• ···

Wadden Sea og Riw’

Morfar og Conny har lagt en slagplan for at højne den kulturelle integration af de arabiske bekvemmelighedsimmigranter, som banker på deres dør og råber op om asyl.

Folket fra De Varme Lande skal simpelthen ud at køre med traktorbus. Dét må da være en kulturel øjenåbner at se en gæv kvinde manøvrere en ordentlig traktor rundt.

Vi skal traktorere den hele vejen til Mandø, skal vi.

En lillebitte vestjysk ø, der ligger i et særligt tidevandsområde, hvor en marsklignende natur åbenbares, når tidevandet trækker sig tilbage. Det fremgår tydeligt, at jeg ikke er helt med på havstrømmenes indvirkning på kyststrækninger, ….men her er Google din ven, hvis du vil ha’ en ordentlig forklaring 🙂

Ifølge min Mor var jeg på Mandø som foster og igen med dagplejen som 5-årig, så en hurtig hovedregning vil afsløre, at jeg ikke har besøgt den lille ø i Vadehavet i godt og vel 35 år.

Derfor er et gensyn med så særligt et sted – der tilmed er kommet på UNESCO’s verdensnaturarvs-liste siden sidst – både glædeligt og long over-due99d7dfd8-bd35-4482-a270-60a59fe6b03d(foto courtesy: TV2 Syd)

Så i dag stiger vi ombord på Mandø-traktorbussen.img_7973Og bliver blæst igennem af en frisk, salt vind.img_7948img_7954Mens vi kigger ud over de åbne vidder, hvor de berømte vadehavslam går fredeligt rundt og græsser sig fede og slagteklare.fullsizerender-5Over alt blomstrer det karakteristiske lyslilla hindebæger, som populært kaldes for Mandølyng.img_7955img_7962De lokale øboere plukker og sælger bundter af Mandølyng langs vejen for en rund 20’er, men vi er for sultne til blomster og starter turen med at spise den medbragte madpakke.img_7960Bagefter går vi sammen med alle de andre turister ned for at vade i Vadehavet – for hvad er det ellers til for?img_7964Pigerne hujer og griner, når støvlerne sidder fast i det klæbrige, tunge sand. Der lugter af ler og havsalt, mens vi finder hjertemuslinger og orm.

“Det hedder Wadden Sea på udenlandsk”, erklærer min ih-så-velinformerede Far og turist-tropfører lidt senere, da vi har reddet os selv fra “kviksandet”.

Så ved man det.

Wadden Sea.

Æ Wade-haw o’ jysk.

Og uanset hvad, så er det imponerende at fornemme, hvilke kræfter, der ligger gemt i havets strømme, når de trækker sig og vender tilbage for fuld skylle ind over vestkysten.

Det markeres endda med vandstandsmærker.img_7965Blæsten gør hovederne helt trætte, så vi fortrækker os til en nærliggende mark, hvor Mille finder sit livs kald: At blive lammepasser.

Drømmen om at blive pet-groomer er nu so yesterday.img_7969Hun er ikke til at trække væk igen. Men lam er da også de mest fredfyldte og rolige dyr at henvende sig til med en tot græs og klappelyst.

Senere kan hun overtales til at se nærmere på den gamle mølle, mens Conny og Cille udforsker den lokale kirke.img_7972Før vi får set os om, er klokken 14, og traktorbussen går retur mod fastlandet.

Og dén vil man ikke misse.

Sidste-bus-problemet er bare lidt mere seriøst på Mandø end de fleste andre steder.

For næste skridt er en tur i Æ’ Brugsforening efter en ny tandbørste, efterfulgt af venlig henvendelse på kroen eller det lokale B&B for at se, hvor overnatningen skal foregå.

På hjemturen vælger vi den traktorbus, der er helt lukket. Ørerne trænger til at hvile sig oven på den stride blæst.img_7977Vi ser forbløffede ud af vinduet, mens traktorbussen duver møjsommeligt igennem havet, der strømmer højere og højere ind over havbunden.

Der er bemærkelsesværdig stor forskel mellem ud- og hjemturen, hvor vi på udturen tænkte, at ‘man da sagtens lige kunne smutte over til Mandø i egen bil’.

Dén idé kureres vi så for på hjemturen, hvor den salte vandstand kan tage appetitten fra de fleste – medmindre man da har en gammel slæde, der trænger til at lide kvælningsdøden i en høj omgang saltvand.

