Pippi - nu med brækket arm

Pink gips og 65.000 fisk

“Mummy, Mia ha’ little bit cast on arm, too”.

Mille sidder bag i bilen med sutten i munden og mumler, at hun da også ønsker sig at få lagt gips på armen ligesom sin storesøster.

Vi er på vej mod lægeklinikken på Al Wasl Road i Umm Suqueim 2 og har en fantastisk udsigt til Burj Al Arab.

Cille synes at bygningen ligner en “slice of lemon”.

photo 2-1

Det er i dag, at Cille skal have lagt den lyserøde, “rigtige” gips på sin brækkede arm. Nu er hævelsen helt forsvundet, og så er det muligt at lægge gips rundt om hele armen.

Dr. Andreas Appel aus Bayern slår ud med armene og hilser glad på sin lille patient.

Han går straks igang med at klippe den midlertidige gips af, og jeg langer den videre til Mille, som på dén måde får opfyldt sit ønske om en gipsarm.

photo 1 photo 2

Cille kan gode lide Dr. Appel. Han er rar og sørger for en behagelig stemning, mens han lægger en ny “sok” på armen, før den lyserøde gips bliver fundet frem.

photo 5

Cille skal kun gå med gipsen i 2 uger, forventer han. Selvfølgelig skal der tages et nyt røntgenbillede, men bruddet bør hele komplikationsfrit på sølle 2 uger.

Man bør brække armen, mens man er barn, tænker jeg? Det tager da meget længere for en voksen at hele, gør det ikke?

Her bliver den shocking pink gips lagt på. Den tørrer på få minutter og er som en tynd, let skal. Slet ikke som jeg husker gips fra “gamle dage”, hm hm.

Efter ortopædens håndspålæggelse, drøner vi videre ud på The Palm Jumeirah, som er den flotte, palmeformede ø, der er endnu et af Dubai’s (mange) vartegn.

Det er lørdag og vi skal lege turister i egen by.

Vejen derud er delvist oppe på en dæmning, delvist under havets overflade igennem en tunnel. Og ude på Palmen er der fyldt af beboelsesejendomme og hoteller i tropiske haver, som alle ser forrygende ud.

Vi kører op til luksushotellet “Atlantis The Palm”, rækker nøglerne til valet parking-manden og træder ind over tærsklen til en fuldstændig magisk-kunstig verden.

http://www.atlantisthepalm.com

Temaet er jo det sagnomspundne Atlantis. Og det er 100% gennemført overalt.

Araber-gennemført.

Med marmor, guld, søjler og glimmer. Stenudhuggede strandskaller, søheste-lamper, og springvand. Det er store armbevægelser, overdådighed og der er edderma’me langt til Dannevang.

På hotellet er der (blandt meget andet!) et kæmpe akvarium med 65.000 fisk. Det hedder “The Lost Chambers” og er opbygget således, at man går igennem sagnet om Atlantis, mens man oplever helt fantastiske havdyr i smukt udsmykkede bassiner og eventyragtige omgivelser.

photo 1-1

Cille er livet fuldstændigt op, efter at den nye gips er blevet lagt på.

Vi hvisker til hinanden, at det er dejligt at se den glade og livlige version af hende igen efter et par tamme dage derhjemme.

Hun har knapt villet hilse på de søde mennesker, som har været på besøg for at tilse patienten med tegninger, kort og slik.

Men nu er hun tilbage!

photo 3-5

Dr. Appel aus Bayern havde forklaret os, at det ville blive bedre med den hele gips-skal.

Børn fornemmer instinktivt, at de så “kan det hele igen” med armen, hvorimod den halve gips-skal var bøjelig og “usikker”, og hun vidste, at hun risikerede at få ondt, hvis der blev stødt imod den.

photo 4-5

Pigerne er meget begejstrede for akvariet, og det bliver bestemt ikke sidste gang, at vi tager til “Atlantis The Palm”.

For her får fantasien vinger hos store og små.

PS: Martin har også haft en god dag.

Han har både rørt ved en “sea cucumber” (slimet, pølse-snegle-agtig fætter, der renser mikrober ud af sand via sit tarmsystem) og købt en Vilebrequin stråhat, der giver ham et look, som gør mig blød i knæene.

2 kommentarer

  • Birgitte Ditlevsen

    Hvor er det dejligt for Cille at hun nu kan bruge armen mere- og herligt at Mille kunne få gipsen på den måde!
    Og h pr er det sjovt at høre, hvad en hat kan gøre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det var lidt fint at Mille også fik sin gipsarm, ikke 😀
      Og den er SÅ FLOT den stråhat – en ægte en af slagsen, som skal “fugtes” en gang om måneden for at vedligeholde stråene 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pippi - nu med brækket arm