Efterårsferie

Oprindeligt viste skole-kalenderen, at der var to dages Efterårsferie til os i sammenhæng med en weekend. Men som altid, når det kommer til ferieafholdelse i en Ørkenstat, kan tingene hurtigt ændre sig, og dét var præcist, hvad der skete. Pludselig dukkede der en hel uges ferie op i skole-kalenderen – uden så meget som en mail eller kommentar knyttet til ændringen fra skolens side. Oh, well. Hvem brokker sig over at få mere ferie? Ikke mig!

Martin har ikke mulighed for at holde ferie lige nu, så jeg skyndte mig at melde pigerne til en musical camp om formiddagen, så jeg selv kunne nå at få en masse praktiske ting fra hånden, uden at det ville ende med, at de sad klistret til deres iPads og telefoner hele formiddagen.Alle skoler og fritids-/sports-relaterede virksomheder tilbyder holiday camps, når der er skoleferier. Denne gang valgte vi en sang- og danse-camp, hvor pigerne hver havde en veninde med, så de i det mindste kendte én person i forvejen. Vores egen skole tilbyder også en sports camp, hvor skolens faciliteter – halller, pools, baner osv. – bliver brugt, men den kan jeg ikke få mig selv til at foreslå pigerne, for så får de jo ikke et øjebliks pause fra deres egen skole. De få gange, hvor vi har benyttet os af tilbuddene om camps, har vi oftest valgt Ski Dubai, hvor man får et par timers ski-undervisning dagligt. Det er et dejligt afbræk fra solen og hverdagen, og især Cille elsker at stå på ski. Mille har også været afsted på camp i et trampolin-land, hvor hun hyggede sig med sine små venner.

Mulighederne er faktisk overvældende. Det er big business at køre holiday camps i Ørkenstaten, hvor forældre ofte kun har få ugers ferie om året, og hvor man måske nok har en nanny derhjemme til pasning og bespisning af børnene, men ikke nødvendigvis til den stimulation og det aktivitetsniveau, man kunne ønske sig, når det drejer sig om en eller flere uger ad gangen.

Men hvad laver jeg så, når der pludselig er børne-frie formiddage?Sætter folk til det hårde arbejde. Naturligvis. Her er det JYSK UAE, der leverer nye sofaer til haven, nu hvor vintersæsonen for alvor skydes i gang, og havemøbler pludselig igen bliver relevante.Vi har gamle spisebordsmøbler til haven med fra firmaet Mandalay i Danmark, og de holder som en drøm i solen og varmen, men det første sofa-sæt til haven (købt hernede i Jysk) holdt kun i knapt tre år. Og det til trods for, at vi har det under dækken hele sommeren. Alting mørner bare eller bliver knastørt i det her klima.

Men priserne på Jysk’s møblementer er bare så gode, at det bedre kan betale sig at købe et nyt sæt hvert tredje år, end at købe noget hundedyrt i f.eks. Dubai Garden Center, der gerne vil have 10.000 kroner for en enkelt sofa til tre personer.

Så ud med de gamle og ind med de nye.Lidt hvidvin er det også blevet til. Denne her eftermiddagskaffe med dejligt venne-gensyn fra Vejle endte ihvertfald halv-snalret for mit vedkommende.
Maricel og jeg har også haft gang i den helt store oprydning. Dejligt legetøj, udmærkede sko og stakke af tøj, som pigerne er vokset ud af både fysisk og mentalt, er blevet fjernet fra skabene og sirligt pakket ed, så det hele kan sendes til Filippinerne.Vi kunne sikkert have tjent en lille skilling til pigernes lommepenge ved at sælge deres LEGO, tøj og sko, i stedet for at give det til børn på Filippinerne. Men værdien for børnene derude er 100 x værdien for en eller anden bargain hunter i Dubai. Og glæden ved at få tilsendt billeder af en lille pige med en af vores pigers skoletasker på ryggen er stor.

