• ···

Niqab og æbletobak

Den evindelige hjerte-smerte og det mor-savn, som kommer i kølvandet på Flyvende Mormors besøg, er lige så stille ved at finde et tåleligt leje nu.

Jeg futter stadig ind på gæsteværelset i ny og næ og stirrer lidt på de efterladte, danske dameblade og den tomme seng.

Jeg falder stadig i staver, når jeg kigger på billeder fra 10 skønne og sjove dage.img_8823Det er ensomt på sådan en sær måde.

Henover vores dejlige, halv-hektiske familieliv med arbejde, skole, fritidsaktiviteter og praktiske gøremål, lægger der sig nu et tyndt lag Mormor-savn i tillæg til det daglige lag ørkenstøv.

Fordi hun lige har været her.

Hun har bagt boller og badet børn.

Hun har strikket i stuen og smurt mine madder.

Hun har skrællet æbler og lavet eftermiddagskaffe, når vi kom hjem fra skole.

Og nu er hun pludselig væk.

Men når først jeg er kommet mig og har fået poleret savnet lidt af igen, så kan jeg jo se, at vi – endnu engang – har haft en hel perlerække af sjove, skøre og gode oplevelser.

Denne gang var Cath tilmed en del af det hele.

Og det gjorde kun alting endnu bedre.img_8824Som hér, hvor Mormor og Cath begge bliver udsat for en vaskeægte Dubai-klassiker.

Ørkensafari.img_8828Oh, yes.

Sand i én uendelighed.

Ræs og dans og mad og røg.

Hvad mere kan man ønske sig som afslutning på en tur til Dubai?

Denne gang har vi landet os en ualmindeligt flink, pakistansk chauffør, som samtidig er lidt af en fart-vildbasse, to-say-the-least.

Han ser absolut ikke noget forkert i at “drifte” rundt i Sharjahs røde sand med en hujende Mormor og unger galore bag i en stor, solid Toyota Land Cruiser.

Det er en virkelig sjov og vild oplevelse – også selvom det for vores vedkommende er 3. gang arabisk-suppe-steg-og-is.

Og da solen går ned over ørkenens varme sand, ankommer vi til Arabian Nights Tours‘ camp.img_8847Mormor og Cath har fortsat de helt store ja-hatte på.

Som her, hvor jeg foreviger dem i ørkenens nationaldragter. Abaya og niqab.img_8852Bagefter går vi i henna-teltet for at få malet sirlige mønstre på pegefingrene som minde om en dejlig dag.img_8857Og mens vi spiser shawarma, falaffel, hummus, pita og salater, optræder en egyptisk mavedanserinde med nogle helt og aldeles fænomenale bryster, så hele selskabet sidder tryllebundet til forlygternes vuggen.img_8860Efter mageløse bryster og hofter kommer den egyptiske dreje-rundt-mand og giver os 10 minutters vanvids-hvirvel.

Ingen aner, hvordan han dog gør det.

Men han gør det.

Hver eneste gang.

Til sveden stænker omkring ham i de knapt 40 graders varme og 20 kg. tunge kostume.img_8873Aftenen slutter i rygehjørnet med glødende kul og familie-vandpibe.img_8863Niqab og æbletobak.

Henna og shawarma.

Drifting.

Strandtur og skitur.

Pooltid og havbad.

Massage og mani-pedi.

Caféer og restauranter.

Shopping og leg.

Vi nåede næsten det hele.

Og så alligevel ikke.

Cath må komme igen og opleve Sheikh Zayed Grand Mosque, den gamle bydel Bastakiya, en Friday Brunch, en Ladies Night, skolesystemet, nogle af de andre Emirater og de naturoplevelser, der venter dér – og tusind andre gode ting, som De Forenede Arabiske Emirater kan byde på.

♥ Tak for besøget, kæreste Mor og Cath ♥

Kom snart igen.

Vi savner jer slemt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Førstegangs-turist i Dubai

Ja.

Jeg er her endnu.

Men der er gang i den på hjemmefronten.img_8732Flyvende Mormor strikker og drikker kaffe, mens hun (desværre) bronkitis-hoster lungerne ud i den fugtige ørkenvarme. Det er vist noget med at komme fra efterårsrusk med syge småbørn i dagplejen over baktusse-tog og ditto flytur til en overophedet Ørkenstat, hvor A/C’en kører on-off, mens sveden driver af os…

Der er også Kusine Cath, som skriver dagbog og tegner med to små jordbær, der følger hende som skygger rundt i huset, så snart de får fri fra skole.img_8733Men det er ikke kun hjemmefronten, som er belejret på hyggeligste vis.

Der er også gang i den ude i den virkelige verden.img_8790Kusine Cath skal nemlig ha’ den helt store Dubai’erske charmeoffensiv, så hun tager hjem og fortæller vidt og bredt til alle, der gider at høre det, at Dubai er fandeme dejlig.img_8792At det moderne Mellemøsten er for sejt.

At damerne i abayaerne er vildt flotte – og det samme er deres mænd med de sirlige, kridhvide kandoraer og det skarptskårne skæg.

At solen er helt vanvittig og stranden ligeså.img_8785For slet ikke at tale om pool’en, der kalder hver eneste dag, mens der er frost på bilruderne hjemme i Danmark.img_8723img_8788Og så er der skituren midt i det hele.img_8775img_8782Det er så skørt at kunne bruge eftermiddagen på ski i en ørken, at det bare MÅ prøves.

Og der er dame-ture uden børn på slæb – med feriesouvenir-indkøb i Gold & Diamond Park og morgenkaffe på vældigt civiliserede caféer.img_8756Der er en hel række ting, som en førstegangs-turist bare skal igennem i Dubai.

En tur op i verdens højeste tårn, Burj Khalifa, efterfulgt af ørkesløs vandring i verdens største shoppingcenter, Dubai Mall – for nu at tage et åbenlyst eksempel.

Dén kan Kusine Cath hermed tjekke af.

Og afslutningen på en lang dag i Downtown Dubai er selvfølgelig en middag med udsigt til Dubai Fountains og det smukke operahus. Dén er hermed også vinget af.img_8787Der er heller ingen vej uden om Dubai Marina, hvor man skal slentre hen ad strandpromenaden The Walk i Jumeirah Beach Residence og stikke tæerne i det badekarsvarme vand.img_8789De næste par dage vil byde på havbad og picnic i solnedgangen på Kite Beach – og en seriøs omgang ørkensafari med ræs, mavedanserinde, dreje-rundt-mand, vandpibe, henna og arabisk suppe-steg-og-is.

Hele moletjavsen, får Kusine Cath og Flyvende Mormor denne gang.

Mest fordi Cath er førstegangsturist i Arabistan.

Og heldigvis er Mormor frisk på både gentagelser og nye oplevelser.

Der findes nemlig ikke noget dejligere end at vise vores by og hverdag frem til de mennesker, vi elsker – og som er så langt væk fra os i det daglige, at det kan være svært helt at forstå hinandens forskellige liv og vilkår.

Sådan tror jeg, at alle har det, når de er bosiddende langt væk fra deres familier og oprindelige vennekreds.

Det bygger en ny relation og sammenhængskraft op med vores nærmeste at være sammen på dét her sted, hvor vores nye liv foregår.

De får en større forståelse for vores liv hernede – og forhåbentlig oplever de også en glæde ved og begejstring for det her sted og land, som vi selv er kommet til at holde så uendeligt meget af.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Indre støvregn

Det er Danmarksturnéens sidste dag.

I morgen løfter metaltrækfuglen os højt op over den grønne bøgeskov og sender os lukt retur til en støvet ørkenstat.

Det er både herligt og skrækkeligt på én og samme tid.

Og den stille støvregn i mit indre reflekteres ude i virkeligheden som små tårer, der triller ned ad alting.img_8299Det er vel nok godt, at Fru A henter mig til lidt retail therapy og adspredelse i Kongens Lyngby, så jeg ikke skal tænke alt for meget på noget som helst idag.

For det har virkelig været 6 helt fantastiske uger i helt fantastisk selskab.

Vi kipper med hatten – og siger tak – og på gensyn!img_8301Genopdragelsesrejsen er komplet.

Der mangler intet.

Overhovedet.

Hverken i hjertet eller i maven.

Pigerne er nu (gen-)indført i dansk kultur og i essensen af dansk sommer.

De har oplevet at:

  • Spise så mange gammeldaws vaffelis, at de ikke orker at høre mere om hverken guf og flødeis
  • Forsøge sig med vestjysk, selvom ‘a tøws’ hurtigt bliver til ‘ja tøs’
  • Klatre rundt på en WW2-bunker på vestkysten
  • Spise sprøde spætter og alt-muligt-andet-friskt-fra-havet ud for Hvide Sande
  • Plukke solbær og stikkelsbær til marmelade
  • Fodre geder, heste, køer og kaniner til hænder og knæ er grønne af frisk kløver
  • Få myggestik og blive brændt af brændenælder
  • Gå tur i bøgeskoven og se på bladenes skyggespil
  • Gemme sig i blåbær- og hindbærkrat og spise bær til læberne bliver lilla
  • Sove i telt med fætter og kusine – og hunden Anton
  • Soppe i badebassin i haven
  • Manøvrere rundt med fætre og kusiner hér og dér
  • Plukke æbler og efterfølgende nægte at spise dem, fordi de er sure og der er orm i
  • Spise hotdogs – og bacon til den helt store guldmedalje
  • Plukke hybenrosenblade, trække dem på strå og lægge dem på natbordet, så sommerens reneste duft fylder soveværelset
  • Tigge sig til Farmors vafler og frikadeller igen og igen
  • Plukke smørblomster, bellis og mælkebøtter til små sommerhusvaser
  • Finde gode pinde til at stikke i en skovsø
  • Få firkantede øjne af at spille på iPads
  • Gå tur langs et nedlagt jernbanespor
  • Falde i søvn for åbent vindue og vågne til lyden af silende sommerregn
  • Bade i Kattegat og ved Vesterhavet med Mormor
  • Lave sneglesuppe i spande
  • Sidde fast i klæbrigt Vadehavs-mudder med gummirøjserne
  • Opdage duften af nyslået, grønt græs
  • Få blå mærker og skrammer af at klatre højt op og ryge ned igen
  • Hive i søsterlige fletninger
  • Hvine på svævebaner og i forlystelsesparker til stemmerne bliver hæse
  • Gå i kiosken efter bland-selv-slik med en rund 20’er i lommen
  • Bygge LEGO
  • Hoppe nøgne i trampolin
  • Hive blåmuslinger og havsnegle af slimede sten med et schwup
  • Lære nye bandeord – herunder ‘hold din kæft’ og ‘for helvede, mand’
  • Blive blæst igennem af vild vestenvind på Mandø
  • Ryge lakridspiber med Morfar og Conny
  • Sidde i Christiania-cyklen med Mormor
  • Bo på campingplads
  • Lege i haven og på naturlegepladsen uden voksnes opsyn
  • Finde store sten på stranden og male dem fint
  • Fejre Mosters og egne fødselsdage
  • Bygge ting af papkasser og toiletruller
  • Se Hodja fra Pjort og Krummerne og spise bunker af popcorn, fordi der er (endnu en dag med) heldagsregn
  • Opdage Minecraft og bygge et søsterligt fællesunivers til glæde og frustration
  • Sige tak for mad og bære egen tallerken ud til vasken
  • Putte pantflasker i automaten
  • Spise rugbrøds-madpakker med begrænset succes
  • Lufte hunde igen og igen
  • Tage brusebad, fordi badekar er en mangelvare på danske badeværelser

Og ved I hvad det allerbedste er?

At samtlige oplevelser har fundet sted i selskab med de dejligste venner og familiemedlemmer.

Af hjertet tak, alle sammen.

Tak, fordi I gør sommerferien i Danmark til noget helt særligt.

Hver eneste gang.

We ♥ You

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Relations-taknemmelighed

Vi er rejst direkte fra vestjydsk storfamilie til nordsjællandsk storfamilie.

Det er dejligt med alle de elskede mennesker omkring os, når vi til hverdag er så langt væk fra dem.

