Husholdersken – kapitel 2

Forleden gik det op for mig, at vi netop har rundet én måned med vores husholderske, Thushara.

Så må det vel være på tide med en fortælling om hende?

Thushara er fra Sri Lanka, i starten af 40’erne, skilt og mor til 2 drenge. Hendes ældste søn bor i Dubai, mens den yngste bor hos hendes forældre på Sri Lanka. Hun har boet i Dubai i 9 år og vi er hendes 5. familie, så vidt jeg kan forstå.

Thushara ejer et hus på Sri Lanka, og hun er bestemt ikke “tabt bag af en vogn”, omend hun – som den eneste i flokken – ikke formåede at tage sig en uddannelse. Hendes søskende (de er 10!) er veluddannede og mangler intet, siger hun.

Hun fortæller også, at hun er sin Fars yndlingsbarn. At han har testamenteret alt til hende og at han beskytter hende meget, fordi hun er skilt og alene. Faren siger, at de 5 døtre er mere værd end de 5 sønner. For døtre passer på deres forældre, er omsorgsfulde og betænksomme.

Så Thushara mener, at vi er heldige, fordi vi har fået 2 døtre. Hun elsker sine drenge, men ville gerne selv have haft piger.

Hendes ægteskab går i vasken, da drengene er små. Og forklaringen er ganske enkel: Hendes daværende svigermor var kommet til at læse forkert i Thushara og hendes søns horoskoper, således at de før giftermålet så ud til at være et godt match. Men senere, da ægteskabet knirkede, fandt Thushara’s mor ud af, at der er blevet læst en linie forkert! Og så er ægteskabet ikke “meant to be”. Det kan enhver vel forstå?

Jeg har ingen idé om hvordan jeg så ud i ansigtet, da hun forklarede mig om det mislykkede ægteskab og Svigermors horoskop-fejllæsning. Men Fanden tage den Svigermor, hva’?

Udover at forholde sig til forskellige former for overtro, er Thushara også buddhist. Hun tænder røgelse og stearinlys hver morgen, så der dufter dejligt.

Det er i øvrigt et rent tilfælde, at Thushara ender hos os. Hun er blot én ud af cirka 40-50 kvinder, der henvender sig for at søge husarbejde, da vi er ved at flytte ind i villaen. Men der er ét eller andet ved hende – hun taler (forholdsvist) godt engelsk og er både ferm og tillidsvækkende.

Jeg ser hende “an” i 3 uger, hvor hun kommer og går for at hjælpe mig med det praktiske. Hun virker fornuftig, har god humor og glimt i øjet, er livlig, snakkesalig og energisk.

The rest is history.

Og det føles faktisk som om hun har boet her i vores familie meget længere, fordi hun er imponerende dygtig til at tilpasse sig vores rutiner.

Så konceptet ‘husholderske’ holder.

Jeg vil aldrig af med hende igen.

Martin griner ofte og siger, at nu hvor han har vænnet sig til nystrøgne lagner, t-shirts, boxershorts, skjorter og hvad hun ellers stryger, så har jeg en stor opgave foran mig, når vi engang skal bo et andet sted, hvor husholdersker ikke er hverdagskost.

Til dét svarer jeg, at han kan vælge mellem 2 scenarier:

A. At blive ved med at bosætte sig i lande, hvor der er husholdersker

B. At stryge hele molevitten selv – for jeg HAR strøget ALT det tøj, jeg har behov for at stryge, som 19-årig au pair i Madrid. Der er nu ikke noget som at bruge tiden på at stryge håndklæder, tennisstrømper og g-strenge…

Men hvad laver sådan en husholderske så?

Her hos os er hun der primært for det praktiske: Hun rydder op, gør rent, stryger, vasker biler, pudser vinduer, fejer udenfor, laver (nogle gange) mad, tømmer opvaskemaskine, dækker bord og rydder af bordet.

Der er brug for gulvvask hver dag på grund af ørkenstøvet, der kommer ind ad de utætte vinduer og døre.

Men hun er også sammen med pigerne, leger med dem, passer dem (i kort tid) og engang imellem er hun med ude at handle eller deltager i et eller andet sammen med os.

Hun har fri om fredagen og begynder først at arbejde efter kl. 16 om lørdagen.

Når hun har fri, ser vi hende ikke ret meget. Jeg stikker nybagt morgenbrød ind til hende i weekenden. Og vi hører hende gå ind og ud af døren med sine veninder, der bor i nabolaget. De laver mad til og med hinanden i ét væk.

Det er lidt ligesom at bo med en yderst høflig kollegie-kammerat.

Én, der aldrig spiller høj musik, og som du kun opdager, når hun laver mad (der lugter), eller når mobiltelefonen ringer uden at blive besvaret.

På mange måder er det Thushara, der oplærer mig i hvad en husholderske kan bruges til.

Eller måske er det i virkeligheden et samarbejde, der langsomt vokser sig stærkt i takt med at vi lærer hinanden at kende?

Jeg er efterhånden ved at finde ud af hvad jeg gerne vil have, at hun laver – og hvad jeg gerne selv vil lave.

Eksempelvis har jeg fundet ud af, at det betyder noget for mig at smøre Cille’s madpakke selv. Og at bade pigerne. Og at sætte deres hår. Fordi der er tale om små hverdags-kærligheds-handlinger fra mor til døtre.

Jeg vil også helst selv vaske vores tøj (læs: vælge vaskeprogrammet) og lægge det på plads i skabene.

Thushara er selvfølgelig ikke tankelæser og ved ikke nødvendigvis, hvordan jeg vil have vasket og placeret tøjet efterfølgende. Og det er ikke alting, jeg har lyst til at dele med hende og forklare. Man har vel lov at have sine små særheder?

En gang i mellem kommer Thushara med søforklaringer, gode undskyldninger og hvide løgne.

Så er det som om vores skandinaviske tilgang med ‘frihed under ansvar’ bliver for svært at styre for hende.

Pludselig dukker hun ikke op til den aftalte tid.

Pludselig er hun meget træt og kan umulig hjælpe til.

Pludselig er hun i pengenød eller har en veninde, der skal låne penge af hende.

Pludselig er der et familiemedlem, som er alvorligt syg og som hun for alt i verden lige må Skype med.

Så får vi os en stille og rolig samtale om hvornår det nu lige er, at hun skal være på arbejde hos os – og at der vil være en mindre lønudbetaling ved udgangen af måneden, hvis hun pludselig skal have penge på forskud.

Går den, så går den.

Den kloge narrer den mindre kloge.

Men uanset en hvid løgn (eller to) hver 14. dag, så ville jeg meget nødigt undvære Thushara. Hun er go’.