Happy Holi

I dette skoleår er Milles klasse super velfungerende.

Lige så stor en fordel, det kan være, at børnene skifter både klassekammerater og klasselærer hvert år, lige så stor en ulempe kan det være, når der opstår “knas” eller bare ikke rigtig er “kemi” mellem børnene – mellem ens barn og læreren – eller mellem forældrene og læreren.

Martin og jeg forsøger altid at minde os selv om, at der altid er to eller flere sider af samme sag. Og indtil videre har vi aldrig oplevet, at der har været problemer med den akademiske standard hos en lærer eller med børnenes udvikling rent fagligt. Om vi så lige “klikker” med læreren eller ej, dét er så en anden sag – og Cilles Year 4 klasselærer er vist bedst left unmentioned…

Men nogle skoleår byder bare på en tiptop klassesammensætning og et gnidningsfrit forhold alle parter imellem.

Og præcist sådan er det med Milles Year 1 klasse i år.

Det lå ellers ikke i kortene, at det skulle blive et harmonisk skoleår for hendes klasse.

Klasselæreren var allerede på barsel før skolestart, og vikaren var højgravid, så hun også måtte stoppe, før klasselæreren kunne komme retur. Men heldigvis var både første og anden vikar helt fantastiske lærere, så eleverne lod sig ikke mærke med, at de tre første måneder af skoleåret var en omskiftelig affære.

Og fordi Mille tacklede forandringerne med ophøjet sindsro og gik glad afsted hver morgen, så undlod vi at tale ret meget om det med, at lærerne kom og gik.

Havde jeg vidst dette her på forhånd, ville jeg have været syg af bekymring før skolestart – for Mille var mildest talt ikke særlig glad for sin klasse eller klasselærer i KG 2, som svarer til danske 0. klasse.

Men ind i mellem er det godt, at jeg ikke har en krystalkugle at se ind i fremtiden med. Det sparede mig ihvertfald for tusind unødvendige bekymringer i forhold til Milles intro til Year 1.

Og i år kan jeg glædes over, at Mille er åben, glad og har masser af venner, som hun løber hen til, lige så snart hun ser dem. Hun hilser på alle nu og har legeaftaler – og det gør mig så kisteglad efter et langt skoleår, hvor hun nægtede at sige godmorgen til andre og tydeligvis ikke følte sig tryg ved sin lærer.

Forældregruppen i Milles klasse i år er også særdeles aktiv.

Mindst en gang om måneden er der én eller anden sjov aktivitet for børnene, som organiseres og ledes af forældrene.

I februar var det italiensk karneval fra Venedig.

Og forleden var det to af de indiske mødre i klassen, som introducerede os til hinduernes farverige forårsfest, Holi.

Her er de typiske, indiske snacks til børnene og kurve med pigmentfarver, som senere skulle bruges sammen med spandevis af vandballoner. Good fun….ff24940f-4250-4788-be52-98345ac246b2Men først skulle børnene male en lerkrukke.4878a037-f693-4b84-8970-4a4fede93608Og i lerkrukken kom der en morgenfrue, som et lysende symbol på forårets komme med dets blomsterflor og afgrøder på marken efter en lang, kold vinter.83fff842-56fc-43da-88be-fc005f461140Bagefter slæbte vi vandballoner og farvepigment ud på græsset, så børnene kunne lave en afdæmpet miniversion af en holi-fest.f2239b38-0acf-4b52-a235-15d495d77879Jeg ved ikke, om I har set billeder fra Holi-festligheder i Indien, men det ser ganske vanvittigt og sjovt ud, når horder af hinduer plasker i vand og kaster med pigmentfarver i gaderne.

Først gik børnene lidt tøvende til værks og tjekkede med hinanden, om det nu også var okay at smudse rundt med farverne i hinandens ansigter.bbc9953a-a3b2-4c7d-a128-f417fecf99cfSenere blev de mere kække.6607d89f-8578-4c86-a545-d7b03a2367f2Og vi voksne fulgte trop. Her bliver jeg kærligt indsmurt af vores katolske class mum fra Goa, der selvfølgelig er fortrolig med denne her hinduistiske tradition, men som ikke selv fejrer den. 3f1b76f5-2d1c-4ad0-a98d-2d2c11b2492cResultatet er da fænomenalt.8b58990c-235c-4ad3-b635-e8143c36e2bdJeg elsker, at vi deltager i hinandens fester og traditioner. Både de hedenske og de religiøse.

Og selvom jeg vitterligt ser ud som et klasse-eksempel på hvid-dame-uden-for-nummer midt i en eksotisk hinduistisk forårsceremoni, der fejrer fertilitet, så føler jeg mig ikke sådan.  For er der én ting, vi er flinke til i det her samfund, så er det at inkludere andre – og ingen tager på vej over at skulle forklare, hvad et eller andet betyder for dem, så uindviede kan følge med.

Rigtig god weekend – og Happy Holi fra Dubai ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

For evigt – JYSK

Én af de forunderligste ting ved at rejse ud i verden og bosætte sig i et andet land er, at man får et helt nyt forhold til ens hjemland.

Dét land, som vi alle tager for givet, fordi det netop er givet.

Dét land, som er en selvfølgelighed for alle os, der tilfældigvis er endt med at blive født lige dér.

Dét land, som tilbyder os et livslangt statsborgerskab – og dermed et fysisk tilhørssted i verden, men som også er ‘vores’ i forhold til de eksistentielle aspekter af livet – relationer og rødder; sprog og adfærd; kultur og traditioner.

Og interessant nok ender de fleste danske expats med at blive de største patrioter.

Jeg er selv blevet det. Martin ligeså. Pigerne delvist – med Mille, som familiens undtagelse, der insisterer på at være englænder.img_4748Langt de fleste danskere i min omgangskreds viser tegn på den samme form for akut udlands-induceret patriotisme.

Man kan selvfølgelig altid finde eksempler på danskere, som helt har sluppet interessen, sproget og kærligheden til deres gamle fædreland. Det har de helt sikkert deres egne, personlige årsager til – og det står da os alle frit for at bestemme, hvor vi hører til. Men for de fleste danske udvandrere sker der dét, at vi fejrer Danmark og danskheden, lige så snart vi kan komme i nærheden af det.

Pludselig begynder vi at få en ny forståelse for, hvad skattekronerne hjemme i Dannevang egentlig går til. Pludselig indser vi betydningen af Velfærdsstaten og det at have offentlige sundheds- og skolesystemer versus brugerbetalte. Pludselig er der en hel masse andre samfundsmæssige aspekter og værdier, der ses i et helt andet lys end tidligere.

Sådan er det, når ting kommer på afstand.

Så træder flere nuancer frem, fordi de står i kontrast til dét sted og dén kultur, hvor vi nu befinder os.

Selv vejret kan vi finde på at fejre. Sålænge vi ved, at vi skal væk fra det igen.

Og ude i verden stiller vi – udedanskerne – op på 1. række med rød-hvide flag og tilråb, når danske sportsstjerner lægger vejen forbi til kampe og turneringer.

Vi vælger med omhu danske produkter, lige så snart muligheden byder sig – uanset om indkøbet relaterer sig til møbler, boligindretning, fødevarer, smykker eller noget helt femte. Det samme gør sig gældende for services – hvis der er en dansk restauratør, fysioterapeut, tandlæge eller frisør i nærheden.

Vi fælder en tåre, når Dronning Margrethe taler direkte til os i sin nytårstale.

Og supermarkederne trawler vi igennem for mælkeprodukter, ost og smør fra Arla’s sortiment – og vi jubler triumferende, når der pludselig er Anthon Berg-æsker med marcipanstykker på nederste hylde i chokoladesektionen. Og når der endelig kommer friske forsyninger af danske øko-æg i Carrefour – ja, så skal der købes stort ind.

