Mor i Udlandet

Den Store Julerejse – Dag 11

Udgivet den 30. december 2015 af moriudlandet

Vi har ramt finaledagen på Den Store Julerejse 2015.I dag skal vi hjem til Dubai.

Vi har kysset familien inderligt for sidste gang. I lang tid.Vi har gaflet rugbrødsmadder med makrel for sidste gang. I lang tid.Vi har taget hundeluftertjansen for sidste gang. I lang tid.Og hold fast, hvor har vi hygget os på denne her alt-for-korte juleferie!

Som hér – til super-duper brunch – hos Familien V.

Eller hér – hvor voksne familiemedlemmer spiser sprøde horn med tandsmør og drikker formiddagskaffe i Farmor og Farfars stue – mens fætre og kusiner leger i den råkolde vinterhave.Og så er der alle de andre, hyggelige stunder her i julen, som jeg ikke har fået foreviget digitalt – men i hjertet. Som da vi hilser på Baby Sara for 1. gang. Og alle de kram og middage, som det er blevet til med Farfar John, Faster D og hele den pukkelryggede denne gang.

Og selvom det er møghamrende øv at sige farvel og på gensyn, så er det faktisk også helt okay at skulle hjem til vores egne ting og sager igen.

I år går hjemturen helt snorlige fra København over Doha til Dubai.

Måske lige med undtagelse af en halvanden times immigrationsproces i DXB’s Terminal 1, der får Martins løg til at skrabe hele vejen hen ad gulvet, så lange bliver de af den ustrukturerede køkultur og ventetiden…

Det er måske nok takken for at flyve med Qatar Airways?

Pigerne er dog heldigvis i fantastisk humør, de små nødder. Og INTET slår rædsels-hjemturen med Norwegian sidste år, hvis nogen husker den?https://moriudlandet.com/2015/01/05/turen-fra-helvede-med-norwegian/

Da vi endelig kommer igennem lufthavnen, finder vi lynhurtigt en fin, lyserød Lady Cab, som køres af en flink dame med ligeså lyserødt tørklæde som taget på hendes Toyota.Det er smart med de Lady Cabs. Så kan enhver dame føle sig tryg ved at køre i taxi. Og Martin sætter sig pænt på bagsædet med pigerne, så jeg kan få forsædet ved siden af den kvindelige chauffør.

Og nu er vi landet i hvidmands-ghettoen. Til havregryn, corn flakes og cookie crisp ved midnatstide.Hjem til hverdag.

Og kuffertudpakning.

Og vasketøj.Hjem til sukker-detox. Og kontrolvejning.

Udgivet i Børn, Dubai, Familie | Tagget afslutning, børn på fly, børn på flyveture, Copenhagen Airport, Doha, Dubai International Airport, DXB, fætre, finalen, flyve til Dubai, Hamad International Airport, hjemme er Dubai, hjemrejse, hjemtur, Kastrup, Københavns Lufthavn, komme hjem igen, kusiner, længes, længsel, på gensyn, Qatar Airways, savn, savne, sige farvel, tage afsked | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 10

Udgivet den 29. december 2015 af moriudlandet

Vi er (h)julet hele vejen West O’.Præcist som i 2014.

Den julehistorie genfinder du lige hér:

https://moriudlandet.com/2014/12/29/polarekspedition-2014-langt-ude-west-o/

I silende regnvejr planter vi os i en trist Toyota Auris og fodrer umættelige munde med tyrkiske peber-bolcher og chokofanter i en lind strøm.

Vinter-Danmark har ikke meget med vinter at gøre i år.

Landskab og himmel går nærmest i ét.

Gråt i gråt.

Vådt i vådt.

Men den slags afholder ikke Flyvende Mormor fra at komme ud og cykle med sprællevende last i transportkassen på Christiania-cyklen.Guldklumperne hygger sig, mens Mormor får motion ad landevejen mod Horne.
Og hvis ikke Mormor får sved på panden af 3 x dødvægt, så taler vi os helt varme indendøre med kaffe-mik og familie-stormøde.

Der er Fætter Rané, Kusine Ese, Kusine Lou og Tante A – og der er 1.000 ting, vi skal opdateres på. Der er jobs og forlovelse og en helt masse andet godt at fejre.Og der er moster-kram og pigenusseri ad libitum.

Vi gentager også lige Juleaften 1. Juledag, hvor Onkel JE griller endnu en and og Moster Lene skræller kartofler til gildet.

Vi danser om juletræ, finder mandel i ris á la mande og drikker portvin til vi segner.2. Juledag foregår – som traditionen foreskriver – i Tinghøj Forsamlingshus sammen med Morfars side af den vestjyske familie.

“Kommer du her tit?”, spørger den kække kjøwenhawner, der hænger ud ved min bardisk. Han har ikke engang gjort sig den umage at fjerne vielsesringen, før han lægger an på mig.I år er det min Farmors side af familien, som står for det praktiske ved suppe-steg-is-arrangementet. Så vi sætter Tante Janne ved roret på den helt store rullevogn – og dækker lynhurtigt op til 60 personer.I anden ombæring ruller bordet med Regnskabschefen ved roret.
Det er now’er gu’e sop’.Pigerne nipper til kødbollerne og nægter kategorisk at smage på melbollerne. De har ikke helt købt suppe-steg-is-konceptet.“Skat, husker du ikke lige at tage nogle billeder af mig, hvor man kan se, hvor hårdt jeg arbejder?”, spørger Martin, da det er hans tur i opvasken med Onkel S og Kusine Pips. Børnene leger og leger, mens de voksne snakker og snakker.

Jeg elsker, når hele den rødhårede slægt er samlet.Og før vi når til lagkager, sukkerkringler og kaffebrød, dukker Julemanden pludselig op.“Ham Julemanden er en hin, Mummy. Hin er en Dame-Julemand”, hvisker Cille til mig. Min Fasters stemme er muligvis lidt afslørende, men bortset fra at trunten tørt konstaterer, at Julemanden må være en Julekvinde, så er børnene dybt optagede af besøget.

Og de hilser ærbødigt, når de modtager en godtepose.Efter seancen med Julekvinden, fortærer børnene deres godter omkring juletræet.Ih, du milde – et sukkerchok og ædeflip i det vestjyske!

Udgivet i Børn, Familie | Tagget ædegilde, børns fantasi, børns glæde, børns leg, Christiania-cykel, dansk vintervejr, familie, Farmor, Farmors side af familien, Faster, festlig, for meget slik, for meget sukker, glæde, gråt i gråt, julearrangement, juleferie i Danmark, julefest, Julekvinden, Julemanden, julesul, jyske traditioner, kaffe-mik, konfekt, Morfar, Mormor, motion, storfamilie, sukkerchok, suppe-steg-is, suppe-steg-is arrangement, Tinghøj Forsamlingshus, traditionen tro, ude west'o, Vestjylland, vinter, vinter i Danmark | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 9

Udgivet den 27. december 2015 af moriudlandet

Der flyder en skønsom blanding af andefedt og marcipankonfekt i mine årer.Jeg har en rumlende mavepine.

Og en summende hovedpine.

Af for meget fedt, sukker og salt.

Fordi jeg ikke kender begrænsningens kunst.

Ihvertfald ikke, når det gælder mig selv.Vi har fået alt, hvad der hører til julekuverten henover de seneste juledage.

Som her, hvor vi kickstarter Juleaften med Connys hjemmelavede nougat-kiksekage.Og et par afsnit af diverse julekalendere, mens vi venter.

Gravide Moster-Søster tager sig også en bitte morfar hos Morfar. Mens vi venter.Venter. Og venter.

Helt spændte.På juletræet, der skal tændes. Og danses rundt om.Og gaver, der skal åbnes. Af ivrige barnehænder.

Mandlen tilfalder en overrasket Cille, der på ingen måde er begejstret for ris á la mande, så der er mere tale om held end indtaget mængde.Hele det veltilrettelagte juleshow slutter med pakkeleg.En helt igennem perfekt Juleaften. Intet mindre.

Udgivet i Familie | Tagget andesteg, begrænsningens kunst, Conny, danse om juletræet, fedt, glæde sig, hovedpine, Juleaften, juledage, julegaver, julekalender, juletræ, kiksekage, marcipankonfekt, mavepine, Morfar, pakkespil, salt, sukker, vente, vente spændt | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 6

Udgivet den 24. december 2015 af moriudlandet

“Mormor, jeg elsker dig allermest i hele verden”, siger Mille hengivent.Kærlighedserklæringen bliver efterfulgt af en serie heftige knus mellem barnebarn og Mormor.

Det er rart at være landet i Vestjylland efter en hurtig tur hen over Sjælland og Fyn i jule-lejebilen.

Der er glad velkomstkomité med Cath, Morten, Mormor og Kusine Jo.Vi går straks igang med at klippe-klistre, nu hvor den lille kusinetrio er reetableret.Chaufføren bliver puttet på sofaen.
Og vi hygger med knas, konfekt og småkager i Mormors julestue.Lillejuleaftens menu står på hjemmelavede hotdogs med baconsvøbte pølser, råsyltede løg og ‘gurker, der alt sammen smager, så fuglene synger.Og nu slår vi mave.

Og tager selfies.Og venter spændt på at det endelig er Juleaften i morgen.

De næste par dage tilbringer vi sammen med Gertrud og Oluf Sand, før vi vender retur til Farmor og Farfars hus i Grib Skov.

Dem sagde vi farvel og på gensyn til i formiddags med stur-stur gaveudpakningsseance.Pakkerne indeholdt makeup, hvis nogen måtte være i tvivl.
Godnat fra trætte typer i en dyb sofa.

Så blev det sgu’ alligevel jul.

After all.

Udgivet i Familie | Tagget Cath, Farfar, Farmor, gensyn, Grib Skov, julemenu, Kærlighed, krydse Danmark, Kusine Jo, kusine-trio, Lillejuleaften, Mormor, Mormor-kærlighed, Mormor-savne, selfies, stopmæt, træt, Vestjylland | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 5

Udgivet den 23. december 2015 af moriudlandet

Jeg er stopmæt.

Og tung i hovedet af forkølelse.

Og i øvrigt lusefri – som den gode nyhed.

Dag 5 på Den Store Julerejse er gået med at lufte hunde og piger.I fugtigt gråvejr, som truer med regn hele formiddagen.

Vi har også haft grineflip. Af den slags, hvor latteren klukker i halsen og maven ruller og ryster.Vi er krøbet ind i sofaen.

Til boglæsning og Ramasjang-kigning.

Til te og søde sager, fordi regnen bare siler ned. Traditionen tro har Faster D og Onkel J inviteret til Jule-Hygge med Farfar.
Det er herfra den overvældende mæthedsfølelse stammer.

For Faster D er ferm i et køkken.

Menuen står på langtidsstegt oksesteg med kartoffelmos (med rigeligt smør) og en kraftfuld flødesauce, som selv Price-Brødrene ville nikke anerkendende til.

Pigerne labber det i sig.

Og dét gør jeg dælme også.

I forbifarten glemmer jeg måske at nævne den heftige, karameliserede brownie med vanilleis til?

Eller det store slik- og konfektfad?
Pigerne suser frem og tilbage mellem sofaliggende teenagere som skal krammes og kildes – og voksenbordet, hvor rødvinen ser ud til at fordampe på magisk vis.

Fætter-kusinerne åbner julegaver.Gaver, som skal tages i brug med det vuns, fordi de er liiiige hvad pigerne har ønsket sig.Inden vi får set os om er aftenen gået på hæld og pigernes blikke bliver gradvist mere tomme.

Det er det, der sker, når man hygger sig i det dejligste selskab.

Så vi nusser Fasters kat farvel.Og ønsker dem alle sammen en Glædelig Jul.
For vi ser først Fætter Oli, Kusine Meme, Faster D og Onkel J om nogle dage igen, når vi returnerer fra Jyllands-turné.

Tak for en dejlig, dejlig aften.

Vi elsker jeres selskab, Familien Ske og Farfar John!

Udgivet i Familie | Tagget familien, Familien Ske, Farfar John, Faster D, fællesskab, fætre og kusiner, glædelig jul, gråvejr, holde traditioner vedlige, hundeluftere, hygge i sofaen, julehygge, Kærlighed, læse bog, lufte hunde, Meme, Oli, Onkel J, Ramasjang, sædvanen tro, selskab, storfamilien, tak for gaver, traditionen tro, udveksle gaver | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 4

Udgivet den 22. december 2015 af moriudlandet

“Mummy, look here, den her letter er for dig. Jeg har even writet din name”.

Mille overrækker mig stolt den konvolut, hvor hun har gjort sig umage med at skrive mit navn. Det overrasker mig, hvor hurtigt, læringen går for den 3-årige.

Mille er startet i børnehaveklasse i september måned, og dengang – for blot 4 måneder siden – kunne hun ikke skrive eller genkende ét eneste bogstav. Nu tænker hun sig selv frem til ‘T’, ‘i’ og ‘e’ i mit navn.

Pigerne laver stort set ikke andet end at gå ind og ud af Farmors syværelse med papir, tape, klistermærker, sakse og tuschpenne.

Stuens spisebord konverteres så nemt som ingenting til en lokal-afdeling af Panduro Hobby. Det samme sker helt ubemærket med køkkenets spisebord, hvis jeg ser væk et øjeblik.Og man kan så let som ingenting følge trunternes fodspor rundt i hele huset i malstrømmen af afklippede papirstumper, sammenklistrede tapestykker og tabte klistermærker.

“Farfar, må vi låne dine stapler lidt, den der hæfteklammermaskine, siger Farmor?”, råber Cille til skræk og advarsel om et up-and-coming krea-projekt, mens hun resolut marcherer ned på Farfars kontor for at nappe noget af hans spændende kontorgrej.

Senere konverteres Krea-Nisserne til Snorkefrøkener på bagsædet af årets jule-lejebil, mens Martin går på Søllerød Kirkegård for at tænde lys og lægge en lille vinterhilsen på De Ukendtes Grav, hvor hans elskede Mormor Agnete er stedt til hvile.Han finder også det julehjerte, som Farmor har hængt der for et par uger siden. Og han foreviger det, så Farmor kan se at det holder sig rigtig fint i det fugtigt-våde vintervejr.
Da Martin vender tilbage til bilen (hvor jeg venter, fordi pigerne sover), fortæller han om sin elskede Mormor.

Det er interessant at høre om et af de mennesker, som har betydet allermest i hans barndom.

Jeg fik jo desværre aldrig selv mulighed for at lære hende at kende.

For hun gik bort alt, alt for tidligt.

Præcist som min egen Mormor.

Og mens minderne går i cirkler, drejer bilen ad smutveje fra Søllerød gennem Holte til Birkerød. Veje, som jeg – vestjyden i staden – bare aldrig lærer udenad.

Farfar John bor i Birkerød. Ham tager vi ud at spise med på denne grå og regnvejrs-lovende mandag.Og efter hyggelige timer med mad, kaffe og computer-leg hos Farfar, vender vi næsen mod Gadevang, hvor Familien A skal besøges til den årlige julegave-udvekslings-middag.Det går slag i slag på Den Store Julerejse 2015 – med dejligt selskab og hyggelige traditioner, der skal holdes ved lige.

Og hvad med de herlige, sprællevende bofæller i jeres hår, tænker du?

Siden gårsdagens død-ved-Hedrin-Once-kur har jeg ikke kunnet konstatere flere lus i Milles hår under dagens minutiøse kæmning.

Men vi giver det da lige en kur til. Og igen om en uge, når eventuelle æg måtte klækkes.Nu mangler jeg så mig selv.

Det krible-krabler bare ved tanken.

Udgivet i Familie, Venskab | Tagget åbne julegaver, barndomsminder, Birkerød, bytte julegaver, De Ukendtes Grav, Familien A, Farfar John, Gadevang, gå på kirkegården, gys, Hedrin Once, Hillerød, hygge, julegaver, kæmning, krea-værksted, krible-krable, lus, minder, Mormor, Panduro Hobby, Søllerød Kirkegård, sociale arrangementer, traditionen tro, traditioner, væmmes, venner, venskab | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 3

Udgivet den 21. december 2015 af moriudlandet

Dagen starter alt for tidligt.

Med piger i hopla.

Og det er svært at være irriteret ret længe, når nu vi ved, at det er fordi deres indre ur siger kl. 9.00 Dubai-tid her kl. 6.00 DK-tid.Lidt senere tager vi med Farmor i Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Faster venter på os.

Storfamilien skal kigge juleudsmykning og købe de sidste julegaver.Pigerne møder også Julemanden, der byder på labre larver og vingummibamser.Efter gaveindkøb og cappuccino-pitstop, dekorerer pigerne honningkagehjerter.Alt ånder fred og jule-idyl.

Der er eftermiddags-løbeture i den friske skovluft.

Der er kortspil og kaffepause.

Der er rødvin og bacon ad libitum til aftensmad til de svine-hungrende halv-arabere.

Intet ser ud til at kunne ridse familiens perfekte juleglans, lige indtil…….De kyndige børnehavepædagoger konstaterer, at Mille og Milles Mor har LUS!

Dubai-LUS!

Her står vi – fremmedarbejderne, der vælter ind over Danmarks grænser med utøj, dårlige manerer og alt muligt andet, som det pæne moderland kunne være foruden.

For første gang i 37 stive år har jeg de væmmeligste krible-krable-dyr i mit pludselig-alt-for-lange hår – og jeg vælger den umiddelbart fornuftigste nødløsning på dét problem.

Rødvinsflasken.

Og mens jeg hælder rødvin i halsen for at dulme det, der nemt kunne blive til et gedigent hysterisk anfald, drøner Martin i Matas for at købe dunke med luse-dræbermiddel.

Skafferen. Ægtemanden. Ham, der er løsningsorienteret og handler på problemer.

Retur kommer han. Lettet for 400 kroner og med 3 dunke luse-død i en plasticpose.

Kusine Meme er den kyndige kæmmer.Mille siger ikke en lyd.

Vi viser hende de levende bæster – og hun siger: “Mig vil ikke ha’ dem dyr i min hår” – og så sætter hun sig til rette med al tålmodighed i verden. Noget, der ellers ikke ligner hende, men jeg tror, at hun fornemmer situationens alvor.

Meme kæmmer 40 fede, sprællende lus ud af håret på ungen.

Jeg vasker og vasker Milles hår bagefter.

Jeg efter-kæmmer med balsam, alt imens jeg kradser og kløer mig selv over hele kroppen.Og da Mille er så luse-fri, som det kan lade sige gøre at blive for nu, sætter jeg mig selv til rette i Memes luse-kæmmer-butik.

4 glade spradebasser bliver det til i mit hår efter 1 times sirlig gennemkæmning.

I skrivende stund sidder jeg stadig med Hedrin i håret. Bare for at kunne holde mig selv ud.

Og mens jeg dulmer min indre hystella, laver resten af familien marcipankonfekt, mens de skæver til mig og kommer med halvkække bemærkninger.
Sikke en dag!

Den startede så uskyldigt og endte så ubehageligt.

Hvis der kommer ét godt råd mere – eller én dum-smart bemærkning mere – så begynder jeg at uddele kæmpekrammere med udslået hår til alle i min nærhed.

Godnat, siger Lusedronnningen.

Udgivet i Familie | Tagget Danmark, Dubai, Farmor, Faster D, Hedrin Once, Hillerød, honningkagehjerter, Hystella, hysterisk, idyl, immigranter, julefred, julegave, julegaveindkøb, julegaver, juleglæde, juleudsmykning, kæmme, kæmme for lus, kæmning, købe ind, kløe, Kusine Meme, lus, lus fra Dubai, lusebehandling, lusebekæmpning, Lusedronningen, lusemiddel, perkere, skrækslagen, Slotsarkaderne, storfamilien, tidsforskel, utøj | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 2

Udgivet den 20. december 2015 af moriudlandet

“Jeg vil gå udenfor, Mummy”, siger en morgenfrisk Cille.

Begge pigerne har været vågne alt for tidligt her til morgen, fordi deres indre ur fortsat står på Dubai-tid.

Og nu kan vi altså ikke vente længere.

Havregrynene er indtaget.

Noget må gøres.

For det er en stor ting at skulle iføre sig noget så eksotisk som overtræksbukser, vinterjakke og varme støvler for at kunne udforske Farmors have.

Også selvom der ikke er den forjættede, eftertragtede sne at spore.Mille slutter sig til “polar-ekspeditionen” lidt senere. De leger med kridt og sæbebobler.
Mille ler højt, da hun bliver bedt om at sætte sig ned for at tage flyverdragt på – og hun trisser rundt i en gakket gangart i haven i stive Bundgaard-støvler.

Pigerne er ude i det fugtige, gråvejr længe, mens de undersøger den vinterramte have for spændende ting og sager.Senere henter Farmor og Farfar årets juletræ i Hillerød sammen med pigerne, mens vi er på barselsvisit i Kgs. Lyngby.
“Er den her julepynten også fra Tipoldemor Agnete, hva’ Farmor?”, spørger Cille, mens hun forsigtigt finder flere gamle julekugler frem.Pigerne pynter juletræet, mens jeg lytter til Farmor, som fortæller dem om Martins Mormor, som stadig er så elsket og savnet i familien.

Det er hende, som Cille er opkaldt efter.

“Kommer I ud og får æbleskiver, piger?”, kalder jeg fra køkkenet.“Æbleskiver, det tror jeg altså ikke, at jeg ka’ li’ “, siger Cille. Slukøret ved tanken om at jeg har tænkt mig at servere noget så kedeligt som skiver af æble til eftermiddagsteen.

“Jamen, Cille, det er ikke skiver af æble, hvis det er dét, du tror. Det er den samme dej som Farmors vafler og pandekager – og så har hun bare bagt dem som kugler i stedet”, svarer jeg.

Et øjeblik senere er trunten overbevist og sætter en hel række af de mærkelige bolde til livs.Der findes nærmest ikke noget hyggeligere end at sidde på Farmors slagbænk.

I godt selskab. Og mens vi er ude at hilse på baby, har Mille forklaret Farmor, at hun gerne vil blive hjemme og bo hos hende.

Så dét fejrer vi ved lige at trække et par knallerter fra juletræet.Og Martin indfører sine 3 piger i den ædle kyssekunst under misteltenen.Der er ingen – absolut ingen – tvivl om at pigerne (og vi) stornyder at være hjemme hos Farmor og Farfar i Grib Skov igen.

Udgivet i Familie | Tagget æbleskiver, barselsvisit, familie, familiebånd, Farfar, Farmor, fællesskab, flyverdragt, Gadevang, gensynsglæde, gråvejr, Grib Skov, hente juletræ, Hillerød, hygge, juleferie, julepynt, juletræ, Kærlighed, kys, kysse, mistelten, polarekspedition, pynte juletræ, storfamilien, tipoldemor Agnete, trække i vintertøjet, vinter, vinterramt, vintervejr | Skriv en kommentar

Den Store Julerejse – Dag 1

Udgivet den 19. december 2015 af moriudlandet

“Nu skal vi hjem til Farmor og Farfars hus! Og hundepigerne er der også!”

To glade piger sidder uroligt i sæderne. De har ants in their pants.

Forventningsfulde hopper de op og ned – med sovehår strittende i alle retninger og smilende ansigter.

Kl. er 4 om morgenen i en Ørkenstat. Det er tidligere end tidligt.

Taxaen kører hele vejen til lufthavnen i overhalingsbanen på Sheikh Zayed Road.

Ikke at der er nogen at overhale på den 6-sporede motorvej, som ligger øde hen i mørket.

Der er ingen morgenfriske sjæle – med undtagelse af en bil proppet med kufferter og pigelopper, der næsten ikke kan vente med at komme til Danmark.

Jeg knipser det officielle afrejse-foto i Dubai Lufthavn præcist det samme sted som sidste år.
Vi er så tidligt ude, at der stort set ikke er mennesker i lufthavnen endnu – her på årets største rejsedag.

Touch-down i Doha et øjeblik senere.

Der er en skøn legeplads (udført i kobber, intet mindre), som pigerne elsker at lege på.Det går op for os at 18. december er Qatar’s Nationaldag, da en sød dame inviterer pigerne til at skrive en lille hilsen til landet.

Vi vælger en Danmarks-etiket til Mille, som skriver sit navn med stor koncentration.Cille får en Forenede Arabiske Emirater-etiket stukket i hånden. Der er vi jo også fra.Efter klistermærke-seancen giver damen pigerne et qatari-flag hver, som de svinger med højt-hævede arme gennem hele lufthavnen.

Vi venter halvanden time i flyet før takeoff. For Nationaldagens Air Show skal lige overståes, før vi andre kan få lov til at anvende luftrummet igen.

Og inden vi får set os om, lander vi på en fugtig, grå og overraskende lun eftermiddag i Kastrup.

En flink politibetjent stempler pigernes pas.

Og Farmor og Farfar står klar med åbne arme i ankomsthallen. Klar til at kramme livet ud af to rødhårede børnebørn.

Hjemme venter Faster D, Kusine Meme, Fætter Oli, Onkel J og Meme’s kæreste.Der er te og Farmors nybagte boller at falde ned på efter 12 timers rejse.

Der er åbne arme og tusind ting at fortælle.

Og selvom det er et halvt år siden sidst, så føles det som om vi kun har været væk et øjeblik fra storfamiliens skød. Og nu er vi mætte. Og trætte som et helt alderdomshjem.Selvom der ikke er langt fra Dubai til Nordsjælland, så sover vi lige lidt på det.

Udgivet i Familie | Tagget Copenhagen International Airport, Danmark, Doha, Dubai, Dubai International Airport, DXB, flyve, Hamad International Airport, julerejse, Kastrup, nationaldag, Qatar, rejse, rejse med børn, rejse til Danmark | Skriv en kommentar

1-2-3 Juleferie!

Udgivet den 17. december 2015 af moriudlandet

Sidste skoledag før juleferien er én lang fest.Med glitter-stads og klippe-klistre-sjov – og party games galore.Og besøg af selveste Julemanden.Børnene i Mille’s Butterfly Class overrækker et fint, hjemmelavet kort til deres lærer, som snart går på barsel.En gave får hun selvfølgelig også. De mindste hygger sig med pizza til frokost.Mens Cille’s klasse får en lækker sammenskuds-frokostbuffet.Lavet af overskudsmødre.

Faktisk er jeg vildt imponeret over, hvad de her Class-Mums stabler på benene af vel-planlagte aktiviteter, yndige hjemmelavede kort og perfekte, gennemtænkte gaver.

Det må være et fuldtidsarbejde i sig selv at være så dedikeret til børnenes skolegang.

Og jeg minder mig selv om, at jeg ikke er en dårlig(ere) mor, bare fordi jeg ikke er hende, der lige fixer en 2016-kalender med børnenes private billeder på for hver eneste dag i året – eller er hende, der stiller let og elegant op med 4 fantastiske aktiviteter, som børnene kan deltage i om formiddagen.

Jeg glæder mig over at have muligheden for overhovedet at deltage. At mit arbejde er således, at jeg bare kan drible fra den ene ende af skolen over i den anden ende for at hjælpe til og få sjove og dejlige oplevelser med pigerne.

Det bedste af to verdener for mig: Et meningsfuldt arbejde, som samtidig ikke står i vejen for at være til stede i pigernes skole og hverdag.

“I’m so happy you are here, Mummy, I want you to come here all the time”, siger popcorns-distributøren, da jeg fotograferer hende.“Tiiiiiiiine, hvad skal vi have med af vinterfrakker til Danmark?”, spørger Martin i det fjerne.

Den virkelige verden kalder.

Den insisterer på at rive mig ud af min overspringshandling, som er meget, meget sjovere end at gøre noget ved dette her.Men om 7 timer holder der en taxi og venter udenfor.