“I had a bad dream”.
Mille står for gud-ved-hvilken-gang nede i stuen.
Hun løber i forvejen op af trappen og forskanser sig bag bamser på sit værelse – ligesom for at indikere, at hun faktisk ikke gider at høre mere på mig.
Jeg snupper hende og lægger hende op i sengen igen.
“Maybe we could ask Father Christmas if I can please have my dummies back?”
“Mille, det kan vi ikke. Sutterne er jo på the North Pole og du har fået en bamse af Father Christmas”, minder jeg hende om.
Hun ved det udmærket godt. Men det betyder ikke, at det falder i god jord.
Hun holder lidt om sit legetøj. Dødtræt er hun – men holder standhaftigt ud. 
Og så kommer vi endelig til problemets kerne: “But I don’t know how to fall asleep when I don’t have my dummies”, mumler hun med sænket hovede.
Vi krammer (igen). Synger (igen). Siger godnat (igen). Og taler om, hvorfor man ikke må blive ved med at sutte, når man er over 3 år (igen).
Denne gang lykkes det.
Trunten falder i søvn med nussekaninens øre halvt inde i munden som trøst og erstatning for de elskede sutter.
Halvanden time har det taget de første par aftener uden sutterne. Nu tager det en lille halv time. Hun er træt – men savner selvfølgelig at sutte sig selv til ro.
Hun græder ikke.
Hun hyler ikke.
Hun har bare svært ved at finde ro og underholder derfor sig selv med legetøj og ture frem og tilbage mellem stuen og soveværelset.
“Sutomanen” klarer faktisk sin kolde tyrker rigtig flot.
I løbet af dagen har hun ikke én eneste gang talt om sutterne – og hun hyler hverken mere eller mindre end hun plejer i løbet af en dag.
Det er stadig en del. For meget. Sådan er Milles temperament – og hun lider aldrig i stilhed!
Et positivt bi-resultat af sutteafvænningen er, at hun ikke længere lægger sig til at sove i smug om eftermiddagen, når jeg begynder at rumstere med madlavning i køkkenet. Eftermiddagslure på sofaen har givet mange sene aftener for Mille, fordi hun ikke kan falde i søvn, hvis hun først har nuppet en time på øjet kl. 16.
Og det med at falde til ro uden sutter om aftenen kommer ligeså stille. Vi minder bare lige hinanden om, at der ikke findes farlige ræve og monstre på værelset, så man roligt kan lægge sig til at sove. Og vi taler om at tænderne bliver skæve, hvis hun fortsætter med at sutte. Og vi peger på globussen for at se, at Julemanden bor så langt væk, at det er umuligt at hente sutterne tilbage.
Bortset fra sutteafvænning sker her ikke det helt store.
Cille tøffer rundt i nattøj og laver krea-halløj om morgenen. Her har hun lavet en drage.
Vi er indendøre konstant, fordi temperaturen ligger på rygende 45 grader.
Tiden går med at shoppe i air-conditionerede centre. Gaver til søde mennesker i Danmark. Og skolesager til det nye, spændende skoleår.
Og vi har legeaftaler i ét væk med de få af vores venner, der ikke er rejst endnu.
Forleden blev hele førstesalen lavet om til et dyrehospital og pigerne var meget seriøse og omhyggelige dyrlæger.
Det er lidt et spørgsmål om at slå tid ihjel, når vi stort set ikke kan komme uden for en dør her i varmen.
Og i mens vi slår den ihjel og føler os (lidt) indespærrede, så nyder jeg at se på børnenes leg.
Mor i Udlandet 