Den store julerejse

….er skrinlagt.

For første gang i de 10 år, vi har boet uden for Danmark, kommer vi ikke hjem til jul i familiens skød.

Vi har altid prioriteret at rejse til Danmark hver jul og hver sommerferie. For pigernes, for vores egen og for familiens skyld. Det er vigtigt at deltage i traditionerne og de hyggelige familieaktiviteter, når vi har mulighed for det. Det er en måde at forankre pigerne i Danmark på, og det giver vores dejlige bedsteforældre, mostre, onkler og tanter en chance for at have pigerne hos sig for en stund. Det kommer alle parter til gode, og jeg oplever – ihvertfald indtil videre – at pigerne føler sig godt tilpas og ‘hjemme’ i Danmark, når vi er der.

Det har taget os lang tid at komme frem til beslutningen om at blive i Dubai henover julen, og jeg har også brugt en uges tid til at sunde mig oven på skuffelsen, før jeg nu skrive om det uden at blive ked af det.Det er selvfølgelig coronapandemien, der stikker sin kæp i hjulet på den store julerejse.Jeg har ellers været både kry og optimistisk i oktober og november. Selvfølgelig kunne vi da rejse frem og tilbage – det gjorde vi jo i sommers helt uden problemer og med et fint indtryk af de danske corona-foranstaltninger og testcentre.

Og der er da heller ingen risiko for, at vi som danske statsborgere ville blive udelukket fra indrejse i Danmark, men vi kan risikere, at det ser anderledes ud, når vi skal retur. Særligt sådan som smittetallet stiger dag for dag i Danmark. I modsætning til sommerferien, har vi slet ikke den samme fleksibilitet og tidsramme f0r vores juleferie, som vi har for det marathonlange tomrum, der nu engang er om sommeren i en overophedet Ørkenstat.At blive nægtet indrejse i De Forenede Arabiske Emirater ville være noget af en streg i regningen. Martin er nemlig startet i nyt CFO-job for en måned siden, og der er ingen optjent ferie eller ‘ret’ til ferie, så at bede om 10 dages ferie i Danmark virker lige dele uheldigt og usandsynligt. Hvis der så – oven i den måske godkendte, ikke-optjente ferie – også kom en 14 dages isolations- eller karantænesituation, ved vi ikke, hvordan den nye arbejdsgiver ville forholde sig. Vi har heller ingen appetit på at prøve os ad med det. 2020 virker ikke som året, hvor man lige gambler med nyt job, hvis man har været så heldig (og dygtig) at skaffe sig sådan ét midt under en pandemi.

Pigerne og jeg kunne godt være rejst til Danmark op til jul for at ‘sige hej’ til venner og familie – men dét ville jo være præcist det modsatte af, hvad myndighederne råder os til. ‘Bliv derhjemme’ og ‘hold fast i din lille sociale boble af få venner og familiemedlemmer, du ser hele tiden’. Hvis vi tog afsted, ville vi rejse fra ‘boble til boble’ – risikere at blive smittet og risikere at give smitten videre til vores nærmeste, hvoriblandt der også er særligt sårbare mennesker.

Dén går ikke.Og Cille var meget realistisk og nøgtern omkring situationen. Hun sagde: “Mor, what’s the point, hvis vi alligevel skal rejse hjem til Far the twentysecond, og ikke fejrer julen sammen med familien. Det bliver alligevel ikke det samme i år på grund af corona”. Hun har ret.

Men corona skal ikke få os helt ned med nakken.

Jeg er bevæbnet til tænderne med positive aktiviteter, nu hvor vi har 3 ugers juleferie.Der er udendørs lystændingsceremoni på Town Square Dubai med et 20 meter højt og helt igennem fake juletræ tilsat et lettere ubehjælpsomt forsøg på julehygge i 25 graders varme med julemand, karruseller, kunstig skøjtebane og knitrende TV-pejse.Der er også et ‘Family Fun and Splash Day Pass’ til Zabeel Saray på Palm Jumeirah i ærmet, så vi kan se hotellets fine julepynt og nyde en rigtige jule-driver-dag. Ikke med varm kakao og uldne sokker på en slagbænk, men i stedet med pool, strand og forfriskende mint-limonade.Hotellet har virkelig pyntet så fint op, og når nu det ikke kan være anderledes, så er det altså 100% okay at nyde 25 grader lunt havvand og lade solen bage på ryggen en hel dag, i stedet for regn, rusk og æbleskiver i det kolde nord.Jeg printer opskrifter ud på julesmåkager, henter sild i sennepslage i Ikea og planlægger den helt store julemiddag for fire. Der skal dækkes et julebord, tænkes på mandelgave, pakkes julegaver ind og købes endnu mere julepynt til det kunstige juletræ.For pludselig er det mig, der er værtinden i vores lille familie.

Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg glæder mig, nu hvor jeg har fået vendt skuffelsen til en eller anden form for krøllet taknemmelighed over, at vi trods alt har mulighed for at fejre jul – og at alle i vores familie og omgangskreds er sunde og raske, hvorend de befinder sig.

Jeg planlægger at lave make-ahead julesauce a lá Jamie Oliver. Og langtidsstegte timian-og appelsinfyldte ænder a lá Valdemarsro. Jeg vil koge rødkål og lave rødkålssalat. Kartoflerne skal vendes i semolina og ovnsteges i gåsefedt. Ris a lá mande bliver med hindbærcoulis. Det bliver vores lille “take” på en julemiddag.

There is a first time for everything.

Julemor in the making.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet