Virkelig dramatisk overskrift.
Click-bait, my friend.
Men den er nu go’ nok.
De sidste mang
Se næste indlæg >
Hjemme!
Det er ikke ofte, at der går en uge i mellem mine blogindlæg.
Men jeg har været ophængt.
Forpuppet.
Forskanset.
Bag plastickasser i IKEA.
Med udpakning af flyttekasser og organisering af det nye hjem. Og så har jeg ikke engang taget min halvdel af slæbet og besværet, fordi jeg samtidig har haft rigeligt at se til på arbejde.
Mr. Flat-Pack har gjort stort set det hele egenhændigt, mens jeg har drukket te og sukket over alt det nye og fine, der er kommet til.
Jeg elsker at flytte med Martin. Jeg elsker ikke at flytte, men med Martin gør jeg det gerne. Han kan vitterligt komme på plads i et nyt hus i løbet af 3 arbejdsdage, hvor det ville tage alle os andre almindelige dødelige adskillige uger.
Vi er i sandhed Hr. og Fru IKEA, som I nok kan se. Kombineret med 10-15 år gamle Idé-Møbler og en lille smule pakistansk gardin- og tæppevæsen, nu hvor vi trods alt bor i Mellemøsten. Men uanset at der aldrig bliver tale om et Bo-Bedre-hjem til os, så er jeg simpelthen så pavestolt af dét hjem, der endelig er vores.
Der mangler billeder på væggene og friske blomster i urtepotterne – og der er fortsat en lang to-do-liste til håndværkerne, men det begyndte at føles som ‘hjemme’ allerede fredag aften, da jeg indviede køkkenet med at lave middagsmad til os.
Og for 1. gang i alle vores flytninger igennem 17 år, lykkedes det mig at lave et “første måltid i nyt hus på nyt komfur”, der rent faktisk smagte dejligt. Det tager jeg som et godt tegn.
Og pigerne?
De tager flytningen med ophøjet ro.
For Cille er det hendes 6. hjem i 3 lande på 9 år.
For Mille er det hendes 4. hjem i 2 lande på 6 år.
De er mest interesserede i at tage opstillede fotos i IKEAs udstillinger.
Det er forståeligt nok, at de fortrækker til en fantasiverden. De voksne er alligevel overhovedet ikke til at komme i kontakt med, sådan som de vader rundt med målebånd og diskuterer hylder, skabsplads og opbevaringskasser.
Og lige så herligt som det nu er, at føle sig rigtigt hjemme derhjemme, så er vi heldige at få nye naboer, der kommer forbi med nybagt velkomstkage – og søde venner, der kommer forbi med indflyttergaver og blomster.
Tillykke med nye hjem. Det ser rigtig dejligt og hyggeligt ud. Det er en lækker stil. Jeg tænker altså ikke IKEA, når jeg ser dine billeder.
Men hvem hulan gider da også bo i et Bo Bedre-hjem?? Når jeg får et Bo Bedre blad smidt i nakken sammen med et andet magasin, undres jeg altid. Hvem bor sådan?? Har de et hjemmeliv? Børn? Kæledyr? Og hvordan ser der egentlig ud på helt almindelige dage? Om jeg så indkøbte alt det alt for dyre boliginventar, man kan finde i et Bo Bedre magasin, vil mit hjem aldrig nogensinde komme til at se sådan ud. Vi er for utjekkede, for mange, har for mange kæledyr og lever et helt almindeligt leverpostej liv med hvad dertil hører af rod, fnullermænd og til tider kaos.