Vestjyske æwler og pærer

“Æwler, pærer og blommer – li’e ni’er i æ’ lommer”, som vi siger i Vestjylland.

Og nordfrugterne er i bogstaveligste forstand landet – lige med undtagelse af blommerne.

En hel bunke friske, søde, syrlige, sprøde, usprøjtede pærer og æbler, plukket direkte fra frugttræerne og fløjet som specialleverance ned til lille mig i en støvet Ørkenstat.Dét er da omsorg og kærlighed, at min Moster og Onkel vælger at fylde feriekufferterne med frisk frugt fra min Mormors (nu deres) gamle frugthave, så jeg kan få mundfuld efter mundfuld med smagen af ‘hjem’. Efterfulgt af den let bitre eftersmag af hjemve. Men sådan er det altid – og jeg har lært at trække vejret igennem det.

Det er svært at beskrive, hvor dejligt det er, at skifte håndværkerne ud med gæster.

Der er stadig liv og glade dage i hele huset, men forskellen er så stor, at jeg stadig ligger om morgenen og takker højere magter for, at vi ikke skal stå op til endnu en dag med “åbent håndværkerhus”.  Tænk, at vi ikke skal se så meget som skyggen af entreprenøren og hans projektleder mere….det gør mig helt glad indeni.

Og dagene løber afsted, som de kun kan gøre, når vi skal forsøge at kombinere almindelig hverdag med skole, arbejde og gæster på ferie.

Vi lægger ud med at handle lidt af hvert i Gold & Diamond Park. Hér er det kusine Cath, der er ved at få fremstillet en 20-års-ring. Det skal nok blive et smukt resultat, når voksmodellen er blevet til det pure guld.Børnene fremviser selvfølgelig også deres skole for familien, som ih’er og næh’er og det-må-vi-nok-sige’r, så vi føler os pavestolte af det hele. Det er virkelig en gave at have gæster, som går glade og interesserede med til alting og ingenting. For det er jo lige præcist dét, vi har behov for – os, der er rejst langt bort fra Moder-Landet. Og vi er heldige med at have en stor familie, der gerne vil på udflugt og eventyr med os, og som har lyst til at opleve vores hverdag, som på mange måder er så fjern fra og anderledes end deres egen.Der er også de mange, obligatoriske pool-stunder, som altid er et hit hos gæster, der kommer fra Det Kolde Nord. Det ville det helt sikkert også have været for os, hvis vi ikke havde haft poolen lige rundt om hjørnet og solskin hver eneste dag. Det er et af hverdags-privilegierne, som jeg bliver mindet om, når vi har gæster, der ikke tager det hele for givet.Og så er der “must-see” Dubai Marina med hyggelige restauranter og en lang promenade, som man kun kan elske på en lun efterårsaften med jetlaggede gæster, der lige skal finde fodfæste i sandet.Der er heller ingen tvivl om, at mine strandelskende familiemedlemmer er solgt til stanglakrids i formiddags, da jeg tager dem med på NessNass Beach til formiddagskaffe og frisvøm.Der er intet som et timelangt havbad uden så meget som et kuldegys.

Balsam for sjælen, er det, med beroligende bølgeskvulp, saltvand og varme solstråler.Og selvom Cilles intention for familiebesøget tydeligvis er at gå i poolen og være “dar jeme”, fordi hun er og bliver en hjemmefødning, så skal jeg lige love for, at den vestjyske familie virkelig når at opleve en hel masse på en uge. Noget af det foregår uden os, dog. Der er grænser for, hvor mange gange, vi skal op i Burj Khalifa, trave Dubai Mall tyndt eller se springvandene danse. Trods alt. Og det er jeg blevet bedre til at vurdere, skrue og optimere på for hvert besøg, vi har hjemmefra.

Til gengæld siger vi altid ja-tak til et spil UNO før sengetid.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Sharjah

De Forenede Arabiske Emirater består af i alt 7 emirater, der har selvstyre under hver sin Sheikh.

