• ···

Ramadan Kareem

“So….are we “hangry” today?”

Jeg smiler til min palæstinensiske veninde, mens vi venter uden for vores døtres klasse.

Klokken er 13.30.

Det er 1. dag under Ramadanen.

“Well, I haven’t started fasting yet. I will – you know – one of these days”, ler hun tilbage.

Det er benhårdt arbejde at faste i et-par-og-fyrre-graders varme.

Jeg kan virkelig godt forstå, at hun samler energi og overskud til at gå igang.

Hun er sådan set heller ikke mere praktiserende muslim end jeg er praktiserende kristen. Men selvom hun ikke går med tørklæde eller i moskéen for at bede til daglig, så er Ramadanen stadig ligeså særlig for hende, som julemåneden er for mig.

Og afholdstanken – askesen, renselsen, den indre læring og den stille eftertænksomhed – er smuk.

Uanset religiøs overbevisning.

Uanset om man har en religiøs overbevisning eller ej.

De saudiske månekiggere øjner nymånen i aftes, så her i Ørkenstaten er vi gået på nedsat tid pr. dags dato.

IMG_0306

Og nedsat tid siger de kristne blegansigter dælme ikke nej-tak til.

Det er decideret skønt, at der er god tid om morgenen her i skoleårets sidste uger.

Tid til gakkede versioner af stolesidningens kunst.IMG_0300Tid til at gro enhjørnings-horn af LEGO, før virkeligheden kalder.IMG_0299Og mens pigerne kun oplever Ramadanen som en måned med forkortede skoledage – nedsat til 5 timers daglig undervisning pr. officielt dekret fra Den Frygtløse Leder – lister jeg ind og gemmer mig i mit hobbit-hul, når maverumlen melder sig.IMG_0308Der er gemt kiks og nødder i skabet. Og lidt udskåret frugt i skoletasken. Tilsæt en diskret sniger-kaffe – og så går det fint med at holde sig hen, indtil vi kommer inden for hjemmets fire vægge.

Forude venter 30 dage med Ramadan-oplevelser og aktiviteter.

Det er vores 3. Ramadan i Ørkenstaten – og jeg er kommet til at holde rigtig meget af traditionen og stemningen. Det er lidt ligesom at få foræret endnu en julemåned.

Og vi lagde op til en måned med stille, hensynsfuld adfærd, reflektion og mådeholdenhed ved at fyre den af igår eftermiddags med afslutningsfest i Cilles 2. klasse.

Dubai-style. IMG_0269Med hoppeborg direkte ned i pool’en.

Naturligvis.IMG_0276IMG_0265Og en house-DJ til at sørge for den gode stemning i haven.IMG_0277Børnene har glædet sig til at plaske vand på deres elskede Miss Laura, som returnerer for good til Irland, når det bliver sommerferietid.IMG_0280IMG_0291Efter et par timer med vandleg og hyggesnak, står den på meterlange pizzaer, sodavandsis og kæmpe cookies, før vi vender hjem. Og Cille nærmest vælter i seng af træthed.IMG_0282Tænk, hvis vi andre havde haft den slags klassefester i 2. klasse?

Cille – og alle hendes kammerater – har ingen anelse om, hvor priviligerede de er.

For dem er dét her normen.

For dem er dét her en standard-fest.

Det er interessant at se, hvor ufatteligt forskelligt hendes barndomsliv er fra mit eget.

Ikke bedre.

Eller dårligere.

Bare helt og aldeles væsensforskelligt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Påskeharen

“Mum and Dad – wake up! The Easter Bunny has been!”, råber Cille begejstret.IMG_2268Klokken er sølle 6 om morgenen.

Langfredag ser sjovt nok ud til at blive en… lang… fredag…

“Look, I found a letter under my pillow”, fortsætter hun i samme høje toneleje.

“Me, too!”, bedyrer Mille.IMG_2267Forældrene makker ret, gnider øjne og går med ned for at lede efter påskeharens efterladenskaber.IMG_2270Som gudskelov alle er lavet af chokolade.IMG_2275Da æggejagten bliver indstillet, går vi videre til dagens næstvigtigste opgave: Æggefordeling.IMG_2277Martin lægger sig i fosterstilling og tænker på sit varme, lykkelige sted, mens pigerne indtager chokoladeæg til morgenmad.IMG_2279Bagefter cykler de på sukkerbølger og taler om påskeharen, som de begge tror fuldt og fast på. IMG_2280Og vi tager dem med til børnefødselsdag i trampolin-hoppe-land om formiddagen og pool-party om eftermiddagen for at køre dem alvorligt trætte.

De skal nemlig helst konverteres hurtigt til Snorkefrøkener, så vi kan få pakket de allersidste nelliker.IMG_2289Prøv lige at se et ferie-smil hos Regnskabschefen.IMG_2290Han har både fået godkendt årsregnskabet af bestyrelsen og klippet de grå hår væk.

Se, dét er noget, der letter hoved og hjerte.

Rigtig god påske!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Er vi så ikke nærmest lykkelige, vi to?

Steffen Brandts velkendte vokal kører i mit indre.

Og jeg får instinktivt mere lyst til at danse kinddans med Martin end til at tænke dybere over, hvad det egentlig vil sige, at være ‘lykkelig’.

Men spørgsmålet om hvad ‘lykke’ er for en størrelse, kommer til mig hver gang, FN får Sustainable Development Solutions Network til at begå den der World Happiness Report, som erklærer danskerne for det ‘lykkeligste folkefærd’.

Dannevang er i år skarpt efterfulgt af Schweiz, Island, Norge, Finland, Canada, Holland, New Zealand, Australien og Sverige.

Lande, hvor der i et eller andet omfang er et offentligt sundhedsvæsen.

Lande, hvor der i et eller andet omfang er et offentligt skolesystem.

Lande, hvor der i et eller andet omfang er etableret et demokratisk system, som sørger for at alle mennesker (over)lever og har en reel chance for at forbedre deres nuværende livssituation.

Lande, hvor korruptionsniveauet er minimalt. Hvor demokratiet er maksimalt. Hvor retssystemet fungerer.

Lande, hvor der findes et socialt sikkerhedsnet.

En redningsplanke.

Det er dét, vi i Danmark har valgt at kalde for Velfærdsstaten.

Nederst på ‘lykkelighedsskalaen’ rangerer Madagascar, Tanzania, Liberia, Guinea, Rwanda, Benin, Afghanistan, Togo, Syrien og Burundi. Med andre ord gør krig, diktatur, undertrykkelse, tortur, vold, kriminalitet, korruption og den slags forfærdeligheder ikke mennesker synderligt lykkelige.

No shit, Sherlock.

Mit nye hjemland – De Forenede Arabiske Emirater – lander i øvrigt på en fin 28. plads (ud af i alt 157 lande).

http://m.gulfnews.com/news/uae/government/where-does-uae-rank-in-10-happiest-countries-1.1691644

Men ambitionsniveauet er højere end til en 28. plads.

De Forenede Arabiske Emirater har jo netop udnævnt en Glædesminister, som skal udtænke en plan for landet, som vil være ‘verdens bedste sted at leve’.

Den slags intentioner kommer til at koste samfundet penge.

Mange penge.

Prøv bare at spørge politikerne i Danmark, som sidder askegrå i ansigterne og leder efter krummer i den fælles kagedåse.

Så Ørkenstaten indfører moms lige om lidt. Og må vel i samme øjeblik omdøbe Dubai Duty Free Tennis Stadium til Dubai Not-Quite-Duty-Free Stadium. Lur mig, om der ikke på sigt kommer indkomst-beskatning?

Sustainable Development Solutions Network måler begrebet ‘lykke’ ud fra en masse økonomiske og politiske parametre, der kræver sin kvinde at finde rundt i.

Faktisk er det svært at gennemskue helt præcist hvorfor, de kloge hoveder kalder det for en ‘Happiness Report‘, når det i virkeligheden ikke handler så meget om ‘lykke’ eller ‘glæde’, men vel snarere om borgernes ‘tilfredshed’ og deres opfattelse af ‘tryghed’ i og ‘tillid’ til samfundet?

For er Danmark virkelig et glædesfyldt – eller lykkeligt – land?

Ja, det ser altså ikke sådan ud, når jeg hvert halve år er på visit i Moderlandet.

Hvis jeg må have lov at være så ærlig.

Faktisk ser det – i min optik – ud til, at danskerne knokler røven ud af bukserne hver eneste dag. Og der er fuldtidsjobs for både voksne og børn. Der er også regnvejr. Og middelmådighed. Klagesange. Og et ’service’-niveau, der absolut intet har med service at gøre.

Men hvad vil det overhovedet sige at være ‘lykkelig’?

Er den slags ikke spontant og momentant?

Eller er jeg bare det eneste menneske i verden, der oplever ‘lykke’ som noget flygtigt stads?

Jørgen Leth (og han er en klog mand) giver ikke meget for en rapport, der måler forbrug, BNP og den slags til at definere om et lands borgere er ‘lykkelige’.

“Haitianerne nyder livet mere end danskerne og virker lykkeligere – selvom samfundet i dén grad har sine problemer og udfordringer”, siger han – blandt meget andet interessant.

http://www.b.dk/nationalt/det-er-meningsloest-at-andre-skal-fortaelle-os-om-vi-er-lykkelige

 

Jeg tænker, at den lille afstand mellem rig og fattig i Danmark velsagtens gør majoriteten til ‘tilfredse’ borgere?

For der er tillid til systemet. Til samfundet. Til statsmagten.

For der er en høj levestandard – for alle landets borgere.

Men lykkelige?

Arh, den må FN sgu’ længere ud på landet med.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Taknemmelighedskvulp

Aaahhh.

Mit PMS-hystella er drevet over.

Og jeg flyder nu rundt i en grydefuld kærlighedssuppedas. Fyldt helt til randen.

Af taknemmelighed over ham her.IMG_1211Som står igennem både det sure og det søde sammen med mig.

Og det har han gjort i 15 år.

I weekenden tager det lille 4-kløver til Dubai-brunch på Jumeirah Beach Hotel.

Bare fordi. Vi fortjener det.

Der er popcornmaskine til Milles udelte fornøjelse.IMG_1210Lyserødt candyfloss til børn – og barnlige sjæle, som det ses bag Mille.IMG_1217Der er chokoladefontæne med mundrette pistacie-, red velvet- og browniestykker, som kalder på at blive væltet rundt i syndige mængder smeltet chokolade.IMG_1213 Cille nyder det så meget, at hendes øjne intuitivt lukker sig, når hun smager.IMG_1223Der er eclairs, jordbærtærter, nøddekager, karamelkurve og chokobamser on a stick.IMG_1219Da pigerne er færdige med kartoffelmos, laks og dessertbuffet ad libitum, sætter de sig til at tegne, mens de gamle forældre fortsætter med at vælte sig rundt i asiatiske delikatesser og søde sager i én pærevælling.IMG_1220Til sidst tilter Mille omkuld på gulvet. Af træthed og mæthed.IMG_1221“Mummy, der er chewing gum stuck under table’n, er det ikke naughty?”, konstaterer Den Bitte-Lille Skolepige.

Så jeg hiver hende op til mig, før små pilfingre får fat i gammelt tyggegummi.IMG_1228De to andre rider videre på høje, glade sukkerbølger.IMG_1232Og det slår mig – henover dobbelt espresso-klarsyn og ren overfladeånding – at ingen andre end netop Martin og jeg kan sammen glædes over vores fjollede, dejlige børn på denne her helt umiddelbare, instinktive måde.

Det er den fantastiske følelse, som alle par oplever, når der opstår det nye, særlige fællesskab, der hedder ‘forældreskabet’.

Ikke at forveksle med ‘ægteskabet’.

Eller ‘bagklogskabet’, for den sags skyld

Det er helt andre skabe.

Dén måde, hvorpå vi er sammen i 4-kløveret er noget, som aldrig vil kunne opnås med andre (læs: andre partnere).

Det er skilsmissebørn (og voksne) sig smerteligt bevidste.

For vi har oplevet og mærket, at den aldeles betingelsesløse glæde, accept og kærlighed ikke kommer fra ret mange andre end ens biologiske forældre – og bedsteforældrene, naturligvis.

Og det får mig til at være endnu mere taknemmelig for vores lille, intakte 4-kløver i Ørkenstaten.IMG_1248Det er hele vejen igennem en perfekt vinter-weekend. Helt uden filter.

Vejret er skønt og indbyder til gå- og cykelture i den friske luft.

Der er også ballet for familiens mindste medlem.IMG_1238Og motionscykeltvang til dem, der søger syndsforladelse for fredags-brunch.IMG_1247Der er også fødselsdagsfest i Jump Boxx, hvor Cille scorer igen og igen.

Og hele weekendherligheden slutter af med 3 trunter på så slap line, at de knapt kan klemme aftensmaden ned, fordi de fniser, hviner, hujer og kluk-ler som blev de betalt for præstationen.IMG_1249

Tiger og tis

Det er søndag.

Og back to school i Ørkenstaten, mens I andre fortsat hopper rundt i snedriver og hiver kælken op ad den lokale bakke.

Jeg får uventet foræret en fritime om formiddagen, fordi Year 12 eleverne har (endnu) en test.

Så jeg laver te og øjner gratisavisen 7Days i lærerværelset. Den er altid god for lidt underholdning.

Mit blik skimmer dagens overskrift: “Police arrest owner of escaped lioness”.FullSizeRender-2Én gang til?

En undsluppen hunløve blot en kilometer fra min hvidmandsghetto?

Og måske endnu mere vigtigt: Hvem fanden holder en løve som kæledyr?

Mangler vedkommende så også en påfugl, tror I?

For dén ved jeg hvor er!

Only in Dubai…

Det viser sig, at politiet har fået et opkald fra en bekymret borger, der har set en undsluppen (fritløbende) løveunge i Al Barsha-området. Dubai Zoo hjælper politiet med at bedøve det forskrækkede dyr og tager ungen med retur til haven, hvor de tilbyder væske og føde.

Politiet har nu fundet den retmæssige ejer af den lille hunløvinde. Og ejeren har hjulpet til med at finde sælgeren af kræet, som kun har været i ejerens varetægt i 3 måneder.

Nu kan de to banditter så hygge sig med at forklare domstolen, hvordan og hvorledes det hænger sammen, når man sælger og holder kæleløver i en Dubai-forstad.

Jeg græmmes.

Sammen med størstedelen af Dubai’s borgere, antager jeg.

Det er så uetisk og på alle måder forkert at holde vilde dyr som kæledyr.

Bare-fordi-jeg-kan-adfærd er der (for) meget af i Dubai.

Her er det – åbenbart for nogle – ikke nok med materielle ting og børn (!) som statussymboler. Næste niveau i show-off-hierarkiet er måske en hvid tiger eller en løveunge at gå tur med?

Det er bare pissetræls, når dyret så undslipper og sætter nabolaget på den anden ende…

Og nu vi er ved emnet pis, så er 7Days også god for en historie om en husholderske, der igennem en længere periode har hældt tis i sin arbejdsgivers mad og drikke.IMG_1129Årsagen skal findes i overtro eller voodoo, hvor husholdersken er overbevist om, at hendes urin har magiske evner, således at mennesker, der (uvidende) indtager hendes tis, efterfølgende vil være underlagt hendes befalinger og ønsker.

I det aktuelle tilfælde ønsker husholdersken sig, at arbejdsgiveren kommer til at holde mere af hende og dermed vil give hende en bedre løn.

Jeg forestiller mig, at det ønske kan skrottes nu.

Det er trods alt de færreste, som værdsætter at indtage andres kropsvæsker ad libitum…

Hej og go’ søndag i sneen! Må den være alt andet end tisgul!