…mod de 90, er han nu.
Jeg er very funny.
Knapt så morsomt er det, at Martin må fejre sin 45-å
Se næste indlæg >
Dubai Frame
Tidligt i 2018 åbnede Dubai Frame, som er endnu en fantastisk turistattraktion, jeg kun kan anbefale, at man oplever – uanset om man er turist eller bosiddende i Dubai.
Det er naturligvis verdens største billedramme – for vi gør os ret meget i dét der med at have verdens største af det ene og det andet.
Og selvom man som dansker måske trækker lidt på smilebåndet af det der med partout at ville være størst og have det største af alting, så er det altså ramme alvor (pun intended, hø!) i den arabiske verden.
Her er så rammen.
I al dens skinnende guldbelagthed.
Dubai Frame ligger i Zaa’beel Park i “hjertet” af Dubai – og rammens arkitekt, Fernando Donis foreslog at placere bygningsværket således, at man oplever ‘det gamle Dubai’ når man kigger til den ene side og ‘det nye Dubai’ til den anden side, når man står i toppen af bygningen.
På dén måde indrammer bygningen dét liv, der udfolder sig lige nu og den udvikling, som Dubai har gennemgået fra søvnigt fiskerleje til international metropol. En slags rød tråd fra historien over nutiden til fremtiden, om man vil.
Der har været en del “knas” med byggeriet undervejs, da arkitekt Donis ikke mener, at han er blevet retfærdigt tilgodeset og kompenseret for sin gode idé. Men nu står turistattraktionen altså færdigopført i et samarbejde mellem Dubai’s regering og elevatorproducenten Thyssen-Krupp, og så taler vi ikke mere om dét.
Der er i øvrigt masser af parkering lige uden for døren – og billetpriserne er signifikant mere tålelige end Burj Khalifa’s. Så er du her på budget-ophold eller budget-ferie, vil jeg varmt anbefale Dubai Frame til AED 50 per voksen frem for det (godt og vel) tredobbelte i Burj Khalifa. Sidstnævnte kan du jo glo op på helt gratis lige uden for Dubai Mall og Dubai Fountains – evt. med en is eller kaffe til.
Vi ankommer en sen eftermiddag sammen med Flyvende Mormor, Moster Mette og hele familien, da de er her på Påskeferie. Desværre driller den ene af elevatorerne (oh, the irony, når nu det er opført af en elevatorproducent), men sådan er der jo så meget. Køen er lang, og ungerne begynder at løbe rundt langs de springvand og små kanaler, der pynter udenfor, mens vi venter.
Vi andre bruger tiden på at beundre Dubai Frame ude fra. For smuk er den, bygningen.
Og efter 45 minutter kører Thyssen-Krupps smarte elevator heldigvis igen, så vi kommer inden for til langt mere af en oplevelse, end man måske kunne forestille sig på det udvendige af attraktionen.
Der er interessante, interaktive rum, der fortæller Dubai’s historie på en supermoderne måde med lyd, lys og duft-effekter, så det føles som om man står der selv ved beduinens bål, går tur i souk’en osv. Man må desværre ikke fotografere udstillingsrummene, så I må selv ind for at opleve dem.
Oppe i toppen af Dubai Frame er der et af de der ‘sjove’ gulve, som får højdeskrækken frem i mange.
Personligt har jeg intet problem med at stå på et glasgulv 150 meter over jorden, men for Cille og Martin er det liiiidt en anden historie…
Men Martin tager sig sammen, og Cille ender med at kunne løbe i firspring henover glasset – og Mormor har for mange år siden besluttet sig for ikke at være højdeskræk mere, så hun klarer det i fin stil.
Udsigten er super fra toppen – selvom det er ret dumt, at det smarte loftslys skaber genskin og ødelægger muligheden for at tage gode panoramabilleder, når nu der trods alt er tale om en udsigts-attraktion.
Turen op og igennem og ned igen tager cirka en time.
Og på grund af den lange kø er vi alle så hundesultne og trætte, da vi endelig kommer ud, at jeg ikke har åndsnærvær til at tage billeder fra vores hyggelige, libanesiske middag i det nye, cool område, Al Seef, der ligger en ganske kort køretur fra Dubai Frame. Men det kan også anbefales – Al Seef, altså – hvis du vil gå en lille tur ved creek’en og spise lidt mad på en restaurant langs vandet.
Ingen kommentarer endnu