Diwali og Mormor

Det regner med mærkedage for tiden.

I går var det både Remembrance Day og Diwali. Så vi ærer de faldne, de sårede og de levende, heltemodige soldater i en lettere bizar kombination med hinduernes farverige nytårsfest, Diwali.På skolen er der pyntet fint op med blinkende lyskæder og små lamper.

I Secondary School har nogle af eleverne skabt et smukt mønster med den slags farvepigment eller pulver, som inderne kaster med til Holi-festen i marts.I begge pigers klasser har hindi-mødrene forberedt masser af aktiviteter. Det er årets største, religiøse fest for hinduerne – og den betyder meget for dem, uanset om de frekventerer templer i det daglige eller ej.

Her er det Milles klasse, hvor mødrene whatsapp’er, at “nu står alting klar til Diwali-fejring”.Og Cille spankulerer glad ud af sin klasse med posen fuld af søde Diwali-snacks, bangles om håndleddet, en nymalet lysholder i hænderne – og pink prik i panden for at holde onde blikke borte, selvfølgelig.Om aftenen tænder vi lys for det nye år, og Cille skriver et kort, hvor hun ønsker os alle en Happy Diwali.

Jeg elsker, at pigerne lærer om andre kulturers fester, højtider og mærkedage.

Det er én af de allerbedste ting ved at bo i udlandet.Foruden Remembrance Day og Diwali, så føles hverdagene faktisk også som mærkedage for tiden.

For når vi kommer hjem fra skole, træder vi over dørtærsklen til duftende, nybagt brød og en Mormor, der står klar til leg og kram.Hun har al den tid og tålmodighed i verden, som trætte, sultne og gnavne skolepiger har brug for.Strikkepindene går, mens der bliver lavet modellervoks.Og hun fletter store julestjerner med Cille, som mener, at det nok også er på tide at få julepynten op at hænge.Mormor forbereder også aftensmaden om formiddagen, så der er god tid til svømmeture – og lidt lektielæsning, hvor lillesøster bliver instrueret af kyndige storesøster.Det hele er så møghamrende hyggeligt, nemt, skønt og herligt, at jeg faktisk ikke aner, hvordan vi skal klare os uden Mormor, når hun skal retur til arbejde, hverdag og vinter i Danmark?

Vi kommer jo ikke kun til at savne eftermiddagens nybagte gulerodsbrud med cashewnødder eller de friske skiver af det sprøde yoghurt-franskbrød. For slet ikke at tale om de der kanelsnegle…

Det er jo selskabet og de fælles oplevelser i hverdagen, som bliver allersværest at komme sig over.
Mormor was here. Også i dén grad.

Mon det er dagens svale 2-minutters regn, der gør mig så melankolsk?

Jeg mener – Mormor is here! Hun er jo ikke rejst endnu, for pokker…

Måske er dette dagen, hvor jeg opfinder verbet ‘at forskudssavne’.