Sidste weekend før julerejsen

Pirat-Pigen med Plysdyret og Fjollet-Fodtøjs-Fidusen runder skoleugen af med manér.IMG_0403IMG_0404Og weekenden kickstartes på den helt rigtige måde.IMG_0428Med G&T ad libitum.

Og marcipanproduktion ad hoc.IMG_0427IMG_0430IMG_0431Vi fniser lidt undervejs i marcipan-menageriet, når min bakterie-fobi får vinger midt i begejstrede (snuskede og snavsede?) barnefingres konfekt-mesterværker.
IMG_0447Der er dømt julefrokost i ghettoen med de sødeste mennesker.

Den selvvalgte, tilvalgte storfamilie.
IMG_0443Der har så pokkers travlt for tiden, at vi ikke har kunnet overskue at forberede en traditionel dansk julefrokost.IMG_0444Faktisk får vi take-away pizza.
IMG_0446Men hva’ gør det, når humøret er højt – og vi snart går på juleferie?IMG_0433Mørket falder på, mens de voksne griner og børnene hviner.IMG_0432Det er som om der indfinder sig en forunderlig harmoni denne torsdag aften – midt i juletravlhed, skoletræthed og hverdags-stress.

Ikke ét skænderi er der blandt de 9 sammenbragte børn, som ender aftenen med at se Far til 4 på teenageværelset, mens de voksne tømmer flaskernes sidste dråber.IMG_0436Endelig er det weekend.

Sidste weekend før julerejsen mod det kolde nord.

Og vi har helt droppet julefrokoster til fordel for firkløver-hygge.

Det er dét, vi har allermest lyst til, før det går løs i Danmark.

Der er jo også vigtige adventsgaver fra Farmor og Mormor, som skal åbnes.
IMG_0392Og tages i brug.IMG_0450IMG_0451IMG_0452Julelandskaber, der skal opstilles.IMG_0453Og julekalendere, der skal skrabes, så vi kan få dem med hjem til udbetaling i Føtex.IMG_0454Vi har også verdens bedste badmintonspillere samlet i Dubai til sæsonfinalen i denne weekend. Dem vil Martin gerne opleve live.IMG_0466IMG_0467Så vi kører ud til Hamdan Sports-komplekset for at heppe på de danske spillere.IMG_0463Peter Gade er yderst veloplagt ambassadør for BWF og han charmerer alle nationaliteter med sit drengede smil og legende lette, elegante spil.IMG_0455IMG_0458På et tidspunkt får han øje på pigernes danske trøjer og inviterer dem til at spille.IMG_0459Men dét tør de ikke. De putter sig tæt ind til Farmanden.

Senere – da Farmanden møder badmintonvenner fra en svunden tid – lægger de sig til at tegne. Midt på gangen.IMG_0462 Upåvirkede af kinesere, der lister sig til at tage diskrete billeder af de rød-hvide trunter.

Upåvirkede af arabere, der ler og peger, når de opdager to løjerlige typer, der holder fest midt på gangen.

Efter en dansk sejr i herre-double, en tabt dame-double og to tabte herre-singler, triller vi mod Mall of the Emirates for at spise aftensmad.

Åh, hvor er det weekend!

Tid til catch-up på TV2’s julekalender.
IMG_0473IMG_0470IMG_0471Tid til sofa-nus med Bob-katten.

Helt igennem weekend.IMG_0474

Dette indlæg blev udgivet i Dubai og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Leave a Reply