Der er det største emirat, Abu Dhabi, som også er landets hovedstad, efterfulgt af Dubai, som vel er den mest berømte i by i landet – og så er der ellers Sharjah, Ajman, Umm Al Quwain, Fujairah og Ras Al Khaimah.

Spørger du Dubai’s indbyggere, så er det lige hér, det sner.

Alt andet bliver hurtigt lidt for støvet og lidt for lokalt og alt muligt andet fis.

De fleste udlændinge vælger at bosætte sig i enten Dubai eller Abu Dhabi, hvor der er masser af internationale skoler, et kæmpe udvalg af boligområder, shoppingcentre, fritidsaktiviteter, socialt liv blandt ligesindede osv. Men selvfølgelig er der også mange udlændinge, der bosætter sig i ét af de andre emirater. Fordi de arbejder der og/eller fordi der er mange penge at spare ved at opholde sig lidt uden for Mellemøstens svar på Las Vegas.

Arbejder og bor man i Sharjah, er der 30-40 minutters kørsel til det centrale Dubai på en cirka-syv-sporet motorvej, så der er ingen udfordringer ift. at undslippe det alkoholfrie Sharjah-liv og nyde en Friday Brunch på et af luksushotellerne i Dubai.

Arbejder og bor man i Abu Dhabi, er der 1.5-2 timers kørsel til Dubai, men hovedstaden har et fint udbud af luksushoteller, lækre restauranter og et udmærket byliv, så der er mindre behov for at stikke af til Dubai end i de andre emirater.

I virkeligheden er der aldrig rigtigt langt til noget som helst i De Forenede Arabiske Emirater. Det skulle da lige være, hvis man pludselig får den brilliante idé at køre et smut ud i Abu Dhabi’s Rub Al Khali – The Empty Quarter – der som navnet indikerer, er et fuldstændig øde ørkenområde, der grænser op mod nabolandet Saudi Arabien. Hér kan der godt føles en kende ensomt. Men ellers er det en ren fornøjelse at tage på tur – med maksimalt et par timers kørsel ad gode asfaltveje, før man pludselig lander i den fantastisk smukke Hajjar-bjergkæde i Fujairah, midt i det forunderligt grønne landbrugsområde Al Ain eller i Oman-enklaven Musandam på toppen af Emiraterne.

Der er smukt med smukt på uden for Dubai.

Der er vild natur med kameler, der vandrer som ensomme, duvende majestæter i den golde, gyldne ørken.

Der er takkede, rå og grå bjerge, så langt øjet rækker. Der er lysende mørkeblåt hav og stejle skråninger med geder, der glor og bræger mod det ubarmhjertige sollys.

Der er små butikker og boder langs vejene, der sælger frugt og grønt, tæpper, karak-te og tingel-tangel.

Men selvom der er så uendeligt mange ting at se og tage sig til uden for Dubai og Abu Dhabi, så skal der nærmest en lang weekend til, før vi får os vristet ud af Dubai’s ghettoliv for at opleve noget ude i den virkelige verden. Det er tilnærmelsesvist pinligt, at det skal være så svært.

Heldigvis har jeg søde veninder, der elsker at tage på opdagelse. Og som ofte åbner mine øjne for steder, der ikke lige falder mig ind selv at undersøge eller besøge.

Forrige weekend er vi således taget på tur til Sharjah, Dubai’s konservative og traditionsbundne storebror.

Vi er kørt ind i én af Sharjah’s offentlige parker, hvor de lokale indbyggere flokkes i weekenderne, fordi der er en masse skønne, grønne haver, man kan holde familiepicnic i – og fordi det koster stort set ingenting at komme der (hvilket er en sjældenhed i det her land).

Hér ligger Arabia’s Wildlife Centre. Den eneste zoologiske have i De Forenede Arabiske Emirater, som fremviser det dyreliv, der rent faktisk lever på Den Arabiske Halvø. Dén tanke kan jeg ret godt lide, fordi der er så mange andre forlystelsesparker og zoologiske haver i Dubai, som fremviser eksotiske dyr fra alverdens lande. Men de lokale dyr er faktisk også ualmindeligt spændende og overraskende.

