Bluetooth

Forvent dig endelig ikke et blogindlæg om de seneste landvindinger inden for trådløs teknologi, selvom jeg jo er lidt af en front runner inden for den slags 🤪

Bluetooth a lá Tine er vist mere noget i retning af Blåtand.

Som i Harald Blåtand.

Og som det fremgår af billedet, er troldebørnene vildt begejstrede for at smage en bid af én af de mest interessante perioder i Danmarkshistorien. Man er vel på genopdragelse i hjemlandet, ikke?Mormor er turistfører på turen, der går til Nationalmuseets Kongernes Jelling – i Jelling, som navnet antyder. Der er fri entré på skatteborgernes regning – og det flinkeste personale, by the way.

Der er også en helt fantastisk interaktiv gennemgang af Vikingetiden, som fanger pigernes interesse, ligeså snart de har fået hvislet et par vrede trusler om ‘potentiel fratagelse af iPads’ i ørerne af deres sammenbidte forældre.

Det er virkelig en læringsproces at kunne begå sig på et museum – ihvertfald for vores børn. Og hvis de aldrig bliver tilbudt (læs: tvunget til) at opholde sig og fordybe sig en stund i denne her slags rum og omgivelser, så er der en vis risiko for at de aldrig rigtig lærer det – eller finder deres egen måde at værdsætte det på.

Og dén risiko kan vi ikke løbe. Det er bare med at komme igang med dagens lektion i almen dannelse, dansk kultur og historie.Overalt kan pigerne trykke, pille, skrue og hoppe sig igennem fortællinger og informationer om vikingernes liv, europæiske invasioner og interne magtkampe, Haralds nødtvungne introduktion af kristendommen, den nordiske mytologi, runestenenes betydning og hvordan ord og skikke fra Vikingetiden fortsat præger vores nutidige liv, sprog og traditioner.

Mens Cille lærer at skrive sit navn med runealfabetet, “dør” Mille i kamp og rejser fra sit jordiske liv via regnbuen Bifrost ind i Valhalla til sit evige liv.Efter fredsommelig runeskrift går Cille direkte over til at “slå en vikingekriger ihjel” med datidens forskellige former for kampvåben, og hun læser om drabelige emner som blodtab og blodforgiftning.Der er kun positivt at sige om Nationalmuseets formidling af Vikingetiden i Kongernes Jelling. Det er ganske enkelt fænomenal, nutidig story telling om én af de spændende datider i vores Danmarkshistorie, som selv den mest sammenbidte pre-teen får noget ud af at deltage i.

Faktisk er der noget for alle aldre at hente i udstillingen, der ifølge Mormor skifter og varieres meget fra visit til visit, så det er ganske plausibelt, at troldebørnene må afsted en anden god gang til endnu en bid af Danmarks-lagkagen.Uden for ligger også de to gravhøje for Dronning Thyra og Kong Gorm den Gamle, Harald Blåtands forældre. Der er stolte splitflag på toppen, og Dronning Margrethe har vist været forbi for at shine kirken op indvendigt.

Det er i dén grad værd at spurte op og ned ad højene for at nyde udsigten over hele Jellinge-komplekset derfra.Lige uden for kirkens dør står de to originale Jellingestene, som man skal koncentrere sig lidt for at “afkode” i forhold til dén kopi, der står ved indgangen til muséet. Dér understøtter malingen naturligvis også ens forståelse.Og fra Vikingetiden bevæger vi os videre til nutiden. Turistføreren forbarmer sig over hårdtprøvede børnebørn, der gerne vil videre efter at have fortæret isvafler og fiskefiletter fra en dyb ønskebrønd.

Vi leger på de åbne tag-etage-legepladser oven på det nye LEGO House of Bricks i Billund på hjemvejen. Endnu en 100% gratis aktivitet, der virkelig kan anbefales. Vi finder endda et dyr, der i dén grad minder os om livet hjemme i sandkassen.Vi kommer helt sikkert igen på en grå, kold eller regnfuld dag for at lege indendøre i LEGO-House. Det giver bare ikke meget mening i det skønne sommervejr.

Prikken over i’et på dagens genopdragelses-tour-de-force står Onkel JE og Moster Lene for.Karbonader med stuvede grønærter, som vi siger i Jylland. Det er da dansk mad i verdensklasse, selvom Cille nok skal have et par ture mere i karbonade-manegen, før hun helt overgiver sig til deres charme.

Til gengæld er hun kvik til at følge Cath’s instruktioner, når det gælder pyntning af dessert.Tak for en dejlig dag til turistføreren – og til jer, der står klar med åbne arme og varm aftensmad, når vi dumper ind ad døren ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Fyn med de fineste

Mit søsterskab er helt fyldt op af savn, så man skal passe på med at åbne det, medmindre man står klar til at gribe stumperne og modtage tårerne.

Det samme er galt med mit mosterskab.

Og jeg ved, at min søster har det på præcist samme måde i dag, mens hun går og gør klar til hverdagen derhjemme.

Der er intet, der kan svide så grueligt meget i øjne, maver og hjerter, som afslutningen på en dejlig familieferie, hvor det går op for os alle, at nu går der igen et halvt år, før vi mødes i juleferien.

Før vi søsterkrammer.

Før vi ser niecer og nevø.

Før kusiner og fætter ser hinanden igen.

Dét der med at gå fra 24/7-storfamilieliv og så hjem til en kold tyrker – dét gør ondt. Hver eneste gang. For nu har vi jo lige haft en skøn ferie på Fyn med de fineste mennesker. Og oplevelser.

Prøv lige at se, hvor kønt og romantisk, der er. Fyn er bare finest!I søsterligt fællesskab med mænd, børn og Mormor.Det er 100 % betingelsesløs kærlighed og glæde, der fylder vores moderhjerter, når de fire børn leger sammen – og ind i mellem diskuterer, forhandler og argumenterer som søskende. Men det er der også en masse smukt og godt i, for det viser jo, at de har tillid til hinanden og tør vise sig selv, som de nu engang er. Råt for usødet. Og Egeskov Slot viser sig at være en virkelig Fin-Fyn-oplevelse for både store og små.Vi nyder den lysende grønne bøgeskov set fra oven.

Cille og jeg finder også masser af spændende ting i den gamle købmandsbutik. Hun undrer sig meget over størrelsen på pakkerne og deres begrænsede indhold, og hun  – Dronningen af Morgenmadsprodukter – mener, at det var ret synd for børnene, at der kun var cornflakes og havregryn at vælge i mellem i the olden days.Imens finder Mille en ny, gammel bil, der passer lige til mig. Og jeg må give hende ret. Den er intet mindre end perfekt.Vi finder også tid til en kaffepause på min søster og svogers stamcafé i Odense.Stedet ligger lige ved skovbrynet og skovsøen i en stationsbygning.Og kaffen er dæleme stærk, frisk og go’.Og efter nogle dage i det fynske vender vi alle snuden mod gu’e Vestjylland.I år er Vesterhavet en helt igennem behagelig oplevelse – og selv jeg, det varmesøgende missil, kan bade i et godt stykke tid uden at fryse. Dét hører til sjældenhederne. Eller også har det noget at gøre med mit øgede spæklag. Her er vi på Hvidbjerg Strand lige uden for Blåvand. Dét er den bedste strand ved Vesterhavet, hvis du spørger min Mor 😉Der er helt klart vand og helt klart glade vandhunde.Mindstemanden i flokken har nærmest ild i toppen, da dagen går på hæld. Jeg knuselsker den rødhårede elskling, så det gør helt ondt. Han ved det i øvrigt godt – og har straks lært sig at spurte væk fra mig, mens han råber “nej, Moster”, når jeg forsøger at påføre ham alt for meget Moster-klister.

Jeg glæder mig helt ustyrligt til næste gang, vi skal begrave Milløjseren i sandet sammen. Ikke at jeg ved hvor eller hvornår, men jeg er sikker på, at vi griber chancen, lige så snart den byder sig igen.Godnat min elskede Søster.

Sov dejligt og vågn op til en god mandag. Lige så snart du er igang igen, er hverdagen heldigvis altid den bedste ❤

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Familie-på-fuldtidsdynamik

Sh*t, det er en interessant form for personlig udvikling og samspil, der foregår (delvist ufrivilligt), når vi går fra at være sammen som familie i weekender og ferier til at være familie på fuldtid.Dén der genkendelige dynamik og rollefordeling, der ellers udspiller sig, når vi er samlet som familie, er noget helt andet end det, der sker og foregår, når vi er sammen 24/7 i ugevis. Og kan se frem til mange flere uger. En 7-8 uger i alt, for nu at være mere præcis. Det er fandeme en lang sommerferie – uanset hvor meget, man elsker sine børn.