Maricel sender ikke kun vores brugte ting til sin familie på Filippinerne. For kort tid siden skibede hun også en anden kasse afsted, som var fyldt til randen med rengøringsmidler, sæbeprodukter, tørmælk, kiks og andre fornødenheder, som af uforklarlige grunde er bedre at købe her end derhjemme. Jeg var målløs, da det gik op for mig, at hun (og alle andre nannies) flere gange om året sender Nido-tørmælkepulver og Fairy Ultra-opvaskesæbe i kasser til hjemlandet. Hvordan kan det give mening? Og Dubai er hundedyrt ift. supermarkedsindkøb, hvis jeg sammenligner med f.eks. engelske eller danske priser for de samme varer. Men alle filippinerne gør det. Selv vores gasgrill og komfur er blevet sendt med skib til Maricels hjem. Så et eller andet må de kære, hårdtarbejdende mennesker jo have regnet ud, som jeg bare ikke fatter.

Nu, hvor Maricel og jeg har fået ryddet op i alle gemmer, er jeg ved at fylde depoterne igen. I IKEA, selvfølgelig. For de har julepynt, gavepapir, kunstige planter, sild i sennepssauce og alt muligt andet, der pludselig føles vildt vigtigt at købe.IKEA er måske ikke ligefrem selvforkælelse, men det er ihvertfald en form for indkøbs-terapi, når jeg længes hjem og gerne vil ha’ lidt scandi-vibe i hjemmet.

Selvforkælelse er det til gengæld at få ordnet hænderne og fødderne i min yndlingsklinik, før vi går på weekend sammen med vores dejlige venner fra Danmark, der holder Efterårsferie to dage hos os og seks dage i Abu Dhabi.Ih, hvor vi glæder os til deres besøg. Det er to år siden, vi sidst har haft gæsteværelset rigtigt i brug til andet end sleepovers. Alt sammen på grund af corona. Men nu er de her – lige rundt om hjørnet i hovedstaden Abu Dhabi – og de kommer trillende hertil i morgen ved frokosttid.

Rigtig dejlig Efterårsferie til jer alle! 🍂🍁🍂

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dagplejen

Er det ikke bare længe siden, jeg har skrevet lidt om Daisys hundeliv?

Månederne løber afsted, og om et par uger fylder Daisy 1 år. Eller rettere – vi har aftalt, at hun fylder 1 år. For hendes præcise fødselsdato er der vist ingen, der har holdt øje med.Vi gjorde jo det moralsk forkerte, da Martin og jeg, efter gentagne ulykkelige besøg i det nordlige Dubai på det ubehagelige ‘kommunale dyremarked’, langt om længe blev tilbudt Daisy på selve juleaften sidste år. Vi sagde ja og smed et stort depositum på et fedtet skrivebord hos en nigerianer, der blot lod os stå og glo ind i et bur med tre små maltipoo-hvalpe på rad og række. Det er selvfølgelig så langt fra den ideelle hvalpekøbssituation, man overhovedet kunne komme. Og vi vidste det, men håbede på det bedste.

Da vi så hentede hende 2 dage senere sammen med pigerne, den 26. december, blev Daisy samtidig erklæret 2 måneder gammel i sit hundepas. Og dermed fylder hun 1 år den 26. oktober. Fordi dyrehandleren har bestemt det, så det passede med, at vi hentede en 2 måneder gammel hundehvalp hos ham.Og hvorfor gjorde vi så egentlig dét her? Hentede en lille hvalp, hvis baggrund, vi aldrig kommer til at vide noget om? Det er jo ikke kun moralsk forkert, fordi der er så mange efterladte hunde, der venter i dyreinternater landet over. Det er samtidig økonomisk støtte til de hvalpemøller, der gemmer sig rundt omkring, hvor der sikkert ikke tages hensyn til tævernes ve og vel – og nok heller ikke til hvalpenes, når de kommer til verden og straks løftes ind i dyrehandlernes vinduer, hvor de skal se søde ud og lokke betydelige lommepenge ud af hunde-hungrende familier. Det er måske også direkte dumt ikke at kende forældrene til et dyr, man skal have hos sig i mange år. Men sådan blev det nu engang.

Vi gjorde det ‘forkerte’, fordi vi gerne ville have en hvalp, som kunne vokse op i vores familie – og ikke en voksen eller halvvoksen hund med potentielle traumer fra tidligere oplevelser. Vi gjorde det også, fordi vi ville have en lille, allergivenlig hund, der ikke fælder – og den slags sidder ikke i internaterne og venter på nye familier. Vi havde også undersøgt muligheden for at få en hund fra Danmark eller et andet sted i Europa, men det virkede besværligt, dyrt og tidskrævende. Så vi endte med vores egne lille, lokale Emirati-doggo.

