Daddy's Day og en skoleudflugt

Den lille-store Skolepige er returneret til skolen. Det kan hun godt med den nye, lyserøde gipsarm, som er stabil og “anvendelig”.

I går kom hun glædesstrålende hjem og proklamerede, at det var “Daddy’s Day”! (Fars Dag her i Dubai).

Mens klassekammeraterne havde lavet håndaftryk med fingermaling på deres Fars Dags-kort, havde Cille møjsommeligt (med venstre hånd – og hun er højrehåndet) tegnet rundt omkring sine fingre og gipsarmen med en kuglepen, så hun ikke fik snavset gipsen til med maling.

Jeg fik lettere våde øjne, da jeg så det store arbejde, som hun ihærdigt havde udført med venstrehånden.

Dét må da være et Fars Dags-kort, der skal gemmes for evigt?

Men selvom hun er stort set selvhjulpen og forstående omkring sin gipsarm, så bød dagen idag alligevel på udfordringer i skolen, som gjorde, at Mummy blev inviteret med som handicaphjælper.

Heldige mig! Endelig får jeg lidt af min nysgerrighed stillet.

Daffodils Class skal med skolebussen på indkøbstur til Jumeirah Town Centre.

Klassens sidste tema i dette skoleår er “superhelte” – og de har designet deres egen kappe  på et stykke papir – og nu skal de i stof-butikken “Craft Land” for at vælge det rette stykke stof til at sy kappen af.

Bevæbnede med sy-mønster, vandflasker og 50 dirhams hver, står børnene skoleret, mens vi modtager en formaning fra Miss Samuels om at “remember our manners and not be an embarrassment to the school”. Sådan.

Her er børnene klar til indmarch i indkøbscentret. Jeg er ansvarlig for Cille, den en-armede tyveknægt, samt Justin, Jia og Dev.

Craft Land. Sy-det-selv-himlen. Eller krea-helvede – afhængig af hvor mange tommelfingre, man er indehaver af.

Jeg tager mig selv i at svømme hen i en romantiseret drøm om eftermiddags-syværksted med Cille – og så samtidig vide med dødelig sikkerhed, at det bare ALDRIG bliver mig, det der håndarbejds-syssel. Men gid, det var!

Børnene vælger stof og betaler selv ved kassen. De er ansvarlige for at huske deres symønster, stoffet og byttepengene efter endt indkøb.

Butikkens ejer skal lige se Cille’s gipsarm og høre lidt om hvordan hun er kommet til skade. Cille bliver meget genert og stum, når venlige mennesker vil høre om gipsarmen.

Snart er alle 24 skolebørn færdige med deres indkøb. Og vi trisser mod udgangen og skolebussen, der venter uden for i 45 graders varme.

Tilbage i klasseværelset får børnene stor ros for deres opførsel. Ikke én af dem har tabt symønstret, byttepengene eller deres vandflaske. Ikke én af dem har gjort noget uartigt eller uheldigt.

Jeg er benovet over deres pæne manerer og respekt for læreren. Ude, såvel som hjemme i klassen.

Og så er det skønt at opleve, at 24 børn kan tale pænt til og med hinanden, grine og synge hele vejen i bussen – og i det hele taget bare være nogle glade unger på skoleudflugt.

Til næste år melder jeg mig som hjælper på skoleudflugter igen.

Og Lille My?

Ja, hun er hjemme imens – sammen med vores husholderske, Thushara. De trisser omkring og parlamenterer med hinanden på gebrokkent engelsk.