Snot og dét, der er værre

Yes.Noget så fængslende som (endnu) en 95° kogevask er igang.

Der er stukket en snot-kæp i hverdagshjulet.

Sådan foregår det hver eneste gang, Mille bliver forkølet.

Snotteriet giver en hvæsende, insisterende slimhoste, som nægter at slippet taget i pigen.

Og hosten resulterer ultimativt i opkast lige omkring midnatstid.

Det slår aldrig fejl.

Senge endevendes og skiftes.

Grædende barn skylles under bruser.

Nusse-kaniner koges og centrifugeres til de ligger udmattede hen på et tørrestativ.Nætterne føles for korte.

Søvnen afbrydes af opkast-cirkus.

Alle er dødtrætte.Så nu tusser vi stille rundt.

Mille, Bob-katten og jeg.

Og vi glæder os helt vildt til juleferien, der kickstartes torsdag eftermiddag.Mille er nu ikke den eneste, der er syg.

Det er jo vinter her i Ørkenstaten – med præcist de samme florerende fællesskabs-vira som i Det Kolde Nord.

Børnehaveklassens mødre live-transmitterer i whatsapp-gruppen hele morgenen fra hospitaler og klinikker, fordi en række af børnene er blevet syge med astma, bronkitis og gemen forkølelse.

Og det er en big deal. For børnene går jo glip af årets vinter-koncert idag!

Eller rettere: Forældrene går glip af at se podernes performance…

Indtil videre er Cille nu sluppet heldigt udenom.

Og har dermed deltaget i sin vinter-koncert, hvor temaet er Celebrations around the World.Den Lille-Store Skolepige synger med på en andægtig Ramadan-sang sammen med sin klasse. Ikke et øje er tørt.

Mørket skjuler det bare.

Musiklærerne har lagt mange kræfter og stor energi i at lave en fin fremvisning af børnenes musikalske evner.

Nu skal vi bare lige liste os igennem onsdagens skole-hjem-samtaler og torsdagens jule-arrangementer – og SÅ er vi i dén grad klar til at sætte os op i en flyvemaskine tidligt fredag morgen for at rejse til Moder-Landet.

Giv slip!

Sæt mig fri!
Tænker Bob-katten.