Albue-status

Åh, weekend, bliv hos mig lidt endnu!Så kan vi sove længe(re) og danse bro-bro-brille i Dubai Mall igen.Så kan vi bage noget mere. Og spise det hele i store, grådige mundfulde.Humøret er blevet bedre i husholdningen.

Kan man mon fornemme det?

Det har hjulpet gevaldigt, at albueoperation nummer 2 er veloverstået, og at vi kan bevæge os frit rundt.

Sådan her ser albuen ud 10 dage efter at k-wirerne blev hevet ud.De 2 sår er helet fint op og vi har været i pool’en et par gange for at fejre den nyvundne frihed.

Cille er meget begejstret for at bade igen, men sidder det meste af tiden på Martins arm, for albuen sidder stadig lidt “som i en hægte” (en knapt 90 graders vinkel) – og den kan på ingen måde strækkes ud endnu. Lige meget hvor meget, pigen prøver.

Så svømmetag er en umulighed.Og hun er udmærket klar over begrænsningen, Den Lille-Store Skolepige.

Forleden går vi hånd-i-hånd fra supermarkedet, og hun siger sagte: “Mummy, denne her arm kan ikke gøre det samme som den normal arm. Den kikker og feeler ligesom den sitter fast”.

Og jeg beroliger og opmuntrer hende med, at hun bare skal fortsætte med at bruge armen mest muligt og så bliver den helt fin igen.

Men jeg ved det jo ikke.Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal panikke over albuen endnu.

10 dage er der gået.

Og den har siddet fastlåst i en 90 graders vinkel i 21 dage.

Måske er det forventeligt, at det tager lidt tid, før den kan foldes ud og har fuld bevægelighed igen?

Kirurgen siger, at den er sig selv igen inden for 1-2 måneder. Uden fysio. Uden de helt store øvelsesprogrammer.

Men ved kirurger overhovedet noget om det?Lille, Vilde Mille sætter sin hue som hun vil i disse dage.

Og når huen bliver for meget i 32 graders varme, nøjes hun med sine nye leo-briller.Hun er fræk og glad, hidsig og utålmodig som altid.

Og det er ikke kun storesøsteren, der får testet sin tålmodigheds grænser; der er også daglige face-offs med Bob-katten.Men ligeså voldsom, Mille kan være, ligeså fint kan hun koncentrere sig.

Her maler hun en blåhval til mig.
Efter et kvarter kommer hendes indre Jens Jørgen Thorsen dog op til overfladen igen for at tage føringen.Det var så dén blåhval.

Cille har en klassekammerat på besøg.Det er skønt at se dem male stor-pige-billeder med præcision og ihærdighed.

Jeg elsker at se på børns tegninger.Og da solen brænder henover frokost, kryber vi indendøre og hygger os med puslespil.Det her kunne vi da godt gøre igen i morgen – weekend – hvis bare du bliver lidt længere?