“Man skal have respekt for havet”, når jeg at tænke for 10. gang på denne her ferie.

Retur på parkeringspladsen ligger det nye Vadehavscenter, som passer helt diskret ind i naturen med det fineste, moderne stråtækte design.img_7981Vi nøjes med at trykke næserne flade mod ruderne ind til dét, der ligner en æstetisk smuk udstilling om tidevandet, dyrelivet og den særlige natur i Vadehavet. Der er ikke mere koncentration at give af hos stammens yngste.

Næste stop i dagens kulturkanon er Riw’. Også kaldet Ribe på alle andre slags dansk end vestjysk.img_7982 Danmarks ældste by ligger ganske kort kørsel fra Mandø, så det er oplagt at slentre en tur igennem de brostensbelagte gader og nyde synet af Ribe Å med ænder og sluse.img_7983Og ufatteligt smukke, gamle huse.fullsizerender-2fullsizerender-1fullsizerender-4fullsizerenderHele herligheden sluttes af med vaffelis lige op ad Ribe Domkirke.

Hvad mer’ kan man ønske sig?img_7991Det er altså ikke kun Djursland, der dur.

Det gør Sydvestjylland dælme også.fullsizerender-3

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Er du klar over….

“Moar? Er du egentlig klar over, at vi har virkelig mange mostre og fastre og tanter og onkler og fætre og kusiner?”, spørger Cille, da vi ligger i sengen på Mormors 1. sal.

Vi er netop kommet hjem fra (min) Faster Stines fødselsdag, der har budt på endnu en runde med onkler, tanter, fastre, bedsteforældre, kusiner og fætre – i tillæg til hele den uge, vi netop har tilbragt i  selskab med en anden del af den store familie i sommerhus på Djursland.

“Ja, Cille, det er jeg. Vi er heldige med at have så mange dejlige familiemedlemmer. Det føler jeg mig taknemmelig over og det vil jeg gerne takke Gud for idag”, svarer jeg med et smil.

“Mig osse”, gaber hun og trækker dynen godt op om næsen, fordi hun har lært at sove for åbent vindue her i ferien og insisterer på det, fordi “man sover så dejligt i den friske luft”.

Og vi er i sandhed velsignede med en lykkelig regnbue-familiesammenføring på alle ledder og kanter.

Alle er hinandens mostre, fastre, tanter, onkler, fætre og kusiner på bedste arabermanér – uanset om de er det sådan helt præcist ifølge slægtskabet.

Hvem går op i dén slags, anyway?

Jo flere fastre, fætre og mostre, man kan ha’, jo bedre!

For det er fællesskabet og samhørigheden med andre mennesker, der giver livet mening og betydning.

Det mærker jeg hver eneste sommer, når vi er på genopdragelse i Danmark og møder åbne familiearme, hvor end vi kigger hen.

Det mærker jeg i særdeleshed, når jeg holder Baby A og Jo i hånden, så Moster-kærligheden er lige ved at skvulpe over af bar inderlighed.img_7827Og nu sidder vi her – i voksen-fred og ro – Mormor og jeg. Efter halvanden uges rundrejse og hurlumhej.

Pigerne er faldet i søvn med spritnye blå mærker efter vilde gyngeture med Morfar i Faster Stines have. De har ugler i håret og græsgrønne tæer, mens de snorker lystigt i den kølige natteluft.

Vi summer over den forgangne uges dejlige aktiviteter hen over kaffe, te og romkugler.

Feriefølelsen skal strækkes så langt som muligt – for nu havde vi det jo lige så sjovt og dejligt.img_7833På Fjellerup Strand, for eksempel. Når det ellers var vejr til at bade i det her falske sommervejr.

Heldigvis serverer Vaffelbageriet lige oven for stranden (også) deres kæmpe-is under halvtag og indendøre, når sommerregnen siler ned for 117. gang.fullsizerender-2For god ordens skyld skal jeg nævne, at det er Moster-Søsteren, der spiser lakrids-is med lyserød guf. Jeg er ganske enkelt ikke integreret nok i det danske samfund til at værdsætte lakrids tilsat min dessert. Og bliver det nok heller aldrig. Lakrids og kanel for sig. Thank you very much.

Og når regnen siler ned, hvor den egentlig skulle have holdt sig fuldstændig væk, fordi det er sommerferie og sommerhusliv, bliver vi tvunget til at være kreative.img_7887Så maler vi på strandsten.img_7888Og bygger papkassehus med lysekrone og væg-til-væg-tæppe.img_7813Til en toiletrulle-familie med lilla hår og egen mobiltelefon.img_7815Og pigerne bliver indført i den ædle kunst at spise dansk bland-selv-slik som trøst imod regn og rusk.img_7807fullsizerender-1Og lige så snart solen titter frem bag en grå sky, laver vi vores egen og meget sjovere form for vandpjaskeri.img_7795img_7802img_7801Efter en halv uges fjollerier i selskab med Mormor, Moster-Søsteren, Jo og Baby-A, kommer Tante L, Onkel JE, Kusine Cath og Fætter Morten rejsende hele vejen fra Tjekkiet til Djursland for at dele en 11 kilo tung vandmelon med os. img_7866Og teltet, som familien er så vant til at sove i fra campingferien, får nye beboere, der vokser 10 cm. af ren og skær stolthed over at sove i telt med deres store fætter og kusine.img_7839img_7841Det er så skønt at opleve alle de ting, som børnene lærer af at være væk fra skolen.

Cille kan pludselig lave saltomortaler i trampolinen.

Mille kan samle snegle op uden at gyse og har forliget sig med at løbe på bare tæer – selv i mudder og vådt græs.

Begge kan pludselig selv tage tøj på og sætte brugte tallerkener hen til vasken, fordi der ikke er nogen Maricel til at hjælpe.

De kan sove i telt uden deres gamle forældre og modtager gerne hjælp fra en vilkårlig voksen uden at blive generte eller reserverede.

De kan tage brusebad i stedet for karbad og bade i iskoldt havvand som vaskeægte vikinger.

De får prøvet alt for høje og vilde rutschebaner i Djurs Sommerland, fordi de hægter sig på den store fætter og kusine – og ihvertfald ikke vil stå tilbage for noget eller nogen.img_7856Lige indtil (endnu) et skybrud sætter en stopper for løjerne i sommerlandet.img_7854Fik jeg sagt, at jeg synes det regner en del denne sommer?

Regn eller ej – Djursland – du er smuk og dejlig.img_7871Regn eller ej – sommerhusferie – vi elsker konceptet og gentager det helt sikkert.fullsizerender

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Fængslet

“Måske Mormor skal mest i fængsel, fordi hun er gamlest af os og så har hun nok gjort mest naughty ting”, griner Mille.

“Aj, måske jeg tror, at det er Mor, for hun siger fuck og fandeme og helvede, når hun er sur”, fniser Cille.

Vi er kommet til den sidste aktivitet på Road Trip a lá Mormor:

Et fængselsophold.img_7756 I Horsens Statsfængsel – for at være mere præcis.

Det nedlagte af slagsen, der afholder de fede koncerter – ikke det der nye supersikrede fængsel ude på Enner Mark. Så slemme har vi ikke været og bliver det heller aldrig!

Men nu skal vi have straffen for åre-lang mischievousness udstået.

Én gang for alle.

Og pigerne ved ikke helt, hvad de skal tænke om det der med at skulle i fængsel.

Det virker lidt uoverskueligt.

“Hvordan kommer man ud igen, hva’ Mormor?” 

“Hvornår ved vi at straffen er overstået?”

Og Mormor forsikrer pigerne om, at nøglen sidder på indersiden af cellen og at vi kun skal sove der én nat, men skeptiske over for projektet – dét er de.

Konceptet fængsel føles bare farligt på forhånd. Det lugter langt væk af at man sidder i saksen sådan for alvor. img_7771Lidt betuttede modtager vi fængselsnøglen og instrukserne til Celle Nr. 1 på Hospitalsafsnittet af en flink og smilende pige.img_7761img_7757Den tunge institutionsdør skubber vi op ved hjælp af en insisterende skulder og en bred hofte – og vupti – helt fængslede, er vi.img_7758“Der er tremmer for vinduerne, Mor”, mumler pigerne og titter ud i fængselsgården.

Men den første nervøsitet ved projektet fordamper hurtigt, da de finder ud af, at fængslet har wi-fi. For dén slags moderne forbindelse til omverdenen har de ikke haft i dagene på campingpladsen, hvor der mest af alt er jord- og himmelforbindelse.img_7760Så vi nyder de sociale medier for en stund. Og læser højt af skrifterne på væggene rundt omkring på Hospitalet, hvor de indsatte har gemt ulovlige ting og lavet unoder.img_7768Man kan næsten fornemme, hvor beklemt Cille er ved situationen.img_7767Og næste morgen er vejret cirka ligeså deprimerende, som et fængselsophold. Gråt i gråt med en ubeslutsom regnbyge hist og pist.

