden alt for meget samtale undervejs, selvom det da er hyggeligt nok.
Denne gang faldt jeg over en ‘beginner plus’ hike, hvor man ikke skulle klatre alt for højt op og ned, men blot være i stand til at vandre i store sten og grus. Det lød mere som noget for mig – for bjergklatrer er jeg altså ikke.
Og jeg kan varmt anbefale det hiking-firma, jeg benyttede denne gang: UAE Trekkers. Ejet af en kvinde – og der er kun kvindelige guider på alle deres ture. De opererer også altid med én guide forrest og én som bagtrop, hvis nogen skal tisse eller sakker lidt bagud af andre årsager, og der er et stående tilbud om elektrolyttilskud til vandflaskerne undervejs, isnende kolde juicebrikker og müslibarer ad libitum.
Priserne virker meget rimelige, og der var (ihvertfald denne gang) en virkelig god stemning blandt hikens deltagere. Begge guider var vidende, energiske og sympatiske. Der var ingen fællessang og masser af ‘plads’ både mentalt og fysisk til bare at ‘være sig selv i naturen’.
Natur fik vi. Denne gang var jeg vist i emiratet Ras Al Khaimah, omend det føltes mere som Fujairah, men jeg er også typen, der kan blive væk i en telefonboks. Vi gik et ‘loop’ på 10 km. på lige omkring 3.5 time – fra solopgang til lige før kl. 11, hvor det begyndte at blive klistrende varmt, selvom det er vinter og køligere i bjergene end nede i Dubai.
Vores guide var også rideinstruktør, og hun gik derfor helt hjemmevant og roligt til alle de kameler, vi mødte undervejs i ‘wadien’. Der lå landbrug spredt rundt omkring i dalen, og derfor mødte vi rigtig mange kameler med deres unger. Hedder de mon kalve?
Hvert landbrug har kun en enkelt avls-han-kamel, resten af flokken består af hunner med afkom. Præcist som på et kvægbrug. De unge kamelhanner slagtes, da kødet er eftertragtet, mens hunnerne jo avler flere kameler og giver mælk til både deres eget afkom og mennesker. Jeg har ikke brudt mig om hverken kamelkød eller kamelmælk, de få gange, jeg har smagt det. Der er for meget ‘vildtsmag’ over det mørke kød, og proteinindholdet i mælken gør det flaget, tørt og stort set uindtageligt, hvis man spø’r mig…
Vi så en lillebitte kamelbaby, der stadig havde navlestrengen hængende. Jeg var imponeret over, at kamelmødrene ikke blev mere oprørte eller vrede over at møde os – en stor flok potentielt utilregnelige mennesker – men de virkede nysgerrige og rolige, og så hjalp der måske også på humøret, at vores guide forærede dem lidt müslibar!
Jeg nød virkelig denne her hike. At være i naturen i timevis. At bruge min krop til den var træt. Klokken halv ni om morgenen havde jeg gået de første 10.000 skridt, og jeg nåede 25.000 skridt, før jeg lagde hovedet på puden samme aften. Træt med træt på. Mættet af natur, frisk luft og fysisk aktivitet.
Jeg håber, der ikke går 10 måneder, før jeg kommer afsted igen. Hikes, der er vurderet til ‘beginner’ eller ‘beginner plus’ egner sig fint til almindelige kondisko og almindelig grundform. Hikes, der vurderes over disse niveauer kræver rigtige vandrestøvler, en stærk grundform og en interesse for at klatre op og ned og op og ned.
Måske skulle jeg købe et par vandrestøvler – og udfordre mig selv lidt mere?
Ingen kommentarer endnu