Er du sikker på, at du ikke har været i Afrika?

Længsel

4345984

Jep.

That’s me.

Jeg er her endnu.

Og uden yderligere referencer til Jesus på en højhellig Skærtorsdag, kan jeg meddele, at jeg er opstanden fra de nær-ved-døde og endda er at finde på arbejds(gede)markedet igen.

Endnu engang takker jeg ærbødigst Alexander Fleming for hans fremragende opdagelse i 1928.

For hvor ville jeg have været lige nu uden penicillin?IMG_2229Mit lyspunkt i febervildelserne har været at modtage små videoklip, billeder og beretninger fra Baby-Land.

Min elskede Søster har netop født en lille dreng for knapt en uge siden.

Og hun og min Svoger bevæger sig nu rundt i den der cirkulære døgnrytme med ny baby, som på én og samme tid er helt fantastisk og overvældende.IMG_2167

Og jeg længes.

Brændende.

Inderligt.

Efter at indsnuse min nevøs babyduft.IMG_2255Og jeg forsøger at forklare mig selv, at han da ikke har mistet sin særlige babyduft, når vi vender næsen mod nord for at holde sommerferie.

Han kan vel (trods alt) ikke nå at vokse mig over hovedet og blive konfirmationsklar på tre måneder?

Men jeg savner at kunne byde ham velkommen til verden, ligesom resten af den stolte familie.IMG_2173IMG_2164IMG_2221IMG_2175Jeg vil hviske ham i øret, at jeg er hans Moster.

At han er et lille mirakel.

Ikke kun for hans Mor og Far og Søster, men for os alle.

At jeg altid vil elske ham.

At han også er min og at jeg også er hans.IMG_2254Jeg længes efter at mærke hans bittelille krop i min favn.

Og jeg forsøger at forklare mig selv, at alt det kan jeg sagtens mærke og hviske om 3 måneder, når vi vender næsen mod nord for at holde sommerferie.

Men den slags logik preller af på de følelser, der presser sig på.

Savn.

Afsavn.

Længsel.

Tre tro følgesvende, som for altid bor i rygsækken, når man har valgt at flytte langt væk fra familien.

De står aldrig af i svinget eller ved det nærmeste busstoppested.

De venter troligt, hver gang der sker en glædelig og festlig begivenhed i familien eller i vennekredsen.

En fødsel. En fødselsdag. En konfirmation. Et bryllup. En eller anden dejlig tradition, som man går glip af…

Måden, hvorpå vi forsøger at kompensere for den manglende tilstedeværelse, er ved at prioritere at være i Danmark to gange om året.

5-6 uger om sommeren og 2 uger i julen.

Mere end det er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Mest på grund af det økonomiske aspekt (4 flybilletter mv. kommer sjældent dumpende gratis ned fra himlen) – men også fordi der er to små damer at tage hensyn til, som pt. er for små til at blive transporteret frem og tilbage for blot et kort visit.

Det er også fint nok, at jeg har alle argumenterne i orden over for mig selv.

Den snusfornuftige vinkel bør jo altid gøre et modigt forsøg mod følelsernes rasen.

Uanset hvad, så tilhører mit hjerte nu August – og det kan jeg ikke vente med at komme hjem og få fortalt ham.IMG_2189

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

  • Mette

    Og nu tuder jeg igen…. Vi glæder os til at I er og kan kramme, kysse og indsnuse ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Det er så inderligt gengældt!!! Er så stolt af dig!!!
      Knus og kys fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du sikker på, at du ikke har været i Afrika?