TV2's svar på min henvendelse om Størst

Miss Kanchan

“Mia, tell Mummy what you did today”.

Miss Kanchan står i døren med armene over kors, mens hun desperat forsøger at se alvorlig ud. Smilet står i hendes øjne.

IMG_4037

“Mummy, there was throwing books on the floor, pulling books down the shelves, tearing books and Alanah did it”, svarer Mille med fast stemme.

“Oh, but what did you do, Mia?”, spørger Miss Kanchan med en let bebrejdende stemme.

“Did you also throw books, pull books down and tear pages?”, spørger jeg.

Mille peger nu ind i klassen: “No more books in the book corner, look, Mummy”. Hun ser en smule brødebetynget ud, men ikke nok til at indrømme, at hun sådan set var primus motor i bogskandalen.

Miss Kanchan har nu fjernet alle bøgerne, som svar på børnenes handling. Og der kommer først indhold på hylderne igen, når Violets-stuen skal på biblioteket søndag for at udvælge nye bøger.

Inden da må jeg hellere lige få “læst og påskrevet” med yngstearvingen, at hun ikke skal initiere mere boghærværk.

IMG_4036

Lille My har en umanerligt dygtig lærer i sin vuggestue.

Miss Kanchan er ca. 45 år gammel og af indisk afstamning, men hun har boet over halvdelen af sit liv med sin svigerfamilie i Bur Dubai, som er en af de ældre bydele, hvor der er en stor indisk befolkningsgruppe.

Hendes egne sønner er halvstore nu – 16 og 18 år gamle – så hun føler en stor glæde ved at gå på arbejde hver dag, selvom hendes mand godt kunne tænke sig, at hun gik derhjemme og passede hans mor.

IMG_4035

Hver dag står Miss Kanchan på stuen med åbne arme og klar til kram, mens hun ler og gestikulerer glad til børnene. Ingen kan være i tvivl om, at hun ELSKER børn, og at hun sætter en stor ære i at få børnene til at trives og udvikle sig, mens de er på hendes stue.

Fra først færd har Miss Kanchan evnet at læse Mille helt ind i kernen – og hun anerkender, respekterer og arbejder med hvert enkelt barn på det stadie, som det lille menneske befinder sig på.

Miss Kanchan er vild med at arbejde med børn i alderen 2-3 år, mens de gennemgår deres frigørelsesfase, som min Mor ynder at kalde den – eller trodsfase, som jeg foretrækker at kalde den på de dage, hvor Mille er lige ved at blive overfrankeret og sendt med Emirates Post hjem til Danmark.

I mine øjne balancerer Miss Kanchan rigtig godt i mellem at være positivt anerkendende og gammeldags tilrettende, forstået på den måde, at hun også lærer børnene manerer, samvittighedsfølelse og lydighed overfor autoriteter – og hun giver dem klare rammer, som de skal lære at begå sig indenfor, således at de er ordentlige kammerater og ultimativt bliver gode samfundsborgere.

IMG_4034

Med vores Mille findes der ingen gylden middelvej. Og det giver skrammer.

Intet er på det jævne. Og det gør ofte ondt på hende både mentalt og fysisk.

Og samtidig med at Mille kører med fuld fart fremad, så bærer hun på en stor skrøbelighed og har et stærkt behov for tryghed. Og dét har Miss Kanchan observeret og forstået fra begyndelsen.

Miss Kanchan fortæller mig under vores skole-hjem-samtale forleden, at Mille er hendes bedste og mest fornuftige “lille hjælper”. Hun elsker at rydde op og hjælpe til med at fordele madpakker osv. – og hun er kærlig og empatisk over for de andre børn, hvis de har slået sig eller er kede af det. Hun går heller ikke af vejen for at irettesætte de andre, som en anden mini-voksen, hvis de har gjort noget forkert, så Miss Kanchan må ofte fortælle hende, at det er hende, der er læreren og den, der bestemmer i klassen.

Men ligeså hjælpsom og snusfornuftig, som ungen kan være – ligeså fandenivoldsk og fræk kan hun så være til andre tider. Det er stort set altid Mille, der fører an i ballade og oprør. Hun er førerhunden i børnegruppen og ligeså snart hun er begyndt på noget uartigt, så følger de andre trop. På daglig basis veksler hun i mellem at være den mini-voksne og ballademageren.

IMG_4047

Miss Kanchan fortæller mig også, at Mille i den seneste uges tid har råbt vredt og små-skubbet et par gange, når et barn er kommet inden for hendes stærkt markerede, personlige sfære og forstyrret hende midt i en solo-leg.

Mille har også kaldt på mig og fortalt Miss Kanchan, at hun savner mig. Det er sikkert en reaktion på at der sker forandringer på hjemmefronten, nu hvor Mor er ude på det der arbejdsmarked og ikke længere afleverer hende hver morgen.

IMG_4046

Jeg får stik af dårlig samvittighed, og håber inderligt, at det blot er en tilvænningsfase, og at Mille snart finder sig til rette med den nye situation og stopper med at blive fysisk overfor de andre.

Hun har aldrig benyttet sig af fysiske metoder tidligere, medmindre hun da – ved et uheld – har væltet et mindre barn midt i en kæmpekrammer.

IMG_4045

Jeg fotograferer vuggestuen, nu hvor den ligger stille hen. Alle børn er blevet afhentet kl. 12, fordi lærerne afholder skole-hjem-samtaler.

I det daglige åbner “Mia’s little girls’ school” kl. 8 og lukker igen kl. 14, så der er på ingen måde tale om en fuldtids-institution.

Der tilbydes et varmt måltid mod ekstra-betaling – eller man kan selv medbringe madpakke. Der tilbydes heller ikke lur til de små, fordi de lukker allerede kl. 14.

Fuldtids-arbejdende mødre i Dubai må således finde en løsning med bedsteforældre, babysitter, nanny eller husholderske til eftermiddagstimerne, da det for de fleste er ganske umuligt at gå fra arbejde allerede kl. 13.30.

Der findes også børnehaver, som lukker senere end kl. 14, men jeg var vild med stedet fra første sekund – og så er det fordelagtigt, at det ligger inden for gåafstand fra vores hjem.

IMG_4043

Stedet er dejligt indrettet med lyse, farverige lokaler og store udendørsarealer, som børnene kan bruge i vinterhalvåret.

IMG_4042Der er handlingsplaner og læringsplaner på bedste britiske, systemfascistiske manér; der er kvartalstemaer for børnenes læring og så er der 2-3 andre temadage om måneden, hvor børnene skal medbringe et eller andet eller iklædes noget bestemt tøj.

I denne uge har Miss Kanchan indrettet et område som lægeklinik, hvor børnene er i fuld sving med gummihandsker, stetoskop og udklædningstøj.

Prisen for 6 timers kvali-børnepasning på hverdage koster ca. 6.500 kr. om måneden – eller den nette sum af ca. 65.000 kr. om året. Der er lukket henover de varme sommermåneder, hvor man eventuelt kan købe sig til “Summer Camp”, som er pasning til en lidt nedsat pris (stadig i børnehavens lokaler, men udbudt af andre firmaer).

Og de 6.500/md. er naturligvis eksklusiv mad og bleer.

Der er også lukkedage ad libitum, ligesom i det danske system – og der findes ingen former for nedsat betaling eller støtte til enlige mødre eller familier med lavere indkomst.

Det er en langt billigere løsning at have en fuldstids-ansat til at passe ens barn. Den slags koster i omegnen af 3.000-4.000 kr. om måneden, afhængig af hvor vedkommende kommer fra.

En nanny fra Sri Lanka får en lavere løn end en nanny fra Filippinerne, idet førstnævnte ofte taler mindre-godt engelsk og ofte har lavere eller ingen uddannelse.

IMG_4025

For de 3-4.000 kr. får man omkring 50-60 timers børnepasning om ugen – og aften-pasning, hvis det ønskes.

Men der er en god forklaring på hvorfor mange vælger den dyrere vuggestueløsning frem for 24/7 nanny-pasning.

Jeg har været hjemmegående i omkring et halvt år i Ørkenstaten – og har derfor været hyppig tilskuer til nannies på legepladser, i parker, i legelande, ved pool’en og så videre, når jeg selv har været ude med Mille.

Dér har jeg stået som den eneste hvide i forsamlingen af sri-lankanere, filippinere, indonesere og kenyanere.

Og hver eneste gang har jeg konkluderet, at uanset hvor sød og kærlig, en nanny måtte være, så er der ikke tale om kvalificeret børnepasning.

IMG_4031

Mest af alt lader (de fleste) nannies børnene gøre præcist, som de vil – sålænge de ikke er i fare. Det handler om at holde ungen glad og tilfreds, indtil Mor kommer hjem fra arbejde, så der ikke skal forklares noget som helst.

Og mange af dem har ualmindeligt travlt med at tale med de andre nannies eller i deres mobiltelefoner. De sidder ofte passivt i smågrupper, mens børnene tumler rundt. Timerne skal bare gå på nemmeste vis, indtil Mor kommer hjem fra arbejde.

Måske tager jeg fejl – inderst inde håber jeg det – men mine observationer fra sandkassen peger altså i retning af, at det ikke er den bedste løsning for børnene!

IMG_4051

Og så kan man selvfølgelig aldrig generalisere – der findes selvfølgelig solstrålehistorier med søde nannies, som er engagerede og motiverede.

Men mine egne unger skal altså være sammen med yours truly, Farmanden og kyndige lærere mest muligt – og kun passes begrænset af vores husholderske, uanset hvor flink og rar, hun end er.

IMG_4055

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TV2's svar på min henvendelse om Størst