Lille My fylder 2

Mig og min sponsor

Desværre er her ikke tale om et eller andet fantastisk nyt business set-up, hvor jeg får royalties, free-bees og en slipstrøm af positiv opmærksomhed via samarbejde med en eller anden spændende virksomhed.

Her er snarere tale om ‘en ægteskabelig sponsor’ – der højst sandsynligt vil mene, at han i dén grad får lov at sponsorere mit liv i disse år.

Forleden besøgte jeg Danmark i Dubai.

Det Danske Generalkonsulat huserer i en stor villa i Umm Suqeim 2 med udsigt til ørkenen og million-dyre arabervillaer. De har sat et EU-flag på taget ved siden af Dannebrog. Hvor smukt er dét lige?

photo 5-2

Konsulatet har modtaget vores legaliserede fødselsattester og vores vielsesattest fra Udenrigsministeriet i Danmark – og nu er de igang med at attestere dem for os.

Jeg er helt vild med at samme myndighed stempler mine papirer 2 gange OG skal have betaling begge gange. Det giver stor mening, ikke?

Nuvel, those are the rules!

Og ministeret henviser til Postille-Konvention af 1900-og-noget, da jeg forsøger at påpege det morsomme i, at de stempler mine papirer 2 gange.

Det er lidt ligesom at revidere eget regnskab? Eller lave en uvildig undersøgelse af sig selv?

Med de legaliserede, attesterede dokumenter fra Danmark er vi et skridt videre i ansøgningsprocessen om opholdstilladelse (visa) og Emirates ID-kort.

Begge dele er 100% afhængige af at ‘man’ har en sponsor. Og uden disse papirer, kan ‘man’ ikke opholde sig lovligt i De Forenede Arabiske Emirater.

I mit og pigernes tilfælde er Martin vores sponsor.

I hans eget tilfælde er det shippingfirmaet, som han arbejder for, der sponsorerer ham. Og skulle dét samarbejde ophøre, er vilkårene således, at man har 30 dage til enten at forlade landet eller finde en ny arbejdsplads, der vil sponsorere én.

Og de kære arabere tager ikke let på den slags papirarbejde!

Forleden havde jeg fornøjelsen af at være fastende til kl. 11, fordi jeg skulle på et såkaldt “Medical Fitness Center” i Al Karama. Det er en del af opholdstilladelses-processen.

Martin havde på forhånd købt “VIP-entrébillet” til mig, hvilket betød, at jeg gik direkte forbi køen af sri-lankanere, filippinere og indere, der ventede i timevis på at komme til deres lægeundersøgelse i et stort forlokale.

photo 5-3

Der, hvor jeg går hen, er der ingen kø. Der er køligt, pæne møbler til at sidde i og venlige sygeplejersker, der tager imod.

En læge tager en blodprøve.

En anden læge tager røntgenbilleder.

Og så bliver jeg vippet ud i varmen igen.

Mine testresultater kan hentes 3 timer senere og hvis de er ‘ok’, så kan opholdstilladelsespapirerne gøres færdige.

19298_blodproeve-51024x768

Men hvad skal myndighederne have mit blod og mine røntgenbilleder for?

Er de mon bekymrede for mit helbred, siden jeg sådan er tvangsindlagt til “medical fitness check”?

Ikke just.

De vil bare gerne se, om jeg er “uønsket” – har HIV, tuberkulose (eller er gravid, for den sags skyld).

Og hvis man skulle være så uheldig at have en eller anden smitsom sygdom, så lur mig, om ikke man bliver smidt ud af landet hurtigere end en hest kan rende (som vi ville sige i Vestjylland).

Chest X-Ray Image

Så “fitness” handler om, hvorvidt man er ‘u-smittet’ og dermed velkommen ind i landet – og ikke om sundhed.

Her er dog masser af ulovlig, billig arbejdskraft på hvert et gadehjørne – men der er også benhårde straffe, bøder og udvisning for bestandigt, hvis myndighederne finder disse personer – eller dig, der giver dem arbejde.

Men den slags katten-efter-musen-leg eksisterer jo i alle samfund. Se på mexicanerne i USA. Folk snor sig og finder altid en omvej, en genvej og en smutvej i myndighedernes labyrinter og paragraffer.