Det smarte (og lidt spøjse) ved centret er, at alting er indendørs. Og dermed bliver det til en snedig aktivitet for små børn i de varme måneder af året, hvor aircondition er en absolut nødvendighed for at de kan være med og bevæge sig lidt rundt.

Arabia’s Wildlife Centre skuffer ikke.Der er reptiler ad libitum – den ene art mere bizar og hårrejsende end den anden. Og de ser bestemt ud til at blive behandlet godt. Der er alle former for mus, rotter og flagermus; der er skorpioner, skildpadder, vilde katte, insekter, slanger, harer, et væld af fugle, frøer og fisk.Som en lille servicemeddelelse kan jeg nævne, at fuglene flyver helt frit i den indendørs hal – og det kunne der godt være nogle mennesker, der ikke er helt vilde med. Personligt oplevede vi hverken at blive skidt på eller intimideret af flyveriet – men er man ikke til baskende fugle, så er det ikke lige stedet at begive sig hen.

Centret er “ensrettet”, så man går fra område til område, indtil man kommer til nogle enkelte eksotiske dyr – primært bavianer og geparder – der formodes overdraget til centret af lokale, der ikke har kunnet overskue at beholde dyrene som kæledyr selv.

Til sidst lander man i cafeteriaet. I ordets bedste forstand – et cafeteria. Her er der veggie curries, pommes og frysepizzaer serveret på plasticbakker til særdeles ydmyge priser. Karak-téen koster 3 dirhams og vi medbringer selv frugt og snacks til børnene – for det må man gerne. Og mens vi søber sød te i os og lader børnene hoppe omkring, er udsigten aldeles vidunderlig. Der går mange forskellige slags hjorte og lyserøde flamingoer rundt på en indhegnet slette lige uden for cafeteriaers panoramavinduer.

Således ét af Tines Tips til Dubai.

Eller rettere til Sharjah.

Et emirat, der er lidt af en gråzone eller blind vinkel for mig, men jeg kunne virkelig lide det, jeg så og oplevede forleden.

Så vi må nordpå igen, når det køligere vejr kommer. Der er nemlig også en islamisk-botanisk have, en petting-zoo og et naturhistorisk museum lige ved siden af Arabia’s Wildlife Centre, som sikkert også er et besøg eller to værd.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ting, vi har lært og oplevet denne sommer

Sommerferien 2018 lakker mod enden.

Og det er som sædvanligt en bittersød affære.Som tager mig på en følelsesmæssig rutsjetur, der fortsætter meget længere end flyveturen tager mellem Det Kolde Nord og Den Store Sandkasse.På den ene side kan jeg ikke vente med at få hverdagen tilbage – med alle dens rytmer, rutiner, aktiviteter og gode stunder. Så er der endelig formål, opgaver, tidshorisonter, planer og mål, som skal nåes. Som giver mening til al livets galskab på en anden måde end det frie driverliv kan give.

På den anden side er der også en hel del inerti i at træde hamsterhjulet igen, og dermed slippe den totale frihed, vi netop har nydt i 2 hele, vidunderlige måneder.

Denne sommer har jeg praktiseret en ny tilgang til sommerferieplanlægning: At have ingen eller ihvertfald en meget begrænset plan, som har været baseret på lyst, dagsform, familiens behov osv. Dét har vist sig at være en meget stor succes – for vi har nået, set, oplevet og nydt alt, alle og alting mindst lige så meget, hvis ikke mere end tidligere sommerferier, hvor der altid har været lagt en stram køreplan.

Jeg har derfor lavet en lille mental note om at give slip. Let it go.

Fordi alting alligevel lykkes og falder fint på plads. Og det er god læring for en gammel projektleder, der trænger til at gøre tingene på en ny måde.

