Dubai Brunch

“Skat? Må jeg lige komme ind til dig – please?”“Det gør ikke noget. Jeg skal bare ligge her et øjeblik”, mumler han.

“Jow, kom nu, må jeg lige komme ind. Jeg vil gerne hjælpe dig”, siger jeg, mens jeg insisterende maser badeværelsesdøren ind i hans tunge, trætte krop.

Så sidder vi der.

Han aer toiletkummen, mens jeg aer hans ryg.

Et ømt syn. Men hvad gør jeg ikke for mit livs lys?

Og hold nu kæft, en fest, der ligger forud for stakkels Martins deroute!Vi starter ellers mægtigt civiliseret.

På OKKU – en japansk upscale restaurant, som lover at levere en solid fest fra 13 til 16 på en højhellig fredag – samtidig med at de serverer de lækreste, japanske delikatesser.

Det bliver et JA TAK med saftigt kindkys herfra.OKKU holder hvad de lover.

Der flyder champagne, passions-frugt-cocktails, mojitos og masser af japanske Kirin-øl.

Der er and, fisk, fugl, okse og skaldyr, der forsøger at overgå hinanden. Fad efter fad.

Hvis der er noget, Dubai kan, så er det at stable en fest på benene.

Og Dubai bringer mennesker sammen, som ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen – og som måske (på overfladen) er vidt forskellige.Brunchgruppens ældste medlemmer er naturligvis først på dansegulvet.

Fordi sangerinden, som mingler rundt mellem gæsterne, er en flot pige, der lige skal tjekkes ud på nærmere hold.

Og fordi de bare ikke kan lade være.

De elsker at danse.

Et øjeblik efter følger vi andre trop med gymnastik-dans fra Varde, 2-2-1 fra Nørre Sundby, æbleplukning fra Frederiksberg og bule-dans fra Birkerød.

Jeg får endda æren af lidt hed nærkontakt med Rudi Völler.Jeg tror, at Rudi gik direkte efter mit billigt-til-salg-look?Da klokken nærmer sig 17, begynder stedets tjenere at skubbe til os.

Vi har nu festet i halvmørke med et ukendt antal tømte champagneflasker til følge – og fatter overhovedet ikke, at vi bliver skubbet ud i virkeligheden igen.

Ud til summende biler på Sheikh Zayed Road.

Og et alt, alt for lyst dagslys.

Der er et eller andet bizart ved at være slingrende fuld kl. 5 om eftermiddagen, mens resten af verden passerer forbi på helt normal vis.

De andre i brunch-gruppen fortsætter festen til midnat i en villa i hvid-mands-ghettoen.

Men Martins koldsved starter i taxaen og den efterfølgende seance på badeværelset sender os fuldstændig til tælling.

Det åbenlyst smarte ved Dubai Brunch er jo, at man kan vågne op den efterfølgende dag og se sådan her ud.Jep.

Martin overlevede den forfærdelige madforgiftning, der fik ham til at ofre sig til toiletguderne.

Ingen grund til bekymring. Ukrudt forgår ikke så let.

Og der er ingen tømmermænd til ham lørdag morgen – for alkoholen havde han ligesom renset ud helt naturligt, før han ganske tidligt fandt sin seng.

Men hvad med børnene her i (druk)weekenden, tænker du?

Ja – de var til skøn børnefødselsdag torsdag eftermiddag i en lille park i Al Barsha-bydelen.Og de blev – under lette protester – passet op med film og chokolade, mens vi startede weekenden ud på hyggeligste vis med jordbær-daiquiris på Barasti.Og godt selskab.Weekendens udskejelser slutter med to glade havfruer i en community pool.It doesn’t get any better than this.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet