Diwali, Hijiri og Onkel J

“Mummy, don’t you think that Daddy and Onkel J look’er alike?”

Cille og jeg går hånd i hånd henimod skolen, da hun stiller mig spørgsmålet.

Vi har netop sagt pænt farvel til Onkel J, som er Farmandens bedste ven. Han har tilbragt weekenden hos os – og før han skal rejse retur til Danmark, tager han lige en arbejdsdag på Farmandens kontor.

“Jo, jeg synes også, at de ligner hinanden meget. Og når de går på arbejde, så har de jo begge hvide skjorter på, slips og mørke jakkesæt”, svarer jeg med et smil.

“Måske kunne vi call’e dem begge for Daddy?”, spørger Cille.

“Det kan vi sådan set godt. Onkel J er jo også en Daddy. Han har A og H derhjemme i Danmark sammen med Tante A – det husker du da, ikke Cille?”, svarer jeg.

“Yes, I do, Mummy. Og jeg tror, at Onkel J must be much older than my Daddy, fordi hans hair is a lot more spiky than Daddy’s. Daddy doesn’t have as much hair as Onkel J”, konstaterer Cille.

Dén kommentar vælger jeg ikke at besvare. Hendes lille genialitet skal have lov at blafre i den mentale vind.

Børnelogik, når det er bedst.

Jeg elsker Cilles ræsonnementer.

Hun ved, at hendes hår bliver længere, jo ældre hun bliver – og derfor må Onkel J jo være en del ældre end Farmanden, der (sorry!!!) har mindre hår på hovedet…

Onkel J er kommet på lynvisit uden resten af familien. Og vi nyder hans selskab hele weekenden.

Der er byvandring i “Old Dubai”.

Efterfulgt af frokost på Dubai Creek Golf Club, hvor vi har en skøn udsigt over Dubai Creek.

Og selvom det er “Hijiri” (Arabisk Nytår), tager vi ud til sen middag på Buddha Bar, da vi har puttet pigerne om aftenen.

Det er “dry night” under “Hijiri”, så ALT, der indeholder alkohol er fjernet fra menuen. Araberne ved, hvordan man skaber en seriøs fest!

Men Buddha Bar gør, hvad de kan for at producere fine virgin cocktails, nu hvor Ørkenstaten er tørlagt i et døgns tid i respekt for den hellige kalender og det nye år.

Før vi får set os om, er weekenden ovre.

Og vi runder festen af med en seriøs omgang take-away-curries. Martin er svært tilfreds. Se engang på de der kindposer!

Onkel J har lovet at komme tilbage i Efterårsferien næste år – og til dén tid medbringer han Tante A og børnene. Dem glæder vi os til at byde velkommen i Dubai!

Siden sidste indlæg har inderne også fejret deres store lys-fest, Diwali.

Både Cille og Mille er meget begejstrede for den farverige festival – og de er kommet hjem fra skole og børnehave med  fint-dekorerede lysholdere og kort.

Bemærk, hvor voksen-styret, Milles fine kort er, når det kommer med hjem fra vuggestuen. Der er intet overladt til tilfældighederne (eller børnene).

I dag har Lille My været klædt i pink og har produceret et fint brystkræft-kort i tæt samarbejde med sine lærere, Miss Kanchan og Miss Elena.

Cilles seneste krea-projekt fra weekenden, er dette fuglehus, som hun selv har malet og samlet.

Nu hænger det i et frangipani-træ i haven med et brev påklistret, hvori der står, at fuglene skal være velkomne til at bruge huset.

Så nu venter vi spændte på en lille fugl, som kan læse, og som bliver tiltrukket af krummerne fra en pose chips.