Stay-cation

“Når Mormor kommer til Dubai, så skal hun have denne her. Jeg har save’t den especially for her”.

Cille står foran mig med et lille sysæt i en æske. Sættet er nuppet på ørkenresortet Bab Al Shams, hvor vi tilbragte en weekend sammen med Familien K i juli måned, hvor det 5-stjernede hotel lokkede med ramadanfest og lavsæsonpriser.

https://moriudlandet.com/2015/07/05/9-piger-og-2-maend/

Siden da har trunten passet nøje på sættet, som Mormor skal have – just in case der lige opstår et behov for at ri eller opsømme, mens hun er hos os.

“Ved du hvad, Cille, vi er så heldige, at Mormor kommer selv med ud på Bab Al Shams, så hun kan faktisk få et sysæt mere”, svarer jeg.

Og dét er lige hvad Mormor gør.

Hun er inviteret til en lille stay-cation i ørken-drømme-land på Bab Al Shams. Værelserne er allerede klar, da vi ankommer.

Det er i dén grad svært at bevare den medfødte pessimisme på Bab Al Shams.

Tingene fungerer bare.

Pigerne elsker at snuse rundt på hotelværelser. De finder sæber og tøfler. Åbner skuffer og skabe.

Cille konstaterer lykkeligt, at der endda er bedetæppe og karatedragter!

Nogle af os ville muligvis kalde dem for badekåber, men det andet lyder da sejere.Cille insisterer på at pakke Mormors og eget tøj ud – for efterfølgende at hænge det sirligt på bøjler i garderobeskabet.Efter længere tids organiseren og rumsteren, indvilliger pigerne i at stå ud af tøflerne og gå med ned for at bade.

Den lækre infinity-pool, som strækker sig direkte ud i ørkensandet, bliver slet ikke ydet fuld retfærdighed på et billede. Da vi begynder at udvikle svømmehud mellem tæerne, lokker vi pigerne med hen for at se på dyr, der er blevet trukket frem i haven som underholdning for turisterne.Der er da også lige pustet en hoppeborg op, som pigerne går ombord i. Naturligvis.Vi betragter den gnavne kamel, der absolut ikke gider gå en runde med turister på ryggen – og beslutter os for, at Mormor da ikke kan have været i Dubai uden at ride på kamel![wpvideo jrk1kSQi]

Efter veloverstået ridning får vi fornøjelsen af at ligge helt stille, hånd i hånd, mens vi slumrer i eftermiddagsvarmen. Den slags øjeblikke er sjældne, når der er to troldeunger inden for række- og hørevidde det meste af tiden.Man bliver bare så træt, så træt af badning og tidsfordriv.Eftermiddagen går så småt på hæld – og mens trunterne og Martin slapper af i sofaen, smutter Mormor og jeg ud for at se solnedgang over ørkensand.
Vi sludrer om løst og fast.

Stort og småt.

Det er så dejligt, at hun er her og oplever det her sammen med os. For vi har glædet os til at vise hende det hele. Planlagt og booket det hele for lang tid siden, fordi det ville være et hit hos både store og små.

Da mørket falder på, skruer Bab Al Shams endnu en tak op for charmen med lys i palmer og arabiske lygter.Aftenen tilbringer vi – vanen tro – fristes jeg næsten til at sige – i restauranten Al Hadheerah, der ligger som en lille beduinlejr uden for resortet. Vi kører mellemøstlig buffet – med tyrkisk kunefe-dessert ovenfor og en form for arabisk paella nedenfor. Jeg elsker at gå rundt i den åbne restaurant. Den summer af liv. Emmer af Mellemøsten i dens finurlige dekoration og opsætning.

Varmen fra de åbne gryder får luften til at flimre.

Grill-røgen smyger sig omkring os, når vi går fra bod til bod for at finde delikatesser.

De store frituregryder bobler over ildstederne; kyllingerne roterer på deres spyd og mændene serverer det blødeste, saftigste kød grillet over kul.Der er tabbouleh og fattoush-salater – og skønne ris med krydderier og granatæble.Mormor og Mille går omkring sammen for at finde grillede rejer, nybagte pita, hummus og saftig lammeshawarma.Senere går den arabiske pendant til den spanske grisefest igang. Der kan stort set ikke ytres et ord, når først musik og show går løs.

Vi har stur-stur nummer fra dreje-rundt-manden, som endnu engang holder sig selv kørende i en 20 minutters tid uden at falde om.Undervejs i arabershowet lægger Mille sig spontant ned i mit skød og rejser til drømmeland på et splitsekund.

Udmattet af at svømme. Mæt af ris og rejer. Træt af varme og virvar.Cille falder også i søvn – og tjenerne pakker omsorgsfuldt pigerne ind i store tørklæder. “Børn fryser altid, når de sover under åben himmel”, siger de med et smil.Da aftenens højdepunkt – kamelkaravane-og hesteshow’et – skal begynde, brager højttalerne så kraftigt, at Cille vågner og tager del i festlighederne.Mormor nyder show’et; hun indsnuser shisha-tobakkens sødlige røg fra de andre borde og drikker arabisk kaffe med kardemomme og safran som afslutning på den eksotiske buffet.

“Det er nu nogle små kopper kaffe, synes jeg. Prøv at se teglassene – dér kan man da få sig mere end en enkelt slurk”, konstaterer hun, mens pistacie-isen bliver brugt som pegepind.Hele denne her pragtfulde, afslappede, sjove dag slutter med festfyrværkeri på den mørke aftenhimmel.

Der er ikke én finger at sætte på konceptet. Det spiller fra ende til anden.Næste morgen går damerne til buffetten med fornyet appetit. Og så skal der svømmes igen. Kalorierne fra festmåltiden må jo bruges på et eller andet. Hvor kunne vi godt have brugt et par dage mere her på Bab Al Shams!Men selv en kort stay-cation får feriefornemmelserne til at sætte sig i kroppen.