Julestemning?

“Mor, hende den little girl next to me taler også dansk”, hvisker Cille. “Vi forstår godt hinanden og jeg har set hende før, tror jeg”.

“Alle børnene her taler dansk, Cille, vi er allesammen danskere”, svarer jeg med et bredt smil.

Det Danske Generalkonsulat i Dubai åbner hvert år deres atrium for en tilbagevendende begivenhed: Juletræsfest for de små.

Arrangementet er forberedt af Dame-Balutten, som er en dansk organisation, der findes stort set overalt i verden. Ligesom Herre-Balutten.

Jeg kender ikke terningspillet balut, men har da intentioner om at tage med og lære spillet (og damerne!) at kende i det nye år.

Konceptet er helt klassisk: Gløgg og æbleskiver. Brunkager og pebernødder. Julemusik og klippe-klistre-borde, hvorfra der produceres en lind strøm af musetrapper, julehjerter, stjerner og engle, der hænges på juletræet.

Vi er omkring 100 danskere med små børn til formiddagsfesten. Om eftermiddagen kører de samme show én gang til – for de lidt større børn.

Og det slår mig, at vi ligner hinanden rigtig meget. Os udlandsdanskere.

For selvom vi er vidt forskellige, så er det måske alligevel nogle bestemte mennesketyper, der går igen, når det drejer sig om hvem der bosætter sig i udlandet?

Eller måske er det bare min naturlige trang til at kategorisere, systematisere og lede efter stereotyper, der tager overhånd?

Fælles for os er nok eventyrlysten – og modet til at prøve kræfter med at bo og leve helt anderledes.

Fælles for os er nok også interessen for andre kulturer – og ønsket om at åbne vores børns øjne for andre dele af verden, samtidig med at vi heller ikke fornægter egne traditioner og værdier.

Fælles for os er nok også at der er overflod, velstand og overskud; der er pæne ting og polerede facader.

Efter at have danset om juletræet, kalder vi på Julemanden, som dukker op på en balkon, hvorfra han spørger, om der er artige børn tilstede.

Og dét er der!

Naturligvis.

Vi hilser på Julemanden, der uddeler slikposer med dansk slik. Og børnene modtager en fin Lego-gave.

Alt er præcist, som da jeg var barn. Vi er høje på sukker og har hygget os på den danske måde.

Mille overrasker mig med at være vild med skolekridt.

Jeg er så glad for at vi kiggede forbi til et par timers indføring i dansk tradition og kultur.

Men er jeg i julestemning?

Ikke rigtigt. Det fungerer bare ikke for mig med 30 grader og strålende solskin, mens vi fletter hjerter og spiser æbleskiver.

Ikke engang duften af gløgg får mig ledt på rette vej.

Det er vist meget godt, at vi skal holde jul i Danmark – i vintermørke, regn og rusk, slud og sne.

Hvem skulle have troet, at man kan komme til at savne det møgvejr?