Gæster på rutinen

Farmor og Faster er fløjet ind fra Det Kolde Nord på dét, der efterhånden føles som en ny tradition: Et fælles visit i november, når vejret er blevet strålende her i Ørkenstaten – og hvor de stadig har god tid til at nyde julemåneden derhjemme i det danske vintermørke med kalenderlys og æbleskiver.Vi elsker, når den dynamiske duo er i huset. De kører den 100% på rutinen; sover længe, nyder at tage ud at shoppe og på café på egen hånd, og så laver vi fælles aktiviteter på kryds og tværs, som det nu lige passer ind i hverdagsskemaet. Det er helt uformelt, og en stor del af turistprogrammet planlægges ad hoc, når vi får tunet os ind på dagsformen hos deltagerne.

Jeg har arbejdet ‘på forskud’ derhjemme i forberedelseslokalet i ugerne op til deres besøg, så der er mulighed for at hygge med palæstinensisk frokost på Mama’esh, før pigerne skal hentes, og der blev selvfølgelig også tid til et obligatorisk besøg på skønhedssalonen.Endnu en af traditionerne er Global Village.
Kombinationen af street food, blinkende lygter og masser af markedsgøgleri er lige os. Lille Farmor tog 11.000 skridt på en enkelt aften, fordi ALLE boderne skulle inspiceres for vidunderlige ting fra alle verdenshjørner…
Faktisk vraltede vi alle ud til bilen kl. 22 efter et vellykket togt med masser af gode markedsforhandlinger og sjove bemærkninger. Der skal meget til at slå Farmor og Faster ud i en shoppingsituation, men hér ville de alligevel godt med hjemad.Jeg elsker Global Village af et ærligt hjerte. Jeg kommer der for et krus vaskeægte, hvinende sød Safari-te fra Tanzania, som sender mig durk tilbage til oktoberkulden på Serengeti for godt og vel 18 år siden. Og jeg elsker alle de sjove slags mad, man kan smage for ganske få penge. Jeg elsker også at opleve Emiratierne i fri dressur. Global Village er kæmpestort blandt de lokale, og det er et af de bedre steder at opleve deres interaktioner i familierne. I virkeligheden er Global Village et hit hos alle nationaliteter, og hvis man går til den olympiske disciplin people-watching, kan jeg ikke komme på et bedre sted at ta’ hen. Der er vitterligt én af hver at betragte, mens man stopper gabet med mochi-is og punjabi-samosaer.Farmor og Faster kom også over på skolen for at se Milles udstilling af barndomsartefakter, som var afslutningen på et forløb i engelsk, hvor de havde set nærmere på genren autofiktion/biografier, og den rolle, som barndommens minder og artefakter spiller i fortællingen om os.Mille udstillede sin Bobber og Kanin – de to elskede nussekaniner, der har trøstet hende i en vilkårlig pine, og hun medbragte den fine støbning af tænder, som Farfar lavede til hende efter den forfærdelige tandoperation. Farfar har samlet de fire tænder ud af 40+ tandstumper, så Mille kunne få et håndgribeligt minde om en svær tid, som hun gik igennem med mod og styrke. Herudover havde hun medbragt den hundebamse, som hun fik sammen med Cecilie i julegave under pandemien, hvor vi overraskede dem med Daisy-hunden, der skulle hentes i dyrehandlen den 26. december.Ud over de ‘vante’ oplevelser, som Farmor og Faster ønsker at gentage sammen med os, når de er på besøg, havde vi denne gang aftalt at lave ørken-barbecue-aften sammen med vores dejlige venner.Vi kørte ud på siden af Mohammed Bin Rashid Solar Park, hvor vi har en særlig plet, der er helt stille og uden andre campister. Vi drak lyserød champagne i solnedgangen, grillede oksemørbrad, som vi smed ind i glohede pitabrød, og senere bagte jeg snobrød og pigerne lavede s’mores til dessert.
Det er muligvis rutine for os efterhånden, men jeg tror og håber, at Farmor og Faster også fik en særlig oplevelse derude i det dybe nattemørke, hvor stjernerne lyser ekstra klart, og hvor månen lægger sig på langs og gør sig umage for at ligne den fineste appelsinbåd. Der er få ting, der er så smukke som ørkenen om aftenen.Jeg vil gå så vidt som til at mene, at der er magisk derude, og det kan anbefales at slæbe kuldemenneskerne fra nord med. Hvis de antager, at ørkenen ‘bare er en stor bunke sand’, er jeg ret sikker på, at de tænker anderledes om ørkennaturen bagefter. Sandet er nærmest et bølgende hav, der skifter farve efter solens gang henover himlen. Så smukt og så uendeligt. Man føler sig lillebitte som et sandkorn i så stort, fremmed og forunderligt et univers.Aften-badning er én af Milles specialiteter, som hun altid lokker vores gæster med til. At dykke i poolens undervandslys, mens månen lyser himlen op, er hendes helt særlige gimmick til at overbevise nordboerne om, at der er helt fantastisk i en fjern ørkenstat. Daisy og jeg så til fra sidelinjen denne gang – jeg syntes, det var lige lovligt koldt, og Daisy var på ingen måde inviteret til at bade i Emaar’s community pools.Vi nåede selvfølgelig også den obligatoriske tur ind til Dubai Fountains, som altid gør os alle helt rørstrømske.Der er bare så flot inde i Downtown Dubai med alle lysene og de eksklusive restauranter, butikker og bygninger.Jeg trumfede også lige en enkelt strandtur igennem, fordi kan man overhovedet have været i Dubai uden at blive dyppet godt og inderligt i golfens stærke saltvand?Og før de to flyvske damseller måtte vende næserne mod Hillerød, fyldte vi dem til bristepunktet med iransk kaviar, champagne og Beef Wellington med sauce espagnole lavet af chefernes chef. Hvad mere ka’ man mon ønske sig? Sne til jul? I’d think so.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet