Status på Uge 1 i Det Nye Liv

Den første uge som ude-arbejdende Mummy er ovre.

Pist forsvundet med lynets hast.

Og jeg kan mærke, at jeg kommer til at værdsætte konceptet weekend på en anden måde, end jeg har gjort de seneste 3 år som hjemme-arbejdende.

Jeg har nydt hver time tilbragt i selskab med Ananas-Mennesket og hendes 7. og 8. klasser i engelskundervisningen.

Torsdag fik jeg også afprøvet 1:1-undervisning med 2 unge mænd i 12. klasse, som går på skolens Sports College. De er superdygtige til henholdsvis fodbold og kampsport, men har begge behov for at booste deres engelskfærdigheder, således at de bedre kan følge med i den faglige del af undervisningen.

De skulle begge have lektiehjælp i anatomi og jeg kæmpede lidt med mit ordforråd inden for skelettets opbygning og de specifikke knoglers latinske navne, men vi fik da lavet lektierne, så godt som vi overhovedet kunne – og det må vel være målet.

Jeg satser selvfølgelig på at lærerne vil opleve fremgang hos d’herrer i kommende uger – og at jeg på et tidspunkt får positivt feedback fra Sports College-lederen.

Men jeg er ikke den eneste, der har haft en dejlig skoleuge.

Cille kom pavestolt hjem torsdag med en “Star of the Week Award”, som hun modtog til skolens torsdags-fællessamling. Hun fik anerkendelse for at have lært at holde korrekt mellemrum (afstand) i mellem sine ord, når hun skriver.

Her er et billede fra den lille ceremoni, som skolen har taget under fællessamlingen.

Hele næste uge får Cille lov til at gå forrest i sin klasserække, da den ære tilfalder “Star of the Week”-eleven. Det passer trunten mægtigt – og hun kan næsten ikke vente til det bliver søndag og skoledag igen.

For tiden foretrækker Den Lille-Store Skolepige at kommunikere med mig på skrift.

Og jeg har svært ved at holde masken, da det på samme tid er sødt og lidt komisk, at hun ikke bare taler direkte til mig.

Pludselig sidder hun i et hjørne og koncentrerer sig om at skrive et brev til mig. Og et øjeblik efter bliver jeg så præsenteret for budskabet.

Der bliver også arbejdet meget med former, størrelser og antal for tiden.

Det er som om hun underviser sig selv efter skoletid, og hun er i sin helt egen verden med tingene.

Onsdag aften havde vi desværre en pludseligt opstået krise med silende, tropisk regnvejr i hele køkkenet, hvor et vandrør var sprunget læk.

Jeg nåede aldrig at tage billeder af galehuset med det indendørs regnvejr, fordi vi løb befippede rundt og gættede på hvor i hede, hule helvede, vi skulle lukke for vandet til ejendommen!

Men jeg tog et billede efter vi havde lukket for vandet, hvor der blot var en stråle tilbage og en fin revne i loftet til minde om festlighederne.

Det er ufatteligt, hvor mange gange, vi allerede har haft lækkende air-condition og nu også et vandrør.

Vi har tilkaldt VVS-assistance 6-7 gange på et halvt år, hvor der har været vand fra loft og/eller vandtanken i haven, der springer læk og oversvømmer det hele.

Enten er huset det mest uvedligeholdte i hele “The Lakes” – eller også er der tale om generelle problemer med byggeriet hernede.

Ihvertfald er huset bygget i en bizar blanding af armeret beton og pap.

Da vi har gjort rent og moppet hundredevis af liter vand op fra gulvene sammen med Thushara henover midnat, sætter vi os stille ned og kigger trætte rundt på vandets hærgen og bunkerne i køkkenet.

Og så minder vi os selv om, at det nok ikke lige bliver hér, vi vælger at købe mursten – for de er godt nok sat skidt sammen!

Vi bliver også ret hurtigt enige om at være taknemmelige over, at vi ikke lå og sov, da det skete – for så havde hele underetagen stået under vand næste morgen. 

Så da det endelig bliver torsdag, smutter vi på den lokale pub med Hr. og Fru F til det, der føles som meget velfortjent cider og ren hygge.

Weekenden står i det lille firkløvers tegn. Vi tager i Za’beel Park til Ripe Market, fordi det var et stort hit i sidste weekend.

Vi breder picnic-tæppet ud og spiser nybagte stenovnspizzaer til frokost.

Farmanden går på smugkiggeri i boderne og kommer luskende retur med friskpresset limonade og noget, der tilnærmelsesvis kan gå for at være en posh-romkugle!

Lørdag morgen spiser Cille chokoladekage til morgenmad og drikker babyccino til. For man lever jo kun én gang.

Mille vold-æder sin egen morgenmad, store dele af min morgenmad og afslutter med at drikke sin Fars cappuccino.

Bagefter trisser vi i Harvey Nichols og kigger på make-up, parfumer og cremer.

Pigerne har vist været under for stor indflydelse af undertegnede, for de vandrer begejstrede rundt præcist som deres Mor – og piller ved krukkerne, snuser til flakonerne og udpeger yndlingsfarver langs rækkerne af neglelakker og læbestifter.

Et øjeblik senere bliver de shanghai’et af Clinique-damen, som gladeligt afprøver de nyeste læbeprodukter på de to trunter.

Sikke en dejlig weekend og skøn afslutning på en uge, der har været præget af travlhed og uønsket vandleg.