Jeg glæder mig også vildt til at sove i vores egen seng igen. Til at pakke de kufferter og toilettasker ud, som nu har forfulgt os i to måneder. Måske vil jeg fælde en tåre i ren og skær gensynsglæde over mit garderobeskab og udvalget på badeværelseshylderne?

Jeg vil ihvertfald kramme livet ud af Maricel og glæde mig inderligt over, at jeg igen er hjemme hos verdens bedste hverdags-hjælper. Der er nyfunden taknemmelighed på alle hylder i mit hjerte, når jeg selv har haft fornøjelsen af at vaske op, lave mad, støvsuge og ordne vasketøj i et par måneder. Det er ganske sundt en forkælet Jumeirah Jane.

Jeg glæder mig også til selv at fylde køleskabet og vælge egenhændigt, hvad menuen skal stå på, så jeg igen kan få bare en smule styr på kosten, der pt. mest består af skamløse mængder sukker, gris, fisk og lige lidt mere sukker.Men jeg har også allerede tungt hjerte og savn ved tanken om, at der er så mange, dejlige mennesker, som vi først ser til jul igen. Og jeg vil savne det skønne storfamilie-liv, der udspiller sig, hvorend vi befinder os, og som gør, at følelsen af ensomhed er udelukket fra at blive lukket ind i mit liv for en stund.Det er udedanskerens lod. Og det gamle ordsprog om ‘ude godt, men hjemme bedst’ gør mig bare komplet forvirret. For hvad og hvor er så hjemme? Og ude? Jeg føler mig jo på nogle punkter og i nogle situationer helt hjemme lige hér i Danmark, men jeg savner samtidig at være helt hjemme i Dubai.Måske skal jeg bare huske, at det er en god ting at have hjemme flere steder.

Kærlighed til byer, lande og steder kan jo multipliceres i én uendelighed og på samme gavmilde måde som kærlighed til børn. Jo flere, jo bedre.Men alting godt har en ende. Vores sommerferie slutter f.eks. på tirsdag.

Og når jeg kigger igennem billederne på min telefon, så vidner de om, at vi har oplevet, lært og prøvet så mange ting denne sommer i Danmark.

Vi har lært at:

  • Gå i gummistøvler igen
  • Varm cacao er lig med hygge
  • Plukke kirsebær direkte fra Farmors træ
  • Plukke vildehindbær og brombær i krat og skovbryn
  • Sætte hybenrosenblade på strå
  • Samle gode sten langs stranden
  • Slå vejrmøller
  • Rode i jorden med en pind
  • Tyskerne byggede bunkers på de danske strande – og at der nu er graffiti på dem
  • Flyve med drage på Hvidbjerg Strand i Blåvand
  • Klatre i træer
  • Livet er en skrøbelig størrelse, som kan tage voldsomme og ganske uventede sving, der sætter tingene i perspektiv (tak for snakken, Naja og Signe)
  • Finde biller, vandmænd, krabber, sommerfuglelarver, svalereder, pindsvin og andre smådyr
  • Dansk bland-selv-slik holder hele vejen
  • Hjemmelavet guf er nemt at lave
  • Hoppe i vandpytter
  • Der skal være plads til gensyn med de ældste barndomsvenner og de nyeste Dubai-venner for at der ligesom er balance i tingene
  • Lave mudderkager
  • Spille stangtennis
  • Danskerne ikke er bange for nøgenhed og bandeord
  • Ryge tyggegummicigaretter
  • Bestille vaffelis egenhændigt – med guf på toppen, tak
  • Shoppe tøj med to af verdens bedste shoppere – Faster D og Farmor
  • Bruge damernes badefaciliteter i et dansk vandland (skal AL tøjet virkelig af, Mor?)
  • Male på sten til Farmors have
  • Løbeture i en grøn bøgeskov er tifold sjovere end på et fortov i en Ørkenstat
  • Lave megaseje sæbebobler på Eksperimentarium med Farfar J
  • Man sagtens kan tage en anden form for forsinket afsked med et familiemedlem ved at tale om hende med alle de andre, der også savner hende – og finde ro i, at hun fik sjælefred, da hun behøvede det

Vi har oplevet at:

  • Blive brændt af brændenælder og finde vejbred til at dulme den brændende fornemmelse med
  • Slå hul på knæene
  • Havbade længere end nogensinde, fordi vandet har haft den skønneste temperatur denne sommer
  • Køre i rutsjebane efter rutsjebane i Sommerland Sjælland og på Bakken
  • Sejle med færger og se Danmark fra vandsiden
  • Bestige Råbjerg Mile og se, at ørkenen har en ende i Danmark
  • Den stejle klint ved Kandestederne indeholder tørv og gammelt træ
  • Den Tilsandede Kirke vitterligt er sandet helt til
  • Stå på Grenen med havvandet fra Skagerak og Kattegat brusende imod vores forfrosne tæer
  • Motionere højdeskrækken med Bridge Walking på Lillebæltsbroen
  • Få udvidet vores kunstneriske horisont på Ordrupgaard Samlingens Kunstlegeplads
  • Mormor ved alt om kartoffeloptagning
  • Få en herlig tur ud i det blå på Mormors Christiania-cykel
  • Undre os bravt over Skovsnogen Artspace i Kibæk
  • Romkugler er af ganske svingende kvalitet
  • Sprøde fiskefiletter faktisk er det bedste i verden – med masser af remo
  • Børnekoncerter i Danmark er ret fjollede og der bliver sagt mange frække ord
  • Thomas Helmig live er helt perfekt til Ringsted Festival
  • Fætre og kusiner kommer dumpende – og er herlige at være sammen med hver eneste gang
  • Onkler, tanter, mostre og fastre kommer dumpende – og er lige så herlige at være sammen med hver eneste gang
  • Der er marsvin og sæler i danske farvande
  • Der er smukke rådyr i sommerhushaver og skove

Vi har nydt at:

  • Spise Farmors frikadeller og sprøde vafler
  • Opleve Jellingestenene og klatre på gravhøjene i Kongernes Jelling
  • Spise Onkel Joey’s grillede flæskesteg
  • Besøge Fredensborg Slot, Slotspark og Urtehave
  • Spise helstegt pattegris, selvom det er ret synd for grisen
  • Fejre fødselsdage for Emma, Cille, Mille, Lou, Morfar og Cath
  • Spise Onkel JE’s karbonader med grønærter
  • Lege ovenpå LEGO House
  • Spise Mormors lune smørkage
  • Leve sommerhuslivet fuldt ud ved Sejerøbugten
  • Besøge Morfar og Conny i Skagen
  • Se Skagensmalernes værker live
  • Gense rigtigt mange af vores skønne venner og familiemedlemmer
  • Lege på Egeskov Slot en hel dag med Moster-Søsteren og Mormor
  • Gå ture omkring Frederiksborg Slot og Slotshave
  • Lufte hunde i Grib Skov igen og igen
  • Se solnedgangen over Skagen Gl. Strand
  • Se solnedgangen over Vesterhavet
  • Se solen stige op over Svendborgsund
  • Slå smut med sten i Vejle Fjord
  • Spise bacon og pølser og gris på alle måder
  • Klare hele verdenssituationen over gode middage og kaffeaftaler med veninder og vennepar, så hjertet er helt fyldt igen af tro på, at alting nok skal løse sig og verden alligevel ikke er helt af lave

Det er virkelig ik’ så ringe endda med en lang ferie i Moder-Landet.

Sikke meget, vi kan nå på et par måneder, når nu jeg går billederne igennem…

Og selvom mit hjerte, der lige nu er helt fyldt op af kærlighed og varme, lige så langsomt vil fyldes af savn og tristhed, så ville jeg ikke undvære sommerferien i Danmark for noget eller prioritere den anderledes.

Tusind tak til alle jer, der fandt tid til at se mig og os i sommerferien. I er med til at give os rødder og sammenhængskraft i Danmark, hver og én.

