Husholdersken

Nu skal det prøves! Altså konceptet ‘husholderske’. Sådan én har vi aldrig haft før.

Her i Dubai har villaerne indbyggede “maid’s quarters”, som oftest er bittesmå rum med mikroskopiske badeværelser til – beliggende ved siden af vaskefaciliteterne i bryggerset eller måske med en særlig, diskret bagindgang til huset. For ‘man’ har da husholderske.

Vores eget “maid’s quarter” er hverken bedre eller værre, end hvad jeg ellers har set. Når jeg tager mine danske briller på, så krymper jeg mig ved det mikrolille badeværelse med lavt-til-loftet og de 4 kvadratmeter rum, når nu villaen som sådan har 5 store værelser med bad – og mange fællesarealer. Hvorfor skal det rum så være så lille?

De tidligere lejere har endda fjernet døren ind til badeværelset, da der ellers ikke var plads til de to senge, som deres etiopiske maids skulle sove i. Det har min nye husholderske forklaret mig. Hun har boet i The Lakes i 9 år og kender stedet som sin egen bukselomme – inklusiv alle tjenestefolk.

Men jeg har gjort alt, hvad der kan gøres for at få værelset i pænere stand. Der er nymalet, ophængt nye gardiner og gjort grundigt rent.

Måske bør jeg i stedet fokusere på, at jeg brødføder et menneske, hvis alternativ kunne være meget værre?

Jeg giver hende husly, opfører mig respektfuldt overfor hende – og betaler så hun kan hjælpe sin familie derhjemme i Sri Lanka.

Men der vil nok være delte meninger om det her emne!

I går indkøbte jeg en basis-pakke til vores husholderske, som flytter ind i weekenden. Pakken består af langtidsholdbare madvarer og personlige hygiejneprodukter til et par måneder.

Jeg forventer at indkøbe den slags til hende med jævne mellemrum – alternativt kan hun tage med i supermarkedet, eller jeg kan give hende et ekstra beløb, så hun kan købe det selv. Hun er buddhist og lever oftest vegetarisk, men siger, at hun indimellem spiser lidt fisk, rejer og kylling.

Før vi flyttede til Dubai søgte Martin og jeg informationer på nettet om “maid services” i Dubai. Det er en temmelig blandet landhandel af firmaer, som tilbyder at finde en husholderske for dig og ordne alt papirarbejdet – og en masse skrækhistorier på expatfora om bortløbne husholdersker, der lyver, er uansvarlige og finder på andre ubehagelige spilopper.

Vi var derfor temmelig usikre på hele den der husholderske-business, da vi ankom hernede. Men som med så meget andet i Dubai – så ordner tingene sig ligeså stille hen ad vejen. For selvom Dubai’s (og Guds) veje er uransagelige, så er der alligevel en eller anden morsom form for struktur – og der er ALTID en løsning.

Ligeså snart kvarterets husholdersker fik nys om at vi var ved at flytte ind i villaen, begyndte de at ringe på døren for at spørge efter arbejde. Der var mellem 5 og 10 kvinder dagligt, som tilbød deres services halvtids, deltids eller fuldtids. Forbløffende!

Min intuition siger mig, at jeg har valgt en god person til at bo hos os – til at være sammen med pigerne og til at hjælpe mig i det daglige. Jeg har set hende an i ugevis nu – og jeg kan lide den måde, som hun er sammen med Mille på og hendes væsen. Hun bevæger sig stille rundt i huset, smækker og klasker aldrig med tingene, som nogen rengøringskoner gør – og så har hun glimt i øjet og en sjov kommentar til tingene.

Hun er meget moderlig og svært begejstret for at vores børn er piger, da hun selv har 2 store drenge (og altid selv har ønsket sig døtre).

Og så er jeg glad for at hun er en voksen kvinde, som har levet uden for Sri Lanka i mange år. Jeg ville ikke have lyst til at modtage en helt ung kvinde i den giftemodne alder, som jeg potentielt skulle bekymre mig for på dén måde…

Der findes lovgivning på arbejdsmarkedet her i Dubai. Eksempelvis er alle husholdersker af bestemte nationaliteter, der er mindsteløn og krav om en række goder –  lægebesøg eller sundhedsordning, mobiltelefon, internet, hjemrejse-billetter osv.

Der er ingen tvivl om at husholderskerne går benhårdt efter at finde en europæisk (eller hvid, gisp) familie, da de generelt betaler bedre og behandler dem bedre. Jeg kom til at spørge hende, om hun har arbejdet for en arabisk familie i sine 9 år i Dubai – og hun så helt forskrækket og oprevet ud: “No, madam, never work for Arabic family, cannot do”. Javel. Så ved jeg dét.

At have husholderske i Dubai koster cirka halvdelen af det en au pair koster i Danmark. Dertil kommer at husholdersken hernede arbejder mindst det dobbelte antal timer af en au pair i Danmark – afhængig af familiens behov, naturligvis.

Men egentlig sammenligner jeg vel æbler og pærer? For det at være au pair er en kulturel udvekslingsoplevelse for et ungt menneske, som både skal gå i skole og være en del af familien, mens det at være husholderske i Dubai er en professionel levevej for ufaglærte kvinder, der ønsker sig et (økonomisk) uafhængigt liv, hvor de kan hjælpe deres familier i hjemlandet.

I øvrigt er det svært at opgøre og sammenligne, når en del af lønnen er husly, mad og andre goder.

Jeg glæder mig til at vores husholderske flytter ind. Hun kommer med sin seng og et par møbler i aften, har hun fortalt mig. Og det sidste i morgen, hvor det er fredag og fridag.

Så skal hun igang med at oplære mig i hvordan ‘man har husholderske’. Jeg fatter ikke en brik. Men det gør hun.