Under morgenmaden har vi udsigt til et lille hjørne af gården, hvor der stadig ses rester af de tidligere indsattes graffiti.img_7766The Freedom is Close, står der.

Dén tanke har de nok haft behov for at holde fast i. Dagligt.

Og No Love.

Sådan har de nok følt og tænkt om livet og mennesker, verden og samfundet. Dagligt.

Og jeg tænker for mig selv, at vi er så heldige.

Vi har masser af Love.

Dagligt.

Og den fulde frihed til at lade den tunge fængselsdør smække i bag os, da vi vælger at forlade Horsens Statsfængsel efter en – ihvertfald i pigernes verden – noget betænkelig overnatning.

Tak for det fint tilrettelagte Road Trip, Mormor ♥

Vi har nydt hele rundturen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Vrads Station

Langt ude i en midtjysk skov ligger Vrads Station.img_7755Traktørstedet af samme navn er næste stop på vores jyske Road Trip a lá Mormor, fordi hun har opsnappet, at jeg inderligt ønsker mig at besøge det her stykke dansk nostalgi.img_7741Skiltet er en kende hyperbolsk i 2017, hvor der anløber ét eneste veteran-damptog om dagen fra Bryrup – bortset fra fredage, hvor togfører-entusiasterne holder fri.

Så livlig togtrafik er der ikke ligefrem tale om. Der er mere “I Skovens Dybe Stille Ro” over stedet.img_7743Og af alle dage er vi endt med at besøge Vrads Station om fredagen for at få Road Trip til at gå op i en højere enhed, så vi må forklare et par lettere skuffede piger, at vi kun kan vandre langs skinnerne og ikke komme med selve toget.

Men selv på en tog-fri-fredag med truende, regntunge skyer på himlen er her ualmindeligt charmerende.

Og vi nærstuderer fastligger-modellerne, hvoraf de pæne, åbne vogne på perronen foran stationen bliver anvendt til “Hverdagsvognen”, hvor folk plankes om smalle togborde, mens der serveres dagens ret.img_7742Vi starter vores sight-seeing med at liste ind i skovbrynet, hvorfra man kan se ned på stationen.

Her suser det i trækronerne og dufter af fyrrenåle.img_7745Madkurven er medbragt fra Hvide Sande Røgeri. Vi trængte simpelthen til mere friskstegt spætte med hjemmerørt remo. Kan man overhovedet få nok af det?fullsizerender-2Bagefter sopper pigerne og Mormor i en smuk, iskold skovsø, hvor vandet er fuldstændig klart.img_7746Cille synker helt ind i sin egen lille verden.

Og jeg smelter ved synet af hende.

En stor pind til at stikke i søbunden med og mudrede tæer, der velfornøjet vipper op og ned, mens hun taler til og for sig selv.

Det er godt og sundt børneliv ude i fri natur.

Senere får vi varmen igen inde på Vrads Station.img_7748Der er så stemningsfyldt i stuerne, der er restaurerede med nænsom hånd.img_7749img_7752Og traktøren Anne har den fineste, æstetiske sans, når hun pynter med blomster, lys, bøger og andre pæne pynteting, der har betydning for hende.

Det er virkelig en personlig og varm atmosfære, som mærkes med det samme, vi træder ind i “ventesalen” og “billetsalgskontoret”.img_7753Og Cille læser kogebøger, mens Mille spiser isvaffel. Mormor og jeg nyder filterkaffen, som er dampende varm og stations-lagkagen med makron og solbærsyltetøj er blød og lækker.fullsizerenderDu kan følge den finurlige, hudløst ærlige traktør Anne i hverdagens ups and downs på Vrads Station på hendes Instagram-konto “anneds”.

For stationens aktiviteter, menuer, åbningstider osv. kan du kigge forbi: http://www.vradsstation.com

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hvid’ Så’en

Det er lige præcist sådan hér, den danske sommer skal se ud.danmark-sommer-2017-13Og præcist sådan hér, den skal føles.danmark-sommer-2017-7Som en lun omfavnelse.

Vi befinder os på den lange, tynde tange, hvor Ringkøbing Fjords stålgrå vand skvulper forsigtigt på den ene side og Vesterhavets blågrønne bølger bruser voldsomt på den anden side.danmark-sommer-2017-8Naturen findes ikke ret meget smukkere end lige hér i det vestjyske – og både det særegne lys og det hvide sand kan konkurrere med Skagen, hvis du spørger mig.

Sydligst på tangen ligger Nymindegab. Æ’ Gaf’, som man siger på disse kanter.

Nordligst ligger det velfriserede Søndervig, hvor turister kommer langvejs fra for at feriere civiliseret ved Vesterhavet.fullsizerender-2Undervejs lyser hvide fyrtårn op som en friendly reminder om at Nordsøen er en lumsk størrelse – og der er kilometer efter kilometer af smukke, hvide sandstrande afgrænset af høje klitter med marehalm og omkredset af hybenbuske, hvis roser dufter helt vidunderligt.danmark-sommer-2017-17danmark-sommer-2017-10Længere inde i landet ligger heden med græssende får og lyng, der er lige ved at springe ud i et lilla flor.

Og lige i midten ligger Hvide Sande – et råt og autentisk fiskerleje, som det sjældent findes i Danmark anno 2017.danmark-sommer-2017-14Her blæser der i bogstaveligste forstand en stiv vind ud’ fra West.Og Anden Verdenskrig er presente uanset hvor man kigger hen. Det giver stof til eftertanke hos de voksne og en anderledes, vild legeplads for børn, der kun er vant til særdeles ordnede og regulerede forhold i Kompan-legeland.danmark-sommer-2017-15danmark-sommer-2017-16Den ubarmhjertige vind får dog hurtigt byens borgere og turisterne til at krybe i læ på det lokale røgeri.img_7708 Sight-seeing i Hvide Sande handler i virkeligheden ikke om ret meget andet end at nyde udsigten over vandet til begge sider – og så om at fylde maven med den friskeste fisk.img_7711Og når vi ikke bader på stranden eller leger turister i fyrtårn og fiskerihavn, befinder vi os på Nordsø Camping.fullsizerender-5Det er ren nostalgi for min Mor og Barndommens Gade for mig.

Det var lige hér, hun lejede campinghytter til os uden for turistsæsonen, når det var billigt – og jeg har længe ønsket mig at komme tilbage.

Dengang flygtede vi fra efterårsregn og rusk til det lille tropiske badeland, hvor vi fnisede af de lokale fiskerdrenge fra Hvid’ Så’en, der lidt ubehjælpsomt viste venlig interesse i uskyldigt-udseende, men åh-så-stride Varde-piger. Hér samlede vi appetit til hyggelige, simple måltider, der blev kokkereret i fælleskøkkenet, efterfulgt af TV eller brætspil og sludren, før vi faldt i dyb søvn i bittesmå køjer.

Nu er det pigerne, der ivrigt hopper i det tropiske badeland til fredags-pool-party med gratis slush-ice og Hvide Sandes mest entusiastiske DJ, der har opfanget, at Despacito er sommerens (s)hit.danmark-sommer-2017-9Og nu er det pigerne, der skal lære teknikken i at hoppe på hoppepuder. “Man skal kravle op ude fra hjørnet, Mille!”, råber Cille glad, da det går op for hende, hvordan man kan komme op i første hug.danmark-sommer-2017-12Nu er det pigerne, der løber glade tilbage til Mormor i hytten og fremviser dagens fangst i blandet slik fra campingpladsens kiosk. danmark-sommer-2017-11Nu er det pigerne, der frisker op med hybenroser, kryber til køjs og sover dybt i den friske, salte havluft.

Præcist som jeg selv gjorde det med min søster og veninder.img_7735Nu er det pigerne, der plager om endnu en omgang Mikado og Uno, mens Mormor og jeg drikker vin og sukker dybt, fordi vi drømmer om stilhed og voksentid.

Der er vigtig læring om Danmark og dansk kultur i de her sommerferiedage.

Pigerne forstår det ikke – og husker det måske heller ikke – men jeg ved i mit hjerte, at det særlige lys og det salte havvand lister helt ind og lægger sig i barnesjælen.

Vestjyder bliver de aldrig.

Danskere er de kun delvist, selvom forældrene er pæredanskere.

Men bittesmå danske rødder vokser alligevel – stille og roligt – for hver gang Ørkenens Døtre klatrer på Anden Verdenskrigs-bunkere, øver sig i demokratisk campingliv, bjergbestiger høje Vesterhavsklitter med stikkende marehalm og spiser sig mætte i fiskefrikadeller fra Hvide Sande.

Det’ e’ så ringe, endda.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet