Performeren

Julestemning, anyone?!

Der er sket præcist det samme, som de foregående december-måneder her i Ørkenstaten.

Jeg er i seriøst underskud på julestemningskontoen.img_9909Uanset hvor meget, Regnskabschefen ellers Wham’mer Last Christmas henover morgenmaden i et ihærdigt forsøg på at tænde op under mig og min manglende ja-hat – eller rettere manglende nissehue.

Uanset hvor meget, vi forsøger os med pyntning af juletræ og Tinkas Jul på repeat, så indbyder Ørkenstaten bare ikke til julefornemmelser i min optik. Her føles mest af alt som en perfekt charterferie i disse uger, hvor vintervejret er ualmindeligt fornøjeligt at opholde sig ude i.

Men vi gør da lige et sidste forsøg, før vi drager afsted på Årets Julerejse mod køligere breddegrader.

I Sømandskirken i den nordlige bydel Oud Metha, hvor der er kommet en dansk præst i tillæg til den norske og svenske, afholdes der i år Dansk Julefest for Børn.img_9917 img_9914Der serveres lune æbleskiver og gløgg uden alkohol på et område, der mest af alt minder om Little Scandinavia med sine lysegule træhuse og de mange skandinaviske gæster, som går og glor på Odense marcipan, Haribo saltlakridser, Karen Volf vanillekranse og Pama grødris, der står til salg i sirlige rækker.

Det eneste, som minder os om, at det her ikke er Småland er minareten i nabo-moskéen, hvor der i dén grad sidder en velvoksen højtaler til bønnekald.

Og vi hygger med jule-klippe-klistre-og-hilsen-på og sludren om året, der nu pludselig gik igen blandt danskerne i Dubai. Så hjemligt og på samme tid en lille smule mærkeligt.img_9907Og så er der fællesdans om en vaskeægte dansk julegran, der har tabt halvdelen af nålene i kampens hede.img_9910Selv Julekvinden beærer os med sit besøg og uddeler slikposer til alle børnene – og pigerne mener, at det falske skæg er på sin plads denne gang, fordi hun sikker ikke kan grow’e sit eget. img_9911Og børnene får de fineste LEGO-gaver, da julefesten slutter.img_9912Det hele er så fint arrangeret og hyggeligt – og måske skal jeg bare nuppe en æbleskive mere og holde min mund, indtil vi pludselig står og bævrer som espeløv i dansk fugtig-kulde og vintermørke på fredag, hvor der med 100% garanti vil komme december-julestemning til mig.

Og indtil da, vil vi tælle ned som vi plejer på tavlen, når rejsen nærmer sig.img_9954Og indtil da vil vi lide af gedigen sne-misundelse. Som hér hvor min elskede Søster og familie boltrer sig i sneen hos Mormor.img_9947Sørg lige for, at der kommer kridhvid, blid sne dalende ned fra himlen til Ørkenens Døtre her i juleferien – så er I søde!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Performeren