Og Dubai er fuldstændig afhængig af billig arbejdskraft til primært service- og bygge-sektorerne. De har endda udvalgt hvilke nationaliteter, de vil acceptere til de forskellige brancher. Man kan f.eks. have filippinere og sri-lankanere som husholdersker. (Og et par andre nationaliteter, som jeg ikke lige kan huske – pakistanere, måske).

Nå – efter blodprøve og røntgen bliver jeg så kørt hen på Emirates ID-kontoret.

Vagten stirrer vredt på mig og hiver ned i min nederdel, der ellers var tækkelig knælængde, når jeg selv skulle sige det. Men det er der delte meninger om, og jeg får en vred kommentar med på vejen om at finde noget passende tøj. Jeg er ikke sikker på at han var til hvide immigrantdamer.

Der er en særlig dame-kø både på lægecentret og igen her på ID-kontoret. Og kvinder bliver kun håndteret af kvindelige læger og kvindelige administrative medarbejdere.

photo 1-7

Kvinden på ID-kontoret foretager fingeraftryk og fuldt håndfladeaftryk. Det moderne fotoudstyr tager også en række fotos af mit ansigt og der bliver lavet en iris-scanning. Nu kan jeg vist ikke løbe fra min identitet længere!

Jeg har modtaget opholdstilladelsen nu. Og afventer Emirates ID-kortet. Med sidstnævnte dokument i hånden kan jeg få foretaget synsprøve og dermed få et gyldigt kørekort.

Eller det vil sige – HVIS min sponsor skriver et “letter of no objection” til at jeg må få et kørekort her i Dubai!

Og han vil også i fremtiden skulle skrive et “letter of no objection” til en arbejdsgiver, såfremt jeg har lyst til at arbejde.

Det er nu rart med en sponsor. Rart at have Overformynderiet til at beslutte hvad husmoren kan få lov til.

photo 2-8

7 kommentarer

  • Helene

    Ja, sådan er det. Vi vænder os til at tingene glider let og ubureaukratisk og får os en på opleveren, når vi skal igennem møllen i fjerne lande. Har hørt, at Egypten skulle være endnu værre:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig rigtigt, Helene – man tænker ikke over papirarbejde, formaliteter og tilladelser på dén måde – ihvertfald ikke sålænge man bevæger sig inden for EU, hvor det trods alt er ret let at flytte fra det ene land til det andet…
      Jeg er ikke i tvivl om at f.eks. Egypten er langt værre! Her er alting meget korrekt og formaliseret – ingen besynderlige omveje eller “smøringsmidler” – det er bare mere dét, at det tager tid med alle de dokumenter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ok – fedt at der er hjælp at hente mange steder – men hold nu op alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du burde nu overveje at indføre advarsler på din blog, når man nærmer sig “chokerende” billeder, af arme med nåle i… Røngtenbilledet er til gengæld henrivende herligt. Bare for dét ville jeg gerne til fitness-tjek.
    Måske var det en idé med en lang nederdel i bilen, til lige at tage over, når du skal møde de offentlige instanser? Ligesom når man skal besøge et tempel i Thailand?
    Knus og god aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Aj, dét beklager jeg – M! Det var sandelig ikke min mening at give nåle-forskrækkede mennesker et chok! Selv er jeg dybt fascineret hver eneste gang, nålen går ind – jeg kigger og kigger på den røde væske, der strømmer ud af min arm og er ganske begejstret. Så det falder mig ikke ind, at andre kan have det modsat 😀
      Jeg bør faktisk lægge en lang nederdel og et sjal ud i bilen – god idé, du kloge kvinde!
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op – sidder og tænker hvordan finder man ud af alle de ting man skal for at kunne flytte til et nyt land?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der er ingen tvivl om at der er KÆMPE hjælp at hente hos administrations-folkene på Martins arbejde. Men der findes også masser af internetfora, hvor man kan spørge andre til råds og søge deres hjælp og erfaringer (plus en masse relocation firmaer, der ikke laver andet end at ordne denne her slags papirer for nyankomne).
      At flytte fra et EU-land til et andet virker nu pludselig så let som ingenting, nu hvor vi befinder os langt væk “hjemmefra” – men okay, papirprocessen er jo igang og det ser ud til at gå uden problemer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille My fylder 2