Og til alle jer søde mennesker, som jeg ikke nåede at se eller tale meget med denne sommer: Forhåbentlig kan det lade sig gøre til jul ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Skagen – cigaretter og tørklæder

Da vi landede i Danmark i starten af juli, og solen skinnede helt eventyrligt, fik jeg komplet solstik og blev hooked på idéen om at opleve dansk sommer i Skagen.

Helt så eventyrligt skinner solen nu ikke her i august måned, men trods frisk vind og truende skyer, har det været en kæmpe fornøjelse at opleve naturen i, på, ved Skagen. Også selvom der er ret langt derop til Verdens Ende.

Når man strammer sig lidt an og bruger de japanske turist-kneb med at drøne lidt fra sted til sted, kan man faktisk nå at opleve en hel masse i løbet af ganske kort tid.

Her er det f.eks. mig, der klatrer op i tårnet på Den Tilsandede Kirke og laver en been there, done that. Markeret med blåt, fordi jeg er sådan en usandsynligt lillebitte type.Der er en smuk udsigt fra klokketårnet og fine markeringer i træ rundt omkring i terrænet, som indikerer den tilsandede del af kirken.Efter dén skønne oplevelse og udsigt over Skagens natur, tager Conny og jeg på Skagens Museum, mens Morfar aktiverer pigerne på en nærliggende bondegård.

Der er en særudstilling om Michael Ancher og Skagens kvinder i muséets moderne tilbygning. Den er helt fortryllende og så absolut et besøg værd.Her er det helt almindelige skaw’-kvinder, Ancher lader sidde i en klitgryde, mens de hygger sig med at strikke og underholde hinanden med landsbysladder. Min hjerne bobler af gammel, hengemt viden fra gymnasietiden om Det Moderne Gennembrud – og den realisme og lovprisning, der pludselig sniger sig ind i kunstnernes romantiske verdensbillede, når fattige kvinder dokumenteres for eftertiden med de lasede kjoler og hærdede fødder, de nu engang havde.

Bemærk også lige de danske tørklæder anno 1880’erne, folkens. Det får jeg lyst til at pointere, nu hvor vi har en ny ‘maskeringslovgivning’ i landet.

Og her er endnu en række billeder af en stolt, ung Skagenskvinde, der vist var tjenestepige hos Familien Ancher. Prøv lige at se de ansigtsudtryk, Ancher formår at genskabe, så vi kan læse videre ind i dem mange hundrede år senere. Gad vide, hvad den unge kvinde tænker…

Og I får da lige et af de berømte Krøyer-stemningsbilleder. Her er det naturligvis Sankt Hans aften.Jeg har en fest med at se de forskellige udstillinger på Skagens Museum igennem i eget tempo – uden afbrydelser fra tørstige eller tissetrængende børn. De har det så fint og rart med at nusse marsvin og kaniner på gården.

Sidste omgang Skagens-turisteri er naturligvis en is ved Solnedgangskiosken i Gl. Skagen. Det er en nyklassiker.Vi løber rundt på stranden og samler perfekte, flade sten, som vi senere kan male på med Posca-tuscher.

Og lyserød soft ice får jeg, mens vi skutter os i den lidt for friske vind ved Solnedgangskiosken. Det er sådan en helt igennem dansk sommerspise, som jeg aldrig var interesseret i, før vi flyttede til Dubai, men fordi det er stort set uopdriveligt dernede, er det pludselig en delikatesse i mine øjne 😂.Morfar runder Skagens-turnéen 2018 af med en stille rygepause. Eller så stille, som den bliver, med to nødder på slæb. Sidste sommer lærte pigerne at ryge lakridspiber. I år er vi åbenbart kommet til tyggegummicigaretterne 🤪🤯🤣

*Jeg bringer ovenstående billede med en 2018-politisk-korrektheds-anmærkning om, at jeg naturligvis ikke endorser rygning. Hverken til børn eller voksne.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

På toppen af Danmark

Roadtrippin’ med pigerne, mens Martin er i Dubai.

