Hvem elsker du mest, Mor?

Weekenden har stået i børnefødselsdagenes tegn.

Både lørdag og søndag var vi afsted. Lige noget for Festaberne.

Lørdag blev Mille hjemme og sov lur, mens jeg tog Cille med til et soft play, hvor min veninde/babysitter’s datter holdt sin 2-års fødselsdag.

Hun er blevet stor, min ældste datter. Pludselig klarer hun sig selv i et soft play. Og foretrækker faktisk, at jeg ikke render efter hende.

Så dér sad jeg, sludrede med de andre mødre og drak kaffe. Ualmindeligt civiliseret var det. Helt uden svedige armhuler og statisk-elektrisk hår af at rutsche ned og klatre op igennem rør, der ikke er bygget til en viking-statur.

Både lørdag og søndag har pigerne leget dejligt sammen. Mille har tegnet med tusch alle andre steder end på papiret. Cille har skrevet bogstaver og lavet silkebånd-tape-kombinationer. Det blev endda til et lille klædeligt overskæg i pink silkebånd. Og en togbane eller to får madammerne også altid bygget.

I eftermiddags var vi til nabodrengens 3-års-fødselsdag i landsbyens forsamlingshus.

Den musikpædagog, som vi går til timer hos om fredagen, kom og underholdt børnene.

Hun spillede på bongotromme, guitar og tværfløjte. Og hun havde musikinstrumenter og faldskærm med til børnene.

Mille og Cille elskede hvert et øjeblik. Det gjorde de allesammen.

Efter lektielæsning, karbad og aftensmad blev det sengetid for pigerne.

Aftenens sidste samtale mellem Cille og jeg gav mig et instant flashback til barndomssamtaler med min Mor om præcist det samme emne.

Det interessante er, at jeg nu selv svarer nøjagtigt som min egen Mor gjorde. Det er dét jeg siger – der kommer konstant Mormor ud af munden på mig.

Mig: “I love you more than anything in the whole wide world. Lots and lots, all the way up to the moon and back again”.

Cille: “Do you love me more than you love Daddy?”

Mig: “Yes. I love you and Mille more than I love Daddy”.

Cille: “You can’t pick two. You have to choose one”.

Mig: “Then I love you the most, Cille”. “But don’t tell anyone, it is our little secret”.

Og så skraldgrinede ungen. Hun syntes at det var hylende morsomt, at jeg elsker hende mere end Farmanden.

Afskedsreplikken var følgende: “Mummy, try and gå ned in the stue og tell Daddy that you love me even morer!”.

Så det gjorde jeg.

Bare lige for at rangordenen i familien er på plads, i tilfælde af brand, bål eller anden ulykke: Jeg redder pigerne. Martin må redde sin egen røv.

Aftenen slutter i mit eget selskab i svømmehallen, saunaen og de varme bobler.

Weekend er slet ikke så ringe endda.