Pludselig er vi to om at tage beslutninger om og med børnene.

Pludselig er vi del af et større fællesskab og mange mennesker om at samles, ordne praktiske gøremål, tage på udflugter og dele stort som småt.Det er en kæmpe glæde at mærke og se hele familien samlet.

Bedsteforældre med børnebørn. Det er simpelthen så rørende.Og ligeså skønt, det er at mærke nærværet og samværet, ligeså svært og hårdt er det, at der ikke rigtigt kan etableres nogen form for ramme eller rutine for børnene, der er frie som fugle henover to stive måneder.iPad-politikker, slik-aftaler, sovetider, tandbørstninger, sunde valg ift. måltider osv. – ALT er pludselig til forhandling hele tiden. Fordi vi er gæster. På andre græsgange og territorier. På besøg og skal opføre os derefter.

Børnene fornemmer straks, at der er en chance for forhandling og gradbøjning af regler, fordi de voksne gerne vil hygge sig, undgå konflikter og sure miner – og måske også er blevet lidt sommerdovne og tilbøjelige til at slå ud med armene, fordi dér er rosévin i glasset, godt selskab og distræthed i blikket.Pigernes søsterskab bliver fyldt af irritation, så Mille styrtløber i mellem sine forældre for at rapportere, at Cille har sagt og gjort dette og hint. Bent Betjentsen. Og Cille står nonchalant og styrer showet, mens hun argumenterer benhårdt for, at Mille overdriver problematikken. Tween, så det driver. Forældrene – med virrende hoveder og tabte underkæber – har i virkeligheden ikke set, hvad der er sket eller foregået. Og går man først for alvor ind i konflikten, bliver der jo en vinder og en taber, som min Mor så klogt siger om børneforviklinger.

Ind i mellem ignorerer vi dem. Andre gange bliver de skilt ad og må kun lege separat. Tredje gang får de skæld-ud og fjerde gang får de ikke lov til at deltage i fællesskabets aktiviteter eller får fjernet deres iPads.

Det er lige fra den ene yderlighed til den anden.

Fra grundfrustration til gensynsglæde.

Fra fællesskab til ensomhed.

Fra konflikt til harmoni.

Ofte fra det ene øjeblik til det næste.Vi har prøvet mange forskellige ferieformer i et forsøg på at udvikle en velfungerende sommerferiestrategi – for de (alt for) lange sommerferier er ligesom kommet for at blive. Ihvertfald sålænge vi bor i en varm ørkenstat, hvor alle flygter fra sommerens hede.

Nogle år har vi selv lejet et sommerhus i et forsøg på at skabe faste rammer for familien. Det resulterer i en hel masse logistik og praktik, hvor vi enten konstant køber ind, laver mad og gør rent til næste hold gæster – eller selv drøner frem og tilbage mellem venner og familiemedlemmers hjem. Og står tilbage med følelsen af, at det er der godt nok heller ikke megen ferie eller afslapning i.

Spørger vi pigerne, vil de allerhelst bo sammen med deres bedsteforældre og hos familiemedlemmer. Fordi det er hyggeligt at vågne op om morgenen og kontinuerligt være en del af en storfamilie. Børn elsker, når alle er sammen og til stede, så de kan løbe fra kusine til fætter, bedsteforælder til onkel. Det er dén løsning, vi er endt med bedst at kunne lide – fuldtids-storfamilie både i Jylland og på Sjælland – selvom det naturligvis ikke kommer helt uden omkostninger og udfordringer på det personlige, ægteskabelige og familiære plan.

Ind i mellem ville det da være rart bare at være vores lille firkløver igen. Med den vante rollefordeling – og ingen til at se  eller vurdere på vores opførsel, adfærd, dømmekraft og beslutninger. Men oppe i det store fugleperspektiv, er der 1.000 gode argumenter for at tilbringe mest mulig tid sammen med vores familier, når nu vi endelig har chancen for det – og i øvrigt misser så mange vigtige mærkedage og fællesoplevelser i løbet af året.Pigerne har et meget nært forhold til deres bedsteforældre, onkler, tanter, fastre og mostre, fætre og kusiner.

Dét får man kun, hvis man tilbringer tid sammen. Børn er nådesløse, når det kommer til nærvær. De giver sig kun  tillidsfuld hen til voksne, der engagerer sig i dem og bruger energi på at lege, tale og være sammen med dem.

