Brækket albue

Dagens blogindlæg er ikke for sarte øje-æbler – eller sjæle, der er lette at ryste ud af deres fatning, for den sags skyld.

Så er du advaret.

I går tager Cille og jeg på hospitalet.

Det er en uge siden, at hun blev hasteopereret af ortopædkirurgen Dr. Ali Al-Bakri på Al Zahra Hospital. Og nu er det tid til at kirurgen skal se til såret – og tid til at bandagisten skifter bandagen.Bandagisten er den mest tålmodige, omsorgsfulde og rolige person, jeg længe har mødt. Cille er helt tryg ved ham og får skiftet det hele uden så meget som en tåre.

Jeg frygter at se hendes albue uden forbinding, men alligevel er der også en syg, syg del af mig, der er ret nysgerrig efter at se Al-Bakri’s metalspyd igennem hendes arm. Det er da en ret interessant form for ikke-skære-hul-operation, er det ikke?Jod og blod er størknet på undersiden af albuen, så bandagisten må forsigtigt væde gazen for at lirke det 3. spyd ud af stoffet.Vi stirrer alle 3 fascineret på metalkrogene. Det er overvældende at se på.

Jeg har læst i journalen, at spyddene kaldes k-wirer på lægesprog.

Cille skutter sig lidt.

Jeg skynder mig at forklare hende, at Dr. Al-Bakri nok skal tage spyddene ud af armen om nogle uger, mens hun sover fra det hele.Jeg tror, at hun forestillede sig, at hun for altid skulle gå rundt med 3 kroge stikkende ud af albuen.

Dr. Al-Bakri er meget tilfreds. Albuen er åbenlyst hævet, men der er ikke skyggen af betændelse eller andet, der måtte give anledning til bekymring. Pigen bruger fint sine fingre og har ingen sanseforstyrrelser.

Vi tusser ned til endnu et røntgenbillede efter at have fået skiftet bandagen.Og vi slutter af med at få taget et væld af blodprøver, fordi kirurgen vil vide, om der er et eller andet alvorligt i vejen, siden pigen kan brække 2 arme på 1 år.

Kan laboratoriet mon også undersøge blodet for sort uheld?

Jeg ved, hvor meget Cille afskyr nåle efter sygeplejerskernes “stunt” (læs: ekstremt dårligt udførte) blodprøve på Mille for et halvt års tid siden.

https://moriudlandet.com/2014/11/13/blodplader/

Men denne gang tænker jeg, at det giver mening at udsætte Trunten for det? Vi er vel nødt til at vide, om der er en eller anden mangel eller problematik?

Det er voldsomt at holde Cille så meget mod hendes vilje. Hun skriger og skriger. Løgsparker nålemanden, ormer og flitsbuer den.

Dr. Al-Bakri kommer hastende ind og holder om hendes små lyserøde, tårevædede kinder og siger: “Now, now, Cecilie, habibi, we have to do this and you will be better soon, inshallah”. “Yalla, yalla”, hvæser Al-Bakri til nålemanden, der skynder sig alt, hvad han overhovedet kan.

2,5 time senere lister vi slukørede mod udgangen hånd i hånd.

Det har været en overvældende omgang.

Vi er helt udmattede og troede egentlig, at vi blot var kommet for et bandageskifte?

Heldigvis kommer Familien K og hjælper os med at indvie vores nye køkken og gårdhave. Og i dag står den på hjemme-leg. Helt stille og roligt.

Jeg har begået en hjemmerørt modellervoks med pebermynteolie til at friske stemningen lidt op.Cille bruger stille og roligt begge hænder i den bløde dej. Jeg håber at det er godt for blodcirkulationen uden at overanstrenge den stækkede vinge.

Opskriften på den lækre modellervoks-dej, der aldrig-aldrig krummer på gulvet eller tørrer ud, kan du finde her:

http://theimaginationtree.com/2012/04/best-ever-no-cook-play-dough-recipe.html

PS: Cream of tartar (som opskriften indeholder) oversættes ikke til tandstens-creme. Okay? (Du kan takke Google for det latterlige forslag). Jeg tror, at det hedder vinsyre på dansk og du finder det næsten-sten-sikkert hos materialisten.