Og vi har været heldige med hende. Hun er sund og rask – et energibundt, der spurter rundt, og er 100% ren kærlighed – sjov og fræk som kun hvalpe kan være det. Hun elsker at gå ture, lege med bolde, fjolle, kysse og samsove lige ved siden af os. Hun er alt det, vi håbede på og ønskede os som familie – og jeg har været hjemme i sommerferien og undskylde over for mine svigerforældre, fordi jeg nu selv har set lyset og er blevet en helt igennem tåbelig hundemor. Væk er de himmelvendte øjne over hundelivet – NU forstår jeg! 😂

Og med tåbelig hundemor in mente, vil jeg naturligvis dele lidt fotos af vidunderet, der nu vejer 5.5 kilo og er en langlemmet pudderkvast med blank snude og tindrende sorte øjne. Hun er måske-måske ikke udvokset, men i og med at hun er blevet steriliseret, sker der nok ikke meget på vækstfronten fremadrettet.
Daisy er netop begyndt at gå i dagpleje en gang om ugen, så hun kan socialisere med andre små hunde og brænde noget af sit vanvittige krudt af. Præcist som med de to første (menneske)børn, har vi ventet lidt og set tiden an, indtil barnet var kommet sig over de spæde børnesygdomme, var blevet fuldt vaccineret og klar til at indtage verden.

Her er det Farmanden, der står for indkøringi dagplejen, da det nogle gange hjælper på separationsangsten og mor-barn-bindingerne. 🤣Der findes masser af dagplejecentre til hunde i alle størrelser rundt omkring i Dubai. De er alle sammen store indendørs-haller, hvor hundene løber i forskellige gårde, tildeles aktiviteter og agilitybaner i løbet af dagen, får mulighed f0r at svømme og plaske i forskellige pools, og så kommer de ud at besørge morgen og aften, når solen ikke er for hård og varm.På centrene kan man tilkøbe lydigheds-, agility- og trick-træning. Man kan også få vasket, klippet, børstet og trimmet hunden på alle ledder og kanter. Og så kan man tilkøbe kennel-ophold, hvis og såfremt man skal rejse og ikke har pasning i hjemmet.Der er også en taxa-service, så ens hund bliver hentet og bragt frem og tilbage, hvis man ikke selv har tid eller lyst til at køre hunden i dagpleje.Man vælger selv, om det skal være halv- eller heldags-dagpleje fra gang til gang, og transportservicen er også noget, man bare whatsapp’er med centret om. De er så præcise, at det er med 15 minutters intervaller, man kan få kørt sin hund hjem.

I løbet af opholdet – uanset om det er en halv eller hel dag eller et decideret kennelophold – sender en dedikeret fotograf billeder og videoer af ens hund, så man kan se, at den har det godt og hvad den laver. Nogle centre tilbyder online streaming fra deres hundegårde og haller, men så fancy er Daisys dagpleje ikke – endnu.Hvis man ikke får tilstrækkeligt med billeder, tilbyder centret, at man ringer eller skriver til dem, så de straks kan sende fotos. Dén option har jeg ikke benyttet mig af, men som den hundemor, jeg er, stornyder jeg at modtage de små film og fotos af hende i løbet af dagen.Der er kun få steder, hvor hunde kan gå og lege uden snor i De Forenede Arabiske Emirater, og ofte er der tale om ganske små indhegnede parker, hvor der hurtigt bliver for mange hunde på én gang. Landet er først ved at vænne sig til en vestlig kæledyrskultur, hvor særligt hunde er højtelskede. Araberne er vist ikke kendt for at kunne lide hunde, som de anser for snavsede. Og skal der absolut være hunde, skal de bruges til at holde vagt.

Men tiderne skifter – og de vestlige, stærkt radikaliserede hundemødre og -fædre gør deres indtog i Ørkenstaten; hotellerne er begyndt at tilbyde dedikerede hunde-værelser og opholdssteder på stranden med hunde; der er hunde-dagplejecentre, gode dyrlægeklinikker, kenneler, der er specialiserede i at passe godt på dyr i længerevarende ophold osv. – og alle de her gode services gør det nemmere at have hund i et mindre fordelagtigt klima og i en travl hverdag. 🐶

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Shaheen

Vi har været i venteposition de sidste par dage.

Cyklonen Shaheen har nemlig ramt nogle af vores naboer – primært Oman og Iran – og det var usikkert, hvordan den ville opføre sig i Hajjar-bjergkæden, som De Forenede Arabiske Emirater deler med Oman. I Hatta-området har skolerne derfor været lukket de sidste par dage, og skolebørnene er tilbage på Teams igen.

Myndighederne vil ikke risikere, at Hattas lokalbefolkning bliver fanget i de kraftige vandmasser, der truer med at rulle igennem wadis’ene – hele vejen fra deres udspring højt oppe i bjergene og ned til landsbyerne. Når først vandmasserne får fart på højt oppe i Hajjar-bjergene, kan de oversvømme husene og ødelægge vejnettet, elektriciteten osv. på ganske kort tid. Det er sket før – og vil sikkert desværre ske igen.

I Oman har Shaheen givet det voldsomme nedbør, man frygtede. Vandet samler sig til stormfloder, der giver kraftige oversvømmelser af store områder.

Og er der noget, vi seriøst mangler på den arabiske halvø, er det afløb, der kan tage imod betydelige mængder vand. Jeg tvivler dog på, at der nogensinde gennemføres omfattende dræning og udbygning af afløb – det regner simpelthen for sjældent til, at man orker at tage det seriøst. Præcist som briterne, der bare ikke orker at sætte vinterdæk på bilerne, og derfor skøjter rundt i januar.

Det går ellers galt hver eneste gang, der er et åbent skybrud i Arabistan.

Her er det The Guardian, der rapporterer om Omans vandmængder i kølvandet på Shaheen. Det ser ikke just opmuntrende ud, og det er trist at se, at cyklonen tager menneskeliv.

I Iran har Shaheen givet voldsomme støvskyer og sandstorme, som helt sikkert har gjort det voldsomt ubehageligt at gå uden for en dør. Folk med åndedræts- og lungeproblemer må forskanse sig indendøre til showet er overstået, for selv raske personer kan blive rigtigt dårlige af at få sådanne mængder støv og sand ind i systemet.

I Dubai var der en smule snik-snak i aftes om midlertidig lukning af skolerne, men så galt gik det heldigvis ikke. Faktisk stod vi op til en forunderlig fin morgen med masser af skyer på himlen.Da jeg havde kørt pigerne i skole, gik Daisy og jeg en tur, fordi der var en let brise og besynderligt klart vejr for årstiden. Det var lige før jeg kunne trække vejret helt ned i lungerne, og det er store ting for årstiden.Jeg bliver altid småforelsket i vores ghetto, når vejret er fint. Pludselig ser jeg, hvor grønt her rent faktisk er, når solen ikke samtidig steger mig levende.Lidt senere gik det op for mig, at nok var vi stået op til en overraskende forfriskende morgen, der klart mindede mere om vinter end sommer, men Shaheen var stadig så uvis en faktor, at skolen pludselig havde aflyst dagens første Expo-ekskursion for dele af Primary School.

Uh, en flok skuffede skolebørn, der havde glædet sig inderligt til deres første field trip i knapt to år – som nu blev aflyst på grund af risikoen for vind og nedbør. Alene dét at skulle ombord i skolebussen og ud af huset var en stor ting for dem alle. Rygsæk, madpakke og praktiske sko stod klar allerede i aftes, fordi Mille glædede sig sådan til en oplevelse sammen med sine kammerater.

Men sådan skulle det ikke gå.

Regn og vind er farligt i en ørken.

Og vi ved det godt, for vi har set, hvordan det går, når en større mængde regn rammer Dubai inden for kort tid.

Det virker bare lidt morsomt for en regnvejrs-vant dansker, at man ikke må komme ud at køre i bus og på udflugt, for det tilfælde, at der skulle komme vand ned fra himlen.

Shaheen fik således sat en stopper for dagens skoleudflugt, og jeg tør næsten garantere, at Expo-site’t har ligget øde hen i dag, fordi ingen skulle bede om at blive ‘fanget’ derude, hvis der pludselig kom regn.

Men rgnen, støvet og stormen er stadig ikke kommet forbi os.

Måske er Shaheen fuset ud – eller også er den forsvundet andetsteds hen?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Expo 2020

Mine damer og herrer,

Marhaban bikum fi Dubay!

Verdensudstillingen 2020 er åbnet her i Dubai den 1. oktober 2021.

Ét år forsinket på grund af en global pandemi, der desværre fortsat lægger mennesker ned verden over.

For De Forenede Arabiske Emirater er Expo 2020 en enestående anerkendelse som stolt, ung nation og som fuldgyldigt medlem af verdenssamfundet. På grund af forsinkelsen falder Verdensudstillingen tilmed sammen med landets 50 års fødselsdag, så der er virkelig tale om en dobbelt party whammie det næste halve år.

Er vi begejstrede over Expo 2020, os der bor i den fjerne Ørkenstat?

Ja!

For pokker da!

Vi kunne ligesom fornemme på verdenspressen, at almindelige japanere ikke skulle bede om, at OL overhovedet blev afholdt hos hjemme dem, men sådan har vi det slet, slet ikke. Vi trænger i dén grad til gæster og fest og hurlumhej oven på halvandet års airconditioneret hi og eremitkrebse-liv, hvilket passer os alle aldeles dårligt.

Alle arabiske sejl er sat til. Emirates Airline har lavet attraktive tilbud, så man får sygeforsikringer og Expo-billetter oven i flybilletten. Hotellerne er vågnet af deres søvnige døs, og arbejdspladser, skoler og officielle institutioner er i fuld sving med at sende medarbejdere, skolebørn og andet godtfolk ud for at deltage i alle løjerne på det enorme Expo-site ude i ørkenen i det sydlige Dubai. For Expo er ikke kun en fest for tilrejsende handelsfolk, officielle statsbesøg og en flok entusiastiske turister – det er også en folkefest her i landet og i hele regionen. Til næste år er det så Qatars tur, når der kommer et VM forbi Doha.

Er der ting, der ser ‘helt skæve’ ud i forhold til de her store, verdensomspændende arrangementer, der i disse år afholdes i forskellige mellemøstlige stater – når man ser det med de europæiske eller vestlige briller på?

Ork ja. Meget af det kan jeg ikke engang berøre her på min blog, fordi jeg er bosiddende under en jurisdiktion, der ikke tager let på fornærmende ord og indhold på sociale medier, der måtte stille spørgsmålstegn ved forskellige samfundsanliggender og menneskerettigheder.

Så – således renset for muligheden for at politisere eller diskutere, hvem der ‘burde ha’ lov til’ at afholde eller ikke afholde store begivenheder for hele verdenssamfundet, vil jeg slutte blogindlægget med at opfordre jer til at lægge vejen forbi Dubai det næste halve år.

Efter lang tids hårdt arbejde fra private kræfter, er det også lykkedes Danmark at stille med en spændende pavillon, som jeg vil glæde mig til at opleve. Danmarks Pavillon åbner vistnok dørene i morgen, den 3. oktober. Dét kan du læse mere om her:

https://www.expo2020dubai.com/en/understanding-expo/participants/country-pavilions/denmark

Alt taler da for, at du lægger turen forbi Dubai….

– Her er vinterlige temperaturer med en sartgul, blid sol og en skøn temperatur døgnet rundt. Hvem har ikke brug for et afbræk fra efteråret og vinteren i Dannevang?

– Der er mulighed for at lave et tredages stop-over – lade sig lune af solen og se lidt Verdensudstilling – og så drøne videre ud til Thailand, Maldiverne eller ét af de andre ‘corona-sikre’ turist-hubs, der efterhånden er ved at være rundt omkring.

– De Forenede Arabiske Emirater har gjort en kæmpe indsats for at blive klar til at afholde et allerede temmelig overvældende arrangement under normale omstændigheder – nu under særdeles skærpede omstændigheder. Vi bærer alle mundbind i offentligheden, holder afstand og spritter af. Staten har fuldstændig styr på antallet af hospitalssenge og respiratorer, og vi har et særdeles velfungerende vaccinationsprogram, der gør, at Dubai er en ‘sikker corona-destination’ fremadrettet. For vi er alle vaccinerede. Lige om lidt tilbydes borgere, der er vaccineret i “first wave” med kinesiske Sinopharm, et booster-skud Pfizer som ekstra sikkerhed. Du finder vist ikke mange steder i verden, hvor vaccinationsprogrammet er rullet så effektivt ud – og uden protester fra befolkningen, for vi ved godt, hvad vi lever af, nu hvor olieeventyret er ret så begrænset.

– De Forenede Arabiske Emirater er noget så unikt som et trygt og sikkert sted at rejse hen som turist. Her er stort set ingen kriminalitet, og der er overvågning og sikkerhedspersonale i offentligheden, hvilket måske virker lidt overdrevet, men jeg opfatter det altid som trygt og rart.

Og vi kommer jo til at ‘fornøje’ os med corona langt ud i fremtiden, så vi kan lige så godt lære at navigere i en ny corona-verden, når vi trænger til ferie.

Hvis du er nysgerrig på Expo 2020, kan du se åbningsceremonien på YouTube. Søg på f.eks. Expo Opening Ceremony Dubai 2020 og vælg udgaven fra Dubai TV 1. Der er den vildeste drone-3D/4D-teknik med laserlys og hvad ved jeg involveret i showet. Så flot og rørende – og meget arabisk, hvilket er skønt at se.

Ma’ Salama og go’ lørdag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Respit

De sidste tre uger er strøget afsted. Skolen er i fuld sving med alt, hvad det indebærer i forhold til pigerne og mit eget arbejde.

Vi er alle tre glade midt i travlheden, heldigvis.Pigernes klasser er ændret minimalt siden sidste år, hvilket er helt uhørt. Under normale omstændigheder blander skolen alle eleverne på hver årgang i nye konstellationer lige før skolestart hvert år. Det betyder også, at man ikke plejer at have den fjerneste idé om, hvorvidt ens børn kommer i klasse med deres venner eller ej. Det er en slags ‘spænding’, der ender med at blive et standard-levevilkår i den evigt-omskiftelige boble, som Dubai nu engang er. Livet her er ikke for sarte sjæle eller tryghedsnarkomaner – eller hvad man nu kan kalde dem, der bedst kan lide, at alting bliver gjort som i går, sidste år og forrige år.

Det med at “ryste posen” forklarer skoleledelsen med, at det er en bedre måde at byde nye elever velkomne på – altså at alle er i “samme båd” i spritnye klasser, og derved burde være mere åbne over for nye kammerater. Jeg ved ikke, om jeg helt køber den præmis eller tankegang. Jeg ved heller ikke, om jeg synes det er okay over for de elever, der har gået på skolen i mange år, og dermed skabt sig et velfungerende netværk, som hvert eneste år bliver omrokeret. Men sådan er der så meget. Og ‘plejer’ døde jo under coronaen, hvilket har medført, at klasserne forbliver lidt mere samlede, så der ikke skabes unødig uro i børnenes i forvejen ret pressede liv.

Vi er heldige med, at pigerne er i trivsel. Jeg oplever børn for tiden, der viser tegn på det modsatte – de er bekymrede, bange for at blive væk eller ikke kunne finde deres forældre, når de skal hentes; de mister appetitten, mister lysten til læring, får ondt i maven og vil ned til skolesygeplejersken, har behov for hyppige toiletbesøg osv. Det er simpelthen så synd for dem – og for deres forældre. Jeg gætter på, at det er en slags pandemi-symptomer. At alt for mange ting har været utrygge, usikre og i lynhurtig forandring for længe for de små mennesker. Og egentlig også for os andre.

Og vi navigerer alle sammen videre i pandemisuppen, så godt, som vi overhovedet kan.

Her i den fjerne Ørkenstat fortsætter mundbindspåbuddet i offentligt rum, så alle skoleelever kan fornøje sig med endnu et skoleår med mundbind fra 7.00 til 15.00 hver dag – i 35-38+ graders varme. Jeg har fået den mest vanvittige omgang maske-akne af de konstant fugtige papirbind, og dét til trods for, at jeg kun har det på fra 10.00 til 15.00 hver dag. Det er så ubehageligt, men man kan vænne sig til meget – og måske endda blive tilhænger af lidt tildækning? Mit resting bitch face kan f.eks. endelig få frit lejde uden den mindste flovhed, og man kan gabe helt ubemærket, mens en eller anden skoleleder fortæller et eller andet megakedeligt til endnu et møde, der virker temmelig irrelevant.Men efter tre ellers så udmærkede uger var det nødvendigt med lidt respit.

Lidt hensættelse fra alle de ting, der tårner sig op på to-do-lister.

Lidt afstand til WhatsApp og sociale medier.

Lidt frihed fra e-mails og opkald.

Så vi pakkede kufferterne og slukkede for alt, der handlede om skole og arbejde.Torsdag aften hentede vi Martin på kontoret lige ved World Trade Center, og så kørte vi nordpå igennem Sharjah til det lille emirat Umm Al Quwain.Her ligger der et næsten nyåbnet Vida Beach Resort, som tilmed tillader små hunde på udvalgte værelser. Vida-hotelkæden er kendt for en ret chik indretning- tænk i stil med et europæisk storby-boutique-hotel – og så til lidt mere rimelige priser end guld- og marmorpaladserne rundt omkring i Dubai.Hotelopholdet faldt på et tørt sted for alle parter, men oprindeligt var tanken, at det var en fejring af Mille. Hun har været så sej igennem hele sit ganebøjleforløb, så hun fortjente virkelig lidt forkælelse og anerkendelse for at være stået igennem det uden de store kvæk.Mille måtte selv vælge mellem en weekend på Atlantis The Palm og så Vida Hotel, hvor Daisy kunne komme med. Hundemor, som Mille jo er, faldt valget selvfølgelig på Vida Hotel.Og Daisy viste sig at være en god hotel-hund. Hun gøede lidt i receptionen ved ankomst, men der gik ikke mange øjeblikke, før hun med sikkerhed gik rundt i svingdøre, ind i elevatorer, på trapper og ned på den lille stribe af stranden, hvor hunde var velkomne til at lege og bade.Daisy er ikke den helt store vandhund, men vi var jo nødt til at prøve hotellets hunde-strand. Hun går i vandet til maven, når hun bliver opfordret tilstrækkeligt mange gange – og jeg tror, hun ville finde det endnu bedre og nemmere, hvis hun ikke skulle have sin sele og snor på. Men dér er vi ikke lige endnu. Hun kommer, når vi kalder, men ikke så sikkert som amen i kirken.Hvor var det bare en dejlig weekend. Fyldt af middagslure, lange nætters søvn, dejlig mad på værelset og i restauranten, lange brusebade, pool-leg, vin, chips, kys og kram.Vi var ikke ude af hotel-sfæren overhovedet, bortset fra mine små lufte-gåture med Daisy morgen og aften, hvor det blev temmeligt åbenlyst, at der er niks og nada at give sig til i Umm Al Quwain, medmindre man da lyst til at trave rundt i noget sandkasse fyldt med affald.Det passer så ikke helt. Jeg er unfair over for Umm Al Quwain. Her er vidunderlig mangrove, som man kan komme ud og se dyreliv i – flamingoer, krebs, fisk og masser af forskellige fugle. Den slags har vi oplevet både i en fladbundet pram i Umm Al Quwain og i kajakker i Ajman. Der er også et gammelt fort i byen – plus en del ‘vandhuller’, hvor man kan købe våde varer til bedre penge end i Dubai. Men dét er vist også dét.

Og hotel-dalren var faktisk lige, hvad vi havde brug for. Energiniveauet var der ikke til at lege turister og koncentrere sig om alt muligt andet end lige at pille i egen navle, svømme lidt i solen og sove længe i de gode senge.PS: Hvis du sidder med en lille hund på skødet og overvejer, om Vida Beach Resort Umm Al Quwain mon kunne være noget for dig, så kan jeg varmt anbefale det. Der er et tillæg på 150 dirhams pr. hund, samt et rengøringstillæg på 50 dirhams pr. nat. Der er også nogle regler for hundenes færden på resortet, men det hele virker rart og venligt for både mennesker og dyr, lige så snart man er kommet dertil og har fattet, hvordan det foregår.

PPS: Hvis du IKKE sidder med en lille hund på skødet, kan jeg stadig anbefale resortet. Det er et nydeligt, moderne alternativ til de store, arabiske paladshoteller inde i Dubai. Du vil så få nogle køreture frem og tilbage mellem Umm Al Quwain og Dubai for at opleve forskellige ting inde i byen, men hvad gør dét, når man har ferie? Prisforskellen er bestemt også værd at bemærke. Om fredagen er der fuldt knald på pool-området med musik og drinks, så hele Umm Al Quwain og oplands ‘it’-crowd lægger vejen forbi i deres bikinier og nyder sol og vand sammen med de solskoldede turister.Se evt. mere lige hér: https://www.vidahotels.com/en/hotels/vida-umm-al-quwain/

Mange hilsner fra Mor i Udlandet