Heldigvis er vi omgivet af den slags dejlige mennesker. Som gerne vil børnene og os. Og det forsøger vi at ære og værne om ved at tilbringe mest mulig tid sammen med dem, når vi er i Danmark.Nogle gange føles det helt sikkert tungt at være i selskab med os, når vi driller og skændes, er irriterede over at bo i en kuffert og samspilsramte, fordi det er hårdt at være et firkløver på gennemrejse. Andre gange er det forhåbentlig en fornøjelse at være sammen med os.

Men sådan her er livet jo.

Hverken perfekt eller idyllisk.

Der kommer hurtigt noget forbi, der slår et lille skår eller tre i alle de rosenrøde drømme og forventninger.

Sådan er det at være familie på fuldtid.

Det gør ondt og vi får lidt skrammer – men mest af alt gør det godt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Turist i sommerlandet

Sidste år var vi her ikke.

Forrige år var vi her et par gange.

Og selvom pigerne indikerer, at det er slemt at komme i fængsel, så elsker de Sommerland Sjælland af et ærligt barnehjerte.Det er endnu et af ritualerne, som jeg tror, at Farmor holder mindst lige så meget af, som vi gør.Hun fisker ænder i andedammen med pigerne hver eneste gang. Det er faktisk en tradition, der stammer fra vores tid i England, hvor der er “hook a duck” og den slags små forlystelser i parker og ved legepladser om sommeren.Og samtidig med at vi er turister i forlystelsesparken, er vi også lidt turister i dansk almenkultur.

Jeg har tidligere linket til Thomas Skov Gaardsvig’s hylende morsomme blogindlæg om Forlystelsespark-Banko, hvor han i dén grad fik pladen fuld i Sommerland Sjælland. Jeg så vist ikke helt så mange forunderlige situationer som han gjorde dén sommer, men jeg fik da fornøjelsen af at se en del brystvortepiercinger og tatoveringer, som jeg slet, slet ikke havde haft brug for at se. Der var også voksne kvinder, der havde det så varmt, at de simpelthen måtte gå rundt kun iført BH på overkroppen.

Og efter at have boet i De Varme Lande i nogle år, så slår det mig sådan for alvor, hvor bydende nødvendigt det tilsyneladende er for et stort antal danskere, at have rettigheden til at vise deres hud og kroppe frem. Til alle tider og på alle steder. Uanset om det virker passende eller ej – og højst sandsynligt yderligere stimuleret af det store antal tattoos, som folk jo ikke kan få et kick ud af at have hengemt under en bluse eller en buks, vel?

Behovet for at vise sig frem er i virkeligheden ikke ret langt fra behovet for IKKE at vise sig frem. I Danmark er det bare hudfremvisning, som er socialt acceptabelt, mens ikke-hudfremvisning får social og politisk bashing igen og igen. Og jeg undrer mig en del. Over at det skulle være bedre at vise sig frem end det modsatte. Over at det skulle være særligt befriende eller saliggørende at være halvnøgen i selskab med en masse andre mennesker.

Jeg har ikke forstået det – og vil måske heller ikke forstå det –  men i sommervejrets anledning strækker jeg mig da så langt i min assimilering, at jeg selv har taget shorts og T-shirt på 😂

Måske lyder det sært, at jeg foretrækker abaya og tørklæde frem for brystvortepiercing og BH. Men det gør jeg altså – også selvom jeg ikke selv har interesse i at bære hverken førstnævnte outfit eller sidstnævnte.Børnene er også med på en kigger. De er jo heller ikke vant til at se halvnøgne mennesker i det offentlige rum – og de får sig et inderligt fnis over nøgne kroppe på strandene og udstillingsbabser i sommerlandet. Og så spiser de candy floss og soft ice ad libitum, mens de stortrives med at være blevet udebørn.Vi er så heldige med at Familien K holder sommerferie sammesteds. Så får vi rigtigt badet og hygget og leget i sommerlandet sammen af flere omgange. Sjovt nok er det hele kommet til at passe så fint, selvom jeg intet har gjort for at afstemme kalendere med nogen i år. Måske er det endnu bedre at lade tingene gå deres gang end at forsøge at programmere alting. Note to self for kommende sommerferier.Men vi er altså ikke kun i Sommerland Sjælland.

