Om at sige farvel til et barn

Vi ses i Dubai, piger!

“Farvel, lille Mille, jeg elsker dig”. Mille titter forundret op på sin Far, der kysser hende, mens hun sidder halvsovende på min arm med sin kanin og sut.

“Farvel, Skat, jeg elsker dig. Pas godt på dig og pigerne”. Martin kysser mig blidt på munden.

“Farvel, Cille, jeg elsker dig og vi ses igen, når I kommer ned til mig i Dubai”. Farmanden holder rundt om Cille, der står lidt fortabt med den nye bamse, som han har foræret hende igår. Cille siger: “Daddy, don’t forget den tegning af vores hus, som jeg har givet dig”.

Han viser Cille hvor hendes tegning er pakket ned, og tager så sin carry-on for at trille over dørtærsklen. Ud af vores hus og hjem. Væk fra England. Ned til et nyt liv.

Pigerne misser med øjnene – de er blevet vækket halvanden time før de normalt ville vågne. Og morgenens fugtige kulde slår ind over dem i den åbne dør.

Nu står vi og vinker op til Farmanden, der lægger kufferter i bagsmækken på taxien. Bilens lys stråler ind ad vores mørke vinduer og der lugter let af benzin. Før han sætter sig ind, vinker han ned til os og siger: “Vi ses i Dubai, piger!”

Farvel-seancen er overstået på et øjeblik.

Det gik forbløffende stilfærdigt.

Vi formåede at bevare roen og overblikket helt og aldeles. Det er jeg både lidt overrasket og stolt over. Hvem skulle have troet, at jeg kunne mønstre den slags overskud? Mig, der ellers altid får en tåre i øjenkrogen ved enhver lejlighed? Men hensynet til pigerne og vores ansvar over for dem har åbenbart gjort et eller andet ved mine tårekanaler.

Cille siger: “Jeg vil gerne op i Mummy og Daddys seng lidt”. Mille mumler: “Hvor Daddy gone, car?”

Et øjeblik senere ryster Cilles lille krop i sengen. Jeg trækker hende ind til mig og fortæller hende, at jeg godt ved, at hun vil savne sin Far. Og at han var nødt til at tage ned for at arbejde. Og at vi skal hygge os her, indtil vi ser ham igen nede i Dubai”. Hun siger ikke en lyd, mens kroppen langsomt sitrer mindre og mindre. Efter lidt tid med kram og kærtegn, tørrer hun øjnene og sætter sig til at se Mickey Mouse Clubhouse.

Jeg tager et langt brusebad, mens pigerne hygger i sengen. Jeg skal lige samle tankerne.

Det er vist meget godt, at vi har en legeaftale senere i dag.

Man skal ikke tænke for meget over det her.

Suffolk Food Hall - fredagsfrokost med Far efter rytmik

Suffolk Food Hall – fredagsfrokost med Far efter tumlingerytmik

Tennis og badminton med Farmanden fredag aften.

6 kommentarer

  • Puha – sidder selv med tårer i øjnene 🙂
    Den måned skal nok gå godt og hurtigt – det er jeg sikker på -.du er en god, kærlig og omsorgsfuld mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det håber vi at den gør! Det plejer jo altid at være således, at man pludselig vænner sig til “den nye hverdag”, ikke? Det håber jeg ihvertfald 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av av. Håber at du og pigerne kommer godt igennem månden og får skypet en masse med far

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja. den er ikke helt god, vel? Men jeg må tage en dyb indånding og så bliver det måske hverdag og normalitet, efterhånden som dagene går…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av av. Håber at du og pigerne kommer godt igennem månden og får skypet en masse med far 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sussie

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at sige farvel til et barn