Hvem, der bare var 5…
Det er sidste dag i ferien.
Cille bruger morgenen på at portrættere sin Far.
Ansigtsudtryk og farveskala er nøje afstemt med sindsstemningen, nu hvor 4 dejlige dage snart er gået – og der står arbejdsdag og skole på programmet i morgen.
Hen på formiddagen kommer Cilles klassekammerat M med sin Mor og lillesøster R.
Det er et led i min strategi om at få Cille til at blive sådan-for-alvor glad og integreret i 1. klasse. Og klassekammeratens Mor er heldigvis helt med på idéen; hun vil også gerne have sin datter til at være spontant-glad om morgenen.
Pigerne viser stolte den lille hamster-gæst frem – og de to andre er lette at begejstre.
Mille har god kemi med lillesøsteren R og de leger helt lige, selvom R er mere end 1 år ældre.
Vores kæmpe vikingedatter ligner én på 3, må jeg konstatere for 117. gang.
Og dét giver ind imellem anledning til misforståelser og rynkede bryn, når andre (voksne) forventer mere “modne reaktioner” af tumlingen.
Så jeg render ofte rundt og forklarer undskyldende, at “hun altså kun er 2”, når hun ikke lige arter sig eller kan overskue at dele legetøjet.
Da gæsterne tager hjem, sover Snorkefrøkenen sin middagslur – og Skolepigen går igang med sine lektier.
Hun forklarer ivrigt sin Far om forskellige dyrs føde og inddeler dem i “herbivores, carnivores and omnivores”, mens han lytter måbende.
Hun fortsætter ufortrødent med en lang forklaring om Florence Nightingale’s betydning for sygeplejen, og afslutter med et mindre foredrag om smagssansen og smagsløgene på tungen.
Jeg tænker stille over de ting, som Cille lærer i skolen.
Hendes begrebsverden og verdensforståelse er så himmelråbende langt fra hvordan jeg antager, at min egen så ud som 5-årig.
Mest af alt gik jeg rundt i en fabulerende fantasiverden og digtede små historier om modige piger og prinsesser med et rigt følelsesliv og meget fine kjoler.
Jeg vidste ihvertfald intet om inddeling af dyr eller hvem Florence Nightingale var.
Eftermiddagen tilbringer vi til tennis.
Cille går glad til den, mens Mille vinker ivrigt til hende fra sidelinjen. Der er ingen tvivl om, at lillesøster meget gerne ville ind og spille med storesøster.
Milles kropssprog råber lydløst. Hvem, der bare var 5…
Ingen kommentarer endnu