Kjørmes Knud

I dag er det den 2. februar.
Kyndelmisse – eller Kjørmes Knud.
Halvdelen af vinteren gået.
Det er 40 dage siden Jesu fødsel.
Og det blev – in the olden days (som Cille ville have formuleret det) – fejret med lysmesse og sammenskudsgilde bestående af suppe, flæsk med stuvet hvidkål og pandekager.
Den selvvalgte ghettofamilie holder også Kyndelmissegilde.
Dog uden importeret flæsk.Tirsdage er nemlig lig med legeaftale i The Lakes.
Vi dumper ind ad døren med sultne, småtrætte skolebørn og tilbringer et par timer med snacks og hyggesludder i hinandens haver.
Det er hverdagsfællesskab med mildt eftermiddagskaos og familiær samhørighed.
I dag er vi hos os i den lille gårdhave.Og Kyndelmisse-pandekagerne bliver modtaget med åbne arme og brede smil.
Findes der noget skønnere end helt-nede-på-jorden-veninde-kaffe og lyden af børn, der leger?
Hej. Jeg har fulgt jer i en stykke tid mens jeg selv drømmer om at bo i udlandet med min familie 🙂 jeg har tænkt på Lilly hvordan går det med hende? Og har i mon fået en ny husholderske? 🙂 mvh Helle, Hedensted