Vi flytter – Fortsættelse

“Cille, vi bliver nødt til at flytte igen. Mor og Far er ude for at finde et dejligt hus. Et meget bedre hus. Og vi får selvfølgelig alle vores ting med. Vi skal bo lige i nærheden. Du skal ikke skifte skole og du har stadig de samme venner”.

Farmanden er ved at forklare hende, hvad der skal ske inden for de næste par måneder.

Og han er meget bevidst om at få fortalt, at hun ikke skal på en ny skole eller miste sine venner. For det er sket før.

“Okay”, svarer Den Lille-Store Skolepige. Og fortrækker i øvrigt ikke en mine.

Det er svært at vide, hvad Cille tænker og føler, når det kommer til det med at flytte.

Hun har ret megen erfaring med det: 5 år gammel og på nippet til at indtage sit 5. hjem.

De fleste jævnaldrende har måske prøvet det en enkelt gang?

Og vi kigger på vores egen barndom: Martin indtog sit 5. hjem som 22-23-årig. Jeg indtog mit 5. hjem som 32-årig. Vi har på ingen måde været præget af flytninger selv.

Og her er vi igang med at give vores børn en barndom præget af sceneskift og nye huse, som vi kalder for ‘hjem’.

Ofte får vi dårlig samvittighed over de talrige forandringer i pigernes liv.

Ender de mon med at blive helt rodløse?

De sidste par uger har været trættende, ihvertfald rent mentalt.

Vi har været i tænkeboks og kørt rundt i samtaler a la “måske skulle man bare betale det mere i husleje for at få et års fred” og “nej, fandeme nej, om vi vil betale så mange penge for et hus i så dårlig stand”.

Cille lader sig overhovedet ikke mærke med nyheden.Men Mille piver.

Jeg har forsøgt at forklare hende, at jeg er ude at kigge på huse om eftermiddagen, og at jeg kommer hjem så hurtigt jeg kan.

Hun klamrer sig til mine lår og hyler højt “Moaarrr”, når jeg er på vej ud for at se på ghettoens ledige huse.

Det samme gør sig gældende, når vi skal ud af døren om morgenen. Der plejede hun ellers at være nærmest ligeglad med farvelseancen, men nu fornemmer hun forandringens vinde. Og bliver utryg. Frustreret. Forvirret.

Mille er familiens katalysator.

Igennem hende kommer vores følelsesmæssige vibrationer til udtryk.

Det er nemt at aflæse, om vi er i harmoni eller disharmoni.

Hun er et umiddelbart menneske. Der lever fuldt ud. Der elsker stærkt. Der frustreres voldsomt.

Vi må passe godt på de to små damer, sådan som vi roder rundt i det her liv.