Der er også vigtige sten, som skal hentes ved Sjællands Odde.De skal hjem i Farmors have, så vi kan male på dem og skændes imens, så det brager. Hvilket heldigvis ikke kan ses på idylliske billeder i et blogindlæg. Vi har også travlt med at spise fisk fra Odden. De smager fuldstændig fantastisk.Og før vi ryger videre mod Fyn og Jylland, når vi lige at tilbringe et par hyggelige døgn med Faster D og Onkel J.

I selskab med kutteklædte genfærdssjæle i Ulkerup Skov. Endnu en grøn bøgeskov med et vidunderligt lys.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ritualer

Farmor har helt klart trukket det korteste strå.To hunde på forsædet og to børn på bagsædet.

De bagerste passagerer har tilmed munde, der aldrig står stille og arme, der svinger rundt.

I mens sidder Martin og jeg i den anden bil – noget så fredeligt med bland-selv-slik og en radiokanal, der spiller vanvittigt gammelt popmusik. Det gør alle radiokanaler i Danmark, medmindre man rammer P3 i et opportunt øjeblik, hvad er det, der sker?

Vi udfører et af de vigtige sommerritualer: At køre på landet.

Til Farmors sommerhus.

Og for at gøre det helt rigtigt, skal man sejle med færgen fra Hundested til Rørvig. Ikke tale om, at man ligeså godt kunne køre “nedenom” eller at færgen er en ret så dyr fornøjelse.

Færgen er en skøn fornøjelse.Og selvom Cille tæller minutter til sommerhuset, varer det ikke længe, før hendes hoved alligevel lægger sig til rette i mit skød og vi nyder varme solstråler på den lakerede bænk oppe på dækket. Der er motorrumlen. Lugt af diesel. Friskt hav. Røde hårstrå, jeg kan stryge væk fra fregnet ferskenkind. Det er kun et øjeblik. Men ét af dem, jeg gemmer i hjertet.

Jeg elsker at sejle. På og i alt.Det er også lidt en kulturinstitution, dét der med at krydse over hav, sund eller bælt med en færge. En lille bid af den danske folkesjæl, som helt sikkert vil forsvinde til fordel for flere motorveje.

Forhåbentlig vil pigerne altid huske, hvordan vi “sejlede op på landet” sammen med Farmor.

Og som de ansvarlige voksne, vi er, består frokosten af vaffelis på størrelse med børnenes hoveder.I år har Cille endda opdaget konceptet guf. Og jeg har lovet hende, at det nok kan fremstilles i en fjern Ørkenstat også.Intet er bedre end dansk sommer, når vejret arter sig. Jeg siger det igen og igen. Til og for mig selv – og til alle andre, der gider eller ikke gider at høre på det.Og vi spiser danske kartofler, gulerødder, jordbær, hindbær og ærter – og nyder, hvordan frisk frugt og grønt smager efter at have spist køletransporterede fødevarer i en evighed derhjemme i sandkassen.Bagefter går vi til stranden langs det fredede område ved Ellinge Lyng. Endnu et ritual, der gentager sig sommer efter sommer.Det er en helt anden strandoplevelse her ved Sejerø-bugten end når vi er ved Vesterhavet, men jeg er vild med begge steder. Og i år er vandet så skønt, at selv jeg vil gerne havbade. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort i Danmark.

Dagen efter gentager vi strandsucces’en med Familien K, der også er i sommerhus ikke ret langt fra os.Børnene leger og svømmer og bygger sandslotte, mens vi voksne hælder rosévin i plasticglas og skåler for alle de gode ting, der er sket siden sidst.Når man til daglig bor i et land, hvor alkohol kun må udskænkes og indtages enten hjemme, på restaurant eller bar, føles det tilnærmelsesvist uartigt at have rosévin med i strandtasken og åbne den i fri natur. Nu mangler der bare, at vi også begynder at nøgenbade, så er genopdragelsen da fuldendt.

Aftenen slutter i kurvemøbler og blødt sommerhuslys. Myggene har fået bugt med os og alle kalder på kløestillende.Det er så dejligt at se børnene lege sammen, som om de lige så hinanden forleden. Hver gang jeg ser, hvordan pigerne indgår i de venskaber og fællesskaber, som vi har i Danmark, bliver jeg så glad og lettet. For egentlig kan vi jo ikke tage for givet, at de kan finde hinanden igen, når der går halve år eller mere i mellem at de mødes.Sommerhushygge, når det er bedst.

´Vi er så heldige 😍

Mange hilsner fra Mor i Udlandet