Men det er næsten ligeså dejligt, at Farmors Hus ligger i Den Store Skov, så jeg kan undskylde mig med at hundene skal luftes, når hovedet trænger til stilhed og gennemtræk uden 4-5-6-7-8-9-10 mennesker omkring mig.

Det er også kun hos Farmor, at jeg af egen fri vilje står op kl. 7 for at løbe en tur.img_8099 For findes der en større herlighed end naturen?

Og der er intet som en dansk bøgeskov, hvor solens stråler skyggedanser igennem løvet. Selv de mindste naturoplevelser bliver set og mærket med en helt anderledes energi og taknemmelighed end da jeg boede i Danmark og tog det hele for givet.

Pigerne gør det samme – bare i børnehøjde. De nusser med dunhammere mod kinderne og tager rode-i-jord-pinde med undervejs på vandring; de finder snegle og stopper dem i spande, og peger ivrigt på sommerfugle, der flagrer forbi.

Den danske, grønne frodighed er i sandhed noget andet end sandkassen derhjemme.

Og da jeg kommer hjem fra skoven står ham her på dørtærsklen. Han har i dagens anledning klædt sig på i sit stiveste puds, og står nu med sin skyder og politistav, fordi han skal ud at fange to rødhårede forbryderpiger i Farmors gårdhave, mens hans egen Far er ude i den virkelige verden og gøre noget lignende. Jeg kan da ikke stå for ham!img_8090Det vælter faktisk ind over den dørtærskel med fætre og kusiner.

Og det er en fryd.img_8095En fryd at se, hvordan pigerne genoptager leg og fællesskab fuldstændig naturligt og gnidningsfrit med deres fætre og kusiner, selvom der går halve år i mellem at de ses.

Den adfærd kunne man måske forvente af små børn, der ‘bare følger med’, men jeg er så glad for og taknemmelig over, at pigerne fortsætter med at være åbne og ligetil i de sociale relationer.img_8092Pigerne er faktisk rigtig dygtige til at justere efter og anerkende stemninger, interesser og præferencer i andre børn, når de møder dem. De leger bare med i dét, der nu engang foregår. Den åbenhed kan måske være en af gaverne ved at være sammen med vidt forskellige mennesker fra vidt forskellige kulturer ret ofte, tænker jeg.

Og efter et par akklimatiseringsdage, hvor Regnskabschefen fortsat har en masse mails at svare på og en masse regneark at arbejde i – og hvor jeg skal vænne mig til, at vi igen er to forældre til pigerne – pakker vi bilen og drager mod “landet”, som min nordsjællandske familie kalder det, når de skal i sommerhus syd for Sjællands Odde.

Jeg (og min vestjydske familie) får en pæn griner på af det udtryk.

“Landet”. 

Den slags er lig med pløjemark, lugten af gylle og den kvalmende søde varme i en kostald – ikke ligefrem et sommerhus på Odden.

Men – byboere, der skal på ‘landet’ eller ej – så holder vi fast i traditionerne og tager Hundested-Rørvig-færgen. img_8106Det er Farmors ritual – og det tager cirka lige så lang tid som at køre over Holbæk. Men følelsen er anderledes og langt mere afslappet. Vi er nede i gear allerede inden vi rammer sommerhuset. Og ellers gør de lange solstråler, Asti-bobler i glasset og legende børn i haven det sidste til at vi kommer i ægte feriehumør.img_8110Og nu er vi igang.

Fodrer fine heste med frisk kløver, mens vi nusser dem og komplimenterer deres smukke øjne, bløde muler og lange, fine øjenvipper.img_8120Vi klapper frække geder i evigheder.img_8123Og siger go’daw til en flok rådyr af en art, hvor gevir-far er et fantastisk eksemplar, som pigerne er noget benovede over.img_8126Jeg er så taknemmelig over alt det her….

– At vi år efter år kan nyde sommeren i Danmark med verdens dejligste mennesker, der igen og igen tager imod os med åbne arme.

– At jeg føler mig mindst ligeså velkommen og hjemmevant i Martins del af familien som i min egen. Det har jeg taget for givet, fordi det altid har været sådan – men jeg fornemmer ind i mellem at det bestemt ikke er sådan for alle. Jeg er heldig med at have en Svigermor, der vitterligt og oprigtigt er min Mor – sammen med min Mor, selvfølgelig.

– At det er os muligt at give pigerne en god fornemmelse for hvad Danmark er og hvem deres familie er, selvom ‘hjemme’ er en ørkenstat langt herfra.

– At pigerne igen og igen viser os, at de rummer forskellige mennesker, miljøer, relationer, stemninger, kulturforskelle osv.

Lidt lokale byger og overophedede nedsmeltninger er der undervejs – naturligvis – og det gør sig gældende for både store og små, når vi lever et kuffertliv (som vi ikke ville være foruden) i 6-8 uger ad gangen.

Livet er ikke så ringe endda. Heller ikke på ‘landet’.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Tumult

Vi er 3 uger inde i Danmarksturnéen.

Halvvejs.

Og jeg tæller ned i mit indre til Martins ankomst.img_8064For selvom det er noget “nyt”, at vi bliver familiesammenført allerede efter 3 uger i Danmark, så føler jeg mig færdig som gårdsanger med kufferter i bagsmækken.

Det er et lettere tumultarisk liv – både fysisk og følelsesmæssigt.

First World Problem, I know – men ens største udfordring er jo som bekendt stor.

Pigerne går mig på nerverne, fordi jeg er ene-forælder og må tage hver og én af de prøvelser, konflikter og diskussioner, der vilkårligt vil opstå, når vi rejser rundt og skal forholde os til mennesker, steder, stemninger, aktiviteter osv. kontinuerligt.

Det er som om min stemme forsvinder ud i den blå luft, og pigerne ignorerer mig åbenlyst, fordi de udmærket godt ved, at det er svært at køre konsekvenstræningen helt til dørs, når man er i andres hjem.

“Mor er så sur og jeg demand’er noget mere respect”, mukker Cille og ser frækt og udfordrende over på mig, så man kunne forvilde sig til at tro, at hun ikke blot var tween, men teen.

Mille siger ikke så meget med ord. Hun kører til gengæld den fineste hyle/skrige-regression, når tingene ikke lige flasker sig som madammen kunne ønske sig det.

Og jeg får et træt, vrissent tonefald – alternerende med et skingert – når jeg demand’er respect.

De er trætte af at høre på mig.

Jeg er træt af at høre på mig.

Og træt af at høre på dem, for nu at være 100% ærlig.

Men så ser jeg over på Mille, der er klatret op til Morfar for at fjolle til hun glider ned igen af bare grin og fnis.img_8015img_8024Så ser jeg rundt om bordet, hvor alle ryger lakridspiber til brætspillet, og stemningen er så dejlig og varm og glad.img_8029Så ser jeg hen på min kære Søster, der er omgivet af vores aldeles vidunderlige (og til tider kropumulige) spilopmagere af nogle døtre med stærke meninger.img_8079Og det går op for mig, at uanset ævl og kævl, så har vi det aldeles fantastisk og er del af det familiefællesskab, som vi ofte savner derhjemme i Ørkenstaten.img_8046img_8048 Der sker nemlig noget særligt, når man er intenst sammen og tilbringer mange dage i hinandens selskab, frem for blot at være på besøg i nogle timer for så at tage hjem i egne rammer.

Vi ved det og børnene fornemmer det.

Og det er også årsagen til, at vi ikke er endt med at købe et sommerhus og tilbringe vores ferie dér. Pigerne insisterer på at bo hos og med deres familie. For dét føler de er hyggeligst og “rigtigst”, selvom det betyder mange rundkørsler og pakket-kuffert-liv i stort set hele perioden.

Og nu landede Ørnen så igår.

img_8080Dét føles så dejligt, at han kan støtte den trætte trio med sin blotte tilstedeværelse.

Østrogenniveauet bliver nedbragt til et mere harmonisk niveau.

Mine skuldre ditto.

Det er bare sjovest at være os to om de to.img_8010

Mange hilsner fra Mor i Udlandet