Størst

Alright!

Nu har jeg fået tygget lidt på Peter Ingemann’s TV-besøg i Dubai.

Ja – jeg ved godt, at jeg er voldsomt bagud på den danske sendeflade – og kan supplere, at jeg refererer til programserien “Størst” på TV2, hvor journalisten Peter Ingemann rejser ud for at undersøge hvorfor og om ‘størst er bedst‘.

For hjemme i Dannevang er vi ‘glade for det små-jævne’ eller hvad er det lige, han antyder?

Hr. Ingemann er åbenbart sluppet væk fra “Hammerslag” og begiver sig nu ud i verden med lige dele jovial humor i ærmet og dansk Jantelov under armen.

En glad mand fra Jylland, må man sige.

I Dubai skal han lave såkaldt ‘blødt ingeniør-TV’, hvor han fremviser Palm Jumeriah – verdens største, menneskeskabte ø – bygget af sand og med 2-cifrede million-villaer liggende som perler på en snor.

Ingemann forklarer fint og udmærket, hvorledes den stort set tørlagte oliestat Dubai er i fuld sving med at tænke strategisk og fremtidssikre sig selv qua en transformation til et luksus-mekka for turister.

Og så giver han den ellers gas med at vise den glitzy side af Dubai:

Det arabiske svar på Las Vegas.

De (forklædt som) voksnes legeplads.

Storhedsvanviddets holdeplads.

Vi møder et fatamorgana af beton, stål og glas. Af bladguld, røgelse og kunstige facader. Der er Burj Al Arab – verdens eneste 7-stjernede hotel; der er mastodont-hotellet Atlantis The Palm og naturligvis Burj Khalifa – verdens højeste bygning.

Ingemann kører også en (charmeoffensiv) tur i en politi-Ferrari med en kvindelig betjent.  Og han finder svinekødspølser i en separat afdeling i supermarkedet Spinneys.

Der bliver ikke taget et særligt dybt kulturelt spadestik.

Og så undrer Ingemann sig i øvrigt over at ALT, hvad det danske TV-crew foretager sig i Dubai, bliver kontrolleret til mindste detalje af myndighederne.

Hvad havde han regnet med? At en journalist med TV-hold får adgang til at glo lige ind bag kulissen i en arabisk oliestat?

Ingemann når også et smut til det nordlige Dubai med en venlig og høflig relocation manager, som forsøger at indikere, at Dubai også er et handelscentrum i Den Arabiske Golf, og at der rent faktisk er historie og kultur at finde, hvis man har lyst.

So far, so good.

Langt hen ad vejen opfatter jeg udsendelsen som nogenlunde retvisende.

Det er rigtigt, at der er ingen (udenlandske) ældre mennesker/pensionister i Dubai. For udlændinge kan kun bo her, hvis de arbejder, og dermed har en virksomhed som sponsor til deres opholdstilladelse.

Det er rigtigt, at virksomhederne skal give ‘lov’ til at ikke-muslimer må erhverve sig en alkohollicens.

Det er korrekt, at der ikke er ytringsfrihed i dansk forstand – eller noget, der bare til sokkeholderne kunne ligne et vestligt demokrati.

Der er skattefrihed og der er bunker af penge i omløb, som giver en volatil og spekulativ markedsplads.

Der er strålende Platinum og Diamond VIP-check-in’er og en masse “målen-tissemænd” hos både arabere og expats, når det kommer til materielle goder.

Og så er der bare aldeles skønt for børnefamilier.

Dubai tilbyder tæt-på-perfekte levevilkår, et højt sikkerhedsniveau og behagelige, trygge rammer for alle expats, der kommer hertil for at arbejde. Der er høje standarder på alle områder og serviceydelser på alle tænkelige niveauer.

Men Ingemann’s lige-ud-ad-landevejen-dokumentar knækker nu alligevel for mig ved mødet med den unge, fremadstormende ‘forretningsmand’ fra Fredericia, Babak Shahbaz.

Ligger der ingen research til grund for denne del af programmet?

Vægter sensationslysten tungere end realitetssansen? (Okay, Tine – det er TV2 – hvad havde du regnet med?)

Har TV2 et uudtalt behov for at tænde en Jantelovs-flamme til aftenkaffen?

Undervejs i Babak’s fornøjelige anekdoter, slår han ud med armene og proklamerer, at han har tjent ‘nok til at hans tipoldebørns børn ikke behøver at arbejde’.

Og Ingemann’s fuldstændig tåbelige respons er, at ‘så vil jeg gerne adopteres’!

Lad os lege lidt med Babak’s påstand:

Vi antager, at Babak’s to børn og efterfølgende efterkommere i gennemsnit får 2 børn hver.

Og Babak påstår, at han har tjent nok til at hans ‘tipoldebørns børn ikke behøver at lave noget’.

Det giver omkring 62 direkte efterkommere ud i 5. led.

De fleste af disse efterkommere må vel få partnere og et par børn – så lad os for nemheds skyld sige, at der er 100 familiemedlemmer ud i 5. led efter Babak.

Vi antager så, at 1 menneske skal bruge 5 millioner gennem hele sit liv.

100 efterkommere = 500 millioner.

Så Babak har tilsyneladende opsparet en så signifikant sum henover de sidste halvandet år i Dubai – udover det, vi må formode, at han bruger til sin egen families husholdning?

Det er små 28 millioner om måneden. Eller 1 lille million om dagen.

Og dette her scenarie er uden at medregne inflation, men blot en simpel beregning i nutidspenge.

Hvornår er det blevet uinteressant for en journalist liiige at tænke over den slags kolo-enorme overdrivelser?

Hvorfor er det okay, at lade en sådan person få komplet ukritisk tid på sendefladen?

Peter Ingemann falder i svime og staver over Babaks luksus-liv, som tilsyneladende er kommet til ham på rekordtid og som noget nær et svineheld!

Men hvis man google’r lidt rundt, så vil ihvertfald én artikel dukke op, som indikerer, at der nok er tale om noget ‘knapt så fint i kanten’ for Fredericia’s førstemand i Dubai.

Babak bor i 2900-Dubai-Happiness her i The Lakes – nøjagtig ligesom vi selv gør – og mange andre (danskere).

Han har et stort, arabisk parcelhus – nøjagtig ligesom vi har – og mange andre (danskere).

Hans såkaldte ‘luksusbiler’ kan erhverves af helt almindelige, arbejdende expats – nøjagtig ligesom vi selv og mange andre (danskere).

Kort sagt – så er Babak’s liv helt ligesom en masse andre middelklassefamilier i Dubai. Men når det kommer til hans ‘forretningsmetoder’, så er der nu alligevel en klokke, der ringer i mit hoved. For hvem tjener den slags penge?

Jeg er pikeret og indigneret over det fortegnede og fordrejede billede, som Babak får lov til at tegne af livet i en Ørkenstat.

Vi er 1000-vis af almindelige, danske familier, der både knokler hver dag OG stornyder livet i Dubai. Men vi holder os på den ‘rette’ side af livets vej.

Babak er ikke en værdig repræsentant for danskerne i Dubai.

Der er kommet et eller andet sært grahamsmel i hans pose hvedemel.

Ingen ‘almindelige’ expats tjener en lille million om dagen.

De fleste expats arbejder hårdt og mange timer for en attraktiv indkomst, som der jo så ikke skal betales skat af. Men det giver altså ikke milliardærer på halvandet års levet liv i Dubailand.

Så er det sagt.

Af en hvæsende husmor i The Lakes.