Vi smiler stolt, når vi vader forbi Johan Bülow’s elegante lakridsdåser i Dubai Mall’s Galerie Lafayette og vi køber gerne dansk fashion og designklassikere til vanvittige overpriser i eksklusive butikker.

Vi har en instinktiv fællesskabsfølelse og deler gavmildt surdej med hinanden og opskrifter på koldskål med de forhåndenværende, lokale ingredienser. Vi laver servicemeddelelser i Facebook-grupperne om, hvor der kan skaffes æbleskivepander op mod jul, og vi hjælper hinanden, når ting brænder på.

Men vi er der ikke kun for hinanden, når der er brug for hjælpende hænder eller moralsk opbakning.

Vi er der dælme også, når der er ting at fejre.

Som når endnu en dansker får succes med sin forretning og investering i udlandet.

For er der én ting, som er kendetegnende for de fleste udedanskere, så er det en tydelig afstandtagen til alt, hvad Janteloven måtte have indprentet os tidligere i livet.

Det er faktisk ofte dén – altså Janteloven – vi har valgt at flytte væk fra, for nu at være helt ærlig. (Og så det med gråvejret, bevares).

Og på onsdag den 28/2 er der endnu en god anledning til at møde op og fejre et dansk forretningseventyr.

JYSK – med ægteparret Maj og Jens Ravnbøl i spidsen – åbner nemlig deres første butik i De Forenede Arabiske Emirater. Den danske konsul i Dubai klipper snoren kl. 18 – og så er der ellers frit lejde for samtlige danskere i en Ørkenstat, som på lang afstand kan opsnuse 20% rabat og gratis pindemadder fra clean-eating producenten Kcal, der er skabt af endnu en succesfuld dansker.

Vi er nemlig lige så interesserede i et godt tilbud nu – Lars Dyne-Larsen – som vi var for år tilbage, da du tonede frem på TV-skærmen med din drævende, jyske dialekt og karakteristiske, nasale udtale.

For tilbudsjagt er vel det nærmeste, vi kommer på en dansk nationalsport?

Vi danskere anerkender hinanden for at have fået fat i en god ting til en god pris. Dét er et samtaleemne, der virkelig vil noget – i skarp modsætning til mange andre kulturer, hvor dét, at have betalt en formue for en ting giver anledning til omgivelsernes næsegruse beundring.

Og før vi ved af det, så er de her bløde, friske håndklæder landet i mit linnedskab.img_1616Og denne her fine bænk står i mit soveværelse, lige så snart Martin kigger til den anden side.img_1614

Jeg er for evigt jysk. Tilbudsjysk.img_1617Og det samme kan du være, hvis du kommer med på onsdag!

Du kan læse mere om de forskellige tilbud lige her: http://jysk.ae/magazine/

PS: Nej. Indlægget er ikke sponsoreret. Jeg støtter meget gerne danskere, der ta’r hænderne op af lommerne og gør noget.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Opdatering på Maricels hus

Da Maricel er hjemme på Filippinerne i december for at holde juleferie, flytter hun ind i sit nybyggede hus sammen med sin mand Juma og deres søn Clarence.8a25ad6b-b748-47bc-b764-8a72caac95e8Det er en milepæl for det lille trekløver – og hun viser mig de seneste billeder med stoltheden malet i ansigtet.

At have deres helt eget hjem, hvor kun de selv og Bedstemor skal bo, er en stor drøm for både Maricel og hendes mand.

For det er ikke nemt at leve i Maricels Mors hus, hvor der altid bor en stor samling onkler, tanter, fætre og kusiner på et meget begrænset område.

