Den Store Julerejse – Dag 10

Vi er (h)julet hele vejen West O’.Præcist som i 2014.

Den julehistorie genfinder du lige hér:

https://moriudlandet.com/2014/12/29/polarekspedition-2014-langt-ude-west-o/

I silende regnvejr planter vi os i en trist Toyota Auris og fodrer umættelige munde med tyrkiske peber-bolcher og chokofanter i en lind strøm.

Vinter-Danmark har ikke meget med vinter at gøre i år.

Landskab og himmel går nærmest i ét.

Gråt i gråt.

Vådt i vådt.

Men den slags afholder ikke Flyvende Mormor fra at komme ud og cykle med sprællevende last i transportkassen på Christiania-cyklen.Guldklumperne hygger sig, mens Mormor får motion ad landevejen mod Horne.
Og hvis ikke Mormor får sved på panden af 3 x dødvægt, så taler vi os helt varme indendøre med kaffe-mik og familie-stormøde.

Der er Fætter Rané, Kusine Ese, Kusine Lou og Tante A – og der er 1.000 ting, vi skal opdateres på. Der er jobs og forlovelse og en helt masse andet godt at fejre.Og der er moster-kram og pigenusseri ad libitum.

Vi gentager også lige Juleaften 1. Juledag, hvor Onkel JE griller endnu en and og Moster Lene skræller kartofler til gildet.

Vi danser om juletræ, finder mandel i ris á la mande og drikker portvin til vi segner.2. Juledag foregår – som traditionen foreskriver – i Tinghøj Forsamlingshus sammen med Morfars side af den vestjyske familie.

“Kommer du her tit?”, spørger den kække kjøwenhawner, der hænger ud ved min bardisk. Han har ikke engang gjort sig den umage at fjerne vielsesringen, før han lægger an på mig.I år er det min Farmors side af familien, som står for det praktiske ved suppe-steg-is-arrangementet. Så vi sætter Tante Janne ved roret på den helt store rullevogn – og dækker lynhurtigt op til 60 personer.I anden ombæring ruller bordet med Regnskabschefen ved roret.
Det er now’er gu’e sop’.Pigerne nipper til kødbollerne og nægter kategorisk at smage på melbollerne. De har ikke helt købt suppe-steg-is-konceptet.“Skat, husker du ikke lige at tage nogle billeder af mig, hvor man kan se, hvor hårdt jeg arbejder?”, spørger Martin, da det er hans tur i opvasken med Onkel S og Kusine Pips. Børnene leger og leger, mens de voksne snakker og snakker.

Jeg elsker, når hele den rødhårede slægt er samlet.Og før vi når til lagkager, sukkerkringler og kaffebrød, dukker Julemanden pludselig op.“Ham Julemanden er en hin, Mummy. Hin er en Dame-Julemand”, hvisker Cille til mig. Min Fasters stemme er muligvis lidt afslørende, men bortset fra at trunten tørt konstaterer, at Julemanden må være en Julekvinde, så er børnene dybt optagede af besøget.

Og de hilser ærbødigt, når de modtager en godtepose.Efter seancen med Julekvinden, fortærer børnene deres godter omkring juletræet.Ih, du milde – et sukkerchok og ædeflip i det vestjyske!