Brunch

Glemt alt om denne her klassiker af en dansk brunch-tallerken.Ikke at den fejler noget.

Overhovedet.

Der er svin på flere måder, kage og alt muligt andet, der gør mig glad.

Men brunch i Dubai er det stik modsatte af brunch i Danmark.

For det første foregår serveringen ikke om formiddagen, men først fra frokosttid til hen under aften.

Der bliver heller aldrig tale om lige at lange en tallerken “blandede lækkerier i én pærevælling” ud over disken som man ser det på en vilkårlig dansk café.

I Dubai er brunch et veritabelt overflødighedshorn af overdådige råvarer, som er præsenteret i små, delikate anretninger, der bare bliver ved og ved, indtil man segner mentalt og fysisk.

Det er dekadent, rå nydelse i dets reneste form.

Bare prøv at google lidt rundt og se for dig selv – det er tilnærmelsesvist vanvittigt, hvad der foregår rundt omkring i byen hver fredag.

http://www.timeoutdubai.com/restaurants/brunch

Og det er så afgjort en oplevelse, som du SKAL have med dig, hvis/når du besøger Dubai.

Brunch er heller ikke lig med en lejlighed til at trække i hyggesweater og nyde en afslappet, langstrakt formiddag med baristaens kaffebrygning som baggrundsstøj på den lokale stamcafé.

Næ, nej.

I Dubai er brunch en enestående chance for at lufte den mest polerede version af dig selv – på med de høje hæle og ditto hår – og hvis ikke selve brunchen udvikler sig til en fest, så er der med 100% garanti et after party på en beach club, der stikker af bagefter.Det føles ret meget som at være teenager igen.

Bare med penge i denne her ombæring.

Og i går fik vi endelig prøvet High Brunch på Nobu, den prisbelønnede japanske restaurant på Atlantis The Palm, som er verdensberømt for bl.a. deres miso-marinerede, bagte torsk.Dét er en gastronomisk oplevelse i særklasse.

Elegante anretninger af marineret yellowfin tuna, de fineste præsentationer af sashimi og sushi, sarte rå kammuslinger, friske østers, hele soft shell crabs, signature black cod, rødt kobekød, trøffelrisotto og jeg kunne blive ved…og ved…og ved.

Det hele skylles ned med uhyrlige mængder cava, martini, sake og vin, så jeg kun kan tænke, at jeg nok er død og endt direkte i madhimlen.

Men ikke nok med at være endt i et frydefuldt madorgie, så skete det tilmed i selskab med en hel flok søde, inspirerende, intelligente og sjove mennesker.

Jeg bliver helt glad bare ved tanken om igår.

Og nu plejer vi vores aldeles tømmermænds-ramte kroppe The Dubai Way.Ved pool’en.

Mens børnene får svømmeundervisning.

Og bagefter ringer jeg til en knallertninja, som 30 minutter senere leverer præcist det modsatte af gårsdagens madoplevelse.

Fra madhimmel og gastronomisk rejse til madhelvede og kulinarisk nedtur.To cheeseburgere senere må jeg kapitulere og smide resten ud, fordi det simpelthen er for ulækkert. Martin ser på mig med hævede øjenbryn. Han kunne aldrig finde på at spise McD. Og det burde jeg virkelig heller ikke – for det er jo slet ikke mad.

Og mens Martin og Bob-katten lurer den på sofaen, trisser pigerne rundt og leger, tegner og hygger sig, nu hvor skakmatte forældre tilsyneladende ikke er til noget som helst. “Se, Mor”, siger Mille stolt og viser sin fine tegning til en teenage-tenderende, tømmermændskvalm Mor i bløde joggingbukser og nusset hår.“Aj, hvor er den dog blevet flot, Mille”, mumler jeg og rækker rystende ud efter saftevandet.