Immigranterne i sandstorm

Der har været en del modvind på det sidste.Sløjdom, travlhed med årsregnskab, voksende papirbunker og en irriterende flytteplanlægning, som er 100% tilovers.

Men her i weekenden kommer vi for alvor i modvind – i bogstavelig forstand.Vi er i færd med at opleve den første, seriøse sandstorm i Ørkenstaten, siden vi flyttede hertil for knapt et år siden.

Der er sand. Overalt.

I håret. I sofaen. I skabene.

På alle horisontale overflader indendøre og udenfor.

Det er møgubehageligt og presser min grænse for accept af sand maksimalt. Der har da været et par småstorme tidligere, jovist – men denne her er af en sådan karat, at Polo-klubben ringer og aflyser vores fredagsbrunch!

Se, dét er sgu’ et First World Problem af karat. Hvad ligner det?

Vi er megaskuffede, fordi det skulle have været La Grande Finale på Cox’ernes ferie i Dubai.

I stedet gemmer vi os i 3 timer under vandoverfladen i vores community pool. Børnene elsker det?.Så der er vel intet, der er så slemt, at det ikke er godt for noget?

Og hvad foretager immigranterne sig ellers i en sandstorm?

Vi er da til Fastelavnsfest på Det Danske Generalkonsulat! (Minus Martin og Mille, fordi sidstnævnte igen er syg).

Tøndeslagning og faste-bolle-spisning er seriøse discipliner, der ikke bare sådan kan aflyses af en smule sand i noget luft.

Så med knasende sand mellem tænderne, nysende næser og kløende øjne trodser vi sandstormen i fuld Prinsesse Anna-udklædning og slår den (forbandede) kat af tønden.Til Cilles glædelige overraskelse kommer der ikke en kat ud af tønden. “That would have been really mean, Mummy”, forklarer hun mig.Det er 1. gang i hendes 5-årige liv, at hun oplever en Fastelavnsfest og smager en fastelavnsbolle.

Jeg prøver at forklare hende, at festen er en form for ikke-uhyggelig Halloween-fest med en slags tønde-piñata – lidt ligesom der altid var en piñata til engelske børnefødselsdage.

Resultatet af mine ringe forklaringer bliver, at Cille i starten kun fokuserer på at male i krea-hjørnet, fordi piñata’en (i den danske version) bare er en kedelig trætønde. Da tønderne er tæsket i stykker, vågner hun til dåd og napper en slikpose sammen med sine venner.Og Fru Cox og Frøken Cox? Hvad blev der af dem?

De er såmænd fløjet retur til England her til formiddag.

Vi savner dem allerede. Meget.

Nu havde vi det ligeså sjovt. Midt i en sandstorm.