Med mange familiemedlemmer på få kvadratmeter kan man let forestille sig, at der opstår diskussioner og uenighed om alt fra mad og pligter til penge og betaling. Og alle i familien forventer, at Maricel og Bedstemor gør alle de huslige pligter og laver mad, fordi de er så dygtige til det (og konfliktsky).

Men tilbage til frugten af Maricels hårde arbejde.

Huset. 73863057-3744-41da-81f0-66ee1f7a0bc0Her kan man se, at der netop er sat vindue og fordør i facaden, mens der mangler en del mere finish på bagsiden af huset.5943b03e-ed9b-4473-aafa-2c90118e969fJuma og Maricel har sammen trukket strøm ovre fra Maricels Mors hus, der ligger et stenkast derfra.

For Maricels hus er endnu ikke tilsluttet vand og el fra det offentlige system. Den slags anmodninger kommer først senere i byggeprocessen. Og når nu det alligevel er Maricel, som betaler for hele familiens elforbrug, så er det kun ret og rimeligt, at hun kan trække det fra familiens etablerede hus, så hun kan få fornemmelsen af at leve i eget hjem.

Inde i huset er der to soveværelser. Et til Maricel og Juma. Et andet til Clarence og Bedstemor.

Men kun Maricel og Jumas værelse er beboeligt lige nu, så dér bor de alle sammen.

Maricel har købt gardinerne i Carrefour i Dubai, og de har sammen lagt et linoleumsgulv oven på den støbte cement. Sengen har de tømret sammen af brædder – og Maricel drømmer om at købe sengetøj og puder, som hun kan sende hjem til sommer i en stor kasse.6fa3ae15-0119-4193-9dbc-6d7308c6e8f6Elektricitet bliver kun anvendt til TV’et og køleskabet – og nogle enkelte elpærer om aftenen. Der vil ikke blive tilsluttet alle de elektriske hjælpemidler og hårde hvidevarer, som vi andre anser for helt uundværlige – vaskemaskine, fryser, A/C, microovn osv. Det er ganske enkelt for dyrt.

Og her i køkkenet vil der ikke blive indsat en ovn, en opvaskemaskine eller elektriske kogeplader, som vi andre kunne forestille os. En enkelt gasflaske og to gasblus vil blive stillet ind – og så vil gassen ellers kun blive anvendt ved særlige lejligheder.629869ef-a58e-45c8-98dc-65b962515326For familien laver deres tre primære måltider over bål hver eneste dag. Det er også hér, de varmer vand til at bade og vaske tøj i.

Og selvom der vil blive bygget et badeværelse med rindende vand og WC, så er det ikke sikkert, at der er råd til en bruseniche. Og det er helt sikkert, at der ikke er mulighed for at få en vandvarmer sat op. Det er utænkeligt at betale for den slags bekvemmeligheder.

Her ser vi Clarence på gulvet, Bedstemor på sengen og en tante liggende ved siden af. bc24526a-b099-40d4-91f8-b6e52dfda35dMan kan tydeligt fornemme Clarence’s tilfredshed med det nye hjem. Huset er det konkrete, håndgribelige bevis på, at Maricels arbejde i udlandet gør en forskel for deres lille familie.

Og Maricel siger, at det er godt for Bedstemoren, at hun og Clarence er flyttet ind. Der er mere stille i det nye hus med færre mennesker omkring dem – og dermed færre forpligtelser for Bedstemoren, som er oppe i årene.

Det glæder mig inderligt, at Maricel opnår nogle af de livsdrømme og mål, som hun og hendes mand har sat sig.

Det betyder alverden for hende midt i de afsavn, hun hver dag må bære.

Jeg har i øvrigt spurgt Maricel om yder- og indervægge skal vandskures og males – og det bekræfter hun. Når der bliver råd til det, så er det normalt at male husene udvendigt og indvendigt. Nogle får også lagt klinker i stedet for det billige linoleumsgulv.

Men før vi kommer til the finishing touches, skal der spares op til at anlægge badeværelse; til at få de manglende vinduer indkøbt og sat i; til at købe en gasflaske og to blus; til at melde huset til vand og el hos det lokale værk – og måske også til en palle klinker til gulvene.

Vi er ikke færdige i overmorgen. Det står klart for enhver.

Men vi er igang. Og det betyder alt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Flamingo

Hold da op, det blev hurtigt mandag igen – eller er jeg den eneste, der har det sådan?

Så jeg drømmer mig tilbage til i torsdags, hvor pigerne og jeg havde en dejlig fridag i det skønneste, sarte vintersolskin.

Mentalt har det været ret tumultarisk på det seneste – og fysisk har jeg heller ikke været helt på højkant med halsbetændelse osv., så det var ren balsam for sjælen at have fri til at sidde i en have og kigge op i den lyseblå himmel igennem de her florlette bladgardiner. Tilsæt lidt fuglekvidren, en kop varm kaffe og en baggrundskulisse af mennesker, der hygger sig og taler dæmpet henover morgenmaden. Herligt. Intet mindre.the-farm-al-barariHaven med de smukke træer tilhører restauranten The Farm, der ligger i det eksklusive compound Al Barari i det nordlige Dubai.

Det her er udsigten til den ene side af et lille anlagt vandløb. img_0796Og her er udsigten til den anden side.the-farm-al-barari-1En grøn frodighed – som enhver, der har været i en ørken, ved – er noget ganske særligt.

Man kommer til at værdsætte planter og træer på en helt ny måde, når der er naturlige begrænsninger i dagligdagen på grønt til at lade øjnene løbe ud i. Jeg har sagt det så ofte før, men jeg har selv skullet bytte mit Barnaby-idylliske landsbyliv i England ud med en sandblæst Ørkenstat, før jeg rigtigt forstod at værdsætte det flimrende lys i en bøgeskov. Eller udsigten over en frodig eng. Eller fornemmelsen af at kigge op i himlen igennem en trækrone. Faktisk er jeg ved at blive lidt af en sær tree-hugger på mine gamle dage, men det skal jeg nok lade være med at underholde jer yderligere med. Det går for det meste kun ud over særligt udvalgte træer i Grib Skov et par gange om året…the-farm-al-barari-2Børn er i øvrigt hjertelig velkomne på The Farm. Også når de piller ved de fine træskulpturer og løber omkring i haven for at finde bænkebidere, der skal spise morgenmad ved bordet sammen med resten af selskabet. True Story. Eller rettere: Story of My Life, siden Cille kom til verden.the-farm-al-barari-3Og på vej ud af restauranten, kan man hilse på køkkenpersonalet og købe lidt friske øko-grøntsager.img_0805img_0806Det kan varmt anbefales at lægge vejen forbi The Farm. Uanset om du er fastligger eller turist, er stedet et besøg værd – ikke kun på grund af den dejlige have, men også den friske, sunde mad.

Men hvorfor står der så flamingo i overskriften?

Det gør der, fordi vi var på flamingo-spotting i Ras Al Khor, før vi spiste morgenmad på The Farm.ras-al-khor-1Industriområdet Ras Al Khor i det nordlige Dubai er vist mest kendt for sit brugtbilsmarked, frugt- og grøntmarked, værksteder osv., men Dubai’s bystyre har også skabt en kunstig mangrove på den anden side af vejen.

Her holder de flamingoer og en masse andre fuglearter til ved at fodre dem hver dag.ras-al-khor-2Og de pumper afsaltet havvand ind i området, så der fortsat er et reservat for fugle så tæt på storbyen.ras-al-khorSelvom vandet ser lidt plumret ud på billederne hér, så kunne vi sidde og se på stimer af sølvfarvede småfisk, som de langbenede fugle vandrede rundt og fangede.

Helt meditativt var det, at sidde dér helt stille i de små udkigshytter og kigge på fugle.

Ihvertfald lige indtil en busfuld kinesiske turister troppede op og knipsede billeder ved at læne sig ind over min skulder og efterfølgende råbe et eller andet i mit øre.

Måske sad jeg i vejen for dem?

Hvad ved jeg om kinesere i Dubai?

Hav en dejlig mandag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Privatskoler

Normalt taler vi sjældent om vores privatøkonomi ude i det offentlige rum.

Her tænker jeg ikke kun på Martin og jeg specifik, men sådan helt generelt.

Det “rager” ligesom ikke andre, hvor mange (eller få) penge, man tjener og hvordan man vælger at formøble dem igen.

Egentlig lidt “sjovt”, når nu det er én af de vigtigste faktorer i og forudsætninger for et harmonisk familieliv og parforhold.

Og jeg oplever her på bloggen, at penge er ét af de mest tilbagevendende emner, når folk henvender sig til mig.  Det er ofte i forbindelse med, at de har modtaget et jobtilbud i Dubai, som de skal vurdere værdien af – eller det kan være en tænkt situation, hvor de drømmer om at flytte herned, men ikke rigtigt ved, hvad de kan forvente sig rent økonomisk.

Og det er noget af det allersværeste at rådgive andre om. For vi har alle vores egne, økonomiske “kæpheste” og vores egen opfattelse af, hvad der er “standard”, “value for money”, “uundværligt” og så fremdeles.

Hvad koster en “okay” bil f.eks.? Ja, hvis du spørger en mangemillionær, får du nok et andet svar, end hvis du spørger en enlig mor til to.

Og det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi i De Forenede Arabiske Emirater har egenbetaling.

For alting.

Og fordi der så ofte kommer spørgsmål om penge og privatøkonomi, så vil jeg her vise jer, hvad det koster for et halvt års skolegang på en “middel-dyr” international skole i Dubai.

Med ordet “middel-dyr” forsøger jeg at indikere, at skolens gebyrer ligger sådan cirka midt i skalaen for internationale skoler. Du kan finde masser af skoler, som er en del billigere, men så er de højst sandsynligt ikke af interesse (af mange årsager). Du kan endnu lettere finde skoler, der er dyrere – og de tilbyder med stor sandsynlighed et nyere campus med bedre faciliteter og et større udbud af aktiviteter.

Her er regningen for 2. halvdel af Milles Year 1-skoleår, som vi lige har betalt idag.img_072122.856 dirhams er 37.927 danske kroner. For dét, der svarer til et halvt år i 0. klasse eller børnehaveklassen.

Herudover tilfalder extra betaling for skoleudflugter, og der er sikkert også udgifter til lidt uniformsdele og større skolesko, før året er omme.

Her er regningen for 2. halvdel af Cilles Year 4-skoleår.img_072325.883 dirhams er 42.950 danske kroner. Igen for 2. halvdel af skoleåret i dét, der kunne være 2. klasse i Danmark. Her kommer der ligeledes extrabetaling for udflugter og uniformsdele oveni.

Den totale regning for et halvt skoleår er således 80.877 danske kroner.

Og det interessante er, at skolegangen for de danske børn i Danmark koster det samme – sådan cirka, ihvertfald.

Vi mærker det bare ikke, fordi der er et skattesystem, som fylder en fælles pengekasse op, så der er mulighed for at drive en folkeskole, som er åben for alle børn – uanset deres forældres økonomiske formåen.

Det var bare lige et par strøtanker fra en mandag formiddag i en diset og tåget Ørkenstat, hvor MasterCard’et er blevet lettet en smule.

Måske giver det også stof til eftertanke på en iskold vinterdag i Dannevang?

Jeg ved det ikke.

Men det begynder at gå op for mig, hvad det er, man “får for pengene” i et system, hvor man opererer med fælleskasse versus brugerbetaling.

Og jeg er ret meget i tvivl om, hvilken ideologi, jeg bedst kan lide.

Hav en dejlig mandag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet