• ···

Vrads Station

Langt ude i en midtjysk skov ligger Vrads Station.img_7755Traktørstedet af samme navn er næste stop på vores jyske Road Trip a lá Mormor, fordi hun har opsnappet, at jeg inderligt ønsker mig at besøge det her stykke dansk nostalgi.img_7741Skiltet er en kende hyperbolsk i 2017, hvor der anløber ét eneste veteran-damptog om dagen fra Bryrup – bortset fra fredage, hvor togfører-entusiasterne holder fri.

Så livlig togtrafik er der ikke ligefrem tale om. Der er mere “I Skovens Dybe Stille Ro” over stedet.img_7743Og af alle dage er vi endt med at besøge Vrads Station om fredagen for at få Road Trip til at gå op i en højere enhed, så vi må forklare et par lettere skuffede piger, at vi kun kan vandre langs skinnerne og ikke komme med selve toget.

Men selv på en tog-fri-fredag med truende, regntunge skyer på himlen er her ualmindeligt charmerende.

Og vi nærstuderer fastligger-modellerne, hvoraf de pæne, åbne vogne på perronen foran stationen bliver anvendt til “Hverdagsvognen”, hvor folk plankes om smalle togborde, mens der serveres dagens ret.img_7742Vi starter vores sight-seeing med at liste ind i skovbrynet, hvorfra man kan se ned på stationen.

Her suser det i trækronerne og dufter af fyrrenåle.img_7745Madkurven er medbragt fra Hvide Sande Røgeri. Vi trængte simpelthen til mere friskstegt spætte med hjemmerørt remo. Kan man overhovedet få nok af det?fullsizerender-2Bagefter sopper pigerne og Mormor i en smuk, iskold skovsø, hvor vandet er fuldstændig klart.img_7746Cille synker helt ind i sin egen lille verden.

Og jeg smelter ved synet af hende.

En stor pind til at stikke i søbunden med og mudrede tæer, der velfornøjet vipper op og ned, mens hun taler til og for sig selv.

Det er godt og sundt børneliv ude i fri natur.

Senere får vi varmen igen inde på Vrads Station.img_7748Der er så stemningsfyldt i stuerne, der er restaurerede med nænsom hånd.img_7749img_7752Og traktøren Anne har den fineste, æstetiske sans, når hun pynter med blomster, lys, bøger og andre pæne pynteting, der har betydning for hende.

Det er virkelig en personlig og varm atmosfære, som mærkes med det samme, vi træder ind i “ventesalen” og “billetsalgskontoret”.img_7753Og Cille læser kogebøger, mens Mille spiser isvaffel. Mormor og jeg nyder filterkaffen, som er dampende varm og stations-lagkagen med makron og solbærsyltetøj er blød og lækker.fullsizerenderDu kan følge den finurlige, hudløst ærlige traktør Anne i hverdagens ups and downs på Vrads Station på hendes Instagram-konto “anneds”.

For stationens aktiviteter, menuer, åbningstider osv. kan du kigge forbi: http://www.vradsstation.com

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hvid’ Så’en

Det er lige præcist sådan hér, den danske sommer skal se ud.danmark-sommer-2017-13Og præcist sådan hér, den skal føles.danmark-sommer-2017-7Som en lun omfavnelse.

Vi befinder os på den lange, tynde tange, hvor Ringkøbing Fjords stålgrå vand skvulper forsigtigt på den ene side og Vesterhavets blågrønne bølger bruser voldsomt på den anden side.danmark-sommer-2017-8Naturen findes ikke ret meget smukkere end lige hér i det vestjyske – og både det særegne lys og det hvide sand kan konkurrere med Skagen, hvis du spørger mig.

Sydligst på tangen ligger Nymindegab. Æ’ Gaf’, som man siger på disse kanter.

Nordligst ligger det velfriserede Søndervig, hvor turister kommer langvejs fra for at feriere civiliseret ved Vesterhavet.fullsizerender-2Undervejs lyser hvide fyrtårn op som en friendly reminder om at Nordsøen er en lumsk størrelse – og der er kilometer efter kilometer af smukke, hvide sandstrande afgrænset af høje klitter med marehalm og omkredset af hybenbuske, hvis roser dufter helt vidunderligt.danmark-sommer-2017-17danmark-sommer-2017-10Længere inde i landet ligger heden med græssende får og lyng, der er lige ved at springe ud i et lilla flor.

Og lige i midten ligger Hvide Sande – et råt og autentisk fiskerleje, som det sjældent findes i Danmark anno 2017.danmark-sommer-2017-14Her blæser der i bogstaveligste forstand en stiv vind ud’ fra West.Og Anden Verdenskrig er presente uanset hvor man kigger hen. Det giver stof til eftertanke hos de voksne og en anderledes, vild legeplads for børn, der kun er vant til særdeles ordnede og regulerede forhold i Kompan-legeland.danmark-sommer-2017-15danmark-sommer-2017-16Den ubarmhjertige vind får dog hurtigt byens borgere og turisterne til at krybe i læ på det lokale røgeri.img_7708 Sight-seeing i Hvide Sande handler i virkeligheden ikke om ret meget andet end at nyde udsigten over vandet til begge sider – og så om at fylde maven med den friskeste fisk.img_7711Og når vi ikke bader på stranden eller leger turister i fyrtårn og fiskerihavn, befinder vi os på Nordsø Camping.fullsizerender-5Det er ren nostalgi for min Mor og Barndommens Gade for mig.

Det var lige hér, hun lejede campinghytter til os uden for turistsæsonen, når det var billigt – og jeg har længe ønsket mig at komme tilbage.

Dengang flygtede vi fra efterårsregn og rusk til det lille tropiske badeland, hvor vi fnisede af de lokale fiskerdrenge fra Hvid’ Så’en, der lidt ubehjælpsomt viste venlig interesse i uskyldigt-udseende, men åh-så-stride Varde-piger. Hér samlede vi appetit til hyggelige, simple måltider, der blev kokkereret i fælleskøkkenet, efterfulgt af TV eller brætspil og sludren, før vi faldt i dyb søvn i bittesmå køjer.

Nu er det pigerne, der ivrigt hopper i det tropiske badeland til fredags-pool-party med gratis slush-ice og Hvide Sandes mest entusiastiske DJ, der har opfanget, at Despacito er sommerens (s)hit.danmark-sommer-2017-9Og nu er det pigerne, der skal lære teknikken i at hoppe på hoppepuder. “Man skal kravle op ude fra hjørnet, Mille!”, råber Cille glad, da det går op for hende, hvordan man kan komme op i første hug.danmark-sommer-2017-12Nu er det pigerne, der løber glade tilbage til Mormor i hytten og fremviser dagens fangst i blandet slik fra campingpladsens kiosk. danmark-sommer-2017-11Nu er det pigerne, der frisker op med hybenroser, kryber til køjs og sover dybt i den friske, salte havluft.

Præcist som jeg selv gjorde det med min søster og veninder.img_7735Nu er det pigerne, der plager om endnu en omgang Mikado og Uno, mens Mormor og jeg drikker vin og sukker dybt, fordi vi drømmer om stilhed og voksentid.

Der er vigtig læring om Danmark og dansk kultur i de her sommerferiedage.

Pigerne forstår det ikke – og husker det måske heller ikke – men jeg ved i mit hjerte, at det særlige lys og det salte havvand lister helt ind og lægger sig i barnesjælen.

Vestjyder bliver de aldrig.

Danskere er de kun delvist, selvom forældrene er pæredanskere.

Men bittesmå danske rødder vokser alligevel – stille og roligt – for hver gang Ørkenens Døtre klatrer på Anden Verdenskrigs-bunkere, øver sig i demokratisk campingliv, bjergbestiger høje Vesterhavsklitter med stikkende marehalm og spiser sig mætte i fiskefrikadeller fra Hvide Sande.

Det’ e’ så ringe, endda.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

På skiskole i en ørken

Aaaah, hvor jeg nyder at holde ferie i disse uger!

Jeg tror, at det hænger sammen med at jeg for første gang nogensinde i det her udlandsliv har fået tænkt over, hvad jeg egentlig har lyst til i ferien.

Og jeg har lyst til at være lidt hjemme i Ørkenstaten, mens alle andre er flygtet nordpå.

Så kan jeg læse en bog i min dejlige seng.

Og efterfølgende tage en lur.

Jeg kan se samtlige afsnit af “Skam” uden skyld.

Og her er helt gudsbenådet stille, når jeg går mutters-alene-tur i den flimrende eftermiddagshede.

Jeg kan svømme med havfruer og nyde, at vi har al tid i verden til at dykke ned under overfladen.img_7523Og jeg hygger mig med de få venner, der stadig opholder sig her.img_7516Pigerne bygger fællesseng og nyder, at sengetid er en by i Rusland sammen med Far.img_7505De har fundet hinanden i en smuk søster-symbiose, nu hvor alle legekammerater er borte. De leger og leger med hinanden – og med Maricel, der er verdens bedste legetante.img_7521Om eftermiddagen er de i poolen – og om formiddagen står de så på ski.

Ja, du læste rigtigt.

Ski i en ørken.img_7489 Det er så meget Dubai, at det er komisk.

Hvis ikke vi har sne og bjerge fra naturens side, så laver vi dem da bare kunstigt.

I et stort shoppingcenter, naturligvis.img_7536En delplan i min snedige sommerplan om ren afslapning herhjemme var, at pigerne skulle i en eller anden form for Summer Camp, hvor de kunne lære en ny life skill, alt i mens Moren kunne få en salig alene-stund med Martins MasterCard.

Det er ren win-win.

Og på trods af en lidt kaotisk start-morgen, hvor samtlige elever skulle finde ud af støvlestørrelser og den slags genvordigheder, har Ski Dubai virkelig styr på deres skiskole.img_7498Mille er gået lidt betuttet afsted de første par morgener, men er kommet glad retur med rosa kinder og kold næsetip hver dag.img_7509Hun har haft 60 minutters lektioner i gruppen 3-6-årige.

Cille har skældt mig ud over hjelm og besværlige støvler, fordi det hele har været lige rigeligt spændende, men hun er vandret troligt afsted – og er ligeledes kommet ud med et glad smil og iskolde fingerspidser.img_7510Hun har haft 90 minutters lektioner i gruppen 7-13-årige.

Fælles for grupperne er, at lærerne har været så sjove, tålmodige og professionelle hele vejen igennem.

Og sammen fejrer vi børnenes bedrifter på sidstedagen med varm cacao og leg i sneen.img_7552img_7554Og selvfølgelig skal pigerne fremvise da deres nye ski-talenter for Farmanden her i weekenden.img_7562Efter 7.5 timers gruppeundervisning kan Cille fint løbe ned ad den højeste bakke i Ski Dubai, mens Mille efter sine 5 timers gruppeundervisning klarer det samme med lidt assistance fra sin Far.

Dét er ret godt gået, synes vi – og skamroser pigerne for deres gåpåmod og viljestyrke. Det er så imponerende, hvordan de er gået til udfordringen i denne uge.

Og mig?

Den store dare-devil, der bare elsker sne, kulde og glidende-glatte overflader?img_7564Jeg er såmænd stået ned ad børnebakken igen-og-igen-og-igen idag – på mine knapt 39-årige skælvende, vaklende kalveknæ, mens jeg har tænkt: “Fuck my fucking life. Jeg kommer til at skulle på så mange skiferier fremover. Og jeg har kun mig selv at takke”.

Lige indtil jeg opdager, at det faktisk er meget sjovt, dét der ski.

Ihvertfald på børnebakken 🙂

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

To skarpe til ‘fessoren

“Mille, hvad vil det egentlig sige, at graduate fra KG2?”, spørger jeg.

“Ved jeg ikk’, Mor. Man får sin certificate og så er det er bare den same klasse over and over again? Eller perhaps det er KG3 next year, tror du?”, siger Mille med et skuldertræk.

Hun ser YouTube i sofaen og gider ikke rigtigt at samtale med sin gamle Mor.img_6775“Hvad mærkede du i hjertet og maven, da du fik dit certificate overrakt af Mr. Tim?”, forsøger jeg nu.

“Nervous, tror jeg nok. Og smiling”, svarer 5-årlingen.

To skarpe til mini-‘fessoren med den fineste, grønneste cap and gown.img_6781 Ret upåvirket.

Og ret uinteresseret.

What’s the big deal anyway?

For forældrene – derimod – er KG Graduation noget af en mærkedag.

Skolen afholder 2 ceremonier, da der skal fejres intet mindre end 6 klasser af ca. 26 elever.

Det er nødvendigt at dele elevernes graduation op, fordi de stadig er så små, at de ikke kan koncentrere sig i mere end 45 minutter ad gangen – og så er der også en flok pushy, über-ivrige forældre, (der alle vil sidde på første række) at tage hensyn til.

Den altid flinke, hjertevarme og festlige rektor, Mr. Tim, må derfor holde sin formelle tale ad to omgange og han lægger tålmodigt sit ansigt i storsmilende folder, mens han afventer navneopråb og fotografering med hver enkelt elev, mens han overrækker barnet dets officielle KG-dokument.

Ingen glemt.

Ingen overset.

Fejringen og uddelingen af IB-systemets allerførste certifikater markerer afslutningen på de første 2 års skolegang i en Ørkenstat.

Det er endegyldigt slut med uskyldig play-school.

Næste år er det Year 1 og dermed serious-business-school.

Vi voksne er fuldt ud bevidste om det og fornemmer, at alle de uskyldige, glade 5-årlinger vil blive ramt hårdt af alvors-hammerens tunge slag til september.

Måske er det derfor vi piber lidt i krogene og sukker højlydt over skønne børn, der synger af små barnelungers fulde kraft?fullsizerenderMille er ihvertfald pavestolt og dybt engageret, da hun står forrest ved mikrofonen sammen med sine kammerater. Særligt udvalgt af Miss Teresa, musiklæreren, som bestemt har været en bærende faktor i at få Mille ud af sin tidligere genertheds-skal.

Og vi forældre fotograferer og filmer som gale.

Tørrer øjenkroge og dupper næser.

Rømmer os og hvisker stoltheder i hinandens ører.fullsizerender-1Stå-hej’et er stort, fordi børnenes præstation er stor.

Mr. Tim forklarer det på følgende fine måde i sin tale:

“….The very first time I personally got to wear a cap and a gown was when I graduated from university at the ripe old age of 25. These children are 5 years of age, yet we are celebrating their first graduation with this ceremony – with them wearing caps and gowns.

Perhaps it seems a little over-done?

Slightly exaggerated?

Well, it really isn’t, when we start to consider their achievement.

Over the course of their first two years of school, they have all acquired the most ground-breaking skill of them all. A skill upon which we as teachers will build from now on and until the very end of their education.

It is the ability to read.

Nowhere else in our education system will the children learn something as fundamentally important and life-altering as the ability to read.

Everything that they will learn from now on relies on and is based on this very important skill.

So this is indeed truly remarkable and therefore, we are proud and happy to celebrate their achievement with them today.

Congratulations to all of our boys and girls of KG2 – we are all proud of you!…”img_6782Det er i sandhed en stor dag.

Og indeni mig sker der dét, der altid sker, når det handler om lille, vilde Mille.

Mit mindstebarn.

Min inderste kerne ønsker desperat og inderligt at stoppe tiden og lade hende forblive lille og babyblød.

Min ferskenkind.

Mit hjerte skælver af kærlighed og ømhed til det lille menneske, som slet ikke er så lille længere.

Hun er støt på vej imod selvstændighed og frigørelse.

Og jeg er ikke sikker på, at jeg kan li’ det.

Sådan inderst inde.img_6816Mille ser til gengæld ud til at trives helt fint med sin nyfundne selvstændighed og frihed!img_6812

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Fra Aalborg til Ørkenen

Gårsdagens vejrudsigt sendt direkte fra Aalborg til en Ørkenstat.

Deprimerende nyt fra en kuldskær hjemvendt sjæl.fullsizerenderOg mens den søde Ex-Araber-Nu-Aalborgenser sender mig så aldeles gruopvækkende information om Dronningerigets tilstand, modtager jeg ironisk nok en hedebølge-besked fra skolen.

Hvor kan ens liv dog se forskelligt ud, baseret på noget så skørt som vejret. Det burde jo ikke have den store indflydelse på livet, men det har det.

For vejret er en stemnings-indikator.screen-shot-2017-05-17-at-09-07-56Og i Ørkenstaten er vi nu kommet dertil på året, hvor det ikke længere er sikkert at lade børnene lege udenfor, medmindre følgende foranstaltninger er taget:

  1. Der er fuld skygge, fordi skolegården er overdækket med UV-solsejl
  2. Det er tidligt på dagen (altså inden frokost)
  3. Vanddunke er inden for rækkevidde
  4. Der er placeret vandfade til nedkølende plaske-leg for de mindste elever, der kan have svært ved at kontrollere væskebalancen på egen hånd.

Og frokost-frikvarteret er nødt til at foregå indendøre, fordi middagsheden er for overvældende. Uanset solhat, solsejl og vandplaskeri.

Det er svært at forestille sig, hvis man ikke har oplevet det.

Men du kan tænde din varmluftsovn på 200 grader og stikke hovedet ind, når ovnen er godt varm. Det vil give dig nogenlunde samme følelse som vi har, når vi åbner hoveddøren henover frokost.

Du kan også prøve at holde hænderne alt, alt for tæt på en brændende varm kogeplade. Det vil give dig cirka den fornemmelse som vi har, når vi holder på rattet i juli måned.

Central-Europa i august kommer også tæt på rent varmemæssigt, men det er den overraskende fugtighed i ørkenens sommerhede, der virkelig sætter prikken over i’et og får os alle til at rende skrigende bort med gennemblødt undertøj og færdigristede tæer.

Mod nord.

Mod Aalborg.

Mod regn og blæst.

Mod rusk-om-snusk og varm cacao.

Mod depri og lune sweatere.

Tænk, at jeg kan savne en uge med aalborgensisk vejrlig, mens Ditte savner en uge i Arabistan.

Isn’t it ironic?, som Alanis Morrisette sang i de gode, gamle dage. Hvad er der i øvrigt blevet af hende – altså Alanis, ikke Ditte?

Og mens vi diskuterer vejret og forbereder os mentalt på stille-leg i klasserne og indendørs-aktiviteter i hjemmet, er Cille og hendes klassekammerater allerede godt igang med fantasifuld inde-leg.img_6350Rube Goldberg-teknik. Konstruktion, hastigheds- og vægtberegning for entusiastiske matematikere. Fremtidens ingeniører, arkitekter og matematiklærere.img_6354For Mille, derimod, er livet ikke helt så meget en (inde-)leg.

Hun har just overlevet (endnu) et Mor-overgreb.

“Next time er det altså Far, som gor det. For han er ma-jet be-der end du som gor det alt for hår-de!”, snøfter hun, mens hun får samling på sig selv.

Jeg trøste-krammer hendes rystede krop og kysser modige tårer væk. img_6321Jeg har overtalt hende til, at jeg må trække rokketand nummer to ud.

“Lad os lukke os inde på badeværelset og så nupper jeg den lynhurtigt med et stykke papir”, siger den snedige til det helt uskyldige barn.

Det er bydende nødvendigt at få den ud.

Den nye tand er for længst kommet op.

Og lettelsen er trods alt større end smerten.img_6337Men hvilket overgreb på Virkelighedens Pippi, uanset hvor bydende en nødvendighed, det var!

Selv tandfeen får dårlig samvittighed over aktion Hiv-Tand-Ud i en sådan grad, at hun efterlader en klækkelig kompensation under hovedpuden til den forulempede 5-årige.img_636950 dirhams (100 kr. ) er dagskursen for en mælketand den 17. maj 2017.

Blodpenge.

Aflad.

Bod.

Undskyld, Mille.

Det var sgu’ ikk’ med vanille.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet