Kjørmes Knud

Når jeg bliver stor

De seneste par uger har pigerne og jeg set et vægmaleri udvikle sig fra dag til dag ved indgangen til Primary School.

Når vi trisser forbi om morgenen, stopper enten den ene eller den anden trunte op for at se, om der er tilføjet noget siden sidst.
IMG_1260“Mummy, når jeg bliver stor, så vil jeg være en artist. Og helst sådan en artist som painter entire walls like this”, proklamerer Cille, mens hun nærstuderer vægmaleriet.

“Det lyder da som en virkelig god idé, Cille – for du er jo rigtig god til at tegne og male”, svarer jeg.IMG_1258IMG_1257Som forælder er det sjovt at lytte til ens barns forestillinger om fremtiden.

Jeg elsker at forestille mig, hvad Cille og Mille kunne blive rigtig dygtige til og dermed få succes med.

Bagom det hele – skal jeg skynde mig at tilføje – er det mig fløjtende ligegyldigt hvilken uddannelse de tager, sålænge de tager en uddannelse.

Og sålænge de i øvrigt gør alt, hvad der står i deres magt for at leve dét, der for dem er gode, givende, meningsfulde liv.

Senere får jeg yderligere forklaringer fra Cille omkring hendes fremtid.IMG_1203“Når jeg grower up, så skal jeg også være en art teacher, Mum”.IMG_1205“Because then I get to teach children about art”.IMG_1207“Det lyder da som en god idé, Cille, sådan at være både en art teacher og en artist”, svarer jeg med et smil.IMG_1208“Så kan jeg teache during the day og painte during the night”, siger Cille entusiastisk.

Egentlig en ret god løsning, tænker jeg for mig selv og fortsætter: “Skal du så have en kæreste, Cille?”

Hun ryster kategorisk på hovedet.

“Og hvad med børn? Skal du have nogle børn?”, spørger jeg med forhåbning i stemmen.

“Neeeeej da, Mummy”, udbryder Cille og ser helt forskrækket ud.IMG_1206“Og hvad med dig, Mille?”, spørger jeg.

“Mig ved det ikke, Mummy”, svarer Mille ganske kort for hovedet.

Hun er helt opslugt af sit maleri.IMG_1204Jeg må stille mig tilfreds med at observere pigernes kunstværker.

Og forhåbentlig får jeg mulighed for at høre om Milles fremtidsdrømme en anden dag.

Rigtig god weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjørmes Knud