På tværs af Danmark – og så stik nordpå – til vi står ved Verdens Ende. Inklusiv en færgetur lige midt i det hele.

Er det bare mig, der bliver helt barnligt glad ved synet af en færge? Det er ren nostalgi – fra dengang, hvor vi sejlede flere gange om året for at besøge den sjællandske del af familien og til Sverige i alle sommerferierne. Jeg elsker at sejle!Jeg husker, hvordan min Mormor drønede afsted i Volvoen og hendes sammenbidte ansigt i spejlet, som jeg kunne skimte fra bagsædet. Hun skulle jo nå færgen til den bestilte tid. Og når vi så kom ombord, åbnede hun kaffekurven, der var fyldt med dejlig hjemmelavet mad, mens jeg længselsfuldt så hen mod de blålilla pølser med brød til en formue. Min Mormors mad var selvfølgelig tusind gange bedre end kabyssens, og jeg var i øvrigt megakræsen, men barndommens længsler…

Denne gang er det mig, der med stift blik forsøger at ramme Mols-Linjen til den bestilte tid. Og af veje, der er så uransagelige som Herrens, opfører pigerne sig eksemplarisk på bagsædet fra Hillerød til Sjællands Odde.

Jeg køber restaurantens buffet til pigerne, så de kan smage dansk færgemad. Dén slags, som jeg aldrig selv fik – og som jeg ved selvsyn og med voksne øjne kan konstatere hvorfor. Det er jo ikke fordi maden er uspiselig. Slet ikke. Men det er et begrænset og knapt så inspirerende udvalg, man får lov at betale for.Pigerne hygger sig ombord, mens færgen duver afsted. Vi taler i telefon og lidt med naboerne ved sidebordet – og de spiller på deres iPads. Turen går så stærkt, at jeg må trække dem ned på bildækket, fordi de ikke rigtigt kan tro, at vi skal fra borde nu.

Præcist 2 timer senere lander Voldsom Volvo ved Verdens Ende.

Det har taget nøjagtigt 3 timer og 45 minutter fra Nordsjælland til Skagen – plus en dejlig færgetur på 1 time og 15 minutter. Der er altså længere mentalt mellem de to geografiske punkter end der er ude i virkeligheden, kan jeg konstatere.

Og om aftenen viser Morfar Cille, hvordan hun er krydset landet på en dag.Vi har kun 2 hele dage med Morfar og Conny i Hulsig ved Skagen, så vi kommer ud af fjerene og får set os omkring på feriecentret, der har masser af gode aktiviteter til børn.Skyerne hænger tungt om ørerne på os, og der blæser en frisk vind, men vi tager masser af tøj med i en kurv, så Ørkenens Døtre kan klare blæsten på Toppen af Danmark.Sidste år tog jeg billeder af Morfar og Mille i traktorbussen til Mandø. I år er det Sandormen til Grenen.Og pigerne oplever, hvordan Kattegat og Skagerak tørner sammen med høje skumsprøjt til følge.Jeg har komplet hukommelsestab og dejavú på én gang, så jeg ikke kan erindre om eller hvornår, jeg har været her. Måske har jeg kun set billeder fra andres ferier? Var jeg selv med dengang ditten og datten skete?

Under alle omstændigheder er her uendeligt smukt på Grenen.

Med høj himmel og havvand i alle verdens blålige nuancer.

Et bitte, sort sælhovede, der dukker op af bølgerne med mellemrum og det der særlige Skaw’-lys, jeg godt kan forstå har inspireret kunstnere til alle tider. Vi finder vandmænd og kigger på små muslingeskaller, der knaser under fødderne. Her dufter friskt af havvand og det giver sult i små børnemaver, der gerne vil fyldes med fisk.

Så vi går ned på havnen til rækkerne af røde pakhuse.Og de har selvfølgelig børnenes favorit. Fiskefiletten. Denne her er rugmelspaneret og pandestegt. Lækker, frisk og knasende sprød.Bagefter går vi tur i Skagens stræder og gågader. Jeg peger på alle de flotte, gule huse og forklarer pigerne, at vi er i Skagen, og at det er en tradition at male husene i denne særlige, gule farve. Mon de så kan gætte, hvad vi kalder den farve? ‘Ostegul’ er Milles bud.

Hun er revnende ligeglad. Det er søsteren også.

For de har travlt med at diskutere, argumentere og irritere hinanden i én uendelighed.

Efter is, butiksbesøg og ulidelige søsterdiskussioner om de mest ligegyldige ting, tager Volvoen en uventet drejning og drøner mod Kandestederne. Vi er blevet rusket igennem på Grenen til formiddag, men trioen trænger tydeligvis til mere frisk luft.

Jeg er så hjernedød-træt-af-uendeligheds-kværuleren mellem de to søstre. Og har PMS samtidig. Og vil ha’, at Martin kommer lige nu og redder os fra os selv.

Med andre ord har jeg mere end ondt af mig selv. Og undrer mig over, hvordan folk kan have mere end to børn, når jeg selv er ved at blive lettere sindssyg af to?

Sådan her ser det ud, når tre vrantne damer vræler livsens frustration ud i kor ved Kandestederne.Skal nok spare jer for billeder af de hævede øjenlåg og røde snuder. Lidt privatliv må de stakkels bloggerbørn jo have.

Hvilken lettelse det er, at pigerne efterhånden er store nok til at reflektere (en smule) over deres opførsel ved hjælp af verbale tilkendegivelser. Jeg har hadet alt det der med fysiske stop-tegn til småbørn, der fatter minus – og jeg har heller aldrig fundet ud af at bruge naughty steps og counting to three-teknikker, så jeg værdsætter, at vi nu kan begynde at tale om tingene, og fortælle hinanden om, hvad der sker indeni os.

Og efter følelsesmæssig katarsis er vi klar til at kigge på tusind-år-gamle træ- og tørvestykker, der falder ud af den dramatiske klint ved Kandestederne.Her er så smukt og råt og luftigt, at jeg drømmer om at komme tilbage hertil på en efterårsferie, hvor man virkelig ville være i elementernes rasen. Efterfulgt at blid, varm kakao i et sommerhus, naturligvis.Vi taler om Anden Verdenskrig og kigger nysgerrigt ind i de tre bunkers, der ligger lige ved nedgangen til stranden. Vi piller også i tørveklumper og taler om, at det blev brugt som brændsel i gamle dage. Og så skal der som altid sættes mindesmærker i sandet og kastes sten i vandet. Alle tre elsker vi strand og hav.

Lige ved siden af Kandestederne ligger Råbjerg Mile.

Jeg sælger det som Danmarks Ørken til pigerne.Klitter med marehalm kender de fra Vesterhavet – og forcerer dem i løb.

Og så sker der det forunderlige. De finder en sandkasse næsten magen til dén, de selv bor i.

Selvom der dog er ret tydelige forskelle.

Sandet er lysere og blødere hér end i De Forenede Arabiske Emirater, der byder på gyldent, grovkornet ørkensand.

Der er også betydeligt køligere, selvom morgenerne i den ‘rigtige’ ørken også kan være ret kolde.

Og så har Danmarks Ørken tydeligvis en ende, hvilket vi slet, slet ikke er vant til at ørkener har 😆Og jeg noterer mig, at Ørkenens Døtre straks udviser præcist den samme adfærd i Danmarks Ørken som i Dubai’s.

Cille sakker helt bagud for at lege i sin egen fredfyldte boble – og Mille graver sig straks ned i sandet for at få mest muligt af det med hjem i øjne, ører og numse.

Skagen – jeg er solgt ❤️✨

Det HELE er helt vidunderligt heroppe på Toppen af Danmark. Selv børnene, hvis man da lige får tudet igennem og hentet mere frisk luft ned i lungerne.

 

Mange hilsner fra Mor i Udlandet