Kulturforståelse

Det er lørdag morgen og vi er tidligt ude af fjerene.

Jeg har booket os ind til et besøg på Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding, der ligger i den gamle bydel Al Fahidi.

Her har jeg været én gang før med Danish Business Women Dubai – men min Mor skal også have fornøjelsen – og Martin, for den sags skyld.

Vi er ankommet i god tid før rundvisningen, så pigerne har rig mulighed for at undersøge det smukke kulturcenter.

Vi bliver bedt om at tage skoene af, og pigerne får legetøj med ind i et lille siderum, så de kan lege uden at forstyrre de voksnes introduktion til Emirati-kultur.

Martin er stort set i lotusstilling og klar til en kulturel indsprøjtning sammen med sin Svigermor.

Kl. 9.00 træder vores Emirati-værter ind. En ung kvinde i starten af 20’erne, som netop er startet på universitetet – og en ung mand på 19 år, som hjælper på centret som led i sin gymnasiale uddannelse.

De taler om centrets motto “Open Doors – Open minds”, og forsikrer os om, at ingen spørgsmål om Emirati-kultur, Islam eller arabiske skikke er forkerte, dumme eller uacceptable.

Herefter serverer de arabisk kaffe med safran og kardemomme.

Der er mange spørgsmål til de forskellige arabiske klædedragter.

Konklusionen er, at der findes ikke et system eller hierarki i mændenes klædedragter og tørklæder – nu om dage er der tale om mode og personlig præference, når den enkelte mand vælger sin hovedbeklædning. Det siger intet om hans status i samfundet eller hvilken arabisk nationalitet, han måtte være af.

Kvindernes abaya følger ligeledes trends og kan være dekoreret mere eller mindre, afhængig af om den er til hverdagsbrug eller fest.

Efter fortællingerne går vi uden for i noget, der tilnærmelsesvist er Emiratiernes svar på “Den Gamle By” i Århus – eller “Frilandsmuseet” uden for København: En samling traditionelle huse i en kunstigt opbygget landsby, som fremviser tidligere tiders boformer.

Emiratikvinden forklarer om beduinernes gæstfrihed, hvor de altid skulle byde fremmede/rejsende på mad og drikke – og efterfølgende tillade op til 3 overnatninger i deres hjem, før de kunne tillade sig at spørge hvor længe, de pågældende havde tænkt sig at blive.

De firkantede tårne på bygningerne er en form for “vindfangere”, der cirkulerede luften i Emiratiernes hjem, længe før A/C’en blev opfundet.

Vi slutter morgenens besøg med et visit i moskéen. Der bliver uddelt tørklæder, for ingen kvinde kan gå ind uden hovedbeklædning.

Moskéen er ualmindeligt smuk med et enkelt og moderne udtryk i ædelt træ, ægte perler og krystaller. Der er svalt, rent og velduftende.

Mændene sidder forrest og kvinderne bagerst. Årsagen er, ifølge centrets Emirati-værter, at kvinder med rumpetten i vejret ikke ligefrem er et syn, som får mænd til at fokusere på deres indre samtale med Gud.

Der er masser af politisk korrekte forklaringer og tekstbogs-eksemplificeringer undervejs i rundvisningen – men uanset om der bliver strøget og glattet lidt ud, så er det en stor oplevelse at være i dialog med repræsentanter fra Emirati-befolkningen, som til daglig er ganske uopnåelige for os – immigranterne. Jeg ser dem normalt kun, når de vifter elegante forbi mig i en let sky af røgelse og parfume i shoppingcentrene.

Der er 5-6 bønner om dagen, alt afhængig af hvor aktiv, man er på dén front. De to tidlige bønner kan slås sammen til én, hvis man ikke lige er et A-menneske. Bønnetiderne vises dagligt på en lille elektronisk skærm, idet de følger solen (dagslyset).

Vi træder ud af moskéen med missende øjne efter halvanden times intensiv Emirati-kultur-lektion.

Jeg bliver mere og mere vild med at lære om arabiske kulturer, traditioner og værdier.

Efter turen tilbage i tiden til beduinernes livsform og Emiratiernes kulturarv, kører Martin og jeg ud til Madinat Jumeriah, som er et kæmpe hotelkompleks, der imiterer den oprindelige arkitektur til perfektion.

Vi besøger vores naboer fra landsbyen i England, som er til Formel 1 i Abu Dhabi denne weekend – og så kunne vi lige nå en frokost sammen.

Madinat er én stor opvisning i arabernes håndværksmæssige kunnen. Keramik og marmor er udskåret og samlet i imponerende mønstre – afbrudt af store krystallysekroner, rindende vand og friske blomsteropsatser.

Jeg ser arabiske, dekorative mønstre for mit indre blik. Guld, glitrende krystaller og kar med velduftende røgelse.

Og jeg håber på at drømme om beduiner i en ørken i nat.

Det ville være den perfekte afslutning på en dag i kulturforståelsens tegn.