• ···

Farvel, Ørkenstat

Fire generøse glas rødvin og jeg er helt salig og fuldstændig fladmast.

Sammen med ham her, der med vilje og bagtanker fylder mit glas igen og igen.img_0172Og hende her. Den nyvaskede englebasse med munden fuld af laks.img_0174Mens hende her fyrer den af til pigefødselsdag med sejt laser-tag-game og masser af glimmer og glitter.img_0166

3 ugers juleferie venter forude.

Jeg har sendt karakterblade ud. Afholdt skole-hjem-samtaler. Afsluttet det første forløb med vores Legegruppe for de alleryngste elever. Gennemført to vellykkede emneforløb i hver af mine 4 årgange plus det almindelige danskfaglige arbejde med grammatik, mundtlig og skriftlig sprogfærdighed osv.

Det føles så godt.

Så rigtigt.

I den fine, modne alder af 39 år begynder jeg at finde min autentiske (arbejds-)hylde.

Dér, hvor jeg er mig i min højeste version.

Dén version, som jeg kan lide og aspirerer til – og som jeg har lyst til at udvikle videre på.

Og dét er fandeme noget af et højdepunkt at slutte 2017 på.

Men før vi sådan for alvor kommer til Nytårs-refleksionerne, så er der julefester at afholde.img_0096img_0121Og skæggede julemænd at kysse med.

Der er sukker at flyve højt på.

Og alkohol, der må drikkes, før det bliver dårligt.

Og i morgen flyver vi.

Til Danmark.

På den årlige, evindelige julerejse.

Can’t wait.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Flyvende Mormor

Verdens bedste, flyvende Mormor fylder rundt i morgen.img_8816 I mit indre er hun ikke en dag over 50, ligesom jeg bestemt heller ikke selv fylder 40 om et år.

Dåbsattester må jo sige, hvad de vil. Hvad ved de om noget som helst?

Det vigtigste er, at vi er sunde og raske og har appetit på både mad og liv hver eneste dag.img_8787At vi er lige dele gakkede og glade og kan se det sjove i de fleste sammenhænge.img_8786At vi tør prøve nye ting og se verden fra andre vinkler – uanset alder, sted og omstændigheder.img_8967At vi er opmærksomme på at leve lige nu og her.img_8968Og alt dét, gør min elskede Mor til fulde.

Hun rejser og læser.

Hun diskuterer og taler.

Hun deltager i alle mulige sociale sammenhænge i sit lokalsamfund.

Hun elsker at havbade og gå lange ture i strid vestenvind.

Hun er ude og pist væk.

Hun er hjemme og hjemmevant.

Hun strikker og bager og nusser små børn hver eneste dag.img_4404Hun går i haven og ordner sit drivhus i eget selskab.

Hun laver mad og hygger sig i andres selskab.

Hun er Mor og Mormor med hjertet, hjernen og hænderne hver eneste dag – uanset om vi er hos hende eller tusindvis af kilometer væk.

For det er dét, min Mor har ønsket sig allermest i sit liv:

At være Mor.

Og hun er den absolut bedste til det hverv.img_4396For hun har fine følehorn på stilke, som straks stiller ind på dét, der er vigtigst for det menneske, hun står overfor.

Hun er omsorgsfuld og empatisk.

Praktisk og pragmatisk.

Snusfornuftig og balanceret.

Hjælpsom og utrættelig.

Tålmodig og tænksom.sejlads-med-affan-1Jeg kan slet ikke undvære hende.

Og det er jo lige præcist hvad jeg må gøre stort set altid.

Undvære hende.

Fordi vi har valgt at bo i udlandet – og så så langt væk, at der uvægerligt vil gå 4, 5 eller 6 måneder i mellem gensyn.

Og selvom Flyvende Mormor er go’ for en tur til De Varme Lande – og vi selv prioriterer at komme til Danmark to gange om året, så er det ikke altid helt nemt.IMG_2952Der er savn og afsavn.

Og med jævne mellemrum er der huller og tomhed.

Hjertesmerte og tårer.IMG_3164I morgen er f.eks. sådan en dag, hvor jeg skal tage mig gevaldigt sammen for ikke at tude over afstand og savn. For jeg ville jo allerhelst være hjemme til at fejre min Mor sammen med familie og venner. Men sådan endte historien ikke.

I stedet har jeg pakket en gave og stoppet den i hendes kuffert, da hun rejste hjem i oktober.img_8819Der er muslingeskaller, sand fra Den Arabiske Golf og en lillebitte gave indeni.img_8814Og et kort.img_8817Og en flybillet CPH-DXB tur/retur fra Mille til Mormor.img_8818Og en lille toiletpung i Mormors yndlingsfarver med små tossede Tine-beskeder i, som hun kan fiske én op af om dagen, indtil vi kommer hjem til jul.img_8815Det er i de små, fortrolige handlinger og indforståetheder, at Mor og Datter forenes.

