• ···
Mit tårevædede spejlbillede

Fra den ene dag til den anden

Fra en tårevædet 3. skoledag, ser alting helt anderledes ud på 4. skoledag.

Den Lille-Store Skolepige stort set valser ind i hall’en og vinker glad til mig, da jeg går ud. Hendes kropsholdning og sindsstemning er helt forandret.

Samme glade scenarie ved afhentning.

Det er en kæmpe lettelse.

Hvad er der sket fra den ene dag til den anden?

Hun fik masser af ro, kærlighed og opmærksomhed om eftermiddagen. Og hun sov hele natten i vores seng, fordi det ‘havde været en lang dag’.

Vi forsøger at balancere hårfint på knivsæggen mellem at anerkende, at hun har haft en mindre god dag – uden at italesætte det som et stort problem.

Og børn er så fantastiske til at tage én dag ad gangen.

Deres sindsstemning og attitude ændres så hurtigt. En adfærd, som vi andre kan lære en masse af.

Mille fortsætter ufortrødent sit børne-arbejde herhjemme. Hun følger troligt Thushara rundt i huset – og i dag står den på vinduesvask.

photo 4-1

photophoto 5-1Hun føler sig vældig stor og betydningsfuld, når hun går hjælper til.

Jeg har forklaret Thushara, at det er vigtigt, at hun lader pigerne hjælpe til. De skulle nødigt vokse op uden en anelse om hvor lang tid, de huslige opgaver tager.

For slet ikke at tale om, at de kunne miste vigtig læring om hvordan man udfører de enkelte opgaver.

Vi bruger hele formiddagen på at lege med modellérvoks ved køkkenbordet. Jeg har fået et handyman-firma til at hænge billeder op – og deres kæmpestore slagbor larmer lige rigeligt, synes Mille.

photo 1-1

photo 5

Der er modellérvoks overalt på gulvet, så Mille hjælper Thushara med at feje.

photo 4photo 3-1

Resultatet af handy-man-arbejdet er fuldt tilfredsstillende. Mændene er omhyggelige og efterlader rummene helt uden spor efter arbejdet.

Her har de lavet en kronologisk familieportræt-væg, som jeg har drømt om de sidste par år.

photo 2

Hvis jeg har lært én ting af at flytte 3 gange på 4 år, så er det, at billeder skal op på væggene!

For så transformeres et sted fra hus til hjem.

Det 1. hus i England – dukkehuset i Nordøst-London – havde en masse søm siddende i væggene fra tidligere lejere. Så dem endte vi med at bruge til vores billeder.

Det 2. hus i England – det nybyggede Scandi-hus i Nacton Village – var så spritnyt og fantastisk, at vi stort set ikke nænnede at “ødelægge” væggene. For vi skulle jo kun bo der i et år. Og det år blev så til to…

photo 1

Handy-mændene arbejder i knapt 7 timer. Det får de 1.000 kr. for. Det vil sige en timeløn på cirka 70 kr. per person. Deres firma er helt legalt; de udsteder kvittering osv.

De 1.000 kr. er fin betaling i Dubai – ikke overvældende, men bestemt heller ikke dårligt.  Og fordi de ikke er blandt de billigste, så er de både dygtige til engelsk og meget professionelle til opgaven.

Tænk, hvis man i Danmark kunne hyre hjælp ind på denne måde – og rent faktisk have råd til at betale for det.

Jeg synes at det er fantastisk at få hjælp til de opgaver, som vi enten ikke har evner til at udføre – eller mangler lysten til at udføre.

Og det tager komplet presset af vores weekender, når alt det praktiske arbejde er udført.

I dette konkrete eksempel slipper Martin og jeg jo for at bruge en halv dag på at hænge billeder op.

photo 2-1photo 3-2Jeg mangler i øvrigt at fortælle om Mille og hendes introduktion til vuggestuen.

Problemet er, at der er meget lidt at fortælle.

Indkøringsfasen foregår nemlig noget anderledes, end jeg havde fået indtrykket af.

Forleden var vi på besøg i en time på Violets-stuen, hvor Mille skal gå fremover.

photo 3

Det var hun egentlig ikke synderligt imponeret over.

Hun fløj op i min favn, når de voksne ville hilse på hende.

Men hun ville gerne lege med legetøjet og deltage i de forskellige aktiviteter. De andre børn var også søde, syntes hun. Så dét er da positivt.

Violets-stuens lærer sagde til mig: “Erhm, I can see that she is quite attached to you, so why don’t we start on this coming Sunday at 9am. Then you arrive a little later than everyone else, and it will be calmer, and there will be more time to settle her in”.

Der er måske tale om en individuel vurdering af opstartsdato?

Så nu starter vi åbenbart den 7. september. Sådan for alvor. Indtil da bliver vi underholdt med forældremøder og en lind strøm af breve og dokumenter, der skal udfyldes og afleveres.

Rigtig god weekend!

   

4 kommentarer

  • Merete

    Du er rørende til at svare dine læsere, når vi kommenterer. Tak for dine søde svar.
    Både tekst og billeder gør det hyggeligt og lærerigt at følge din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Er der vuggestue om søndagen, det lyder meget anderledes end her i DK. Spændende at læse om! Mille ser skøn ud og lærer meget af aktiviteten med hushjælpen. Du skriver godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej!

      Den arabiske uge starter søndag og slutter torsdag. Deres ugentlige “helligdag” er fredag. Så ja – vuggestuen er åben om søndagen, men ikke fredag og lørdag 🙂

      Jeg skulle lige vænne mig til det, da Cille kom hjem fra skole og sang ugedagssangen således: Sunday, Monday, Tuesday og så fremdeles. Nu har mandag trods alt været ugens første dag i langt det meste af mit liv 😀

      Tak for de søde ord om Mille. Hun er en værre lille bestemt dame – men hun er samtidig helt utrolig hjælpsom og kærlig. Så det nyder både vores husholderske og jeg godt af!

      Og tak fordi du kan lide mine skriverier. Det bliver jeg da rigtig glad og beæret over.

      Venlig hilsen
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit tårevædede spejlbillede