Freddie og Daisy

Kylling eller kuller?

Fugl eller fisk?

Jeg har ihvertfald fået nok af påskeferie – og så alligevel ikke.Jeg har elsket alle de chokoladekyllinger, harer og æg, jeg har fortæret i løbet af påskedagene, når pigerne har haft endnu en æggejagt, men jeg har fået nok af hamsterhjulet og hjemmets fire vægge eller hvad vi nu skal kalde det.

Chokolade er i øvrigt ikke det eneste, jeg har voldspist.

Se bare, en helt fantastisk påskefrokost, vi var så heldige at lande midt i!Det var simpelthen himmerige med vol au vent, karrysild, matjes, fiskefiletter med hjemmerørt remoulade og grønlandske rejer med mayo og smilende æg. Little Denmark indtog stuen!

Der har også været god tid til veninde-sleepover og påskehygge, hvor pigerne sammen fik lavet miniature-reder.Cille har også haft en uges ski-camp med sin belgiske bedsteven og hendes storebror. De to piger drømmer om at komme på skiferie sammen, så Ski Dubai var the next best thing.Der er noget så eksotisk som minus 4 grader derinde midt i sneen – og 30 grader plus, når man kommer ud derfra igen. Jeg kan varmt anbefale Ski Dubai. Ikke at jeg ved noget som helst om at stå på ski, men jeg ved, at dem, der er dygtige til det, synes at det er skægt og en fed aktivitet at bruge lidt tid på. Det var Cilles tredje 5-dages-camp derinde, og hun er meget tilfreds med at komme der og få friske, røde kinder og kolde tæer for en stund.

Sammen har pigerne også haft et par skøjtetimer på Dubai Ice Rink inde i Dubai Mall.Det er ikke nemt at lære at skøjte, men de kan lide det, og de er begge megaseje til bare at rejse sig op igen, når de falder.

Der er halvanden times sessioner på Dubai Ice Rink, efterfulgt af en halv times pause, hvor isen præpareres til næste session. Sådan går det slag i slag fra tidlig morgen til sen aften hver eneste dag. Siden sidst har de også installeret en lille sneblæser i loftet, så det ind i mellem sner på de små skøjteløbere.
Desværre måtte vi droppe skøjtesessionen i dag. Vi har hevet en eller anden underlig mathed og snue uden feber inden for døren. Måske er der også en allergisk reaktion iblandet – det har jeg alle de klassiske symptomer på. Måske er det vejrskiftet. Måske er det pollen fra den allersidste omgang blomstring, før heden sætter ind. Aner det ikke, men vi er slået helt hjem og gemmer os inden døre i sofaen med bøger, TV-serier, kleenex inden for rækkevidde og Panodil (som hedder Panadol i en fjern Ørkenstat).

Der er ikke ret mange ting, der er mere irriterende end at være sløj i en ellers dejlig ferie.Martin har desværre ikke ferie sammen med os. Han er i færd med at samle feriedage sammen til sommerferien, der venter knapt tre måneder ude i horisonten. Han tager med os til Danmark lige i starten af juli måned, må tilbage til Dubai for at arbejde cirka en måned, og så kommer han retur til Danmark for at være med til at fejre Cille ved udgangen af august.

Det er aldrig det samme at holde ferie uden ham – selvfølgelig er det ikke dét. Men ud at rejse skulle vi ikke lige i denne her ombæring, fordi vi begge ‘kun’ har fået den 1. dose Pfizer-vaccine, og fordi vi lige har haft en skøn forlænget weekend på staycation i Dubai Marina.

Det er så vildt at tænke på, at for et år siden ramte pandemien, og vores planlagte forårsferie i Vietnam blev aflyst, og siden har vi holdt os på landjorden i ganske kort radius fra vores hjem.

Så påskekulleren handler måske ikke kun om den nuværende allergi, snue og mathed eller om hjemmets fire vægge, sådan som de står lige her og nu, men i virkeligheden mere om det faktum, at vi ikke rigtigt har ‘været væk eller ude’ af Dubai-boblen i over et år. Og alle, der bor her fast, ved, hvad jeg mener med Dubai-boblen – og at den er bydende nødvendig at komme ud af et par gange om året.

Jeg savner vores familie og venner helt vanvittigt, og glæder mig så meget til at se dem i juli måned. Jeg har aldrig talt ned til at se dem, som jeg gør for tiden. Det gør nærmest helt ondt, når jeg ser billeder af dem i sommerhuse og på ture i den smukke, danske natur.

To måneder i Danmark er helt sikkert lige hvad vi har brug for, og jeg er glad for, at jeg sidste sommer intet anede om, at der skulle komme til at gå et helt år, før vi igen ville komme til at kramme alle skønne mennesker, der betyder allermest for os.

Håber I har haft en helt og aldeles skøn påskeferie – helt uden snue og følelsen af at være lukket inde! 💛🐣💛

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Freddie og Daisy