Jeg ved præcist, hvad min Mor synes er morsomt. Eller dumt. Eller dejligt. Eller drønærgerligt.

Og det er en kæmpe glæde, at vi har kendt og kender hinanden sådan hér gennem hele livet.

Jeg ved præcist, hvad min Mor vil synes eller tænke om dette og hint. Det er som om jeg hører hendes stemme i mit indre – og ind i mellem også ud af min mund, hvilket kan føles enten ret godt eller ret slemt.

Den slags må vi ikke tage for givet.

For mor-datter-fællesskabet er ét af livets helt store glæder.

Og jeg trøster mig med, at beslutningen om mit glimrende fravær i morgen er en fælles én.

At vi hellere vil have oplevelser og tid sammen her i Ørkenstaten end at jeg stryger til Danmark på kort visit.

Men, uhhh!

Hvor kommer jeg dog til at savne i morgen.

♥ Tillykke, kæreste Mor ♥

♥ Med de 60 år og med alt dét, du har oplevet, fået og givet ♥

♥ Jeg elsker dig. Altid ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Kerne

Jeg har haft brug for denne her weekend.

Træt helt ind i kernen, er jeg.

Efter gæster og fester.

Forkølelse.

Alt for mange løse ender og ting at huske på i skoleregi.

Så nu sover vi længe.

Helt indtil torsdagens hyggelige rødvinsmiddag er fordampet.

Løber en morgentur. Bygger en togbane.

Tænker, at det her er kernefamilien, når den er dejligst.img_9109Vi laver lektier og løber langt væk fra dem igen, fordi det er weekend.

Vi ender i mørket til sukkersød film og ditto karamelpopcorn.img_9112Vi taler frem og tilbage. Vurderer og diskuterer. Planlægger Farmor og Farfars ferie i Dubai.

Kilder og krammer. Vrisser, nusser og kysser.

Tænker, at det her er kernefamilien, når den er dejligst.img_9117Spiser comfort food og køber nye bukser.

Svømmer i pool’en og har legekammerater med hjemme.

Supermarkedsindkøb.

Aftensmad og madpakkesmøring.

Febervarm Mille ligger på min hovedpude og lytter til min højtlæsning.

Tænker, at det her er kernefamilien, når den er dejligst. 

Og nu er jeg sunket dybt ned i sofaen. Igen.

Med Regnskabschefen ved min side.

Der er ikke ét gram adrenalin i min afslappede, weekend-nydende krop.

Dét må andre ligesom stå for.

Så vi ser på verdens vildeste kitesurfer, der springer ud fra helipad’en på Burj Al Arab. img_9121Han er fuldstændig vanvittig, ham Nick Jacobsen.

Helt ind i kernen, er han gal.

Og har du ikke allerede set super-surferen i aktion, så kan du lige nå det, inden DR fjerner dokumentaren om et par dage.

Det’ helt vildt. Set fra min sofa.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Snøft og spindlewebber

Karbad.

Varm cacao.

Kleenex.

Hjernedødt reality-TV.img_9073Præcist som i regnfulde efterårs-Danmark, er vi også ramlet direkte ind i forkølelsessæsonen.

Og jeg er heldig at blive aet med hårene i den uredte høstak af verdens sødeste Regnskabschef, som synes at det er noget-så-ih-så-synd, at jeg er gået direkte fra vegeterende tømmermænd over i en influenzalignende tilstand. No correlation, whatsoever.

img_9075

Og jeg lægger mig.

Rystende af kulde under dynen.

Som en anden Maude Varnæs, der har fået nok.

Lige så snart jeg da er færdig med at aflevere børn og undervise om formiddagen.

Før kan det ikke lade sig gøre at nedsynke mit ynkelige legeme i selvmedlidenhedens bølger.

 

For det er jo én af de (lettere anstrengte) fornøjelser ved at have børn.

Deres liv går videre.

I normalt tempo.

Og jeg har bare at følge med.

Kuldskær eller brandvarm.

I går var det cupcakes til det forestående bake sale, der bare måtte bages og dekoreres. Og det gerne lidt tjept ind i mellem golf og madpakkesmøring, por favor.

I dag er det så en hel flok spindlewebber, som – ifølge Mille – ganske enkelt ikke kan vente længere med at blive hængt op.img_9086Faktisk er det lige på kanten til at være decideret forældre-uansvarligt, hvis ikke de (fandens) Halloween græskar, edderkopper og hekse kommer ud nu!img_9085Men når jeg så – storsvedende og småvrissen – ser pigernes begejstring over at pynte op, bliver jeg alligevel glad. Inde bag ved min facade af selvynk og forurettethed.img_9084img_9081Det er pigernes favorit-højtid.

Med al tydelighed.

Så kom nu ind i kampen, Mutter. Du sveder jo alligevel.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Brunch

Glemt alt om denne her klassiker af en dansk brunch-tallerken.tekst02Ikke at den fejler noget.

Overhovedet.

Der er svin på flere måder, kage og alt muligt andet, der gør mig glad.

Men brunch i Dubai er det stik modsatte af brunch i Danmark.

For det første foregår serveringen ikke om formiddagen, men først fra frokosttid til hen under aften.

Der bliver heller aldrig tale om lige at lange en tallerken “blandede lækkerier i én pærevælling” ud over disken som man ser det på en vilkårlig dansk café.

I Dubai er brunch et veritabelt overflødighedshorn af overdådige råvarer, som er præsenteret i små, delikate anretninger, der bare bliver ved og ved, indtil man segner mentalt og fysisk.

Det er dekadent, rå nydelse i dets reneste form.

Bare prøv at google lidt rundt og se for dig selv – det er tilnærmelsesvist vanvittigt, hvad der foregår rundt omkring i byen hver fredag.

http://www.timeoutdubai.com/restaurants/brunch

Og det er så afgjort en oplevelse, som du SKAL have med dig, hvis/når du besøger Dubai.

Brunch er heller ikke lig med en lejlighed til at trække i hyggesweater og nyde en afslappet, langstrakt formiddag med baristaens kaffebrygning som baggrundsstøj på den lokale stamcafé.

Næ, nej.

I Dubai er brunch en enestående chance for at lufte den mest polerede version af dig selv – på med de høje hæle og ditto hår – og hvis ikke selve brunchen udvikler sig til en fest, så er der med 100% garanti et after party på en beach club, der stikker af bagefter.img_9049Det føles ret meget som at være teenager igen.

Bare med penge i denne her ombæring.

Og i går fik vi endelig prøvet High Brunch på Nobu, den prisbelønnede japanske restaurant på Atlantis The Palm, som er verdensberømt for bl.a. deres miso-marinerede, bagte torsk.screen-shot-2017-10-21-at-16-22-28Dét er en gastronomisk oplevelse i særklasse.

Elegante anretninger af marineret yellowfin tuna, de fineste præsentationer af sashimi og sushi, sarte rå kammuslinger, friske østers, hele soft shell crabs, signature black cod, rødt kobekød, trøffelrisotto og jeg kunne blive ved…og ved…og ved.

Det hele skylles ned med uhyrlige mængder cava, martini, sake og vin, så jeg kun kan tænke, at jeg nok er død og endt direkte i madhimlen.

Men ikke nok med at være endt i et frydefuldt madorgie, så skete det tilmed i selskab med en hel flok søde, inspirerende, intelligente og sjove mennesker.

Jeg bliver helt glad bare ved tanken om igår.

Og nu plejer vi vores aldeles tømmermænds-ramte kroppe The Dubai Way.img_9046Ved pool’en.

Mens børnene får svømmeundervisning.

Og bagefter ringer jeg til en knallertninja, som 30 minutter senere leverer præcist det modsatte af gårsdagens madoplevelse.

Fra madhimmel og gastronomisk rejse til madhelvede og kulinarisk nedtur.img_9051To cheeseburgere senere må jeg kapitulere og smide resten ud, fordi det simpelthen er for ulækkert. Martin ser på mig med hævede øjenbryn. Han kunne aldrig finde på at spise McD. Og det burde jeg virkelig heller ikke – for det er jo slet ikke mad.

Og mens Martin og Bob-katten lurer den på sofaen, trisser pigerne rundt og leger, tegner og hygger sig, nu hvor skakmatte forældre tilsyneladende ikke er til noget som helst. img_9053“Se, Mor”, siger Mille stolt og viser sin fine tegning til en teenage-tenderende, tømmermændskvalm Mor i bløde joggingbukser og nusset hår.img_9056“Aj, hvor er den dog blevet flot, Mille”, mumler jeg og rækker rystende ud efter saftevandet.

Næste weekend, dér forgifter jeg mig altså ikke sådan her.

Det gør jeg bare ikke.

Hvor gammel er det lige, jeg er?

Problemet er bare, at jeg er så pokkers glemsom. Og sulten.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet