Turen fra Helvede med Norwegian
Taget til fange.
Umyndiggjort.
Vi er strandet i Muscat Lufthavn i Oman.
Ikke helt det resultat, vi havde håbet på, da vi købte direkte fly til Dubai med Norwegian.
Martin udtaler sig til Ekstra-Bladet i dén forbindelse. Og Cilles forsøg på at få sig en lur i en alt-for-lille-klapvogn bliver foreviget i avisen.
Du kan se linket her:
Jeg søber bowler af rødvin i mig for at dulme min frustration. Det er ikke helt nemt at beslutte mig for om jeg skal grine eller græde. Så jeg vælger det første – det er trods alt lettere at håndtere for min prøvede mand.
Det starter ellers så fint i Københavns Lufthavn.
Vi spiser lækre sandwiches og kager på “Lagkagehuset”.
Er der nogle til stede, som kan forklare mig, hvordan det nogensinde er blevet okay at tage 59 kr. for en simpel sandwich? Eller 25 kr. for en lille cacaomælk? En frokost til 4 sætter os omkring 300 kr. bagud. Jøsses, man burde starte en protest med de priser!
Cille fotograferer os, mens vi venter. Trætte og mætte efter en skøn juleferie.
Og hun sætter sig som en havfrue ved siden af lufthavnens kopi af Den Lille Havfrue.
Flyet afgår lidt forsinket mod Dubai, men da vi nærmer os, viser det sig, at der er en voldsom tåge over Dubai, som langsommelig-gør landingsprocessen.
Vi cirkulerer afventende over Dubai i ca. 45 minutter, hvorefter kaptajnen flyver afsted for at få optankning af fuel i Oman.
Norwegian har fløjet med et (for) let-påfyldt fly til Dubai – for det er jo en nem måde at spare penge på.
Ligesom de sparede penge på udvejen fra Dubai til Danmark, hvor de tog halvanden time mere om turen, end den normalt tager med de store luftfartsselskaber. Slow-steaming for fly, om man vil.
I Muscat bliver flyet ganske rigtigt tanket og herefter sidder vi så i 7 timer og afventer at skulle flyve mod Dubai. Hver halve time siger kaptajnen at ‘lige om 20 minutter får vi mere information’.
Men så træder besætningens hviletidsbestemmelser i kraft og de sender os af flyet mod transitområdet. Uden vouchers eller vejledning i forhold til ventetiden.
Vi står med 2 trætte piger, der har sovet elendigt ombord. Vi er sultne og irritable alle 4.
Lufthavnsmyndighederne kan ikke hjælpe os, da der ikke findes en handling agent for Norwegian i Oman.
Og Norwegian’s kundeservice holder lukket over weekenden, naturligvis.
Kaptajnen har aflåst flyet, således at ingen kan få deres bagage af flyet.
Og dermed er vi blevet Norwegian’s gidsler.
Tolden nægter at lade os forlade lufthavnen, når vores ejendele stadig ligger ombord på flyet. Vi kan således hverken køre til Dubai eller om-booke til et andet fly, selvom der drøner fly afsted mod Dubai for næsen af os.
Jeg håber sørme, at kaptajnen har fået sig en behagelig søvn på hotellet, mens vi andre ikke er blevet tilbudt nogen form for forplejning, hvile på et hotel eller alternativ hjemrejse med taxi eller bus?
Vi sætter os i den lille lounge i lufthavnen. Der er bløde stole og ro. Rene toiletter, masser af rødvin og kaffe.
Pigerne opfører sig overraskende pænt, når man tænker på at de har ventet i mere end 20 timer med ganske lidt hvile og begrænset mad.
Cille laver lækre pandekager til os med sin Rasmus Klump-app.
Vi skiftes til at børste tænder med den nyindkøbte familie-tandbørste og vi skiftes til at gå en runde i den dødssyge lufthavn for at glo på dødssyge ting, som ingen har brug for.
Kl. 02.50 om morgenen kommer vi endelig afsted til Dubai.
En tur på 45 minutter, som vi venter i mere end 26 timer på at få overstået. Det er nærmest tragi-komisk.
Kl. 6 i morges åbner vi kufferterne hjemme. 33 timer senere. Det er ikke til at holde ud at tænke på. Og en møgsur afslutning på en ellers-så-dejlig ferie.
Deres små ansigter er askegrå af alt for meget transport og ventetid – og alt for lidt søvn.
Jeg er så benovet over, hvor fint de har klaret denne her lortetur.
Det var således både første og sidste gang for Familien Kaalund med Norwegian.
De kan selvfølgelig ikke gøre for vejret – men de burde stadig tænke på at behandle folk pænt og respektfuldt.
I am really glad that the captain got his rest.It can not be funny to be responsible of over hundreds of lives without any sleep. I feel always very safe when I travel with Norwegian, actually more safe than with other companys because they never gamble, better safe than sorry.