Den Store Julerejse - Dag 2

Den Store Julerejse – Dag 3

Dagen starter alt for tidligt.

Med piger i hopla.

Og det er svært at være irriteret ret længe, når nu vi ved, at det er fordi deres indre ur siger kl. 9.00 Dubai-tid her kl. 6.00 DK-tid.IMG_0604Lidt senere tager vi med Farmor i Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Faster venter på os.

Storfamilien skal kigge juleudsmykning og købe de sidste julegaver.IMG_0605Pigerne møder også Julemanden, der byder på labre larver og vingummibamser.IMG_0606IMG_0607Efter gaveindkøb og cappuccino-pitstop, dekorerer pigerne honningkagehjerter.IMG_0609IMG_0610Alt ånder fred og jule-idyl.

Der er eftermiddags-løbeture i den friske skovluft.

Der er kortspil og kaffepause.

Der er rødvin og bacon ad libitum til aftensmad til de svine-hungrende halv-arabere.

Intet ser ud til at kunne ridse familiens perfekte juleglans, lige indtil??.head-liceDe kyndige børnehavepædagoger konstaterer, at Mille og Milles Mor har LUS!

Dubai-LUS!

Her står vi – fremmedarbejderne, der vælter ind over Danmarks grænser med utøj, dårlige manerer og alt muligt andet, som det pæne moderland kunne være foruden.

For første gang i 37 stive år har jeg de væmmeligste krible-krable-dyr i mit pludselig-alt-for-lange hår – og jeg vælger den umiddelbart fornuftigste nødløsning på dét problem.

Rødvinsflasken.

Og mens jeg hælder rødvin i halsen for at dulme det, der nemt kunne blive til et gedigent hysterisk anfald, drøner Martin i Matas for at købe dunke med luse-dræbermiddel.

Skafferen. Ægtemanden. Ham, der er løsningsorienteret og handler på problemer.

Retur kommer han. Lettet for 400 kroner og med 3 dunke luse-død i en plasticpose.

Kusine Meme er den kyndige kæmmer.IMG_0611Mille siger ikke en lyd.

Vi viser hende de levende bæster – og hun siger: “Mig vil ikke ha’ dem dyr i min hår” – og så sætter hun sig til rette med al tålmodighed i verden. Noget, der ellers ikke ligner hende, men jeg tror, at hun fornemmer situationens alvor.

Meme kæmmer 40 fede, sprællende lus ud af håret på ungen.

Jeg vasker og vasker Milles hår bagefter.

Jeg efter-kæmmer med balsam, alt imens jeg kradser og kløer mig selv over hele kroppen.IMG_0612Og da Mille er så luse-fri, som det kan lade sige gøre at blive for nu, sætter jeg mig selv til rette i Memes luse-kæmmer-butik.

4 glade spradebasser bliver det til i mit hår efter 1 times sirlig gennemkæmning.

I skrivende stund sidder jeg stadig med Hedrin i håret. Bare for at kunne holde mig selv ud.

Og mens jeg dulmer min indre hystella, laver resten af familien marcipankonfekt, mens de skæver til mig og kommer med halvkække bemærkninger.
IMG_0613Sikke en dag!

Den startede så uskyldigt og endte så ubehageligt.

Hvis der kommer ét godt råd mere – eller én dum-smart bemærkning mere – så begynder jeg at uddele kæmpekrammere med udslået hår til alle i min nærhed.

Godnat, siger Lusedronnningen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den Store Julerejse - Dag 2