• ···
School's Out!

Sommerfuglene

Åh, ja?.kender I det?undskyldninger-er-der-nok-afDe første par dage i sommerferien er gået med at ordne alle de (irriterende) praktiske ting, som har været parkeret i en skammekrog.

En krog, hvori der står et doven-skab fyldt til bristepunktet af dårlige undskyldninger. Vitrineskab_St.-Malolow-pMen der findes bare en øvre grænse for hvor længe 2 troldeunger kan opføre sig nogenlunde civiliseret, når den står på voksensnak i butikker og på kontorer.pusDén grænse når vi igår.

Pigerne skal passes af en venlig (læs: intet-anende) receptionist på et dental-laboratorium, hvor jeg ligger i tandlægestolen for at få udtaget farveprøve til en krone. Yes. Krone nummer 2 er undervejs.
Dental-Crowns

Jeg forfalder ganske enkelt hurtigere, end jeg kan nå at reparere skidtet.

Undervejs i det møjsommelige arbejde med at finde den helt rigtige ‘hvide’, hører jeg dybe brøl fra venteværelset.

“Don’t doooooooo that, Ciaaaaaaa”, bliver der råbt. “I wasn’t doing anything, Mille, you don’t understaaaaaaand, let it goooooooooo”, bliver der råbt retur.

Da jeg endelig kommer op af den forbandede stol og ud til pigerne, finder 3. verdenskrig sted. De tegner med kridt på en tavle i det lille legerum. Og har mere kridt på sig selv end på tavlen.

Så i dag står den på helt andre sager end klinik-venteværelser og kontorlandskaber.

Søde A er hos os hele dagen. De rejser i morgen, så det er sidste chance for at lege i 2 måneder.

Men hvad gør man med 3 trunter, der er “full of beans”, som englænderne siger – når der er 40 grader i skyggen?IMG_8417Jeg tyer til det indendørs Dubai Butterfly Garden, som i øvrigt ligger lige ved siden af (det lidet mirakuløse) Dubai Miracle Garden.

Miraklernes have besøgte vi i februar og kommer aldrig igen, medmindre vi bliver truet til det:

http://moriudlandet.com/2015/02/08/sandforbindelse-og-ojenbae/

Det første, der møder os, er et rum fyldt af billeder, som er skabt af døde, spiddede sommerfugle, som sirligt er indsat i mønstre – eller som her, hvor det er Dubai’s Hersker, som har fået æren af at blive portrætteret i sommerfugle.IMG_8419IMG_8420Behøver jeg overhovedet nævne, at Sommerfuglehaven er ligeså kitch som Mirakelhaven? 
IMG_8490Men den altafgørende forskel er, at hér får man rent faktisk en oplevelse igennem interaktionen med de små flagrende væsner.IMG_8452IMG_8454IMG_8475IMG_8471IMG_8463IMG_8458Pigerne koncentrerer sig og er meget forsigtige, når de rækker ud efter de fine, skrøbelige sommerfugle.

De forstår instinktivt, at de ikke skal larme eller lave urolige bevægelser. Og de er klar over, at man ikke må røre deres vinger.
IMG_8488IMG_8439De kigger til sommerfuglenes mad.IMG_8436IMG_8489Og de er dybt fascinerede af sommerfuglepupperne, som hænger til udklækning.IMG_8479IMG_8480Udover alt for rigelige mængder kunstige alfepiger og grimme drivhusblomster, er der også bure med farverige papegøjer, som skræpper og spiser solsikkefrø.IMG_8483IMG_8438IMG_8485Pigerne bruger 2 timer i selskab med de farverige sommerfugle, som flyver rundt i 3 kuppelformede bygninger.

Inde i hver kuppel er der opstillet et net-telt, hvor sommerfuglene er lettere at “få fat på” end ude i selve kuplen. Der er således 100% garanti for nærkontakt med dyrene – og det er ret smart, når man har små børn med.

Jeg er overrasket over, at Dubai Butterfly Garden kan holde pigernes interesse fanget så længe.

Måske er det fordi jeg selv synes at dekorationerne er så helt igennem grimme og uæstetiske?IMG_8493Men hvis jeg ser haven i børnehøjde, så ser jeg jo et fantasi-univers fyldt af flagrende lette sommerfugle; feer, som gemmer sig blandt blomster og farverige fugle, der pipper, når man nærmer sig.
IMG_8494IMG_8498Og så må jeg overgive mig. Alt for en sommerfugl. Og for 3 glade piger.IMG_8504

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

School's Out!