Vi er landet hos Mormor efter en uge i sommerhus ved Kvie Sø sammen med Morfar og Conny.
Under corona-lockdown i Dubai visualiserede jeg, hvordan jeg skulle sidde på et picnictæppe ved søens brink, mens fire bulderbørn legede i Kvie Sø med fiskenet i hænderne og røjserne skruet godt på – alternativt i badetøj og med solhatte, hvis man da turde håbe på godt, dansk sommervejr?
Og når bulderbørnene så havde fanget en sten eller et blad, skulle de komme op til Moster-Mor på tæppet og vise herlighederne frem, og få kys, kiks og saftevand i bytte.
Intet i den visualisering holdt stik.
Vejret var slet ikke med os. Det var overskyet, ustadigt og blæsende stort set hele ugen.
Fiskenet, røjsere og badetøj kom heller ikke i brug.
Det var dog ikke vejrets skyld, men derimod noget ærligt og redeligt lort.
Kvie Sø er en særlig lobelie-sø med helt klart ferskvand og dejlig blød sandbund, hvor de sjældne lobelieplanter vokser. Vandet er rart og skvulpende, og man kan under normale omstændigheder bade trygt og længe i søen – præcist som man også kan i Sveriges stille skovsøer, men i Kvie Sø er vandet ikke nær så koldt, og der er heller ingen skjulte klipper under overfladen.
I min barndom var Kvie Sø altid et besøg værd. Vi kunne bruge en halv dag på at ligge på brinken af søen, mens vi læste bøger og lå og sludrede i det tørre græs. Ind i mellem badede vi og krummede tæer i det bløde sand, og vi fnøs, når vi mødte et brugt plaster eller noget ispapir i overfladen. Vi var ikke de eneste, der frekventerede lobeliesøen om sommeren. Den er populær blandt fastliggere og tyske turister. Der var også et offentligt lokum og en lille iskiosk, som selvfølgelig skulle tjekkes ud undervejs. Fancy var det langt fra – men vandet var dejligt, og stemningen var varm og langsom.
Nu om dage har et hollandsk værtspar åbnet et pandekagehus, hvor iskiosken plejede at ligge. Min barndoms Faxe Kondi’er og blinklys-limonade-is er skiftet ud med Hansen Is og store fadbamser, tilsat søde og salte pandekager med varieret fyld. Hollænderne virker lidt excentriske og holder bl.a. påfugle og høns rundt om restauranten, plus 3-4 løse hunde. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal tænke om det, men legepladsen er god – og udsigten over søen fejler ikke noget.
Men tilbage til dét med lort. For det var virkelig noget lort med Kvie Sø.
Hvis man google’r ‘lobeliesø’ står der beskrevet, at disse kalk- og næringsfattige søer er meget sjældne i Danmark, og at de holdes naturligt rene og klare af de særlige lobelieplanter, der har overlevet jeg-ved-ikke-hvor-mange-istider. Lobeliesøerne er også sjældne, fordi de ofte bliver forurenede med plantenæringsstoffer, såsom alger – eller som i sommerens tilfælde – e-coli. Altså den rene lort. Varde Kommune har endnu til gode at finde ud af, om e-coli-forureningen i Kvie Sø stammer fra mennesker/spildevandsudledning, fugleekskrementer eller sivende gødning fra landbrugsjord. Who knows?
Det eneste, jeg ved, er, at det er en stor skam. For ikke at sige en skandale, når sådanne særlige vand-naturområder forurenes, så hverken mennesker eller dyr bør komme i kontakt med vandet. Men uanset hvor meget, vi ærgrede os over lort i søvandet, så var der jo ikke noget at gøre. Badning forbudt denne sommer.
Det blev til en masse gode løbe- og gåture omkring Kvie Sø i stedet for, for mit vedkommende.
Og dét var selvfølgelig også smukt og dejligt.
Men jeg havde da håbet på og forestillet mig, at en hel sommer-uge ved Kvie Sø skulle være lig med hop fra badebro, leg med fiskenet og stille fordybelse i vandspejlet. Måske næste år.
Ikke de fysiske teltpæle i mit beduintelt, bevares. Jeg er ret glad for at bo i Dubai, hvis nogen skulle være i tvivl.
Måske er det jer – mine fantastiske læsere – der er årsagen?
Jeg flytter, fordi et fællesskab altid er stærkere end et sololøb.
Weekenden er på forunderlig vis forsvundet. Stort set uden at vi opdager det – eller kan sætte fingeren på, hvad vi egentlig har bedrevet.
En af de allerbedste ting ved Dubai er muligheden for at møde nye – søde, rare og spændende – mennesker.
Det falder helt naturligt at invitere på lære-hinanden-bedre-at-kende-kaffe-kage-og-lege-aftale.
For i Dubai kommer alle et andet sted fra. Her har alle – nye som gamle i gårde – brug for nye venner.
Det er ikke så ringe endda.
Tirsdage er nemlig lig med legeaftale i The Lakes.
Vi dumper ind ad døren med sultne, småtrætte skolebørn og tilbringer et par timer med snacks og hyggesludder i hinandens haver.
Og Kyndelmisse-pandekagerne bliver modtaget med åbne arme og brede smil.
Findes der noget skønnere end helt-nede-på-jorden-veninde-kaffe og lyden af børn, der leger?
Som står igennem både det sure og det søde sammen med mig.
Lyserødt candyfloss til børn – og barnlige sjæle, som det ses bag Mille.
Der er chokoladefontæne med mundrette pistacie-, red velvet- og browniestykker, som kalder på at blive væltet rundt i syndige mængder smeltet chokolade.
Cille nyder det så meget, at hendes øjne intuitivt lukker sig, når hun smager.
Der er eclairs, jordbærtærter, nøddekager, karamelkurve og chokobamser on a stick.
Da pigerne er færdige med kartoffelmos, laks og dessertbuffet ad libitum, sætter de sig til at tegne, mens de gamle forældre fortsætter med at vælte sig rundt i asiatiske delikatesser og søde sager i én pærevælling.
Til sidst tilter Mille omkuld på gulvet. Af træthed og mæthed.
“Mummy, der er chewing gum stuck under table’n, er det ikke naughty?”, konstaterer Den Bitte-Lille Skolepige.
De to andre rider videre på høje, glade sukkerbølger.
Og det slår mig – henover dobbelt espresso-klarsyn og ren overfladeånding – at ingen andre end netop Martin og jeg kan sammen glædes over vores fjollede, dejlige børn på denne her helt umiddelbare, instinktive måde.
Det er hele vejen igennem en perfekt vinter-weekend. Helt uden filter.
Og motionscykeltvang til dem, der søger syndsforladelse for fredags-brunch.
Der er også fødselsdagsfest i Jump Boxx, hvor Cille scorer igen og igen.
Altid et emne, der kan få en fin debat igang blandt forældre.
I Dubai har de fleste børn fritidsaktiviteter fra de er omkring 3 år gamle.
Udover sportslige og kreative fritidsaktiviteter, er der rigtig mange børn, som går til forskellige former for undervisning efter skole eller har tutorer, som kommer hjem til dem privat.
Cille har været (og er til dels stadig) en Forsigtig-Per i vandet, men hun svømmer rigtig fint.
Om mandagen går Cille til Pre-Primary Ballet. Det er den fritidsaktivitet, som hun selv har fået lov til at vælge.
Mille går til Baby-Ballet lørdag formiddag. Det har hun selvfølgelig valgt, fordi Storesøster går til ballet.
Om tirsdagen leger vi – Danish freestyle – med den selvvalgte ghettofamilie – og de resterende dage i ugen er der plads til at ligge i sofaen efter skoletid.
Og tid til at have kammerater med hjem fra skole til trampolinhop og krea-halløj.
De her leg-selv-eftermiddage er mindst ligeså vigtige som dem, hvor der er planlagte (sports-) aktiviteter.
Én gang til?
Årsagen skal findes i overtro eller voodoo, hvor husholdersken er overbevist om, at hendes urin har magiske evner, således at mennesker, der (uvidende) indtager hendes tis, efterfølgende vil være underlagt hendes befalinger og ønsker.
Og store beslutninger.
Og verdens dejligste torsdags-selskab.
Imens vi laver morgenmad, ser jeg på billeder af et snedækket Danmark, hvor I kælker, bygger snemænd og varmer cacao.
Vi misunder jer lidt det smukke pulversne, som I leger i. Det ser så smukt og dejligt ud.
Det er årstiden, hvor der er udendørs børnefødselsdage, legeaftaler og middage i haven hver weekend – for det er om at nyde alt det, der ikke kan lade sig gøre, når de nådige temperaturer forlader os om et par måneder.
Rigtig god weekend i sneen, Danmark!
Mor i Udlandet 